Du bruger for mange penge på AdWords!
For ikke så mange år siden brugte de fleste virksomheder hovedparten af deres markedsføringsbudget off-line – i traditionelle annoncer, PR-kampagner og måske lidt TV- og radioreklamer.
I løbet af de sidste 10 år er en større og større del af dette budget flyttet online. Og det er også helt fornuftigt – for brugerne er jo også rykket herover.
Størstedelen af online budgetterne er dog fortsat bundet i AdWords og bannerannoncer og det er bestemt ikke nogen god ide! De fleste virksomheder spilder i dag alt for mange penge på AdWords. Ikke at de slet ikke skal bruge penge på AdWords – det skal de bestemt, men der er en ulogisk og foretningsmæssig forkert balance mellem det der bruges på AdWords i forhold til SEO – særligt når man ser på potentialet og ROI’en i de to metoder.
Mange af de store virksomheder jeg arbejder med i dag bruger flere hundrede tusinde kroner hver måned på AdWords. Og de er glade for det, for ROI’en er rigtig fornuftig. Meget bedre end de er vant til fra off-line verden.
Det er sådan set også meget godt. Problemet er bare, at ca. 2/3-dele af alle kliks i søgmaskinerne går til de organiske resultater, frem for AdWords – og ofte kan kliks herfra skaffes til en langt billigere pris med SEO end med AdWords.
I princippet burde disse virksomheder bruge 1/3-del af deres samlede search marketing budget på AdWords og 2/3-dele på organisk SEO. Det er der ingen af dem jeg kender til der gør. Fordelingen jeg ser er mere noget i retning af 90-95% (eller mere) til AdWords og resten til SEO.
Det er spild af penge – en rigtig dårlig måde at udnytte budgettet!
Problemet er, at de virksomheder der lægger så stor en del af deres search marketing budget i AdWords går glip af en kæmpe upside i de organiske resultater. Jeg kalder det “missed opportunity”.
Jeg har sammen med mit team på deMib.com udviklet en model for, hvordan denne “missed oportunity” kan regnes ud og værdisættes. Og det er altså ikke småpenge disse virksomheder mister ved ikke at satse mere på SEO.
Hvis du driver en sådan virksomhed – eller er marketingansvarlig for en, der bruger størstedelen af budgettet på AdWords, så bør du seriøst overveje at fordele budgetterne lidt anderledes fremover.
Det kan godt være at det er urealistisk for dig at få en 33/66 fordeling igennem, men hvis bare du kunne reducere jeres AdWords spend til 80% og så brge 20% på SEO, så kan jeg også garantere dig for en langt bedre bundlinie.
Du er meget velkommen til at kontakte mig på 22 27 07 10 eller mikkel@demib.com hvis du vil høre mere …
Peter skriver
Jeg er helt enig.
Jeg har fornylig taget skridtet fuldt ud med min virksomhed, og nu er fordelingen sådan:
Adwords = 0 %
SEO = 100 %
Det virker meget godt for mig….
Jeg er klar over at det nok ville være bedst at være repræsenteret begge steder, men jeg har nu altså valgt at satse kun på SEO. Skulle det blive et problem, kan jeg jo meget hurtigt aktivere min adwords konto igen.
Frederik Trovatten skriver
“Skulle det blive et problem, kan jeg jo meget hurtigt aktivere min adwords konto igen.”
– Det er allerede et problem, fordi du vil aldrig vide hvilke leads du går glip af…
Dermed ikke sagt at Adwords skal stå for 90% – Men man må også erkende at Adwords extended broad match fanger søgninger som man ikke aner eksisterer og dermed er vanskeligt at søgemaskineoptimering efter.
Jesper skriver
Jeg roder med en håndfuld sites og min vægtning ligger på 30% adwords og 70% organisk trafik.
Er dog ikke afhængig af den organiske trafik(dvs. det er ikke mit levebrød).
Min anbefaling: Benyt begge ting og brug det fornuftigt.
Ludvik skriver
Hei Mikkel!
Har du tenkt på at når 2/3 deler av klikkene i søkemoterer går til de organiske resultater så skyldes dette:
1) Det er svært mange navigasjonssøk (når noen søker på “facebook” så skal de nok facebook.com) Man kan ikke få disse klikkene hverken med SEO eller Adwords.
2) Det er svært mange ikke-kommersielle informasjonssøk (jeg vil vite om 2.verdenskrig til min skoleoppgave). For noen som selger kunnskap kan dette være kommersielle søk, men stort sett er det vanskelig å selge varer og tjenester til disse.
-Derfor er 33/66 klart feil fordeling Adwords/SEO. Hvis du trekker fra de ikke-kommersielle klikkene (som navigasjons- og informasjonssøk) Vil du få en annen fordeling.
Jeg er likevel enig i din konklusjon, 90/10 Adwords/SEO er ulogisk, men det mest ulogiske er likevel den 90/10 som er mellom offline og online marketing i mange store virksomheter (i Norge)
Ludvik
Mikkel deMib Svendsen skriver
Du glemmer, at der også er mange annoncer der fokuserer på både navigations-søgninger og “ikke kommercielle” søgninger.
Masser af virksomheder køber annoncer på deres eget navn, og masser af ikke kommercielle udbydere af informationer annoncerer også.
Så du kan ikke trække disse fra i regnestykket 🙂
Benjamin skriver
God pointe. Dog mener jeg ikke det er nødvendigt at skrue ned for sin cpc investering, så længe den giver mere end pengene tilbage. Når først adwords er sat rigtigt op kører den jo mere eller mindre på “autopilot”. Jeg er derimod helt enig i at roi kan være endnu større ved seo. Det må altså så være i begyndelsen og med et begrænset budget at man skal holde igen med cpc og fyre op under seo. Der kan vel intet være galt i at investere 1.000.000 i cpc hvis det giver 1.100.000 igen, selvom det ville give mere at bruge dem på seo. Man kan jo bare køre seo ved siden af.
Mvh Benjamin
Mikkel deMib Svendsen skriver
Benjamin, jeg tror du overser den vigtigste pointe lidt 🙂
Hvis en virksomhed bruger 1 million på AdWords og tjener mere end det burde det jo være fint nok, som du siger. Problemet er bare, at de fleste af disse virksomheder netop IKKE bruger et tilsvarende beløb – eller mere, på organisk SEO. Og dermed ender størstedelen af deres search marketing budget på den kanal som giver den ringeste ROI og den minbdste dækningsgrad. Og det er i sandhed dumt.
Iøvrigt er det bestemt ikke min oplevelse, at en AdWords kampagne kan sættes på “autopilot”, når først den er opsat og grundoptimeret. Der skal fortsat optimeres på den – uge efter uge, hvis du vil gøre dig håb om fortsat at have en god ROI.
Benjamin skriver
Det er nok rigtigt nok at adwords ikke HELT kører på autopilot – især ikke i begyndelsen.
Personligt ville jeg bestemt ønske at jeg kunne bruge endnu flere penge på adwords end jeg gør nu, forudsat ROI er større end 1. Men det kræver nok noget søgeords research. Jeg kunne slet ikke forestille mig at nå til et punkt hvor jeg siger at nu vil jeg ikke bruge flere penge på Adwords, hvis jeg stadig kan finde muligheder for god ROI.
Det er jo netop det fantastiske ved cpc investeringer – at de kommer ind igen samme dag! I hvertfald i min branche. Derfor er der ingen grund til at prioritere de penge. Hvis ROI derimod først var indtruffet 1 år efter var det nok en anden snak.
At SEO så bare giver endnu bedre ROI er jo kun et plus.
Mikkel deMib Svendsen skriver
> Det er nok rigtigt nok at adwords ikke HELT kører på autopilot – især ikke i begyndelsen.
Det er ikke min erfaring, at du kan sætte dine AdWords på autopilot – hvrken i starten eller senere. Hvis du gør det bliver du langsomt overhalet indenom af mere aktive annoncører 🙂
Claus skriver
Heldigvis er vores fordeling 95/5 med seo på 95. Adwords er bare en seddelpresser, som kan være dyre en offline markedsføring hvis man ikke styre det med knivskart opmærksomhed.