Google AdWords Quality Score koster annoncørerne penge!
I et indlæg på Threadwatch i dag, viser graywolf hvordan en del af hans AdWords annoncer tilsyneladende er blevet ramt af den nye Google AdWords Quality Score. Andre i denne tråd kan bekræfte at det samme er sket for dem.
Fra den ene dag til den anden, er annoncer der ellers kørte med fine CTRs og dedikerede target-sider, blevet stoppet af Google med krav om at der bydes en væsentlig højere pris – fra de oprindelige 20-30 cent til 1-10 dollars. Denne mangedobling kan disse annoncører naturligvis ikke bære, så resultatet er foreløbigt at de har måtte droppe disse annoncer.
Jeg har ikke set noget tilsvarende ske på danske annoncer endnu – men måske har du? Smid en kommentar nedenfor hvis du har oplevet det samme på dine danske annoncer …
Christian Garrelts skriver
Hej Mikkel.
Jo, den er god nok.
Jeg har oplevet det på mine engelsksprogede Adwords sites… og det er også kommet til danmark endda på en hjemmeside, som kører helt efter Googles forskrifter:
http://www.pillefyring.dk
Alle annoncer i alle kategorier er stoppet.
Dette medfører, at den service, som jeg kunne give folk omkring billig opvarmning med pillefyr nu er kraftigt reduceret, hvilket skader en effektiv distribution af viden. Ikke så meget for dem, som søger direkte på pillefyr, mere for dem som skriver stokerfyr og træpiller i søgefeltet, uvidende om, at det netop er pillefyr de vil vide noget om.
Disse annoncer har vi annoncører jo netop brugt til effektivt at fjerne gabet imellem det, som folk taster ind og det som de rent faktist søger efter.
I dette tilfælde kan jeg kun opfatte det som at Google bomber os allesammen tilbage til fortiden.
Fokus kommer igen tilbage på SEO og Google kommer til at miste STORE summer på dette her, da vi jo så bare søger andre steder hen.
Små “Jubier” er ved at skyde op. Det bliver måske ligefrem spændende at se, hvordan dette vil ændre annoncørmarkedet
Jeg vil da lige over at hilse på deres “venner”… har hørt at man kan få billige klik der…
Der er altid en vej… og den har Google åbentbart besluttet skal gå uden om Adwords i fremtiden.
Mvh,
Christian
Mikkel deMib Svendsen skriver
Tak, det er det første danske eksempel jeg hører om. Det er godt at få bekræftet at Quality Score’en nu er kommet til Danmark også – men surt at den er det.
Sebastian skriver
Så har jeg også oplevet det på en dansk konto. En kunde har netop fået inaktiveret næsten hele hans konto, og Google forlanger nu op til kr. 50.- for klik der før lå omkring kr. 1.- HVA FAEN HAR DE TÆNKT SIG???
Jeg ved ikke med jer, men jeg har netop lige sat mig godt og grundigt ind i MSN AdCenter, og regner med at skrue forbruget derover op, som alternativ til Adwords.
Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det primære for Google er at give brugeren en god brugeroplevelse – men det er jo helt absurd for e-merchants.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Ja, selv med en fornuftig ROI med 1 kr CPC kan jeg godt forestille mig at det bliver svært med 50 kr LOL Jeg tror det er det man kalder en FIS-AF-PRIS (sådan en pris man giver kunder man faktisk ikke gider at have – med mindre de er villige til at betale HELT vild overpris)
Sebastian skriver
Ja, pænt skidt for dem. Jeg kan forestille mig mange begynder at se efter alternative måder at annoncere på. Jeg må igang med at teste, hvorvidt tidligere omtalte script for forbedring af QS virker 😉
Sebastian skriver
Lige en ekstra kommentar – for mit vedkommende ser det ud til at det kun er den kunde som generelt bruger en MASSE urelevante søgeord (søgeord i øst og vest for at hive traffik) til generering af trafik, der har oplevet dette. Andre kunder som stadig bruger en lang række søgeord genereret af bl.a. keywordtracker.com, der dog stadig er relevante ifht annoncen og landingssiden, er endnu ikke påvirket af prisstigninger grundet QS. Det virker indtil videre som sandt idet Google siger “at det ikke vil påvirke størstedelen af brugerne” men kun gå ud over dem der laver Adwords -> Adsense “møller” osv.