360 Graders SEO – Holistisk SEO
Igennem mine mange år i SEO branchen har jeg arbejdet med så godt som alle typer af produktions- og afregningsmodeller. En del af dem har vist sig ikke at være så gode og andre har kun holdt i en kortere periode.
Jeg har brugte rigtig mange kræfter de sidste 10-12 år på, at finde de bedste modeller, hvor kunderne får så meget value for money – og min virksomhed tjener godt på det samtidig. Hvis alle er glade er det nu engang bedst.
Jeg er kommet frem til det som jeg mener er den absolut bedste model for langt de fleste virksomheder. Jeg kalde det for ”360 graders SEO” – eller en ”Holistisk SEO model”. Det vil jeg fortælle lidt mere om i dette indlæg.
Markedsføring i søgemaskiner er en meget kompleks udfordring, der består af mange forskellige elementer og kræver mange forskellige færdigheder.
Resultaterne afhænger helt af, hvor godt du formår at optimere hvert enkelt element. Jo flere elementer du kan optimere bedre end konkurrenterne, jo større chancer har du for, at blive mest synlig i søgemaskinerne.
Den helt store udfordring er, at prioritere rigtigt og sætte ind der, hvor det virkelig batter noget. Og denne prioritering skal løbende evalueres og justeres for, at nå de mål du har på den mest cost-effektive måde.
I mit SEO bureau – deMib.com, har vi udviklet en hel række produkter, standard services og rammer for den måde vi arbejder med kunder og projekter på. Indtil for nyligt har de fleste kunder valgt, at købe enkeltstående produkter og services – de opgaver som de selv har ment var rigtige, at starte med at få noget hjælp til. Og det kan såmænd også være en god start.
Der er ikke nogle af de ydelser vi leverer som ikke er gode eller som ikke vil føre dig tættere på dine mål. Dette gælder også for mange andre leverandører på markedet. Det er bare ikke sikkert, at prioriteringen bliver rigtig, eller at den opgave du får løst er nok til, at skabe resultater du forventer.
Dette forsøger vi altid, at forklare vores kunder – og som regel går det også meget godt. Men nogle kunder hører kun det de vil høre (man kunne vel kalde det en slags selektiv optimisme :)), og står så efter at vi har løst en konkret opgave, og er lidt skuffede over vi ikke fik dem hele vejen til toppen med denne indsats alene.
Vi er derfor i stigende grad gået over til en ”360 graders” model – den holistiske SEO model, hvor vi går ind og tager et større ansvar for både, at definere mål, opsætte de rette målemetoder og ikke mindst arbejde konkret, bredt og samlet mod disse mål.
I praksis foregår det ved at vi indgår en såkaldt ”retainer aftale”. En retainer aftale er en løbende rammeaftale for den tid vi kan arbejde med optimeringen af dit website. Typisk afsættes der 1-5 dage pr. måned. Nogle gange sættes der lidt flere dage af de første par måneder end de efterfølgende, så man kommer hurtigere i gang.
Det første vi starter med i vores ”360 graders” model er, i fællesskab med dig, at finde frem til de rette – og realistiske, mål for din markedsføring i søgemaskiner. Udgangspunktet er altid din forretning, kunderne og markedet – i den rækkefølge. Der er ingen pointe i en høj synlighed i søgemaskinerne, hvis det ikke giver de forretningsmæssige resultater, som du har brug for. Det kræver typisk en række forskellige analyser, at finde frem til de rette mål.
På basis af dette kan vi udvikle en god overordnet strategi. Denne vil bl.a. indeholde en vurdering af, hvordan resurserne bør fordeles mellem søgeordsannoncering (AdWords mv.) og organisk optimering.
Det næste skridt er at få opsat nogle systemer, der på en overskuelig, objektiv og konsistent måde kan overvåge resultaterne af optimeringen. Dette punkt er meget vigtigt!
Herfra er det meget forskelligt hvad der så skal gøres. Det afhænger helt af din forretning, virksomhed, de udfordringer vi står overfor og den valgte strategi.
For mange virksomheders vedkommende er en vigtig del af vores arbejde, at uddanne og motivere de interne medarbejdere – både i forhold til den organiske optimering og AdWords. Dine egne medarbejdere er helt tæt på forretningen i det daglige, så det er vigtigt, du og at de er ordentligt motiverede og forstår hvordan det I gør kan påvirke jeres synlighed i søgemaskinerne både positivt og negativt. I øvrigt er der mange trivielle opgaver, som er langt billigere at løse med interne medarbejdere, frem for at lade eksterne rådgivere som os gøre det.
Med en 360 graders SEO model er det altid fald vores ansvar at hjælpe med til, at de bedste resultater opnås med de resurser der nu engang er til rådighed – os og jer tilsammen.
Hvis vi skal arbejde med både søgeordsannoncer og organisk optimering skal der lægges separate strategier og planer for implementeringer af de to dele.
Typisk vil vi mødes med dig en gang om måneden – afhængigt af aftalens omfang. På mødet vil vi først og fremmest gennemgå det der er lavet siden sidste møde, se på resultaterne af det og aftale hvad der skal fokus på i den næste periode. Derudover vil tage de spørgsmål op som du selv er stødt ind i siden sidst og vende vigtige forandringer i din virksomhed i øvrigt.
Det er vigtigt at du hele tiden er med på hvad det er vi laver, hvordan det virker og kan se resultaterne af det. Vi har en meget gennemsigtig måde, at arbejde med tingene på.
En 360 graders SEO model betyder naturligvis ikke, at vi på magisk vis kan garantere dig nogle helt bestemte resultater. Som du sikkert allerede ved er der alt for mange ubekendte variabler til at det kan lade sig gøre. Men med en 360 graders strategi kan vi sikre, at dine resurser bruges på den mest effektive måde og at der sættes ind der, og med de kræfter, hvor det er mest sandsynligt at du får noget ud af det. Og vi kan sikre, at der hele tiden følges op på de mål du har og den værdi arbejdet skal skabe.
Hvis du gerne vil høre mere om vores 360 graders SEO model er du meget velkommen til at kontakte mig på mikkel@demib.com
Mathias skriver
Det er den eneste model vi arbejder med. Kalder den dog ikke 360 🙂 Vi sælger ikke SEO alene. SEO er jo kun en del af en lang række faktorer der er tæt filtret ind i hinanden.
I de virksomheder hvor vi vurderer det profitabelt laver vi derfor en dyb performance aftale med dem og varetager alt deres online markedsføring med undtagelse af bannere uden for adsense netværket.
Virkeligt et spændende område, god post.
Mikkel deMib Svendsen skriver
360 graders modeller kan naturligvis bruges både indenfor et snævert defineret område – som “search marketing”, eller et bredere område som “marketing” eller endnu bredere.
Typisk oplever jeg dog ingen større virksomheder, der blot har et tal i deres budget – det totale. Når de kommer til os er det fordi de allerede har delt kagen mellem de forskellige afdelinger og ansvarlige i firmet, og nu står de så med et budget og nogle forventning til, hvad der skal gøres på søgemaskineområdet.
Og det er så det som vi er super specialister i.
Mange af de virksomheder vi arbejder for har prøvet de bredere aftaler – typisk med større medie-, reklame- eller webbureauer og har oplevet at de måske i bredden er gode nok, men til gengæld er de så langt fra gode nok i dybden, men det enkelt fag-område. F.eks. vil jeg påstå at ingen af de bredere dækkende “online marketing” virksomheder, når en virksomhed som min – eller andre rene dedikerede search marketing virksomheder, til sokkeholderne.
Det er jo ikke nok, at man som leverandør tager ansvar i bredden, hvis man ikke når godt nok ned i dybden. Særligt ikke når det handler om search marketing, hvor der som de fleste ved her ikke er præmier til taberne. Det er i hvert fald det som mange af vores kunder har oplevet med de bredere dækkende bureauer – på et overordnet plan er de gode, men når de kommer til specifikke områder som search marketing, så kan de ikke konkurre med de dedikerede nørder, som os 🙂
Mathias skriver
Helt enig i det du siger og skulle vi som virksomhed lande en kunde der har et budget på 2-5 millioner online markedsføring så ville vi højst sandsynligt kontakte dig eller nogle få af dine konkurrenter. Selvom SEO er mit personlige flagskib, er jeg meget langt fra dig i viden og erfaring.
Men mindre virksomheder, især lokale service virksomheder som vi satser på, får stor gavn af at vi varetager hele deres online kampagne vil jeg våge at påstå. Vi bruger Adwords Search til at finde ud af hvordan vi sætter bedst ind med en SEO. Samtidig bruger vi Facebook og Adwords content hvis det er relevant.
De har typisk et mål om at doble eller tredoble deres omsætning og det mål kan vi for det meste godt nå for dem med en god kampagne og en performance deal.
Nu blev det om mig og hvad vi gør, og knap så meget om 360 som indlægget jo handler om. For lige at komme tilbage til dig, så synes jeg det lyder som om du giver dine kunder rigtig god værdi ved at tilbyde dem den beskrevne løsning 🙂
Morten skriver
Virkelig god beskrivelse hvordan seo bør gribes an.
Tak!
Mikkel deMib Svendsen skriver
Tak 🙂