Matt Cutts
Matt Cutts er nok en af de mest kendte Google medarbejdere – i hvert fald i webmaster- og søgemaskine-nørd kredse. Det skyldes dels at det er ham der står i spidsen for Googles kvalitetskontrol (og dermed også såkaldt søgemaskinespam) og dels at han har været meget udadvendt i sit arbejde. Han driver i dag sin egen blog, som bestemt er et besøg værd!
Jeg har kendt Matt gennem mange år – lige siden han begyndte at tale på Search Engine Strategies. Vi har altid haft et godt forhold og jeg taknemmelig for, at jeg har haft den eksklusive glæde at kunne trække på hans direkte assistance, når der har været alvorligt brug for det.
Som taler er Matt mindst lige så underholdende som de fleste andre af de gamle Google-nørder, som Daniel Dulitz og Craig Silverstein. Blandingen af en fantastisk viden om søgemaskiner generelt, og Google specifikt, med en vitig og underholdende måde at kommunikere selv komplicerede emner så de fleste forstår det, gør ham til en virkelig anbefalelsesværdig oplevelse.
Sådan ser Matt ud først på aftenen til en god fest. Dette billede er taget ved Googles store fest (kaldet Googledance) i San Jose 2004.
Ved en enkelt lejlighed (Haloween!) har Matt forsøgt at klæde sig ud som mig, men han måtte erkendte, at mit trademark-suite, den orange versace, bare ikke klær ham ligeså godt som mig. Ovenstående billede har jeg “lånt” fra Matt Cutts blog, hvor han beskriver sine overvejelser i forbindelse med kopieringen af mig. Der er også en del underholdende kommentarer til det fra brugerne … 🙂
Skriv kommentar