Giver aktieoptioner bedre medarbejdere?
I de sidste par dage har politikerne nærmest stået i kø for at komme med forslag til en begrænsing af særligt bankernes mulighed for at aflønne medarbejdere med aktieoptioner. DF ønsker optionerne helt væk, eller begrænset til maksimalt 30% af lønnen. De Konservative vil ikke gå længere end til 50% af lønnen. Men der ser dog ud til at være bred politisk enighed om, at der skal nogle begrænsinger ind.
På den anden side står så bankerne, der påstår, at hvis de ikke kan give de ekstremt lukrative aktieoptioner, som de hidtil har givet, så kan de ikke tiltrække de bedste folk.
Det der så undrer mig er, at der forud for den finansielle krise – og alle de bankskandaler der har vist sig i kølevandet, blev udbetalt højere aktieoptioner end nogensinde før. Det tyder jo på præcis det modsatte: Højere aktieoptioner giver dårligere ledere i bankbranchen – eller i hvert fald mere gambler-fokusererede personer, uden talent eller interesse for at opbygge langsigtede sunde forretninger.
Jeg har altid været af den opfattelse, at det kan være en god ide at stimulere medarbejderes indsats i en virksomhed med en eller flere former for gulerøder. Generelt set tror jeg mere på gulerøder end på pisk. Medarbejdere skal inspireres til, at skabe gode resultater. Det giver gladere medarbejdere og bedre resultater.
Spørgsmålet er nok mere hvilken form for gulerøder der tilbydes. Det er helt tydeligt, at den type gulerøder der har været tradition for i bankbranchen bestemt ikke skaber bedre virksomheder med langsigtet overlevelsesevne. Tværtimod ser det ud til, at det har medvirket til, at der har været tænkt alt for kortsigtet – fordi det var de kortsigtede resultater, som lederne blev belønnet for.
I almindelighed synes jeg dog ikke det er noget samfundet skal blande sig i. Det er noget hver enkelt virksomhed må beslutte sig for. Men når det handler om lige præcis bankerne – og hele den finansielle sektor, så er det anderledes. De sidste par års bankpakker har jo vist, at når bankerne fucker op, så er det os andre der skal betale. Og den holder ikke.
Jeg har intet imod at folk gambler – men de må altså gøre det for deres egne penge, ikke mine!
Så måske er løsningen, at der sættes nogle begrænsinger op for hvad bankerne må give af aktieoptioner. Det er i hvert fald tydeligt, at der skal gøres et eller andet for at holde dem i en mere stram snor. Det er en udvikling som ikke bare finder sted her i Danmark. I mange andre lande i verden er der også ved at blive strammet op. Det er jo konsekvensen af det glimrende pricip: Frihed under ansvar … Bankerne har ikke kunne forvalte deres frihed, så nu må de stå til ansvar.
Men hvad mener du?
Tommy skriver
At forsøge at konkurrere udelukkende på prisen er kun en god idé hvis man virkelig har et setup der gør en i stand til at producerebilligere end alle andre. Og alligevel vil der som oftest dukke en op, der vil arbejde for 5 kroner mindre og så forsvinder kunderne.
Det samme må gøre sig gældende for lederstillinger af den kaliber. Hvis direktionen/HR-afdelingen kun kan finde ud af at tiltrække folk, ved at overbyde den løn som andre tilbyder, er de for dårlige til at sammensætte et interessant job.
Mikkel deMib Svendsen skriver
God analogi! 🙂
morten skriver
Jeg er helt enig i, at der bør laves nogle retningslinier for, hva bankerne må og ikke må. Og især optioner virker, som en totalt forkert aflønningsmetode indenfor finansverdenen, da disse blot øger boostningen, så selskabsværdierne stiger, og lederne dermed tjener mere.
Kunne man evt foreslå nogle normale bonusordninger, hvor men blev belønnet for sin flid, og hvor der ikke ligger skjulte interesser for lederne indenfor en periode på 1-3 år.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Optimalt set så jeg helst at der var meget stor frihed for virksomheder som bankerne – men med den måde de har forvaltet denne frihed står det helt klart at de ikke er voksne nok til opgaven. Så naturligvis skal der strammes op.
morten skriver
Vi er enige, de har forspildt deres chance…
Når de gambler med kundernes penge, og kun overlever via statstilskud, så er det fordi de ikke har handlet rigtigt. Det kan vel heller ikke passe, at 13 års optur, hvor de år efter år har tjent styrtende, og hvor vækstraterne har været næsten to cifrede konstant, kan forsvinde på under et år.
Mikkel skriver
Nu er aktieoptioner en speciel måde at motivere folk på. Hvis medarbejderne har aktier, og det stryger derudaf for virksomheden er alle glade og topmotiverede. Derimod, falder virksomheden i værdi, falder motivationen hos medarbejderne, hvilket påvirker miljøet de arbejder i. Dog vil jeg påpege at man kan skabe motivation ved at give sådanne aktier til medarbejdere i krisetid, da det giver en kampånd for at overleve og klare sig – dog er det ikke sikkert at medarbejderne vil tage imod dem.
Hvad angår topledelse, så tvivler jeg kraftigt på at du har ret i at ledelsen gambler. Faktisk viser undersøgelser at “managers” er meget rationelle, og ikke risikovillige som feks iværksættere er det. Begrundelsen for at topledere er mere tilbageholdende findes i det faktum at de gerne vil beholde jobbet, og kunne skrive på deres cv at de har skabt en stabil vækst i banken. Derfor ser man som regel at de ikke har været offensive nok (dog tager jeg lige forbehold for sydbank).
Problemet har i høj grad været at forbrugerne har været urealistiske omkring deres forbrug, og bankerne har været for overoptimistiske omkring fremtiden. Og når korthuset så er faldet sammen står de tilbage uden en dårlig samvittighed. Der mangler ikke regler, der mangler bare en styrke til at lade markedsvilkårene gælde, og lade de banker der ikke kunne klare den – gå konkurs. Det ville fjerne motivationen til at handle opportunistisk.
Hvis man har interesse for hvad der er sket kan jeg varmt anbefale “the zombie economy” af Mark Thomas, han forklarer fantastisk nemt og præcist hvad det er vi oplever for tiden.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Det er ikke fordi jeg som sådan er imod medarbejder optioner, men jeg synes specielt de sidste par år me al tydelighed har vist, at det særligt i finanssektoren har ført til en ekstrem kortsigtet grådighed. Hvis det så bare betød at de banker der fucker op kig konkurs var det måske OK – men når vi andre, skatteydere, skal betale for deres grådighed, så synes jeg det er rimeligt at stille skærpede krav. Sådanne skærpede krav er jo også på vej i det meste af verden i dag.
Jeg går absolut ind for frihed under ansvar. Problemet er bare, at bankerne bestemt ikke har forvaltet denne frihed godt nok.