Trustpilot.dk kritiseres af brugerne

Trustpilot.dk er et nyt website, der forsøger at evaluere alle andre websites – særligt shopping sites, med henblik på at give forbrugerne et bedre grundlag for at vurdere om de er værd at handle med. Det er sådan set en udmærket ide. Problemet er bare, at måden de gør det på langt fra er god nok, og dette illustreres – meget sjovt, ved at Trustpilot.dk selv kun har fået en “Trust” (rank) på 75, hvilket de selv beskriver med teksten “Tænk dig om”. Med andre ord – Trustpilot er ikke nødvendigvis til at stole på – hvis man skal tage deres eget system for gode varer.

En del af kritikken går på den måde den samlede “Trust” udregnes på. Personligt synes jeg at det er et endnu større problem, at systemet tilsyneladende er ekstemt let at manipulere. Manipulation – i bred forstand, er jo det vi som SEO’ere arbejder med til dagligt, så naturligvis ser jeg altid nye tjenester som Trustpilot i det lys: Hvor lette er de at manipulere. Google, og Yahoo er ikke så lette at manipulere – men det kan da lade sig gøre. Trustpilot er på den anden side, som at stjæle slik fra børn!

Et andet stort problem med Truspilot, synes jeg, er at de ikke selv lever op til de etiske krav som de stiller til andre. Således bliver man som default tilmeldt deres nyhedsbrev, når man opretter sig som bruger – afkrydsningsfeltet er som standard valgt til. Jeg mener faktisk at dette er direkte ulovligt i Danmark, men jeg er ikke helt sikker. Under alle omstændigheder synes jeg det er usmageligt! Lad da folk tilvælge det nyhedsbrev i stedet for at tvinge det ned over dem på den måde! 

Alt i alt en rigtig god ide udført på en virkelig dårlig måde. Det er absolut en OM’er!

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen har stemt endnu - vær den første!)
Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 - både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Kommentarer

  1. Rettelse: Trustpilots “Trust” er nu nede på 71 efter jeg filføjede min vurdering af dem 🙂

  2. Nu er den nede på 69…. Alt for let at manipulere, så aboslut!

  3. Ja, der skal vist ikke mange flere negative vurderinger til før de ender på “Skal undgås” hvilken i sandhed ville være seriøst paradoksalt

  4. for webhosts er http://www.ratepoint.com/ meget brugt internationalt – jeg ved at mange kunder tager deres rating ret seriøst…

    🙂
    d

  5. he he – tjek http://trustpilot.dk/Search.aspx?Search=trustpilot.dk – og se direkte adgang til deres admin.trustpilot.dk – ja jeg ville sige “Do not trust the pilot” istedet

  6. Hehe, ja det er da i sandhed lidt sjovt 🙂

  7. så er vi på 65 … rimelig paradoksalt, som du skriver, hvis deres rating ryger på jorden… og rimelig utroværdigt hvis de fjerner dem selv 😉 !

  8. Så er den på 63.. Så er vi snart på “Bør undgås” – haha! 😉

    Helt enig med dig, Brian – de kan ikke tillade sig at fjerne negative ratings om dem selv. Adminsystemet har i øvrigt en trust på 100 – fordi jeg som ene mand har givet dem 5 stjerner. Er ratingen i virkeligheden bare et gennemsnit af brugernes vurderinger? http://www.trustpilot.dk/Review.aspx?DID=40440

  9. Nu er de nede under 60 – og altså ifølge deres eget system ikke til at stole på! Og det fortjener de, for nu er de også begyndt at spamme brugerne!

    Selvom man framelder sig deres nyhedsbrev (som de ellers prøver at tricke folk til at være tilmeldt) sender de det alligevel. Det er spam!

  10. Ja sjovt nok når de lige under den magiske grænse på 59, og hvad sker der så ???? helt tilfældigt kommer der lige et par rimelig anonyme bedømmelser som f.eks. “dytdyt” = 5 stjerner.

  11. Trustpilot gør vel bare det samme som alle andre der kan finde ud af det: Manipulerer med deres egen ranking. Det er da helt naturligt 🙂

  12. Lige en kommentar til artiklen ovenfor, vedr. om det er lovligt at tilføje folk sit nyhedsbrev ved default. Det er det ikke, altså bryder trustpilot Dansk lovgivning!
    Desuden har man ikke mulighed for, (som loven kræver det) at afmelde sig nyhedsbrevet på en “let og gebyrfri måde”.
    Du ken se gældende dansk lovgivning her http://147.29.40.90/_GETDOC_/ACCN/A20050138930
    Se kapitel 2. §6. stk 2

  13. Tak for detaljerne. Jeg havde ikke lige selv fået tid til at finde det frem, og håbede faktisk på i al hemmelighed at en af jer havde linket. Det var der. Tak Tommy! 🙂

  14. Hans-Henrik Hansen skriver

    HAHA – Dette er yderst underholdende!

  15. Ja så kom skat på forsiden af trustpilot som en af de dårligste – gad vide hvad skattefar siger til dette

  16. Kristian skriver

    Hej Mikkel & Co.

    Jeg syntes tanken bag trustpilot.dk er god. Det har været god til at promovere sig selv, og få skudt sitet igang, men jeg er enig i, at det er for nemt at manipulere systemet.

    Mht. nyhedsbreve, så er det lovligt at sende, hvis man “forudgående har anmodet om det.” . Og det har man vel også gjort, hvis der klart og tydeligt fremgår, at man også modtager et nyhedsbrev, og har mulighed for at fravælge det. Så jeg mener ikke, at der er noget ulovligt i det. Så kan vi altid diskutere etikken i det, men jeg mener ikke det er ulovligt.

  17. Jamen Kristian, jeg og andre havde jo NETOP vlagt IKKE at modtage Nyhedsbrevet – og alligevel har vi modtaget det. De har anmodet, men fået et klart NEJ og det har de så bare skidt på. Det ER spam!

    Dertil kommer så reglerne om at det skal være let at framelde sig – det er det ikke, samt reglerne om at tilmelding skal ske explicit – ved et tilvalg, ikke som default når man opretter sig.

    Alt i alt en ulovlig og amatøragtig implementering!

  18. Kristian skriver

    OK, så var jeg for hurtig på tasterne. Hvis de bliver ved med at sende mails, selvom man ikke har tilmeldt sig, og specielt hvis man ikke har mulighed for at framelde sig, så er det dyb kritisabelt og i kategorien spam. Ingen tvivl om det.

    Men pricipielt, syntes jeg det er interessant at vide om man må lave en tilmelding til et site, hvor man som default bliver tilmeldt et nyhedsbrev. Man skal naturligvis have mulighed for at framelde sig – også helt fra starten. Det er vel ikke nogen hemlighed, at et relevant nyhedsbrev fra sites man har tilmeldt sig vil kunne genere mere relevant trafik på sitet. Jeg overvejer selv at bruge muligheden på et par sites jeg har i opbygningsfasen – men vil naturligvis ikke overtræde dansk lovgivning.

    Fiktivt eksempel – Jeg vil gerne være bruger på Amino.dk og tilmelder mig sitet, og modtager automatisk et nyhedsbrev fra Martin en gang om måneden om iværksætteri. Det vil være relevant for mig, give trafik på amino.dk, og hvis jeg helt fra starten kan vælge det fra og undervejs kan afmelde nyhedsbrevet nemt og enkelt, så vil jeg ikke mene det vil være amatøragtigt eller spam.

  19. > Hvis de bliver ved med at sende mails, selvom man ikke har tilmeldt sig, og specielt hvis man ikke har mulighed for at framelde sig, så er det dyb kritisabelt og i kategorien spam.

    Sådan er loven altså ikke skruet sammen. Der er INGEn krav om at det skal være “gentagen” – det er derimod et KRAV at de har fået “forudgående tilladelse” – og det har de ikke. Det er spam!

    Hvis ikke man kan overbevise folk om at det er en god ide at de modtager dit Nyhedsbrev, så må du ikke sende det. Den er ikke længere. Jeg fatter slet ikke hvorfor det er så svært at forstå, og jeg er overbevist om at Trustpilot godt kender reglerne – de gider åbenbart bare ikke overholde landets love. Og dermed falder i de selv i lige præcis den kategori af sites, som de gerne vil beskytte forbrugerne i mod. Latterligt!

  20. Kristian skriver

    “Hvis ikke man kan overbevise folk om at det er en god ide at de modtager dit Nyhedsbrev, så må du ikke sende det. Den er ikke længere.”

    Jeg mener, at det er lovligt, og derfor i stedet er en etisk diskution:

    Hvis ikke man kan overbevise folk om at det er en god ide at de modtager dit Nyhedsbrev, så bør du ikke sende det. Men du overtræder ikke nogen lov.

    Men vi er helt enige om, at trustpilot, er gået langt over stregen.

    De afhænger også af hvordan loven tolkes. Sælges der en vare eller ej:

    Uanmodet henvendelse til bestemte aftagere

    § 6. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det.

    Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en erhvervsdrivende, der fra en kunde har modtaget dennes elektroniske adresse i forbindelse med salg af en vare eller en tjenesteydelse, markedsføre egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser til kunden via elektronisk post. Dette forudsætter dog, at kunden har mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette både i forbindelse med afgivelsen af adressen til den erhvervsdrivende og ved efterfølgende henvendelser.

  21. Kristian skriver

    Jeg har i øvrigt glemt at rose din blog. Den er superfed, relevant, og giver gode råd og kontante meninger, så den er med på listen over sites jeg løbende læser:

    http://mortenlund.wordpress.com/

    http://www.techcrunch.com/

    http://mediamac.comon.dk/

    http://uncommonbusiness.blogspot.com/

    http://popurls.com/

    et par andre techsites som engadget og gizmodo mfl.

    Så fortsæt du blot det gode arbejde. Hvis jeg får gang i noget stort en dag, så skal jeg nok kontakte dig for en omgang SEO 🙂

  22. Det er langt ude hvis du mener spam er lovligt. Men jeg glæder mig da til at se Trustpilot forsvare deres ulovligheder offentligt LOL

    Jeg tror heldigvis godt at de fleste kan se det latterlige i at en selvbestaltet hadegruppe skal spille hellige overfor alle andre, mens de selv skider på på love og etik

  23. Kristian skriver

    Enig. *S*

  24. Kære alle sammen.
    Mit navn er Peter og jeg er stifter af trustpilot.dk

    da mange af tingene der diskuteres er de samme, tillader jeg her at bringe samme indlæg som jeg også bringer på amino. jeg håber det er ok Mikkel?

    Kritik af trustpilot
    Når Mikkel Svendsen (på amino debatten) skriver
    ”Jeg synes det er direkte pinligt, og dybt dobbeltmoralsk, at Truspilot mener de har ret til – gennem deres system, at rakke ned på andre, men ikke synes det er rimeligt at de selv underlægges samme kritik.”
    Kan jeg kun henvise til http://www.trustpilot.dk/Review.aspx?DID=18027
    Og sige at jeg er uenig 😉
    vi tager gerne imod konstruktiv kritik, og jeg vil gerne tage en diskussion om en lang række punkter.

    Det berømte nyhedsbrev
    Lad os starte med nyhedsbrevet. Ved lanceringen af trustpilot, var man som udgangspunkt tilmeldt nyhedsbrevet. Vi blev dog meget hurtigt gjort opmærksom på fejlen, og fik den rettet. http://www.trustpilot.dk/Signin.aspx

    Nogle af vores brugere, har uden at de ønskede det, modtaget vores nyhedsbrev. Det skal jeg meget undskylde. Det vil ALDRIG ske igen.

    Pålideligheden af ratings
    Så er der diskussionen omkring pålideligheden af ratings. Vi har i nyhedsbrevet fortalt om en række tiltag vi vil gennemføre for at forbedre kvaliteten og pålideligheden af sitet.
    For jer der ikke har modtaget det efterhånden famøse nyhedsbrev, vil jeg tillade mig at liste punkterne her:

    ”Som bruger får du mulighed for at vurdere virksomheden på flere parametre, såsom leveringstid og kundeservice, selvom vi beholder en samlet overordenet vurdering. Detaljerede bedømmelser vægtes højere end ikke detaljerede bedømmelser. Har du allerede givet en bedømmelse, vil du kunne finde den under din profil og gøre den mere detaljeret.
    Ved afgivelse af bedømmelse opfordrer vi kraftigt til at skrive en kort kommentar. Hermed kan man som bruger læse hvad der rent faktisk var godt eller dårligt, og selv tage stilling til det. Bedømmelser med en kommentar vil tælle mere end bedømmelser uden.
    Som bruger vil du kunne vurdere om bedømmelserne du læser, er en hjælp for dig til at træffe en beslutning. Bedømmelser der vurderes positivt af mange brugere, vil tælle mere end andre bedømmelser. Vi forventer, at brugere vil vurdere detaljerede beretninger højere, end meget korte upræcise beretninger.
    Som bruger vil du i gennemskuelighedens ånd, kunne se hvilke bedømmelser, andre brugere har afgivet.
    Vi vil foretage stikprøvekontrol på om brugeren findes, og på om brugeren rent faktisk har gennemført en handel ved virksomheden. Trustpilot vil i disse tilfælde kontakte brugeren, der altid forbliver anonym overfor virksomheden, der bedømmes.
    Vi vil registrere en lang række tekniske specifikationer fra brugeren ved afgivelse af bedømmelse, og underkaste dem statistisk kontrol. Ved mistænkelig adfærd udtages bedømmelserne automatisk til stikprøvekontrol. Samme statistiske stikprøvekontrol gør sig gældende ved brugernes vurderinger af bedømmelsers hjælpsomhed.
    På sigt vil vi indføre SMS validering ved oprettelse af en bruger. Det betyder, at man udover at angive sin e-mail adresse skal oplyse sit mobiltelefonnummer. Herefter udsender vi en SMS med en kode, som man skal indtaste. Dette gør det meget sværere, for den samme person at oprette flere brugere. Eksisterende brugere der har givet en bedømmelse, vil også på sigt blive SMS valideret.
    Som bruger vil du selv kunne vælge, hvor mange bedømmelser der skal til, før farvemarkøren slår ud og Trustpilot giver en advarsel eller anbefaling.”
    Vi er sikre på at disse tiltag vil forbedre sitet. Jeg vil dog meget gerne høre jeres kommentarer til dem. Har i flere forslag lytter jeg også gerne. Det handler om at finde en balance mellem at gøre det nemt at bedømme, og samtidig undgå snyd. Alle bidrag til at finde det rigtige ståsted mellem de to hensyn, er meget velkomne.

    Truspilots farvemarkør
    Jeg har taget følgende fra vores hjemmeside, der beskriver vores politik.
    ”Trustpilots farvemarkør slår til ved 20 bedømmelser, men som bruger er det stadig vigtigt at du bevarer din kritiske sans. Når trustpilot har valgt at sætte 20 som en grænse, skyldes det følgende balance: På den ene side ønsker vi ikke at tage din opmærksomhed, og underrette dig om sager baseret på et tyndt statistisk grundlag. Dette hensyn vil lede til at antallet af bedømmelser bliver så højt som muligt, før vi gør dig opmærksom på dem. På den anden side, ville vi være meget kede af det, hvis du fik en dårlig oplevelse, og kunne have læst et mindre antal negative beretninger, der havde advaret dig mod at handle. Dette hensyn vil lede til et lavt antal bedømmelser, før farvemarkøren slår til. Som bruger vil du snart selv kunne vægte disse hensyn og selv bestemme hvornår farvemarkøren slår ud.”
    Flere forslag til hvordan disse hensyn skal balanceres er altid velkomne.

    Forældelsesfristen på trustpilot
    Meget af debatten har været centreret på forældelsesfristen, som jeg derfor gerne vil kommentere.
    Næsten alle vore kilder har en naturlig udløbsfrist, som bliver overført til vores site. På prissammenligningsportalerne er det som regel seks måneder, og for myndighederne et eller to år. Bedømmelserne har vi endnu ikke overvejet om vi skal slette efter et halvt år. Vi har kun været i gang i 5 dage, og jeg tror ikke der er overhængende fare for at indlæg givet siden da, er blevet forældede.

    Lad os lige huske på hvad trustpilot også kan:
    Man kan blive klogere på brugernes bedømmelser af
    http://www.trustpilot.dk/Review.aspx?DID=6541
    http://www.trustpilot.dk/Review.aspx?DID=6657
    og man kan få anbefalet
    http://www.trustpilot.dk/Review.aspx?DID=6722

    Derudover arbejder vi meget hårdt på at få implementeret flere online artikler, så vi dækker bredere og er baseret på flere kilder.

    Jeg ser frem til jeres svar!

    Mange venlige hilsener

    Peter H. Mühlmann

    Stifter – trustpilot.dk

  25. Du er også velkommen her, Peter 🙂

    Min kommentar i starten af dit indlæg er dog taget ud af sammenhængen. Det var et et svar til Martins udtalelse om, at vi ikke skulle dømme dem (jer) så hårdt, når I nu bare vare nogle unge uerfarne folk ude på jeres første dag. Og det var til det jeg svarede, at man må forvente at få igen med samme kop the, som den man selv bruger, og hvis man gerne vil være dommer over andre, må man også leve med at blive dømt.

    Om mens vi så er ved den bedømmelse, så fremstår det jo rimelig tydeligt, hvis man altså skal tro på jeres TRUST system, at Trustpilot ikke er til at stole på. Men det skyldes jo nok manipulation 🙂

    Og når vi er ved netop manipulation, så kan jeg høre i radioen (i dag) et andet tegn på at I er meget unge og tilsyneladende uerfarne. Din vurdering af om folk gider manipulere, og I hvilket omfang det kan lade sig gøre, minder meget om en udtalelse Yahoo kom med i slutningen af 99, da jeg inviterede dem til Danmarks første søgemaskinefonference …

    “En hvad for en …” sagde de. Jeg forklarede, ja altså sådan en konference hvor folk der optimerer til søgemaskinerne snakker om hvordan osv … hvortil Yahoo svarede “Gør folk det?”. Og ja, det gør de – det gjorde de dengang (omend lidt færre end i dag), og det gør de stadig. I stor stil!

    Og med hensyn til trustpilot så kan det gå to veje: Enten får det ingen betydning for kundernes valg af hvilke websites de bruger, og så bliver manipulationen nok blive begrænset, eller også får Trustpilot en stor eller større betydning, og så tror jeg du vil blive overrasket over i hvilken grad virksomheder er klar til at manipulere systemet. Det er som nævnt den slags jeg lever af, og alene i Danmark bruges dere rigtig mange millioner på det hvert år. Læg dertil lopbbyister, PR-folk og spindoktorer, så vil du se at der anvendes milliarder hvert år på manipulation – elektronisk og menneskeligt, af virksomheder, organisationer og politikere der ikke vil finde sig i at virkeligheden former sig helt naturligigt. Og manipulation virker!

    Det kan man så mene om hvad man vil, men at påstå at virksomheder nok ikke vil gøre det er simpelt hen meget naivt 🙂

    Og at forestille sig, at man kan dæmme seriøst op for det, og mindst ligeså naivt. Se bare på et firma som Google – et af verdens største teknologiselskaber, med hundredevius af verdens dygtigste tekniske PHD’er og over 10.000 ansatte – selv de kan manipuleres – det sker hver eneste dag i ekstrem grad. Tror I virkelig selv på, at I kan gøre det væsentligt bedre end Google?

    Det er da derfor også meget vigtigt at I nedtoner hvor ufejlbarligt jeres system er, for ellers bliver I bare gjort til grin. Så at I har nedtonet det lidt nu er et godt skridt i den rigtige retning 🙂

  26. Hej Mikkel, tak for dit svar.

    Det bliver et kort indlæg denne gang, med alle de fejl du påpeger har vi jo meget travlt med at rette op på sitet 😉

    Som du vil kunne se i vores om os sektion, og under vores beskrivelse af bedømmelserne, har vi skruet endnu en tand ned for retorikken.

    Derudover har forbrugerrådet inviteret til møde, hvor vi kan diskutere muligheder for at forbedre pålideligheden af vores rating. Det kommer der mere om efter mødet.

    Vi har også ændret måden vi beregner trust rating. Nu starter man som udgangspunkt i den næstbedste katerori, men skal have ganske mange bedømmelser for at kunne komme over 90, og rigtigt mange for at komme op på 100. Dette virker selvfølgelig også i nedadgående retning. Hermed kommer der et naturligt skub på virksomhederne for at få ratet mere, og selv den driftigste manipulator vil komme på overarbejde, hvis virksomheden skal op og have en rigtig god bedømmelse. Jeg føler det er et godt skridt i den rigtige retning.

    Jeg har kigget rundt på det store internet, og fundet en urskov af lignende sites der ser ud til at virke fint. Over alt, bliver der vurderet, lige fra hoteller til film.
    Jeg tager et nøjere kig for at finde ud af hvad de gør for at stille op med de problemstillinger vi har været omkring.

    Så håber jeg at vi kan diskutere disse tiltag.
    Du kommer nok med kritik helt af dig selv, så jeg vil bare bede dig fortsætte som hidtil 😉

    MVH

    Peter

  27. Sålænge i fortsat anvender BT, Computerworld.dk og Ekstra Bladet som kilderi jeres vurdering af Danske virksomheder har i meget langt igen! 🙂

    Alle disse aviser er kendt for en ting: Sensationsjagt. Er det virkelig det Trustpilot skal bygge på? For så kan jeg altså overhovedet ikke se at det har noget som helst berettigelse som forbrugerbeskyttelse. Sammenblandingen af seriøse kilder som ankenævn og myndigheder, med dybt useriøse blade som de ovennævnte, blandet op med en skøn gang “pøbelvælde” af værste slags giver bare slet ikke det billede af seriøsitet og forbrugerbeskyttelse som I gerne vil tegne. Langt fra!

    Jeg har lige rådgivet en anden Amerikansk ratingvirksomhed – http://www.avvo.com – de rater advokater i USA, hvilket disse advokater naturligvis ikke kan lide (jeg mener det tog ca. 30 minutter efter launch før den første retssag var anlagt hehe). Men på avvo.com er det udelukkende objektive kilder der anvendes – ikke tilfældige sensationsjagende aviser eller annonyme brugeres manipulation. De to sidste elementer er simpelt hen ikke egnede.

  28. Gad vide om Trustpilot nu også er begyndt at “pynte lidt på resultatet” af bedømmelserne, ved at slette de bedømmelser som trustpilot ikke bryder sig om. Ihvertfald er der nu pludselig ingen bedømmelser af skat.dk, som jo ellers var ratet til at være rimelig dårlig Trust ??? se her http://trustpilot.dk/Review.aspx?DID=116
    Hvis det er tilfældet, kan vi sikkert også snart forvente at de sletter de mindre gode ratings der vedrører dem selv, som kan ses her http://trustpilot.dk/Review.aspx?DID=18027

  29. Morten (random) skriver

    Til Mikkel deMib Svendsen

    Kan udemærket forstå dit seneste indlæg. Vær’ dog obs på mediernes manipulationskraft overfor folk. De har en enorm magt idag – og måske er det i dag endnu mere vigtigt at have disse medier med sig end nogensinde før, på trods af at journalistikken bag er ringe.
    Så fordi trystpilot poster bt’s mening overfor en given virksomhed, skal dette ikke ses som deres syn på reel kildekritik, men måske en appelering til virksomheder som ikke er tilmeldt trust pilot i dag om at det er nødvendigt, da (som du selv siger – sensations medierne) har en enorm påvirkning på folk.

    Selvfølgelig har trustpilot ligesom alle andre forretninger ting de skal arbejde med, men der er heller ikke noget værre end folk der er født med en løftet pegefinger. Brugere herinde som rater trustpilot af den grund, at de ønske det til at falde – og ikke synes det er troværdigt, så find noget andet at bruge jeres tid på. Det er trods alt ikke trustpilot der foretager hver enkelt handel og derfor ikke dem der er skurken.

  30. michael skriver

    Hej

    jeg kan kun klappe i mine hænder over dette, syntes det var på tide der var nogen der tog dette latterlige medie op. som også tidliger skrevet god ide bare forkert lavet

  31. Kt Rasmussen skriver

    ja jeg hade også en trustpilot bruger/profil men den er nu fjernet for hvis man skriver sine oplevelser om en foratning som svinner en til og derefter truer en så kan foratningen skrive til trustpilot at det ikke passer osv hvor efter man får en mail om at den vil blive fjernet og det har jeg oplevet mange gange nu så den side er useriøs og kan derfor ikke bruges til noget som helst.- Men nu er TrustPilot jo også ajet a Ebay net auctioner.-

  32. Jeg har med stor interesse læst de forskellige indlæg om Trustpilot. Nogle vigtige pointer, som jeg ser det. 1) Man bør naturligvis overholde lovgivningen som virksomhed. 2) Set fra et forretningsmæssigt synspunkt er en “god forretningsmoral” endnu vigtigere, på lang sigt, for en virksomhed, end “blot at overholde minimumskravet fra lovgivningen”. Det betyder, at man måske kan få en gevinst på kort sigt ved at opføre sig amoralsk (manipulerende = skjule sine hensigter), men det kan ikke betale sig i det lange løb. Derfor bør en virksomhed, hvis den vil have forretningsmæssig/økonomisk succes opføre sig endnu bedre end lovgivningen kræver – og man bør efterleve de værdier, som man gør sig til fortaler for. 3) For Trustpilot.dk betyder det, efter min mening, at uanset om lovgivningen kræver det eller ej, så vil det være god forretningsmoral at lade brugere/kunder vælge, om de ønsker at modtage e-mails, før der rent faktisk sendes e-mails til dem. Og det skal være et tilvalg, og ikke valgt som standard (uanset, hvad lovgivningen siger). Hvorfor genere brugere/kunder? Det kan ikke betale sig. Specielt ikke, når der findes sociale medier – og de fylder mere og mere. Ændrer Trustpilot deres politik på dette område, vil dette samtidig øge kvaliteten/troværdigheden af Trustpilots services (brugerbedømmelser), i stedet for at fokusere primært på kvantitet. 4) Slutteligt bør man også som virksomhed informere om, hvad en potentiel kunde/bruger kan forvente, før de foretager et valg/køb. Der fremgår f.eks. ingen priseksempler på Trustpilots website. Dermed har en virksomhed (potentiel kunde hos Trustpilot) ingen mulighed for at vurdere, om den mener, at der er en god sammenhæng mellem de udbudte services, og det disse services koster. Så det er præcis det samme, som når andre virksomheder forsøger at undgå at oplyse en samlet pris ved at skjule tillægspriser mv. (f.eks. mobiltelefoni).

Skriv kommentar

*