Advarsel: Du kan ikke fake Page Speed!

Som du sikkert allerede ved, er hastigheden på dit website en væsentlig faktor – ikke bare i forhold til SEO, men også i forhold til brugervenlighed og salg. Men hvis du har har forsøgt at optimere hastigheden ved du sikkert også hvor svært og tidskrævende det kan være.

Mange fristes derfor af “gode” tilbud på hastighedsoptimering. Men pas på! Der er desværre en del fusk i hastighedsoptimerings-branchen, som på overfladen ser ud til at virke, men som i praksis ikke gør det.

Men hvordan fuskes der? Det skal vi se lidt nærmere på i dag …

To typer af Page Speed målinger

Det første du skal være opmærksom på er, at der er to forskellige typer af Page Speed målinger, som du i reglen kan se via enten Search Console eller Google PageSpeed Insigt. Det er vigtigt at forstå, hvis du vil forhindre at blive snydt med hastighedsoptimering.

• Lab data test
• Field data test

Kort fortalt …

Lab-data beregnes på basis af et prædefineret set af regler – herunder lokation og browser settings. Det er det, som vi betegner som lab- eller test-miljøet.

Normalt bruges Lighthouse til disse beregninger. Det gælder både for Google PageSpeed (nederst) og GTMetrix. Formålet med lab-data tests er at kunne foretage og gentage konsistente målinger fra test til test.

Field-data indsamles ved at monitorere rigtige brugeres faktiske besøg på dit website. Og netop fordi der indsamles data fra faktiske brugere, inkluderer den de konkrete browsere, netværksforbindelser geografiske lokationer dine besøgende faktisk bruger.

En af de vigtigste ting at forstå med field-data er, at den ikke er baseret på blot en enkelt måling – men en række af målinger på tværs af mange brugere. Nogle brugere får måske vist siden hurtigt, og andre langsommere – afhængigt af blandt anden deres lokation, browser, netværksforbindelse osv. Field-data er den samlede data for alle (målte) brugere.

Jeg har skrevet lidt mere udførligt om forskellen på de to målemetoder her.

Kode-fusk snyder lab-data

En af de metoder som jeg oftest har oplevet website ejere er blevet snydt med, er en ganske enkel teknik, hvor Google’s PageSpeed Tool får en helt anden version af dit website. Ofte bare en helt blank side.

Hvis Googles PageSpeed Insigt tool får en blank – eller helt skrabet side, så giver det naturligvis en fantastisk flot PageSpeed Score. Ofte tæt på 100 ud af 100.

Problemet er bare, at brugerne stadig står tilbage med det samme langsomme website – og Google kan iøvrigt også sagtens gennemskue dette. Så den slags kode-fusk gavner absolut intet – hverken i forhold til brugervenlighed, salg eller SEO.

Hvis du har fået lavet denne form for “fantastiske” hastighedsoptimering kan du ofte spotte det ved, at din lab-data ikke bliver bedre. Den er jo baseret på de faktiske brugeres oplevelse – og den er den samme som før du fik “optimeret” dit website.

Du kan også, hvis du har styr på den slags, kigge koden på dit website igennem og lede efter conditional scrips, som det der f.eks. er beskrevet her.

Bloker ikke de langsomme lande

En anden metode, som er begyndt at dukke op er, at udelukke besøgende fra de lande, hvor dit website måske ikke har så god en hastighed.

Selvom du i Danmark oplever at dit website er super hurtigt, så er det langt fra tilfældet at det går ligeså hurtigt, når man besøger det fra andre lande. Det kommer lidt an på, hvordan dit website er sat op, hvordan det er hostet osv.

Det er derfor ikke så underligt, at nogle har tænkt, at de kan øge den gennemsnitlige website hastighed ved at udelukke de mest langsomme lande fra at besøge dit website.

Og ja, i teorien vil det så give en bedre PageSpeed Score baseret på field-data.

Men i praksis vil det bare overhovedet ikke have nogen positiv effekt. Måske endda skade. Det sidste er ikke mindst tilfældet, hvis du får udelukket besøgende fra lande, hvor du faktisk har besøg og salg.

Men selv hvis du ingen salg har i de lande der udelukkes gør det jo ikke dit website hurtigere for alle de andre. Så det har absolut ingen positiv effekt på hverken brugervenlighed, salg eller SEO.

Det kan være lidt sværere at identificere om dem du har haft til at lave hastighedsoptimering af dit website har brugt denne metode. Men dels vil den som regel kun påvirke field-data – dine lab-data vil ikke ændre sig. En anden mulighed er, at forsøge via en VPN-forbindelse, at besøge dit website fra flere forskellige lande og se om du kan få adgang.

Andre metoder til forsøg på hastigheds-fusk

Der findes garanteret mange andre metoder til forsøg på fusk med hastighedsoptimering. Ovenstående er blot de to jeg på det seneste oftest er stødt på.

Måske har du oplevet andre fusk-metoder. I det tilfælde må du meget gerne dele dine erfaringer nedenfor …

Vi kommer desværre ikke udenom at ordentlig hastighedsoptimering både kræver indsigt i din platform, hvordan både brugere og Google opfatter hastighed og så naturligvis evnerne og erfaringen med at optimere de ting der påvirker hastigheden på en reel måde.

Og ja, det tager desværre ofte en del tid og koster derfor også lidt. Men det er absolut det hele værd. For et website der faktisk bliver hurtigere performer stort set altid markant bedre.