Annonyme debatter er ikke altid skidt
I forlængelse af den katastrofale sikkerhedssituation på Avisen.dk i disse dage har det fået mig til at gentænke min egen holding til annonyme debatter – altså debatter, hvor man ikke kender det rigtige navn på de andre debattører.
Tdiligere har jeg selv haft den, lidt arrogante (indrømmet), holding, at man bør stå ved det man siger, og at annonyme debattører var sådan lidt kryster-agtige. Det er jo let nok at have en holding, hvis man ikke skal stå til ansvar for den.
Men, som sagt, er min holding nok ved at ændre sig lidt. Dette skyldes i høj grad at jeg har fået gennemtænkt det lidt mere, og kan se at der er en hel række vigtige og spændende debatter man ikke kan have, hvis det er et krav at alle debattørerne står frem med eget navn.
Eksempler på sådanne debatter kunne være:
- Seksuelt overførte sygdomme
Det er bestemt ikke alle der har, eller har haft, alvorlige seksuelt overførte sygdomme, der ønsker at hele verden skal vide det.
- Når man ikke er sprunget ud endnu ….
En offentlig debat mellem mennesker (ofte unge) der selv har erkendt at de er homoseksuelle, men ikke har turde springe ud endnu, kan naturligvis kun ske annonymt. - Ulovlige handlinger – generelt
Man vil stort set aldrig kunne inddrage uopdagede “forbrydere” i sådanne debatter, og dermed få indblik i deres tanker, hvis de skal deltage under eget navn.
Der er sikkert mange andre, og måske bedre, eksempler. Pointen er i alle fald, at der kan være mange gode debatter som kun kan tages annonymt, hvis man vil have alle parter med. Og jeg synes bestemt det er en kvallitet for de fleste debatter at have alle parter med.
Jeg vil dog stadig mene, at det i mange situationer er at foretrække at folk bruger deres rigtige navn, når de debatterer. Det er bare ikke altid det kan lade sig gøre.
Her på bloggen er jeg ligeglad – dem der vil kommentere i deres eget navn er ligeså velkomne som dem der gerne vil være annonyme.
Anonym :-) skriver
Jeg mener, at en debat indeholder to ting: udveksling af facts (herunder afklaring af logik eller deduktion) samt det at fortælle hinanden, hvordan man vurderer disse facts.
Ved at udelukke anonyme deltagere, udelukker man at personer, der ikke ønsker at bidrage ved navn, kan bidrage med afklaringer og facts (med referencer).
En helt anden ting er, at man godt kan have en online identitet, uden at afsløre sin IRL (in real life) identitet. For mig er det faktisk ligegyldigt, om du hedder Mikkel DeMib i virkeligheden – for mig eksisterer du alligevel kun online. “Mikkel DeMib” og “StarGazer” er for mig lige gyldige navne i en online debat.
Mikkel deMib Svendsen skriver
En anden ting der slog mig er, at Avisen.dk, der fremover vil forbyde annonyme kommentarer og bloggere, som journalister (naturligvis) accepterer at holde kilder hemmelige, når de mener der er behov for det. Det kunne f.eks. være i forbindelse med kritik af sundhedssektoren, hvor ansatte der har vigtige informationer, risikerer deres job, hvis de udtaler sig i eget navn. Hvis informationerne er vigtige nok for historien, vil journalister naturligvis gerne beskytte kilden. Men ikker når det gælder brugernes kommentarer, eller bloggernes indlæg. Sidder der en blogger med vigtig insider viden, vil denne fremover være udelukket fra at deltage i debatten, hvis det kun kan gøres annonymt.
Dette synes jeg er endnu et kedeligt tegn på den elitære holding som mange aviser har til mediet. De mener øjenslynligt at de, som “ægte” journalister er ophøjet over pøblen, og har ret til andre og bedre forhold at arbejde med, end bloggere og debattører i almindelighed. Det viser en total manglende respekt for tankerne i “web 2.0” og brugernes ligeværdige deltagelse i udviklingen på Nettet. Pinligt synes jeg.
Morten skriver
Jeg er nu også mest til debatter, hvor man står frem med navn. Eller i det mindste et “nick”. Man kan sagtens anerkende et indlæg fra en anonym, men det batter ligesom mere, hvis der er en person, der vil stå ved det.
Men for lige at skifte spor, så har jeg ikke selv kunnet finde noget om den katastrofale mangel på sikkerhed på avisen.dks hjemmeside. Nu er det muligt, at de har skrevet om det og jeg bare ikke er stødt på det, men hvis det ikke er tilfældet, er det så ikke lidt svagt af dem bare at lade som ingenting? Det mindste man kan gøre er da lige at informere brugerne. (Ved godt, det ikke har noget som helst med anonyme debatter at gøre…)
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jeg tror ikke Avisen har skrevet artikler om det selv – men det har f.eks. Comon, og på Avisen har der været ekstremt aktivitet i deres blogs, hvor folk har udvist virkelig store frustrationer og en stigende mangel på tillid til Avisen.dk.
Forståeligt nok, den stund at det øjensynligt har været muligt at ændre i samtlige blogs OG artikler på avisen.dk for alle der har en profil indtil hullet blev lukket i går. Hvad der er ændret – om noget, tror jeg ikke der er nogen der rigtigt ved på nuværende tidspunkt, og derfor kan jeg godt forstå at mange har svært ved at stole på det de nu ser på Avisen.dk – i hvert fald de ting der er udgivet før i går.
Det er lidt sørgeligt, men forhåbenligt kommer de videre, får rettet op på tingene, begynder at tage IT-sikkerheden mere alvorligt og kan så herefter begynde at genopbygge tilliden.
Morten skriver
Nettets svar på en Jeppe Nybroe ;o)
I weekenden var Politikens hjemmeside nede i flere timer. Da den kom op igen, var der på forsiden en besked om, at de havde været i knæ. Hvis avisen.dk skulle rette op på deres noget blakkede troværdighed, ville det være et fornuftigt tiltag selv at skrive om det… Men der er jo forskellige former for strategier.