Tag: Google AdWords
Google AdWords phishing advarsel!
17 kommentarerSkrevet af Mikkel deMib Svendsen 7. Apr 2008 i Teknologi, Google
Jeg ved godt de har været i omløb i et stykke tid, men da jeg fik en af de her Google AdWords phishing emails igen idag, kom jeg til at tænke på at en advarsel mere ikke kunne skade. Det vigtigste er, at ingen tror at disse emails er rigtige og reagerer på dem!
Lad os starte med at se på, hvordan denne Google AdWords phishing email ser ud ….
This message was sent from a notification-only email address that does
not accept incoming email. Please do not reply to this message.———————————————————————————-
Dear AdWords Customer,
Your ads have stopped running because we were unable to process your billing information.
To activate your account and start running your ads, enter your billing information.In order to activate your account and start running your ads, enter your billing information.
Pease sign into your account at http://adwords.google.com/select/login, and update
your billing information.Once your account is reactivated and your billing information has been processed,
any your ads and campaigns can begin running immediately on Google.———————————————————————————-
The Google-AdWords Team
Som altid er der flere ting, som afslører at denne email ikke er fra Google, men lad mig starte med at kigge lidt på det, som kunne få mange til at tro, at den er rigtig.
- Afsender-adressen er den som Google også som regel bruger. Men det er jo også let nok at fake - og da særligt når det er en no-reply adresse
- Modtager-adressen - din adresse, er bare noget de har gættet sig til, eller fundet på nettet. De aner ikke om der faktisk er nogle der har en AdWords konto på den email adresse. Men meget ofte rammer de rigtigt. Måske skyldes det, at den email adresse som folk modtager mails på, også tit er den de bruger til AdWords. De ramte også rigtigt hos mig
- Disclaimeren i starten af emailen ligner meget den, som også står i rigtige emails fra Google AdWords teamet.
- Teksten ser ud til at være skrevet i text-format, som Google også plejer at gøre (men det er nu fake, og det kommer jeg tilbage til omlidt)
- Linket i emailen ser rigtigt ud (men det er også fake, og hænger sammen med ovenstående …)
Men heldigvis er der som også et par ting, der meget tydeligt afslører, at emailen ikke er rigtig.
For det første er emailen, som sagt, faktisk slet ikke skrevet som ren tekst - det er en HTML-email, der blot er formateret så det ligner ren tekst. Og hvorfor så det?
Årsagen skal findes i linket. For hvis det var en text-email, så er den URL vi ser i emailen, jo også den som faktisk er skrevet ind, men i HTML skriver man som du ved link-tekst og URL ind hver for sig. Og det er lige præcis det de har gjort.
I Emailen ser linket således ud:
Men bag denne tekst “gemmer” der sig URL’en: adwords.google.AspenVault.cn/select/Login
Jeg har fremhævet den midterste del af URL’en, der afslører, at domænet som der linkes til slet ikke er Google.com, men AspenVault.cn - og det er jo noget helt andet! URL’en er dog så snedigt konstrueret, at selv dem der faktisk kigger på den (hvilken man f.eks. kan komme til ved at køre musen henover linket i emailen) kan blive snydt. Første og sidste del ser jo rigtig nok ud - adwords.google og /select/Login. Meget elegant lavet. Men også et forsøg på snyd og bedrag, naturligvis.
Jeg har ikke selv tjekket denne URL. Jeg har ikke lige en maskine, som jeg tør udsætte for et bevidst angreb fra Kina (.cn)! Og jeg vil også advare dig om at gå derind - jeg aner ikke hvad sitet kan finde på at underlige ting.
Google Website Optimizer - BETA
1 kommentarSkrevet af Mikkel deMib Svendsen 19. Oct 2006 i Uncategorized
Google har netop åbnet for en begrænset beta-test af “Google Website Optimizer”, som er et program der kan bruges til at teste variationer i landing sider. Jeg ved ike så meget om programmet endnu, men du kan læse mere her. Test af landing sider, er en af de ting de fleste glemmer i deres kampagner. Effekten af dette kan være stor, men det kræver at man har muligheden for at teste de forskellige versioner.
Jeg er dog ikke sikker på, at jeg er helt tryg ved at overlade denne data til Google - der er jo er de samme som sætter prisen på den markedsføring vi køber i AdWords. Jeg vil nok fortsat foretrække et uafhængigt system, men det er da possitivt at Google med deres Website Optimizer er med til at sætte fokus på området.
I de seneste dage har der været mange spekulationer om, hvordan Google’s nyeste version af deres Quality Score algoritme til AdWords egentligt fungerer. udover de mange diskusioner i alle de store søgemaskine-debatter, blogs og radioshows bragte Danny Sullivan i dag (for subscribers) et spændende interview med Nick Fox, Senior Business Product Manager på Google, som arbejder med netop AdWords Quality Score algoritmen. I dette indlæg vil jeg forsøge at samle alle trådene og komme med nogle bud på hvad det er du skal gøre for at tilfredstille den nye algoritme …
Læs resten af: ‘Google Quality Score algoritme’
Uafhængig click fraud rapport frikender Google
0 KommentarerSkrevet af Mikkel deMib Svendsen 23. Jul 2006 i Google
I forbindelse med en anlagt sag mellem Lane’s Gifts og Google er der blevet udarbejdet en uafhængig rapport der analyserer Googles måde at håndtere click fraud (det som Google helst vil kalde “invalid clicks”). Rapporten er skrevet af Alexander Tuzhilin, der er Professor of Information Systems ved NYC (New York University). I rapporten konkluderer Dr. Tuzhilin at Googles indsats for at bekæmpe click fraud er “acceptabel” (reasonable).
Læs resten af: ‘Uafhængig click fraud rapport frikender Google’
Danske annoncører rammes af AdWords Quality Score!
0 KommentarerSkrevet af Mikkel deMib Svendsen 17. Jul 2006 i Teknologi, Google
Som jeg skrev om forleden dag, har Google introduceret deres nye Quality Score system. Dette system har Google officielt lavet for at forbedre kvalliteten af AdWords annoncer generelt, men det begynder at lugte mere og mere af en ren pengemaskine. I sidste uges blogindlæg her, spurgte jeg om der var nogle i Danmark, der har oplevel problemer med Quality Score - og det er der! Jeg har fået flere uafhængige meldinger fra folk, der i de seneste dage har oplevet, at kampagner der tidligere kørte med klikpriser på under 1 krone pludselig bliver konfronteret med krav om 50 eller 60 kroner som minimum. Det er jo helt ude i hampen! Det minder mest af alt om et “fis-af-tilbud” (den slags man giver kunder man faktisk ikke gider arbejde sammen med …).
Læs resten af: ‘Danske annoncører rammes af AdWords Quality Score!’
Google AdWords Quality Score koster annoncørerne penge!
7 kommentarerSkrevet af Mikkel deMib Svendsen 11. Jul 2006 i Google
I et indlæg på Threadwatch i dag, viser graywolf hvordan en del af hans AdWords annoncer tilsyneladende er blevet ramt af den nye Google AdWords Quality Score. Andre i denne tråd kan bekræfte at det samme er sket for dem.
Læs resten af: ‘Google AdWords Quality Score koster annoncørerne penge!’
Google AdWords Quality Score Algorithm
2 kommentarerSkrevet af Mikkel deMib Svendsen 8. Jul 2006 i Google
Google kunne i går i deres AdWords blog fortælle, at den nye Quality Score Algorithm nu vil inkludere det tidligere annoncerede “Landing Page Quality Score” element. Ændringen vil ske i løbet af næste uge. I praksis betyder dette, at AdWords annoncører, der sender folk hen til landing sider, som Google ikke mener er relevante nok, eller gode nok for brugerne, kan opleve at deres minimumspris for at få annoncerne vist vil stige, og at de skal betale mere for lige så gode positioner som tidligere.
Google tester nyt affiliate netværk!
2 kommentarerSkrevet af Mikkel deMib Svendsen 28. Jun 2006 i Google
Google tester i øjeblikket en helt ny form for “AdWords” annoncer - annoncer der afregnes på CPA (Cost Per Action). Altså et affiliate netværk. Nogle folk mener at dette godt kan blive starten på enden for virksomheder som ValueClick, CJ og danske Tradedoubler. Denne udvikling er også blevet diskuteret på bl.a. Search Engine Watch Forums. Om det helt vil slå de eksisterende affiliate netværk af pinden tvivler jeg på, men det er i hvert fald helt sikikert at de vil få seriøs konkurrence, og det er da meget muligt at nogle af dem bukker under for presset. Man kan i hvert fald ikke komme udenom, at Google har at meget stort netværk af annoncører der i dag har muligheden for CPM og CPC annoncer og som med garanti vil være glade for at få CPA muligheden også nu. Jeg kender ikke endnu de nærmere krav til deltagelse i programmet, men da de kører tests med udvalgte sites og annoncører nu, vil jeg tro at de kommer meget snart. Jeg skal nok holde jer orienteret …
Google crawler AdWords landing-sider
0 KommentarerSkrevet af Mikkel deMib Svendsen 28. May 2006 i Google
Google har tilføjet endnu en spider til deres arsenal af eksisterende robotter og webcrawlere. Denne gang handler det om den såkaldte AdBot. Denne spider er designet til at tjekke kvalliteten af de sider som AdWords annoncer peger på. De indsamlede information vil så indgå i den nye Google AdRank, som en faktor der vurderer hvor højt annoncer skal placeres og hvad der minimum skal betales. Det kan således komme til at koste annoncører dyrt, som sender alle brugerne hen til forsiden af deres site, generiske salgssider, eller sider helt uden tekstinformation. Og særligt det sidste kan vise sig at blive et stort problem. For en af årsagerne til at mange bruger AdWords er netop, at man kan få søgemaskinetrafik til grafiske reklamesider som ellers ikke ville blive fundet og ranket af søgemaskinerne på naturlig vis. Hvis sådanne sider nu “straffes” i Googles AdRank-system, så må disse annoncører jo søge andre veje. Det mest naturlige andet valg ville blive en cloaking-løsning, fra f.eks. sådan en som mig.
Afvis Google forlig!
5 kommentarerSkrevet af Mikkel deMib Svendsen 22. May 2006 i Internet Jura, Google
Hvis du har annonceret med Google AdWords har du sikkert modtaget en email i går, vedrørende en “class action” sag, der er indgået forlig om i USA. Dette forlig er efter min, og mange andres, mening en hån mod annoncørerne og jeg kan derfor kun opfordre til, at du med det samme sender en afvisning af forliget, som angivet i papirerne.
Search
|
|
|
|
|
|






