I aften er det juleaften …
Ja, i aften er det så juleaften. Og hvis du læser det her indlæg i dag er du en fucking nørd! 🙂
Det er mig der står for madlavningen denne jul, som så mange andre. Ikke helt alene – min kone hjælper skam også til. Og jeg elsker det. Jeg var igang allerede ved 9-10 tiden med de første af dagens foberedelser. Menuen står på flæskesteg og and – helt traditionelt, og så alligevel ikke …
For det meste af de viserverer i dag er hjemmelavet helt fra grunden og næsten alle råvarerne er produceret lokalt – indenfor en radius af få hundrede meter.
Anden har vi selv opdrættet. De gik og hyggede sig ude i haven hele sommeren og blev slagtet for et månedstid siden. Store fede dejlige ænder. Den vi skal have i aften er på næsten 5 kilo og den er god!. Jeg langtidssteger anden, så den røg allerede i oven kl. 11. Der skal den så have 4 timer på den ene side og 2 på den anden. 6 timer ialt.
Flæskestegen er fra naboen, der opdrætter økologiske frilandsgrise. Vi købte en halv gris her for nyligt. Vi har allerede spist lidt af den, og det er i sandhed en fornøjelse. Med sådan en gris får man virkelig dokumentation for, at gris ikke behøver at smage dårligt. Ikke når det er så godt som denne.
Rødkålen er naturligvis også hjemmelavet. Helt fra grunden. Rødkålen stammer fra vores anden nabo – et biodynamisk landbrug der laver det jeg godt tør kalde verdens bedste grøntsager. Jeg forstår mig ikke så meget på biodynamik, men for helvede hvor smager deres ting bare godt. Det var hos dem at jeg første gang opdagede at gullerøder dufter! Ja, friske gullerøder gravet op af deres biodynamiske jord har en sød, delikat og kraftig duft af gullerøder. Denne duft oplever man ganske enkelt aldrig med en pose selvdøde gullerøder fra Super Brugsen.
Kartoiflerne kommer naturligvis også fra den biodynamiske nabo.
Det eneste problem ved alt det her hjemmelavede mad er, at der ingen vej tilbage er. Når først man har smagt en rigtig hjemmelavet rødkål, en god gris, eller en and der har fået lov at nyde sit andeliv inden den blev slagtet, så kan man aldrig mere sætte tænderne i det slam vi bliver præsenteret for i supermarkederne. Det er slut. Og det er nok meget godt.
Ja, jeg elsker mad. Jeg synes god mad er på højde med god kunst. Det skærper vores sanser og sætter os i stand til at forstå vores omverden i flere detaljer. Smagsløg er noget der skal dyrkes – ellers visner de.
Og hvordan er det så lige at jeg får tid til at skrive det her, med al den hjemmelavede julead? Svaret er ganske enkelt: Organisering og planlægning! 🙂
Med en and der skal have 6 timer, en steg på 2½, og diverse supper og sovse der bare skal stå og simre, ja så har jeg faktisk helt god tid. Og da resten af familien er i gang med middagslur, ja så kan jeg jo ligeså godt skrive lidt her …
Nicolas Zangenberg skriver
Hej Mikkel
Rigtig glædelig jul.
Hilsen
Nicolas
Mikkel deMib Svendsen skriver
Tak 🙂
Kim Guldberg skriver
Hej Mikkel
Glædelig jul og godt nytår.
Jeg er en nørd, men startede madlavningen allerede i går, derfor kan jeg nu slå mave og kikke lidt på skærmen, mens ungerne har travlt med deres gaver
Hilsen
Kim
Therese Hansen skriver
Ja, Glædelig jul – det lyder i hvert fald hyggeligt.
Og piger kan ikke være nørder – ha.
Jon Salminen skriver
Hej Mikkel
Jeg sad på arbejde til klokken 14.15 igår, så jeg havde masser af tid til at læse blogs, men er dog først faldet over din blog her til morgen (sidder på arbejde igen) 🙂
Svigermor stod for maden igår. Rødkålen var hjemmelavet, og det smager nu specielt godt:)
Jeg ønsker også dig en fortsat glædelig jul og et rigtig godt nytår.
Mvh. Jon
Lars Bachmann skriver
Du kan selv være en nørd 🙂
Jeg læste godt dit indlæg juleaften, da jeg jævnligt opdatere min feedreader på mobilen, men af frygt for at blive kategoriseret som en nørd får du først en kommentar nu.
Glædelig jul.