Tag: SES
På vej til søgemaskinekonference i San Jose
12 kommentarerSkrevet af Mikkel deMib Svendsen 13. Aug 2008 i Blogging
Så er det ved at være tid til årets store søgemaskinekonference - Search Engine Strategies, i San Jose. Jeg tager afsted i morgen tidlig. Jeg har som sædvanligt et par tekniske SEO-sessions jeg skal tale på, nogle spændende møder (som jeg desværre ikke må blogge om før jeg er hjemme igen …) og ikke mindst en masse fede fester.
Læs resten af: ‘På vej til søgemaskinekonference i San Jose’
Vi havde en god konference i London, synes jeg. Desværre havde jeg kun mulighed for at deltage en enkelt dag, hvor jeg så til gengæld havde 3 sessions. Først en session om dynamiske websites, så en session om avanceret linkbuilding teknikker, og til slut en site clinic jeg kørte med Bruce Clay. Det virkede somom folk var meget tilfredse, og det er da også den oplevelse man får ved at læse de mange bloggere rundt omkring på nettet, der har anmeldt hele Search Engine Strategies konferencen i London - og de sessions jeg var med på.
Fredag morgen fløj jeg så til San Fransisco, hvor jeg over weekenden har hygget mig lidt med nogle af vennerne her i byen. Lidt forretningssnak er det naturligvis også blevet til, men dog alt i alt lidt mere stille og roligt end de fleste weekender.
Mandag eftermiddag kører jeg ned til Santa Clara, hvor SMX konferencen afholdes tirsdag til torsdag. Det er første gang SMX afholdes i Californien, så det bliver spændende. Der er allerede tilmeldt over 1500, så det skal nok blive godt. Og naturligvis er der linet godt op med fester. Alt er som det skal være …
Så er det tid til et par konferencer mere. Først tager jeg til Search Engine Strategies (SES) i London, hvor jeg i morgen har 3 sessions, og fredag flyver jeg så til Californien, hvor jeg efter en hygge-weekend med vennerne i San Francisco tager ned til SMX-konferencen i Santa Clara, hvor jeg også skal tale.
Det er et lidt tæt program denne gang, men det bliver nu meget hyggeligt. Den største forhindring for en god tur ligger i første omgang hos flyselskaber og lufthavne. Og her har de første problemer allerede vist sig - mit fly til London med Brittish Airways er aflyst. Endnu engang undres jeg over flyselskaberne totale mangel på kundeorienteret service!
Fly kan naturligvis gå i stykker, eller andet kan ske så et fly må aflyses. Fair nok. Problemet er den måde flyselskaberne behandler passagerne når det sker. Det er bestemt ikke i orden!
Jeg har heldigvis en god rejseagent, som nu forsøger at ombooke mig, men som udgangspunkt forlanger British Airways at jeg møder op i lufthavnen til den oprindelige tid, selvom de allerede nu ved at mit fly er aflyst og at det fly jeg så måske kan komme med på går flere timer efter.
Normalt, hvis en virksomhed ikke kan levere den vare folk har købt og betalt for, så vil de tilbyde pengene tilbage. Men det gør flyselskaberne ikke. Når først du har købt, binder du dig til at blive behandlet som en idiot indtil du er hjemme igen. Det er himmelråbende urimeligt!
Desværre har alle flyselskaber indgået i noget der som forbruger minder om et kartel, så uanset hvem man vælger er man underlagt de samme urimelige regler.
At handle med flyselskaberne er næsten ligesom at købe en lottokupon - nogle gange er man heldig, men mange gange ikke. Og der er ingen returret, hvis man taber!
Det er fandme ikke underligt det gå så dårligt for så mange flyselskaber. Flyselskaberne burde fyre alle de analytikere de har ansat til at finde dårlige undskyldinger for hvorfor det går så skidt. Det er meget enkelt - det går skidt fordi de behandler deres kunder af lort.
Nå, men det ender vel med at jeg kommer frem. Det er bare utroligt, at man skal behandles på denne måde, når man køber en produkt i den prisklasse…
“Universal Search” - universal søgning er det nye modeord!
2 kommentarerSkrevet af Mikkel deMib Svendsen 24. Aug 2007 i SEO, Foredrag
Så er SES konferencen i San Jose overstået. 4 lange dage! Som jeg nævnte sluttede jeg ugen af med et spændende møde hos Google, som jeg var inviteret til sammen med en lille håndfuld SEO-nørder og kollegaer. Desværre kan jeg ikke rigtig fortælle noget fra det møde, da vi var tvunget til at underskrive en NDA, så der frit kunne snakkes. Jeg ved godt at nogle af jer læsere synes det er irreterende at få den slags “halve” informationer, men jeg synes alligevel det er vigtigt at fortælle om, da det er med til at illustrere nogle af de ekstra benifits der er ved at være meget aktiv i branchen og deltage på mange konference.
Til gengæld kan jeg så snakke lidt om det, som absolut er årets store modeord: “Universal Search” - eller på Dansk: Universel søgning.
Kort fortalt går Universal Search ud på, at søgemaskinerne nu i stigende grad arbejder på at vise mange forskellige ting i et og samme søgeresultatat - ikke bare de “gammeldags” webresultater, men også video, blogs, news, images, maps og alt det andet som de har i deres specialicerede indekser - direkte i det almindelige søgeresultat.
Ask.com er nok dem som er gået længest i forhold til Universal Search. De har allerede integreret en stor del af deres forskellige indekser og viser dem på en samlet søgeresultatside. Ask har så valgt at inddele de forskellige typer af resultater i hver sin lille boks, hvorimod Google har valgt at samle det hele i en prioriteret liste.
Google er også ret godt med. Du har sikkert allerede oplevet søgeresultater, hvor der optræder kort, videoer eller billeder - ikke bare klasket ind i toppen, som vi tidligere har set, men også længere nede i søgeresultaterne. Hvis du f.eks. søger på Natasja vil du se at et af de øverste resultater er en video. Hvis du klikker på det lille plus-tegn kan du så se videoen direkte i søgeresultatet, uden at forlade siden. Det er Universal Search.
Der er efter min mening stadig et stykke vej at gå før Universal Search er rigtig godt. For eksempel kunne jeg godt tænke mig at det var muligt, under de personlige sættings, at vælge hvilke objekttyper man gerne vil have i resultaterne, så man kan filtrere irrelevante resulater fra. Det kunne f.eks. være aktuelt for blinde at fjerne video og billedresultater.
Udviklingen er dog bestemt spændende, og understreger hvor vigtigt det er at vi som SEO’ere ikke lader os begrænse til gammeldags websider, men også arbejder med de mange andre objekttyper - optimerer billeder, videoer, blogs, nyheder osv. Jo flere optimerede objekttyper, jo større synlighed i en verden af Universal Search.
Så er jeg landet i San Francisco. Eller rettere sagt, jeg landede i går efter en alt for lang rejse, kom træt frem og sov godt. Flyveturen fra Amsterdam til San Francisco tog en del længere tid en normalt. Først ventede vi i flyet i over 1 time på at få starttilladelse. Da den så endelig kom, og efter en længere transit ud til den rigtige landingsbane, viste det sig så at den ene motor ikke kunne starte. Så blev vi trukket hen til værkstedet, der efter en times tid måtte se i øjnene, at de ikke kunne fikse den motor sådan lige med det samme. Heldigvis havde de så et andet fly til os, som vi så skulle over i. Så tilbage til gaten, ud af flyet, vente 2 timer, og så igennem hele sikkerhedstjekket en gang til for at stige på det nye fly. Endelig kom vi afsted. Og frem kom jeg. Træt.
Her i weekenden slapper jeg lidt af med vennerne i San Francisco. Det er altid rigtig hyggeligt. Jeg elsker den by, og de folk jeg kender her er blandt mine bedste venner.
På mandag starter konferencen så, nede i San Jose. Det er ca. 1 times kørsel fra San Francisco - en fin lille køretur, i min lejede Mustang convertible
Jeg skal tale ved 3 sessions: Min sædvanlige dynamiske session, en session om duplicate content, som jeg også har kørt en del gange, og så en lidt nyere session om Web 2.0 - AJAX, CSS osv. Men som sædvanligt er det mest alle de arrangementer ved siden af og udenom selv konferencen der for alvor er sjove, lærerige og spændende. Og der er godt booket op.
Mandag er der først en reception for talerne om eftermiddagen. Om aftenen er der en større privat middag, som jeg er inviteret til. Tirsdag holder Googles deres 6. årlige Google Dance. Onsdag holder vi en kæmpe fest på WebmasterRadio.FM - denne gang sponseret af bl.a. ASK. Torsdag er jeg inviteret til et privat lille arrangement hos Google af Adam Lasnik og Matt Cutts - lidt snak med udviklerne, en middag osv. Og så er den konference slut. Herefter tager jeg tilbage til San Francisco og hyger lidt med vennerne inden jeg tager tilbage til Danmark søndag d. 26.
Så, det kan godt være jeg ikke får så meget tid til at skrive her i den kommende dage - men jeg skal gøre mit bedste for at fortælle lidt mere om hvad der sker her …
Hjemme igen fra SES New York
0 KommentarerSkrevet af Mikkel deMib Svendsen 15. Apr 2007 i SEO, Foredrag
Så er jeg hjemme igen fra en god uge til Search Engine Strategies (SES) i New York. Alt i alt var det, som sædvanligt, en rigtig god oplevelse. Dels er New York jo en fed by, dels er SES stadig en af de bedste konferencer der findes, og dels er det altid rart at få lejlighed til at hygge og snakke lidt face-to-face med kollegaer og kunder fra USA, som jeg ellers kun snakker med på telefon, radio, email og chat.
Denne gang fik jeg ikke skrevet så meget om de sessions og samtaler jeg havde undervejs, men jeg vil forsøge at samle lidt op på det i de kommende dage. Lige i dag bliver det ikke til så meget mere - jeg bliver altid så smadret efter en længere rejse mod øst.
På mandag drager jeg til New York for at tale ved dette års Search Engine Strategies conference - som sædvanligt. SES i New York er en af de to største søgemaskinekonferencer i verden - den anden er SES i San Jose hvert år i august. Sidste år var der tæt på 6.000 deltagere til SES i New York. 6.000 søgenørder under samme tag! Det er altså ikke kedeligt, skulle jeg lige hilse og sige.
SES konferencen i New York, og SES konferencen i London er ofte de to jeg anbefaler danskere at tage til. Dels er det forholdsvist billigt at komme til begge byer, og begge konferencer er store - omend SES i New York er næsten 3 gange større.
Jeg skal nok forsøge at skrive lidt hjem om hvad der sker undervejs …
Keynote med Googles Matt Cutts
6 kommentarerSkrevet af Mikkel deMib Svendsen 14. Feb 2007 i SEO, Foredrag
På Search Engine Strategies (SES) er der normalt en keynote taler hver gang. Denne gang var det Googles Matt Cutts. Det foregår ofte, som i dag, i praksis som et interview. Denne gang var det Chris Sherman som stod for interviewet. Som sædvanligt var det en fuld sal der lyttede - og det er ikke underligt, for Matt Cutts er en vigtig person på Google. Ikke mindst for os, webmastere.
Læs resten af: ‘Keynote med Googles Matt Cutts’
Så er jeg ankommet til London, og bliver her resten af ugen. Der er Search Engine Strategies (SES) konference! Jeg har lige været ude og spise lidt mad med Bill Hunt, hans søde kone og et par af hans super flinke ansatte. Nu er det tid at komme i seng, så jeg kan blive klar til et par hektiske dage med 110% fokus på søgenørderi. Skønt
Search Engine Strategies (SES), London 2007
0 KommentarerSkrevet af Mikkel deMib Svendsen 4. Feb 2007 i Foredrag
I uge 7, fra. d. 13. februar til d. 15. februar 2007, afholdes den årlige Search Engine Strategies (SES) konference i London. I år falder konferencen lidt tidligere end de foregående år. SES konferencen i New York er så til gengæld skubbet til april. Du kan altid se de aktuelle konferencer på: www.SearchEngineStrategies.com.
Som sædvanligt skal jeg tale til et par sessions, og fungere som ordstyre på en enkelt. “MIn” session om dynamiske websites kører stadig - nu på 5-6 år. Folk er tilsyneladende stadig vild med den session. Vi får som regel 4,3 - 4,7 i evalueringerne, på en standard 5 punks evalueringsskala, hvor 5 er det bedste, hvilket placerer denne session blandt de 2-3 mest populære på SES. Så vi fortsætter troligt, med samme hold ved roret: Undertegnede, Laura og Jake.
Udover den dynamiske session, skal jeg også deltage som taler og paneldeltager i en “open forum” session om organisk optimering, sammen med bl.a. min co-host på Strikepoint David Nayolor. Det er altid sjovt!
Den sidste session jeg skal deltage på heder “My SEO Toolbox” og er altid meget lærerig. Her præsenterer panelet en række af de redskaber de anvender i deres arbejde med SEO - både de gratis og dem der skal betales for. Det er altid meget inspirerende, og jeg støder næsten altid ind i nogle tools som jeg ikke lige kendte, eller som man kan bruge på en anden måde end jeg selv plejer. Virkelig god session!
London er en af de SES konferencer jeg altid anbefaler folk at tage til. Specielt hvis man ikke er frisk på at tage den længere tur til de store konferencer i USA. Det er lidt nemmere og billigere med London. Og SES i London er så absolut den største af de Europæiske søgemaskinekonferencer.
Kig forbi baren, hvis du kommer derover - så kan vi snuppe en drink!
Search
|
|
|
|
|
|






