Der er tilsyneladende sket en væsentlig ændring af algoritmerne på Google AdWords – og det er bestemt ikke til det bedre!

Mike Churchill er den første der har rapporteret om de nye ændringer, som han har døbt “Expanded Broad Match and The Google 1-2 Punch“.

Kort fortalt er det der sker øjensynligt, at Google er begyndt at matche AdWords annoncer ikke bare på det keyword folk søger på, men også det keyword som de søgte på i søgningen før! Mike har en masse konkrete eksempler på det i artiklen ovenfor. Jeg har desværre ikke fået tid til at teste det endnu, men hans data og eksempler ser valide nok ud.

Jeg er enig med Mike i, at denne “feature” burde være valgfri for annoncørerne. Det er muligt at det giver mening i nogle situationer at lave denne form for match af AdWords annoncerne, men der er mange situationer hvopr det bestemt ikke er tilfældet. I sidste ende må det være op til annoncøren selv at bestemme om denne match-form skal bruges eller ej.

Jeg synes også det er meget problematisk, at sådanne nye “features” ikke gøres klart overfor annoncørerne. Den måde Google beskriver AdWords på i dag, og sådan som annoncørerne forventer det fungerer, hænger ikke (lige nu) sammen med virkeligheden. Og det synes jeg ikke er fair. Annoncørerne har et rimeligt krav på at vide hvad det er de køber.

Hvor godt var dette indlæg?

Klik på en stjerne for at rate

Gennemsnitlig rating 5 / 5. Antal stemmer: 1

Ingen stemmer endnu. Vær den første.

Se et gratis SEO webinar

6 Comments

  1. Den er god nok – vi har observeret det samme over nogle dage.

    Søg f.eks. på “biler” og søg derefter på “københavn”. Bemærk alle resultaterne.

    Ny browsersession – søg igen på “københavn”. Nu mangler der alt det om biler… Og den holder på alle mulige søgninger.

    Ideen er udmærket, men det er klart, at Google burde informere annoncørerne og gøre det valgfrit.

  2. Glad for nogen har sat ord på det – for i denne uge har flere af mine kunders kampagner lavet “sjove” ting – som har krævet opsætning af negative keywords.

    Søg på fodbold og derefter trøje – så dukker der resultater op for fodboldtrøjer – som ikke er der når man enkeltvis søger efter det.¨

    Snedigt nok – men det giver altså annoncørerne nye udfordringer at kæmpe med – og det er noget svineri at det ikke er fortalt af Google selv.

  3. Hus at lukke alle dine browser vinduer først – start med en frisk browser.

    Det er iøvrigt vigtigt at bemærke, at denne nye “feature” ikke bare gælder når man bruger broad match – men også ved frase match eller exact frase match!

  4. Har også lagt mærke til at der nederst i googles serp er kommet noget der minder om deres Adsense linkenhed, som viser links til relaterede søgninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *