Kan og bør annoncører og sponsorer påvirke medier og sponsormodtagere?
Markedsforing.dk skriver i dag, at nogle af Bryndby IFs store sponsorer i samlet flok kræver ændringer i klubbens ledelse og nogle andre ting i forhold til driften af klubben.
Detaljerne om hvad de helt nøjagtigt vil kræve synes jeg ikke er så vigtig – men det er derimod nedbrydningen af den brandvæg der normalt er mellem sponsor og sponserede – på samme måde som der er det mellem avisredaktioner, og annoncesalgsafdelinger, eller søgemaskiners redaktionelle og tekniske teams i forhold til den afdeling der sælger søgeordsannoncer.
Vi ved alle sammen godt, at der i praksis ikke er en 100% tæt brændvæg mellem sponsorer og sponserede – mellem annoncører og medier. Kæmpe store sponsorer og annoncører kan godt en gang imellem slippe afsted med at påvirker et medie, en kunstner eller en sportsudøver lidt. Men ikke meget og sjældent så åbenlyst, som det er tilfældet i den aktuelle sag.
For det meste fungerer den adskillelse der bør og må være, mellem dem der skal levere troværdig kunst, sport, journalistisk eller søgeresultater – og så på den anden side dem, der gerne vil købe sig ind på noget opmærksomhed og sympati overfor deres målgrupper. Og det er godt!
For hvis det er annoncørerne der begynder at diktere medierne, kunsten eller sporten, så ender vi med at få noget helt andet, end det som vi – som nydere af de medier og “produkter” forventer, er vandt til og glade for.
Annoncører og sponsorer må leve med medier, kunstere og sportsudøvere, som de er. Deres valg er alene hvor de vil annoncere – og hvor de ikke vil. Er de store sponsorer ikke tilfredse med hvad Bryndby IF gør, så må de finde en anden klub at sponsere. På samme måde, som at annoncørerne på f.eks. Berlingske Tidende, Politiken eller TV2 må leve med det indhold disse medier vælger at bringe.
Det er jo også de samme store annoncører og sponsorer, der små små uskyldige lam altid proklamerer i kor, at de skam ikke er ude på at påvirke sporten, kunsten og journalistikken, når nogle af de mere reklameforskræmte mennesker i samfundet kritiserer kommercialiseringen af medier, kunsten og sporten.
Jeg synes det er meget uheldigt, at nogle sponsorer i den aktuelle sag, forsøger at nedbryde den fornuftige brændvæg mellem interesserne. For en ting er, at jeg synes det er en uanstændig opførsel overfor Brøndby IF, men meget værre er det, at jeg tror det kan være med til at styrke folks generelle frygt for, at sponsorer og annoncører i bred forstand vil gøre det samme. Og det er skidt for alle os, der annoncerer med respekt for de medier vi annoncerer i. I hvert fald respekt for, at vi ikke kan forvente at få indflydelse på deres medier, bare fordi annoncerer hos dem.
René skriver
Det er rigtigt, at der i udgangspunktet bør være vandtætte skodder imellem sponsor og sponsorerede, men desværre ser virkeligheden anderledes ud, de kommercielle interesser sættes næsten altid forrest når der tales om reklamer og måden der reklameres på.
Sponsorerede skal bruge ressourcer (penge), sponsoren skal have markedsført sin virksomhed via sit sponsorat, og det skal helst tjenes ind mange gange set fra denne side af bordet.
Det der er betalt for at yde disse midler til klubben er en investering i sponsorvirksomhedens imagepleje, og med håb om yderligere indtjening. Hvis de midler ikke giver value for money – sættes der krav for yderligere deltagelse, og brug af reklamekroner. Denne tendens vil vi fremover se mere og mere i takt med sponsoraterne stiger i pris.
Fænomenet kan godt sammenlignes med søgemaskiner, jeg har kendskab til annoncører på Google adwords som havde fået pillet deres hoveddomæner ud for snavs, efterfølgende gik der ikke ret mange dage før det kørte igen, vel at mærke med det samme snavs, og med samme adwords budget.
Så når der er tale om økonomiske interesser af en eller anden grad, kan man vist godt bruge udtrykket money talks i denne sammenhæng.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Hvis du mener at brændvæggen mellem medier og annoncører ofte er nedbrudt, så må jeg sige, at jeg er helt uenig. Det er yderst sjældent det sker.
Morten Bock Sørensen skriver
I tilfælde hvor sponsoren betyder så meget for finanserne, så er det vel mere et spørgsmål om der er forskel på en sponsor og en investor?
De skyder begge penge i klubben for at få et afkast af den ene eller anden art. Og hvis de ikke er tilfredse med afkastet, ja så vil de ytre deres mening. Hvis man ikke er tilfreds med sin sponsors udmeldinger, ja så må man jo pille deres logo af trøjen, og afvise deres penge. Hvis Brøndby i dette tilfælde ikke har råd til at smide sponsoren på porten, eller stå imod over for deres pres, ja så har de nok sat sig for hårdt i skidtet.
Jeg har ingen problemer med at en sponsor siger sin mening. Den sponsorerede har stadig sin gode ret til at afvise, hvis det ikke passer sig.
I de fleste tilfælde vælger en sponsor nok bare nærmere at trække sig (f.eks. ved et dopet cykel hold) men det er vel et eller andet sted det samme. Lev op til vores forventninger, eller vi lukker for pengestrømmen.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Tror du så også på, at den ville gå, hvis de samme virksomheder, gik til f.eks. Berlingske Tidende, Politiken eller TV2 og bad dem om at fyre deres chefer og finde nogle andre?
Nej, heldigvis ville de i dag ikke slippe afsted med det – og forsøger derfor heller ikke.
Men sponsorenes totale mangel på forståelse for vigtigheden af adskillelse mellem tingene i denne sag skader alle, og det er derfor noget svineri.
René skriver
Nej brandvæggen er ikke brudt ned, men markedskræfterne er stærke og kan reelt slå hul i denne væg i visse sammenhænge, afhængigheden af finansiering stiger indenfor mange områder, også de sportslige, der stilles krav til klubber om at performe ellers ryger sponsoratet, det er desværre vilkårene inden for mange områder i dag.
Man kunne fristes til at sige sponsoren beregner ROI i forbindelse med sit sponsorat.
Den gamle type sponsor der sad i klubhuset når fodboldkampen blev spillet, og hyggede sig med medlemmerne og samtidig fik lidt reklame til sin virksomhed, han var reelt ligeglad med om det gik op eller ned, fordi der her var tale om en hjertesag, han spekulerede ikke på det beløb der blev lagt i sponsoratet, men mere det at føle ”Jeg er med, og en del af gruppen, min klub, mit hold”.
Moderne virksomheder der tænker i sponsorater, tænker også i penge, hvis de ikke kan se fordelen i at bruge af markedsføringsbudgettet til et sponsorat i den pågældende klub, holder de sig væk, hvis de så deltager, er det med ønsket om synliggørelse af den pågældende virksomhed i en eller anden form, trøjer med logo, kasketter med navn på, Tshirts og lign. brugt i alle sammenhænge, under interview i TV og optræden i aviser etc.
Kan markedskræfterne så styre en klub? Hvis man forestiller sig en sponsor meddele en bestyrelse, at der er nogle ting de forlanger for at sætte store midler i klubben, og der er begrænset tilgang til sponsorer, kan man godt forledes til at tro der kan styres meget ad denne vej.
Det er klart det ikke er ideelt set med en sportsklub øjne, men det er nok desværre noget man kan forvente er en del af gamet.
Rævekager, skjulte dagsordener og påvirkning indenfor forskellige områder er nok mere udbredt end man umiddelbart regner med, og har nok i en eller anden sammenhæng altid gjort det i større eller mindre grad, det er måske tiden der gør, at man nu fokuserer på det, og bringer det frem i lyset.
Korrupte bestyrelsesmedlemmer der på forhånd aftaler hvordan afstemninger skal foregå før bestyrelsesmøder etc. er kendte fænomener indenfor mange områder, hvor der kan være personlige og økonomiske interesser involveret.
Det kræver en stærk formand og bestyrelse som kan skaffe alternativer, hvis der skal stås imod her, disse bestyrelser findes da heldigvis også.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Sponsorernes måde at agere på i denne sag minder mig om de forældre der i frustration rusker deres små babyer så meget, at de ender med at tage skade, eller dø, af det.
Der er forskel på at være sponsor og aktionær. Hvis de vil have indflydelse må de købe aktier – mend er følger så bare ikke reklamer med. Hvis de vil have reklamer, må de sponserer, men der følger så bare ikke indflydelse med.
Hvis sportsklubberne ikke formår at modstå det pres der måtte være, så dræber de sig selv, på samme måde, som de ville være tilfældet, hvis aviser, kunstnere og andre medier gjorde det samme.
Bettina skriver
Tror sørme ikke klubben er enig. Så nemt er det ikke at finde nye stor-sponsorer.
Og sikke noget vrøvl med at sponsoren blot kan trække sig ud.
Der indgåes en kontrakt, og sponsoren kan ikke “bare” lige trække sig ud. Det er store pengesummer, der er på spil, og naturligvis skal sponsoren reagere, hvis udviklingen går stik imod det, der er kommunikeret som målsætning ved sponsoratets indgåelse. Der går løfter både den ene og den anden vej…
At sammenligne med avisannoncer er som at sammenligne pærer og æbler. Med mindre vi taler om at der er indgået en fx treårig kontrakt med avisen om at der annonceres fx 1 gang pr. uge. Ved en sådan aftale ville annoncøring naturligvis også betinge sig, at læsertallet var af en bestemt størrelse osv. Hvis dette så dykkede langt under det aftalte ville enhver annoncør da også reagere.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Det er skam på ingen måde noget vrøvl, Betina! Det er ikke sponsorernes opgave at drive sportsklubben, men alene at vælge den klub de gerne vil sponsere. De kan så når de indgår et sponsorart naturligvis aftale nogle vilkår, som hvis de ikke overholdes ophæver aftalen.
Der er MEGET langt fra dette, og så til at sponsorerne slår sig sammen – som det er tilfældet her, og kræver ændringer i selskabets ledelse. Det er helt uhørt!
Og i sidste ende er det undergravende for netop det som sponsorerne ønsker – på nøjagtigt samme måde, som hvis sponsorer og annoncører forsøger, at ændre på aviser, kunst eller blogs (som jeg tidligere har skrevet om).