Genial anti-linkbuilding strategi!
Min kollega på WebmasterRadio, Daved Naylor, har lige skrevet om en meget sjov sag på sin blog. Dave driver bl.a. en række mindre web-kataloger, hvorfra der linkes til diverse udvalgte websites. Forleden dag modtog han så et såkaldt “cease and desist” brev. Jeg kan ikke helt huske hvad det nøjagtigt heder på dansk, men det er sådan nogle breve advokater sender ud, når de vil have nogle til f.eks. at fjerne nogte fra deres website. Hvis man ikke gør det slæber de en i retten – det er i hvert fald et de truer med. I dette tilfælde skulle det være Insurance.com som ikke ønsker at deres varemærke optræder på et af Dave’s kataloger og beder ham om at fjerne linket.
Men der er bare noget som ikke helt stemmer. Email-adressen er mistænkelig, der er ingen fysisk adresse i emailen og intet telefonnummer. Sådan identificerer advokater sig normalt ikke. Det lugter …
Helt nøjagtigt lugter det – eller rettere sagt “stinker”, af en genial strategi fra en konkurrent. Mange vil nemlig sikkert bare fjerne linket med det samme – hvad fa’en, hvis de ikke gider at have linket, så lad dem da slippe, vil mange sikkert tænke.
Links er, som med de fleste andre SEO-faktorer, et relativt game. Dit absolutte antal links er ikke så vigtigt – det vigtige er, at du har flere end konkurrenterne. Eller at de har færre. Og hvis man nu på denne måde, kunne skrive rundt til en masse af de sites som konkurrenten har links fra, og så få dem fjernet, ja så ville det faktisk være næsten lige så godt, som at skaffe flere links selv. Og det er sikkert meget lettere at få fjernet links end det er at få dem tilføjet.
Det er altså temmelig godt tænkt – hvis det er det der er tilfældet her. Det er naturligvis virkelig groft overfor dem det går ud over, men jeg kan alligevel ikke undgå at beundre kreativiteten bag teknikken.
Vi kommer nok til at snakke lidt mere om den her sag i dagens Strikepoint, der som sædvanligt starter kl. 21 på www.webmasterradio.fm – og som er live i dag!
Tilføjet: Som vi kom i tanke om under dagens Strikepoint show er det meget muligt at det er ulovligt at sende sådanne falske breve frem. Så husk lige på det, inden du overvejer den slags – jeg vil jo ikke skydes i skoene, at jeg lokker folk ud i kriminalitet – i hvert fald ikke uden de ved hvad de gør og kender risikoen! 🙂
Lars Bachmann skriver
Meget kreativt, det må man nok sige 🙂
Og vi vil nok se mange af den slags tricks i fremtiden. for som du selv siger, så er det helt sikkert nemmere at få et link fjernet, end et tilføjet, i de store populære kataloger.
Og det kan ikke tage mere end en time at samle mail adresser til en lang række af kataloger/sites, og så skrive en standard mail, og sende afsted.
Men uanset hvor meget vi beundrer kreativiten i dette trick, så er det stadig et fejt trick. Og det kunne helt sikkert også give bagslag, hvis kommer frem at en specifik virksomhed bruger den slags kneb for at få fjernet konkurrenterne.
Mikkel deMib Svendsen skriver
> Og det kunne helt sikkert også give bagslag
Ja for satan! Det er også derfor jeg lige tilføjede den lille advarsel 🙂
David snakkede også lidt om nogle af de gamle hard core black hat SEOs i vores show i dag, som er gået over til at arbejde med security. Klart nok – det er helt legitimt og giver også ret godt, hvis man er dygtig. Og det er nogle af dem – helt vildt.
Et eksempel Dave brugte var da en af disse gamle security venner sagde, jamen skal du bruge et link fra BBC – intet problem, vi hacker bare ind i deres proxy servere og lægger det ind for dig. De er usikre! Men som Dave også sagde, så vil hackerne nok ike blive snuppet – de er gode til at slette deres spor, de her drenge, men David vil sikkert blive knaldet, for hvis man følger penge-sporet tilbage, så¨vil det jo til sidst havne hos Dave, da det jo er ham der gerne vil tjene på det …. Og så ender man nok i fængsel. Det er i hvert fald noget som både jeg og Favid erkender at vi er alt for meget kyllinger til at kaste os ud i – og ingen af os kan lide små lukkede rum 🙂
Søren Sprogø skriver
Det smarte er, at man ikke umiddelbart kan spore hvilken konkurrent “angrebet” stammet fra.
Og hvis man benytter en 3. part til at udsende brevene kan man altid benytte “plausible deniability”. Altså benægte alt kendskab og påstå at 3. part gjorde det uopfordret og på egen hånd.
Smart, smart 🙂
Mikkel deMib Svendsen skriver
Det er altså ligesom at hyre en lejemorder – den slags er der mange der bliver knaldet for. Så jeg ville sgu ikke føle mig for sikker – selv ved outsourcing. Måske endda, netop ved outsourcing 🙂
Thomas Justesen skriver
Ha ha… outsourcing af anti-linkbuilding vil nok ikke holde i retten 🙂 Men ellers kreativt og frækt fundet på, og sikkert noget vi vil se mere af i fremtiden. Don’t try this at home, kids! 🙂