Annoncering og ferie
Jeg leder med lys og lygte efter et nyt hus for tiden. Og det kan godt være en frustrerende oplevelse her i ferieperioden. For ufatteligt mange af de ejendomsmæglere, der annoncerer med huse til salg lige nu er faktisk taget på ferie og lukket butikken helt. Det må gå godt! Udover at det er irreterende, så kan det også godt undre mig en del, at disse ejendomsmæglere annoncerer for huse, når de ikke gider tage sig af interesserede købere (som mig) der ringer. Det er da spild af penge og annonceplads! Og det sender også et underligt signal, til mig, om de pågældende ejendomsmæglere. Jeg ville da aldrig sætte mit eget hus til salg gennem en af dem. Gud ved hvor mange handler der går tabt i disse uger – folk som mig, der gerne ville købe et hus, men fordi mægleren har lukket vælger at se på noget andet istedet. Enten har ejendomsmæglerne det for godt, eller også har de ikke en skid styr på deres annoncering. Eller begge dele …
Skriv kommentar