En Black Hat SEO’s bekendelser …
Jeg har et stykke tid gået og arbejdet på en artikel, som jeg synes var vigtig at få ud. Den handler om mit arbejde med Black Hat SEO og det faktum at jeg i de sidste par år har justeret lidt på min egen holding til, hvad der er acceptabelt at gøre.
Nu er artiklen klar – både på dansk og engelsk …
Jeg startede med at sende den engelske version af artiklen ud på mnin engelske blog. Du kan læse den her: “Confessions of a Black Hat SEO: There is a limit to what I will do!“. Den skabte en del opmærksomhed, gik HOT på Sphinn og gav over 120 ReTweets (min egen rekord på den nye blog).
I går kom den danske version af artiklen så ud. Jeg valgte at lade ComOn bringe den som en klumme. Du kan læse artiklen her: “Klumme: En black-hat-guru bekender kulør“. Som sædvanligt er der kommet en masse skønne kommentarer fra min fangruppe på ComOn. Jeg elsker de drenge 🙂
René skriver
Vi har ved utallige lejligheder, både på danske og udenlandske kunders websites fundet mapper installeret som kunden ikke havde kendskab til.
Der er tale om markedsførings hackere, som placerer mapper og omstrukturer htaccess filer, således de cloakede websites, og usynlige linkbaser som de sætter op, og efterfølgende indekser på søgemaskinerne fungerede fint sideløbende med kundens website.
Når vi retter henvendelse til webhoteller og gør opmærksom på, at der er indsat mapper fra root adgangen på webserveren, fortæller de det ikke kan lade sig gøre, og det er kunden der sætter sine permissions forkert og bruger chmod 777 på apache webservere ( pivåben), hvilket sjældent passer, de fleste bruger chmod 755, hvilket er korrekt for rod adgang og lign.
Kunderne kan ikke selv slette mapperne, da de ikke har ejerskab til mapperne, de er oprettet af root, hvilket vil sige fra administrator adgangen.
Man kan hurtigt få webhotellernes supportere til at slette mappen og htacces filen, men den bagvedliggende fejl har de meget svært ved at erkende, nemlig at webserveren er åben som en ladeport for ubudne gæster, hvilket tit ses efterfølgende, når der efter måneders fravær igen kommer nye mapper ind på disse websites fra root.
De fleste af de markedsføringshackere vi har set er fra Kina, vi har analyseret dem via IP adresser og logs.
Men som du ganske rigtigt skriver, hvis mindre virksomheder uden det store IT kendskab får installeret sådan noget snavs på sit website, opdager de det aldrig, de forsvinder måske på et tidspunkt fra Google, når sitet bliver taget for blackhat teknikker, hvilket er helt uforskyldt.
Men tendensen går ikke mod det bedre, der kommer mange nye måder folk vil prøve at fremskaffe eftertragtede links på.
Henrik skriver
Hej.
Jeg kommenterer lige på en gammel artikel. Håber det er ok 🙂
Tror du at blackhat seo (fantomaster, xrumer, article marketing mm) efterhånden generelt er outdated?
Kan det her anno 2011 svare sig som virksomhed at anvende fx cloaking i stedet for at opdyrke ens branddomæne med regulært indhold i form af blog/artikler mm?
Jeg tænker på, hvor jeg får mest ud af mine timer med markedsføring af en virksomhed (ikke affiliate og lign, men en alm virksomhed). Jeg synes jeg bruger mere og mere tid med blackhat seo uden tidligere tiders tilfredsstillende resultater, og har kraftigt overvejet at smide håndklædet i ringen og gå over til whitehat/greyhat seo.
Men jeg er ikke meget for det… 🙂
Mikkel deMib Svendsen skriver
Problemet med meget Black Hat i dag er, at det er gået over streget og blevet direkte kriminelt. Der står jeg af. Det vil jeg ikke være med til. Desværre virker den slags stadig – omend ofte lidt mere kortvarrigt end tidligere.
Jeg har aldrig anbefalet stærkt risikofyldte strategier på brand-domæner, som der er en langsigtet strategi for. Så det har ikke ændret sig så meget.