Ajax og vejen til Web 2.0

Der snakkes meget om web 2.0 for tiden, som et udtryk for “den nye tids Internet” – lette intuitive og hastigt spredende applikationer som Skype, Google og Flickr. En af de komponenter i “det nye Internet” som der er ekstremt meget snak om for tiden er “Ajax” der er en forkortelse for “Asynchronous JavaScript + XML”. Det lyder langhåret, tænker du nok, og det er det også – men prøv alligevel lige at læse lidt videre for det er faktisk ikke umuligt at forstår hvad det grundlæggende går ud på, og det åbner for en masse ny kreative muligheder …

Ajax er som sagt en forkortelse for “Asynchronous JavaScript + XML” og er beskrevet i detaljer af Adaptive Path. Jeg vil i denne omgang ikke komme så meget nærmere ind på de tekniske detaljer, men blot understrege at Ajax ikke er et programmeringssprog eller en bestemt kode. Det er en, iøvrigt helt uofficel, betegnelse for en kombination af teknikker og programmering, så som JavaScript, DOM og XML, der sammen med en bestemt type programarkitektur kaldes Ajax.

Det der er karakteristisk ved Ajax arkitekturen er det som jeg synes er spændende – ikke så meget hvordan man egentligt gør det. en traditionel webapplikation fungerer ved at klienten (browseren) sender en besked til serveren, som udregner det den nu skal, slår op i databaser osv, og slutter af med at sende et svar (en HTML side) retur til klienten. Alt imens serveren arbejder sidder brugeren og venter, og venter, og venter … Det kender vi alle sammen godt! Det er en helt anderledes oplevelse, end når vi arbejder med “almindelige” desktopprogrammer.

Med en Ajax arkitektur lægges et lag ind imellem clienten og serveren – en “Ajax engine”, så brugeren ikke snakker direkte med serveren men i stedet med denne mellemliggende Ajax klient. Ajax klienten snakker så med serveren når der er brug for det – “asynkront” i forhold til brugeren. Det gør at en Ajax webapplikation opleves meget mere ligesom et almindeligt desktop program. Ventetiden fjernes og siderne genindlæser ikke hver gang man klikker på noget.

Til nogle typer af webapplikationer er dette uden tvivl en fantastisk arkitektur. Vi bruger faktisk selv en smule Ajax på denne blog – nemlig når du skal skrive en kommentar. Prøv det! Når du tryker på “submit” til sidst vil du se, at siden ikke genindlæser, som man normalt ville forvente, og at dit indlæg toner langsomt op ovenfor. Det er da lidt lækkert, ik? Google anvender det også til Google Suggest og Google Maps. Her fungerer det også godt.

Men hvad kan man forvente sig af Ajax fremover? Det ved jeg faktisk ikke – og det er der heller ingen andre der med sikkerhed gør. Det er så nyt. Det er et åbent landskab for alle dem der er kreative. Det er en helt ny måde at tænke og lave webapplikationer. Det er fagre ny verden!

Bliver hele Nettet så til Ajax nu?
Nej, det tror jeg bestemt ikke. Dels er der mange websites og applikationer, hvor det simpelt hen ikke vil være den bedste arkitektur og dels er Ajax en hel del sværere at lave rigtigt end god gammeldags HTML. For mange, specielt mindre virksomheder, vil Ajax i lang tid fremover være overkill at investere i. Senere, når vi forhåbenligt, for bedre værktøjer og brugervenlige kodebiblioteker, vil flere sikkert begynde at bruge det – men det kan godt vare et stykke tid.

Et andet problem er brugervenlighed – ikke mindst i forhold til handicappede. For slet ikke at snakke om søgemaskiner. Jeg vil bestemt ikke anbefale at kapsle alt dit indhold på dit website ind i en kompleks Ajax applikation, hvis du gerne vil beholde dine (forhåbenligt) gode rankings i søgemaskinerne! Det ville værre (søgemaskine-) selvmord.

Hvis du har lyst til at vide mere kan jeg anbefale at læse nedenstående artikel fra Adaptive Path, som giver en virkelig god introduktion til Ajax:

Link: Ajax: A New Approach to Web Applications