Tag: henrik bruhn
Henrik Bruhn siger farvel til internet marketing … tak!
6 kommentarerSkrevet af Mikkel deMib Svendsen 6. Jul 2007 i Markedsføring, Humor, Tjen penge, eHandel
Henrik Bruhn har i dag meddelt på et af sine websites, at han helt stopper med at arbejde med internet marketing. Tak for det! Det er da en af de bedre nyheder her midt i al regnen
Henrik Bruhn skriver at han fra d.d. har overdraget alle hans internet marketing aktiviteter og alle projekter til en “Svend Laustsen”.
Henrik Bruhn angiver 3 grunde til at han trækker sig tilbage: Han er kørt træt, han er ikke lykkedelig og hans helbred tager skade.
At han så vælger at lave et reality show ud af sin overvægt ved jeg ikke om skal le eller græde over - eller blot glemme igen. Jeg tror jeg vælger det sidste.
Henrik Bruhn skriver, at han er træt af at blive kritiseret og “hængt ud” i aviser og på Nettet. Det skulle han nok have tænkt på inden han tog røven på folk. Ytringsfrihed kan være en bitch.
Henrik Bruhn mener naturligvis at han aldrig har gjort noget galt - det på trods af at han selv har indrømmet (se kommentaren fra Brian Mertz), at han har sidet i fængsel i Tyskland netop for bedrageri for fusk med 1,1 mill. Mark. Man skal heller ikke lede længe for at finde i hundredevis af Danskere, der føler sig meget snydt af Henrik Bruhn.
Henrik Bruhn truer med, at han vil skrive en selvbiografi, hvori han vil fortælle “sandheden” om hans projekter, så vi alle kan forstå hvor uskyldig han han er.
Et lille tip til Henrik Bruhn: Hvis man vil undgå en masse negativ omtale, skal man lade være med at grave sig dybere ned, ved at sprede endnu flere løgne, som så vil blive modsagt og kritiseret. Hvor mange millioner negative websider om dig selv vil du have? Man skal ikke hælde benzin på et bål, for at slukke det (jeg HAR prøvet - det virker ikke!).
Du kan læse meddelelsen fra Henrik Bruhn her.
Så er der vel næsten kun tilbage at sige: “One down - more to go …”
Henrik Bruhn er en svindler!
23 kommentarerSkrevet af Mikkel deMib Svendsen 7. Mar 2007 i Internet Jura, Personligt, Markedsføring, Humor
Den alvorlige anklage kommer fra min gode ven Martin Thorborg og faldt i en debat på Computerworld for nyligt. Det er ikke mine ord - jeg rapporterer bare
Helt nøjagtigt skrev Martin Thorborg: “Manden [Henrik Bruhn] er en kendt svindler, det er sgu trist at han får lov til at fremstå som en helt.”. Udtalelsen fik fuld opbakning fra bl.a. Brian Mertz Pedersen og mange andre i den tråd.
Computerworld var dog ikke vilde med udsigten til et muligt sagsanlæg fra Henrik Bruhn i forlængelse af de udtalelser. Fair nok - det er deres site og dem der bestemmer hvor langt de tør gå i sådanne sager. Martin Thorborg tog derfor handsken op, og inviterede de debaterende parter over på Amino.dk, hvor Martin selv har det juridiske ansvar, til en fortsættelse af diskusionen om Henrik Bruhn.
Læs resten af: ‘Henrik Bruhn er en svindler!’
Search
|
|
|
|
|
|






