Hvor meget får du i affiliate afregning?
I starten af det nye år lancerer jeg nogle nye online services, som jeg nok skal fortælle en hel masse mere om senere. Det er services der henvender sig til både webmastere, eKøbmænd, online marketing folk og webudviklere.
I forbindelse med markedsføring og salg af disse services vil der blive udbudt et åbent affiliate program, som du og alle andre der har websites eller nyhedsbreve kan tilmelde sig. Det er min klare intention at gøre dette til det absolut mest lukrative affiliate program indenfor målgruppen her i Danmark. Med andre ord, jeg vil gerne have at vores kommende affiliates tjener meget mere på vores program end alle andre alternativer.
Nu afregnes affiliate programmer jo på mange måder og kan derfor være svære at sammenligne helt. Når dagen er omme vil de fleste sikkert se på, hvor stor den samlede indtjening er på et program – evt. set i forhold til, hvor mange brugere de skal sende væk, for at opnå den indtjening. Det er i hvert fald sådan jeg og mange andre ser på det, på de sites hvor vi selv kører affiliate annoncer.
En afgørende faktor for indtjeningen på et affiliate program er naturligvis hvor høj konverteringsraten er – hvor mange af de brugere du sender over til os, der ender med at købe noget. Jeg kan af gode grunde ikke vide endnu hvad den bliver for de nye services jeg arbejder på, men da det er nogle ret attraktive tilbud set i forhold til markedet, tror jeg godt konverteringsraten kan blive meget fornuftig.
For at gøre afregningen så gennemskuelig som mulig har vi tænkt os at afregne med et fast beløb pr. salg. Beløbet vil, som med mange andre tilsvarende programmer, stige i forhold til hvor mange månedlige salg en affiliate har. De affiliates der har mange månedlige salg vil få en højere afregning for alle disse salg.
Men hvilket beløb skal der til for at du ville synes det lød som et attraktivt program? Hvor meget får du i afregning pr. salg fra tilsvarende programmer, for online services som f.eks. hosting, domæner, tools osv?
Hvad ville du sige til 500 kr. pr. salg? Eller 750? Eller 1.000? Hvor højt skal det være, før du vil synes at det lyder virkelig attraktivt, og hvor meget kan du få andre steder?
Jimmy Mortensen skriver
Spændende med nye tiltag. Jeg tror dog du begrænser mulighederne hvis du “kun” tilbyder en fast betaling pr. salg. Mine shops har et gennemsnitssagl på 220 kr. og jeg kan fx ikke give samme faste pris som en tøjbutik med et gennemsnitssalg på 600 kr.
Dog er jeg helt enig i at cpa er vejen frem, det er næsten umuligt at få nogen fortjeneste med cpc aftaler (foruden adwords). Annoncepladserne bliver solgt alt for dyrt, og med så mange nykomne shops, er der sgu altid købere, der vil give alt for meget.
MEN thumbs up for cpa 😉
Stefan Juhl skriver
Man skal nok kende produkterne mere præcist for at kunne vurdere, hvad der er en god kommission.
For mit vedkommende så handler det om min mulighed for at konkurrere indenfor nichen. Kort sagt, der skal helst ikke være nogen andre affiliate programmer, hvor jeg kan tjene mere på den samme trafik, hvilket jo er et spørgsmål om konverteringsrate ift. kommission. Det handler ganske simpelt om at have et konkurrencedygtigt affiliate program.
Der er en anden vigtig ting, som af en eller anden grund, ofte er meget overset. Det er muligheden for at tracke hver eneste konvertering separat. Bare noget ganske simpelt, som at give mulighed for at man som affiliate kan smide et sub-id på aff. links, og derefter få rapporteret det sub-id for hver enkelt konvertering. Jeg går hyppigt udenom affiliate programmer der ikke tilbyder sådanne muligheder.
En sidste bemærkning omkring kommission.. Hvis det er produkter der på nogen måde er abonnementsbaserede, så er det meget federe at få procenter i hele kundeforholdets levetid 😉
Rosenstand skriver
Her er jeg enig – uden at vide mere præcist hvad det handler om, er det nærmest umuligt at komme med bud på det. Men du kan jo altid sende en mail…
Stefan Juhl skriver
Ganske off-topic, men hvad sker der lige for at man kan stille et spørgsmål på sin blog på dette tidspunkt af døgnet, i weekenden, lige inden jul – og så næsten øjeblikkeligt vælter det ind med svar…
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jimmy, min mission er netop at gøre mit affiliate tilbud meget mere attraktivt end de andre programmer der findes, som konkurrerer om de samme kundetyper. Dem der så ikke har råd eller lyst til at matche de afregninger vi vil tilbyde er ikke mit problem 🙂
> det er produkter der på nogen måde er abonnementsbaserede, så er det meget federe at få procenter i hele kundeforholdets levetid
Det komer vel an på hvad den kontante afregning er, i forhold til hvad den procentvise andel af abonnementet ville være 🙂
Derudover er det vel også lidt en smagssag. For ved procenter af abonnement, vil man jo typisk få mindre nu og her, men måske mere på sigt.
Og endelig, og det kan godt gøre at vi venter med den mulighed, er det langt mere kompliceret og stift at skulle administrere, end en fast afregning pr. salg.
Med en fast afregning pr. salg løber vi så selv risikoen i fhrold til hvor længe abonnenterne hænger ved – men dybest set er det jo også vores ansvar, og noget som affiliaten ingen rigtig indflydelse har på. Det afhænger nok mest af om folk faktisk oplever det de betaler for er pengene værd – produktets kvalitet og servicen.
Men tilbage til mit egentlige spørgsmål …
Når man står og skal vurdere om man gider at signe op til et affiliate program, og man ikke har erfaringen med det – og derfor præcist ved hvor godt ens brugere vil konvertere på det, hvor meget skal der så til at friste, når vi snakker fast pris pr. salg?
Når jeg ser mig omkring, på de programmer der findes, så ligger langt de fleste af den type afregninger fra 50-250 kr. Nogle enkelte lidt højere, men skal man over 500 skal man ind i enten gambling eller meget dyre rejser.
Men gæt var derfor, at et tilbud om f.eks. 600 kr. 700 kr. eller måske 1.000 kroner ville virke attraktivt … Attraktivt nok til at tiltrække opmærksomheden fra de bedste affiliates. Men jeg ved ikke hvad I siger?
Mikkel deMib Svendsen skriver
Stefan, det er fordi på det her tidspunkt sover både koner og børn 🙂
Stefan Juhl skriver
> Derudover er det vel også lidt en smagssag. For ved procenter af abonnement, vil man jo typisk få mindre nu og her, men måske mere på sigt.
Helt klart, men så kan man evt. tilbyde både CPA og Rev. Share, så kan affiliaten vælge hvad han mener er mest favorabelt. Den store fordel ved procenter er at affiliatens og ens egne målsætninger er mere ensartede. Men ja, det er også mere kompliceret med afregning af procenter.
> Men gæt var derfor, at et tilbud om f.eks. 600 kr. 700 kr. eller måske 1.000 kroner ville virke attraktivt … Attraktivt nok til at tiltrække opmærksomheden fra de bedste affiliates. Men jeg ved ikke hvad I siger?
Der er ingen tvivl om at højere kommission giver mere opmærksomhed og flere der signer up. Mange mindre erfarne affiliates vil nok begynde at markedsføre produkter med så høj en kommission – af samme grund som flere folk spiller lotto når genvinsten er tilpas høj.
De bedre affiliates vil oftest vurdere produkterne, deres salgbarhed, hvor mange potentielle købere der er, hvad konverteringsraten kan være mv., og på den baggrund vælge at teste affiliate programmet eller ej. Og så er det resulaterne af den test der afgør om affiliaten stadig linker til dig efter 2 uger…
Bl.a. derfor sub-id tracking er interessant, så “mister” du ikke gode affiliates ligeså nemt, da de kan tracke helt præcist hvor og hvordan det lykkedes dem at sælge dit produkt. Så optimerer de løbende istedet for at droppe dig efter 2 uger.
> Stefan, det er fordi på det her tidspunkt sover både koner og børn
Hehe, ja det må være det..
Riisager skriver
Du vil kunne forvente lagt mere professionelle folk vil tage opgaven til sig, hvis du tilbyder løbende % at abonnementet – det er klart den type affiliate programmer der er vær at gå efter
Mikkel deMib Svendsen skriver
> det er klart den type affiliate programmer der er vær at gå efter
Jeg tror til dels denne holding skyldes, at der afregnes så elendigt fra de fleste, når der afregnes fast pris pr. salg. Men min ide var jo netop at skrue gevaldigt op for denne afregningstype – og så vil det økonomisk set lige pludseligt være meget mindre attraktivt med en procentdel af abonnementet …
Rosenstand skriver
Det hele ender jo ét sted: Kroner og øre!
Hvis du f.eks. vil betale mig en så interessant pris for et salg, at jeg gider sørge for, at du får solgt noget – så er den ged jo barberet.
Afregning i % af abonnement kræver jo også, at du er god til at fastholde dine kunder efterfølgende. Og det har jeg endnu mindre kontrol over, end jeg har, om du kan konvertere det, jeg sender hen til dig.
Hit & Run – giv mig en høj pris for et salg. Afregn hurtigt og præcist. Og så held og lykke med kunden 🙂
Bare min 0,05$
Mikkel deMib Svendsen skriver
Ja, Thomas, det var sådan set også mine tanker. Og særligt med et nyt produkt, uden hel lang historie, vil det jo være ekstra risikabelt for en affiliate at hoppe med på en procentdel i stedet for et fast fee. Den risiko påtager jeg mig gerne.
Med det ene – muligvis begge, nye produkter er der også prblematikken omkring upgrades, som hurtigt bliver lidt kompliceret. Dels kræver upgrades typisk at jeg har en sælger til at kontakte abonnenterne – og han skal naturligvis også have sin provision eller bonus for det, og dels er der ikke nødvenidgvis samme dækningsgrad på upgrades (f.eks. fordi de kræver mere manpower) og derfor bliver det hurtig ret uoverskueligt for alle, hvad der skal afregnes af hvilke dele af abonnement og upgrades.
Så alt i alt var min tanke at gøre det så let og gennemskueligt for alle med den faste afregning pr. salg.
Rosenstand skriver
Så kan du bare komme an!
Riisager skriver
Tror det er fordi vi sidder på vær sin side af bordet – når jeg kigger på min konto i november måned kan jeg se der er gået en røvfuld penge ind fra et projekt som jeg intet har lavet på i et halv år – det er virkelig en FED FORNEMMELSE – den fornemmelse vil jeg jo gerne “buste” med andre produkter og derfor vælger jeg andre abonnements produkter. Der er jo desværre kun 24 timer i døgnet så jeg kan ikke gå efter der hele.
Mikkel deMib Svendsen skriver
> jeg kigger på min konto i november måned kan jeg se der er gået en røvfuld penge ind fra et projekt som jeg intet har lavet på i et halv år
Ja, men det samme sker da også når du kører med fast pris pr. salg – jeg har i hvert fald haft masser af affiliate indtjeninger på sites som jeg har lavet for halve og hele år siden, og så ellers bare ladet køre
Det er vel lidt et spørgsmål om man vil løbe risikoen for at der kommer mere på lang sigt end på kort sigt. Jo højere den kontante afregning jo mindre vil det kunne betale sig at løbe risikoen.
Men en kontant betaling kan man også meget hurtigere vurdere om et affiliate program er tilstrækkeligt profitabelt til at det er interessant at fortsætte med. Hvis det er procent af det løbende abonnment går der jo i praksis ret lang tid, før man ser hvor meget gensalg der kommer.
Nils Rune Vad Petersen skriver
Hvis andre programmer ligger på 50-250 kr og i vil tilbyde 500 kr. pr. salg? Eller 750? Eller 1.000. Så tror jeg da nok at det skal blive en succes hvis du samtidig melder ud at du står bag produketet.
Glæder mig til at høre mere om det, du er velkommen til at sende mig en mail med mere information. Du er også velkommen til at promovere dit affiliate program på mit forum om affiliate marketing – http://www.affiliate-marketing.dk når det er kommet op og køre. Jeg regner med at have det klart i starten af januar.
Lars Bachmann skriver
Hej Mikkel
hvordan går det med dit affiliate program?
Vi går jo og venter med spændning
Peder Andersen skriver
Jeg arbejder mest med high end software programmer der giver 6000 – 12000 pr salg. Der er nogen der synes at for at gøre en indsats skal man også belønnes for det. Men det er nok ikke så store løsninger at du har. Ved software ser man tit procenter på 40 – 60% for affiliate salg.
Hilsen
Peder Andersen
Mikkel deMib Svendsen skriver
Ja, det er klat, at produkternes pris og hvor meget arbejde det kræver at sælge dem, skal have en indflydelse på prisen.
De produkter jeg lancerer affiliate program på vil først og fremmest blive nogle nye abonnementsbaserede online services, i den lidt mere overkommelige ende af prisskalaen. Til gengæld ved jeg at i hvert fald et af dem bliver meget let at sælge 🙂
Og til Lars – der går lige et par måneder mere før produkterne er klar, men jeg skal nok fortælle om det her, når det sker 🙂