Amnesty International anklager Yahoo, Google og MSN!
Amnesty International anklager de store søgemaskiner Google, Yahoo og MSN for brud på menneskerettighederne – nærmere bestemt Artikel 19, hvori der står “Everyone should be guaranteed freedom of expression” (Alle har ret til frit at udtrykke sig). Og ikke alene mener Amnesty International at disse søgemaskiner forbryder sig mod denne paragraf, men de påpeger også den åbenlyse dobbeltmoral i det faktum, at søgemaskinernes handlinger ligger meget langt fra de fine officielle hensigtsærklæringer de har om bl.a. fri adgang til alle informationer. Penge og gode forretningsmuligheder vejer åbenbart tungere end en forkromet etik.
TILFØJELSE: link til den omtalte Amnesty International Rapport (PDF) med titlen “Undermining freedom of expression in China” og et stort billede af Yahoo! på forsiden!
Helt konkret mener Amnesty International at Google, Yahoo og MSN forbryder sig mod menneskerettighederne ved at have inført politisk dikteret cencur på deres services i Kina. Søgemaskinerne undskylder sig naturligvis med, at de bliver nødt til at overholde loven i Kina, hvis de vil drive forretninger der. Det er jeg sådan set enig i – Kineserne og deres ledere bestemmer i Kina. Sådan er det. Men hvor går grænsen? Kan et hvilket som helst brud på menneskerettighederne, eller anden anstændig opførsel, undskyldes med at det er nødvendigt for at erobre nye markeder og tjene flere penge? Og kan man stole på en virksomhed der siger et og gør noget helt andet?
Nej, specielt det sidste synes jeg er problematisk. Hvis søgemaskinerne nu officielt sagde, at de skider på menneskerettigeder og almindelig god opførsel, hvis ellers de bare kan tjene penge, så var det en anden sag. Men den var jo så nok heller ikke faldet i så god jord hos forbrugerne i vores del af verden. Så det er jo nok derfor de var valgt den “etiske” linie og sagt det vi alle gerne vil høre. Det kommer dog til at runge temmelig hult, når man så oplever at de skider på pricipperne, når bare de kan tjene lidt ekstra. Det gør det meget svært at stole på dem.
Og hvor går grænsen? Lad os helt hypotetisk antage, at et land forlangte at Google skulle indsatte små annoncer for den, i det pågældende land, lovlige børneprostitution (I know, det er et ekstremt tilfælde uden hold i virkeligheden, men alligevel …) øverst på alle resultatsider. Ville søgemaskinerne så også tillade det? Ville det være OK at reklamere for misbrug af børn (som vi og de fleste civilicerede mennesker ville opfatte det), hvis det er nødvendigt for at tjene penge i det pågældende land?
Nej, det ville jeg finde helt utilgiveligt. Og det er virkeligheden det Amnesty International siger her – penge kommer ikke før principper, når det gælder så vigtige emner som menneskerettighederne. Det kan man så være enig eller uenig i, men søgemaskinerne står i hvert fald tilbage med at alvorligt troværdighedsproblem efter disse anklager fra Amnesty International er kommet frem.
Peter Køster skriver
“Nej, specielt det sidste synes jeg er problematisk. Hvis søgemaskinerne nu officielt sagde, at de skider på menneskerettigeder og almindelig god opførsel, hvis ellers de bare kan tjene penge, så var det en anden sag.”
Her er jeg fuldstændig enig.
Der er gået ekstremt meget mode I at profilere sig etisk, uden at bakke det op på nogen konkret måde overhovedet. Og tiden viser jo at det fungererer.
Personlig går jeg meget på i at spotte dem der praktiserer denne for for etiske selv iscenesættelse, og være imod dem, alene fordi de prøver at udtrykke en halvfesen corporate “we really care” holdning. Men i virkeligheden bare lyver.
Hvis de dog bare sagde sandheden, ville det gøre det langt lettere at tage stilling, og måske ville jeg så have noget respekt for dem, bare fordi de mente hvad de sagde.
Eks.
Dansk Supermarked “Vi bekymrer os om produktionsvilkårene for dem der laver vores produkter”
Bush “Vi gør det for at hjælpe irakkerne”
Kenneth Lay “det er en konspiration imod mig”
Og tilsidst for at for mikkel til at smile
Notabene “Vi sætter etik i højsædet”
Måske skulle der bare til dem alle lyde et stort “Cut the crap guys, we wont like you any less – or more.”
Til sidst skal nævnes virksomheder som f.eks Mærsk og Microsoft, som ikke spiller det naive kort, og som man altid ved hvor man har. Man ved de er benhårde og kyniske, når det gælder, og så falder der noget velgørenhed af, af og til.
Når det blev en lidt rodet butik… måske fordi jeg har mange meninger om folk der ikke siger sandheden, og måske fordi min ferie starter idag… samtidig med regnen.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Der er intet galt i at jagte profit, i de virksomheder man driver. Ja, faktisk er det vel nærmest nødvendigt for at overleve og holde investorer, aktiemarkeder, ansatte osv glade og sikre. Men jeg bryder mig ikke om dobeltmoral og skinhellighed.
Jeg kan egentligt meget godt lide Bill Gates måde at gøre det på – det er helt delt op. Microsoft er en benhård kommerciel virksomhed, og Bill Gates og konens fond er så den humanitære del. Jeg tror deres fond kommer til at gøre meget mere godt for verden end Google med alle deres moralprdædiker nogensnde kommer til. De 1,7 millarder kroner (!!) som de f.eks. lige har givet til HIV-forskning kommer virkelig til at rykke. Fører det til en brugbar vaccine er det en humanitær indsats på højde med opfindelsen af penicilin. Det rykker sgu en milliard gange mere end tomt skinhelligt pladder fra f.eks. Google (eller hjemlige Notabene, for den sags skyld, når nu du har blandet dem ind i sagen hehe).
Men, for der er jo et men. Det er fint nok at Bill Gates (nu også med Warren Buffets penge) støtter en hel masse fornuftige ting. Men der MÅ også være grænser for hvad firmaet der har “skaffet” ham de penge kan tillade sig. Ellers ænder det jo let som den gamle joke med “pædofile for fred” – og det klinger sgu bare ikke så fedt, vel? 🙂
Peter Køster skriver
“Men der MÅ også være grænser for hvad firmaet der har “skaffet” ham de penge kan tillade sig. Ellers ænder det jo let som den gamle joke med “pædofile for fred” – og det klinger sgu bare ikke så fedt, vel?”
Så absolut. I virkeligheden går jeg nok ind for mere kontrol end de fleste, men det holder jeg gerne lidt igen med i markedsføringsbranchen 🙂 ups… der blev det sagt.
“pædofile for fred” – hvor cute…eeeek
Michael skriver
Lige en sjov tilføjelse:
Google’s officielle motto: “Don’t be evil”.
Det har jeg undret mig en del over. I salgs-psykologi bruger man ikke den slags udtalelser, fordi hjernen ofte misforstår benægtelserne.
Eks… En ryger, der siger: Jeg ryger IKKE… Hjernen misforstår og undlader at forstå det der lille ord: Ikke… Så der bliver røget videre, tjah… ihvertfald hos mig.
Eller sig til en knægt… eller igen.. mig… : Rør ikke ved fjernsynet! Leg ikke med CD-afspilleren… Rod IKKE ved denne kode… Næsten lige så sikkert som amen i kirken, at jeg og den bette knægt da lige skal prøve, hvad der så sker.
Så… Don’t be evil… :o)