Tag:

SEO Supporten - videopræsentationer

Tags: , , , , og



Jeg er igang med at lægge sidste hånd på en række videopræsentationer (skærmvideoer) der viser hvad det er man får med SEO Supporten. Det er en af de ting flere har efterlyst.

Du kan se en af dem nedenfor i YouTube-format. Jeg lægger dem alle op løbende på vores YouTube kanal her. Desværre er det umuligt at få skærmvideoer til at stå helt skarpt på YouTube, så når der er zoomet helt ud er det lidt svært at læse teksterne. Når der zoomes ind går det.

Det er nu også meningen, at folk mest skal se disse videoer i den fulde opløsning på vores site. Nedenstående video kan du således se i en bedre opløsning her:




SEO Supporten - ny spændende SEO/SEM service

Tags: , , , og



SEOSUPPORTENEndelig kom vi i luften med en ny service, som mit team og jeg har arbejdet hårdt på i rigtig lang tid. SEO Supporten. Det er fedt!

Den sidste uges tid har vi kørt en snigpræmiere med nogle få kunder, for at se om alt virkede som det skulle - og det ser det ud til at gøre! Så nu er vi for alvor klar til at invitere alle folk indenfor. Det bliver enormt spændende.

Med hvad er SEO Supporten så …?

Du har måske allerede hørt mig snakke lidt i krogene om projektet, der som sagt har været undervejs i lang tid. Kort fortalt er SEO Supporten en service, der dækker 3 af de vigtigste og mest grundlæggende elementer, hvis du skal markedsføre dig i søgemaskinerne:

Viden
Uanset om du selv eller andre skal udføre det praktiske arbejde med markedsføringen i søgemaskiner er det afgørende vigtigt, at du selv har en vis portion viden.

Med SEO Supporten får du en række professionelle “how-to” guides, som giver dig en god grunduddannelse og hjælper dig med de konkrete opgaver der skal udføres. Derudover får du et spændende bibliotek af udvalgte tools, links og nyheder. Vi har udvalgt det bedste der findes, så du er fri for selv at skulle gætte dig til hvilke af de tusindvis af informationer og tools på nettet der er værd at bruge.

Hjælp
Der vil altid være spørgsmål tilbage, som du ikke kan få svar på i selv de bedste guides. Med SEO Supporten får du adgang til en online support, hvor du 24 timer i døgnet kan spørge om alt det der har med din markedsføring i søgemaskiner at gøre. Du er garanteret et klart og direkte brugbart svar fra en professionel søgemaskineekspert fra deMib.com og du undgår helt de til tider meget lange og nørdede diskussioner i de åbne debatter. Der er fokus på konkrete svar du kan bruge nu og her.

Data
Udover viden og hjælp har du også brug for data, som du kan basere dit arbejde på, og som du kan benchmarke dine resultater efter. Med SEO Supporten får du en række professionelle rapporter, der giver dig det nødvendige indblik i et overskueligt format - både over dine egne og dine konkurrenters resultater.

Prisen for SEO Supporten er kun 449 kr. (+moms) pr. måned v. 12 måneders abonnement!
Du kan bestille dit abonnement her

Prisen vil måske få nogle af vores kollegaer til at brokke sig. Det ville vi måske også have gjort, hvis det ikke lige var fordi det er os der lancerer tjenesten. For det er helt urimeligt billigt. Men det er også meningen, at det skal være det!

Målet har været, at skabe en ordentlig service, til en pris hvor alle kan være med. Kravet har været, at det skulle være en kvalitet jeg kan stå inde for. Jeg er træt af, at så mange af de billige services, der sælges i markedet, er så ringe som de er. Jeg synes det er urimeligt, at små iværksættere og andet godfolk køber katten i sækken med de begrænsede midler de har!

Det har hele tiden været min overbevisning, at det var muligt at skrue en rigtig brugbar service sammen, der faktisk giver en ordentlig værdi for køberne - også til en lav pris. Det er naturligvis en anden slags service man kan få for 500 kroner om måneden, end de mange tusinde det ellers ville koste med en dedikeret rådgiver. Man får ikke en søgemaskineekspert (eller nogen som helst, for den sags skyld) i 10-20 timer om ugen for 500 kroner om måneden. Det kan enhver regne ud. Men det behøver ikke at betyde, at det man så faktisk får behøver, at være noget skidt. Det bliver bare noget lidt andet. Vi synes vi har fundet en rigtig god samlet løsning der dækker de flestes behov med SEO Supporten.

Grunden til at vi tror vi kan holde den lave pris er dels, at vi har udviklet en tilstrækkelig effektiv måde at levere den samlede service på og dels, at vi forventer at vi vil få rigtig mange abonnenter. En høj volumen kan holde prisen i bund.

Hvis du har spørgsmål til SEO Supporten er du velkommen til at stille dem her, bruge kontaktformularen på SEO Supporten eller sende en email på seosupport@demib.com

Indenfor de næste par måneder lancerer vi iøvrigt et meget attraktivt affiliate- og partnerprogram til SEO Supporten. Hvis du er interesseret i at høre nærmere om dette, er du meget velkommen til at kontakte os - så kan vi holde dig orienteret om, hvornår vi går i luften med det.

Technorati Tags: , , , ,