Supermarkeder snyder og bedrager deres kunder!

Jeg ved godt at der er krise, og måske har det ramt supermarkeder værre end så mange andre. Det ved jeg ikke. Men en ting ved jeg i hvert fald: Løsningen på en krise er IKKE, at snyde og bedrage sine kunder – og det er lige præcis det der sker i mange supermarkeder i dag. Alt for mange!

I sidste uge blev det afsløret at flere supermarkeder – herunder Super Best i Holbæk, som jeg ellers ofte har handlet meget i, har svindlet med mærkningen af kød. Ja, de har såmænd sat en ny dato på det gamle kød, der ikke blev solgt.

Den slags sker ikke ved en fejl. Det er en bevidst handling der kun kan være drevet af en ting: Grådighed! Den samme form for grådighed, der har revet den finansielle sektor i knæ og Stein Bagger i fængsel. Grådighed for enhver pris – uanset om du så ender med at slå dine kunder ihjel med fordærvet kød. Det er simpelt hen noget forbandet svineri!

I de sidste par måneder har jeg også oplevet, at flere og flere varer ikke sælges til den pris der står annonceret – i butikken og i tilbudsaviser. Hvis ikke man tjekker sin bon meget omhyggeligt får man ikke lige øje på det for de gør tilsyneladende alt hvad de kan for at gøre kassebonnerne så ulæselige som muligt. Men mig narrer de ikke!

8 ud af 10 gange oplever jeg, at der bliver opkrævet mere end det som varen er annonceret til. Meget ofte er det tilbud, som de tilsyneladende har “glemt” at få kodet ind. Ja, “glemt” er det de naturligvis siger. Men sjovt nok har de altid “glemt” at kode tingene ind på en måde der koster mig MERE – aldrig det omvendte!

Og der er helt klart en stigning i “glemsomhed”. Så meget, at jeg meget mistænker supermarkederne for bevidst at udnytte dette “trick”. Når de så krydrer det med en ekstrem besværlig og tidskrævende procedure for at få sine penge igen, så tror jeg de fleste giver op og bare acceptere at betale en forkert pris for varen. Hvis de da ellers opdager det.

For mig at se er denne praksis ikke anderledes end de svindlere der sender falske faktura ud i håbet om at nogle betaler dem. Det ER der faktisk nogle der gør – og til dem der brokker sig, kan man så bare sige: Undskyld, det var en fejl – den skal du natruligvis ikke betale. Så er det jo ikke fusk og svindel – vel? Gu er det så!

Super Best i Holdbæk handler jeg ikke længere i. Og i de supermarkeder, som ikke kan finde ud af at taste de rigtige priser ind er jeg begyndt at nægte at betale overprisen direkte ved kassen. Jeg er belastet af en utrolig god evne til at huske tal og generel hovedregning, så med bare en lille smule koncentration ved kasse, kan jeg faktisk som regel godt nå at spotte fejlene inden jeg kører Dankortet igennem. Resultatet er naturligvis, at der så hober sig en kæmpe kø op ved kassen, folk bliver sure og den stakkels kassemedarbejder bliver stresset. Men det er altså noget som ledelsen af disse supermarkeder bliver nødt til at deale med. Det er deres ansvar, at priserne er rigtigt tastet ind og at ekspederingen af deres kunder foregår på en anstændig måde.

Alt i alt tror jeg supermarkedernes snyde-strategi vil give dem flere problemer end løsninger. Jeg tror ikke jeg er den eneste kunde der “demonstrerer” mod dette svineri – på den ene eller den anden måde, eller helt flytter vores indkøb til mere ærlige købmænd.

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen har stemt endnu - vær den første!)
Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 - både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Kommentarer

  1. Nu er det ikke alle, der er lige ferme til hovedregning, så her er et lille tip, hvis man er to ude at handle. Optag følgende opstilling og du får lidt ekstra tid til at betragte priserne, der bliver “tastet ind”.

    Den ene stiller sig ved kassen, med udsyn til det display, hvor varenavn og pris fremtræder, den anden stiller sig og læsser på båndet.

    Den der læsser på båndet skal nu gøre følgende:

    * Læg konsekvent varen så stregkoden vender væk fra kasseekspedienten

    * Læg varerne med 30 cm’s mellemrum

    * Læg varer der er tilbud på sammen

    Med denne opstilling skulle den, der står og betragter displayet minimum få et par sekunder til at betagte prisen på hver vare, og kan straks gribe ind hvis prisen er forkert eller tilbuddet ikke bliver slået ind.

  2. SuperBest har helt sikkert givet betydningen “Tilbud på oksefars – Så længe lager haves” en helt ny betydning. Og den med tilbud der ikke lige er kodet om, den støder jeg også tit på i min lokale superBest butik.

  3. Jeg tror ikke, at det er krisetegn. Jeg har hørt flere steder, at krisen har været bedre for supermarkederne – angiveligt fordi flere spiser hjemme i stedet for ude, når pengene er små. Det har også altid været min tanke, at det må være bevidst og ikke fejl. Det sker ganske enkelt for ofte. For en del år siden regnede jeg gennemsnitsprisen pr. vare ud. Så kunne jeg helt enkelt bare tælle antal varer, når jeg lagde dem på båndet og så gange op. Det virkede forbavsende ofte til hverdagsindkøb, hvor man sikkert også er tilbøjelig til at købe nogenlunde de samme ting.

  4. Naa, endelig er der en af jer tidsspildere der staar frem. Naar folk foran mig i koeen brokker sig over beloeb paa 10-20-30 kr har jeg ofte tilbudt dem at betale saa vi kan komme videre. Det goer som regel problemmageren endnu mere staedig, men i over halvdelen af tilfaeldende traenger hentydningen da igennem, saa folk flytter sig. Magen til irriterende adfaerd at blokere udgangen for smaapenge.

    Enig, butikkerne skal ikke snyde, men saa gaa dog ned paa chefens kontor og brok dig. For det foerste aner en gennemsnitlig underbegavet bumset teenager i kassen ikke hvad de skal stille op og jeg har svaert ved at tro paa at de videreformidler din klage til chefen. Som regel kommer en tilsvarende, 2-3 aar aeldre, underbegavet foersteassistent ilende til og drejer en noegle i kasseapparatet saa du kan faa din tokrone retur. Paa intet tidspunkt i denne proces faar du haevn over indehaveren, som vel er den eneste der har et motiv for at snyde dig. Du straffer kun de stakkels kassedrenge/piger og ikke mindst mig, som har travlt med at komme ud med mine varer.

    For mit vedkommende vil jeg da meget hellere bruge min energi paa at tjene 20 kr mere end paa at spare 20 kr paa noget saa latterligt som indkoeb. Hvis du vil demonstrere, saa goer det dog for guds skyld for egen regning. Og kommer det en dag mig til gode saa jeg sparer 20 kr (sikkert uden at opdage det), saa skal du have stor tak!

    God weekend.

     

  5. Jakob, jeg har slettet den sidste del af dit indlæg. Jeg aceeptere ikke, at du truer folk her på bloggen med tærsk! Kan du ikke opføre dig ordentligt må du smutte.  

    Jeg nægter at betale en anden pris for en vare, end den som den er prissat til. Kan du ikke lide at stå bag i køen efter folk som mig, så må du bare vælge at gå i et andet supermarked, hvor de ikke har de problemer – eller gå ned og brokke dig til chefen, som du åbenbart mener jeg skal spilde min tid på.

    Hvis bare supermarkederne droppede denne bedrageriske strategi, så slap både du og jeg for irretationer.

    Men så længe de fortsætter som de øjensynligt gør nu vil der blot komme flere og længere kører af sure kunder.

  6. Supermarkederne har praktiseret forkerte priser i årevis. Eller ‘glemt’ at kode rabatten ind eller hvad vi skal kalde det. Jeg har indtryk af, at problemet er størst nord for København. Folk sidder i bilerne på vej hjem inden de opdager noget. Eller rabatten betyder ikke noget, når det kommer til stykket.

    Jeg kendte en, der konsekvent gik over til servicekassen og indkasserede 30-50 kr. hver gang hun havde købt ind, fordi rabatten ikke var ‘kodet’ ind.

    Her på Vesterbro har jeg prøvet at gribe dem i en fejl og det er ofte mig, der er galt på den. Her går den s’gu ikke at ‘glemme’ rabatten.

    Til gengæld falder jeg ofte i med begge ben, når der f.eks. tilbud på tre gange pålæg. Der er ti slags at vælge imellem, *men* tilbuddet gælder kun otte ud af de ti. Og så vælger man et af de, der ikke er på tilbud og så ryger rabbatten. Der er burde være noget i markedsføringsloven, der krævede, at det i den slags situationer er *tydeligt*, hvad der *ikke* er på rabat på.

    I øvrigt er det klamt, at supermarkederne bruger en formue på at trykke og distribuere tilbudsaviserne, lokker folk til sig og så snyder med de rabatter. Hvis de droppede tilbudsaviserne ville de kunne sænke priserne på *alle* varer med 20-25%. Det er faktisk blevet undersøgt.

    Men vi danskere elsker vores tilbudsaviser (det kan du jo putte på din liste om danskerne). Jeg elsker ikke tilbudsaviserne og synes det er spild af papir, men fred være med at flertallet gør. Uanset hvad, skal vi ikke snydes for rabatten.

  7. Mikkel, alle er enige om, at det er supermarkedet der skabte problemet ved at snyde dig, det er der ingen tvivl om.

    Men fordi du og et supermarked er uenige om en pris, saa skal du haevne dig ved at forsinke de andre kunder?

    Vil det sige at din demonstration mod supermarkedet bestaar i at faa andre kunder til at brokke sig over de lange koeer fremfor at du _selv_ brokker dig over det egentlige problem, at du er blevet snydt?

    Jeg naegter dig ikke din hellige ret til at klage, jeg opfordrer bare til at du goer det for egen regning, paa chefens kontor, i kundeserviceafdelingen eller hvad ved jeg. Det er jo hverken de andres kunders skyld (eller kassedamens), at du er blevet snydt.

    Og for god ordens skyld var det ikke min mening at true nogen med noget som helst, men Jeans ide med praeventivt at forsinke et helt supermarked i tilfaelde af man _maaske_ skulle blive forsoegt snydt er sgu da noget af det mest asociale. Men heldigvis, uanset hvor uenige vi maatte vaere, saa er det jo trods alt kun koe i supermarkedet vi taler om, og jeg er ret sikker paa vi ikke engang handler i de samme butikker 🙂

  8. At jeg nægter at betale en forkert pris for varen ved kassen har ikke noget at gøre med at straffe andre – det er simpelt hen fordi jeg ikke gider at skulle stå i kø to gange hver gang jeg skal handle. Enten må de opkræve den rette pris ved kassen eller også må de sige, at de ikke ønsker at sælge de pågældende varer.

    Hvis du mener at andre handlende eller de ansatte så synes det er et irretationsmoment, så er det da bare et ekstra plus, der måske kan gøre det endnu mere tydeligt for supermarkederne, at det er en tåbelig strategi de har.

  9. Du goer det jo netop _ikke_ tydeligt for supermarkedet at de har en taabelig strategi.

    Teenageren i kassen viderebringer ikke din klage til chefen fordi han er totalt ligeglad med sit job som kassedame og totalt uinteresseret i at forbedre butikkens omsaetning eller service. Han ser helst at du aldrig kommer igen saa han har mindre at lave.

    De andre kunder i koeen kan ikke hoere hvad du brokker dig over, saa de kommer alligevel tilbage og handler ugen efter. Naeste gang haaber de bare paa ikke at staa bag en ny bonderoev, der savlende og manisk gestikulerer med ugens sammenkroellede og kaffeplettede tilbudsavis for at kraeve sin ret til to pakker havregyn for 29,95.

    Derfor er din demonstration enten egoistisk (du gider ikke staa i koe to gange) eller bare nytteloes (du aendrer ikke paa forholdende i butikken).

  10. Jeg kan slet ikke forstå, at du ikke godt kan se det absurde i, at skulle betale en anden pris for en vare end den der står på skiltet – lægge ud for deres fejl, hvorefter man tvinges igennem en tidskrævende og ogte besværlig omgang for at få dem retur – specielt når man allerede ved kassen ved at prisen er forkert.

    Det gider jeg virkelig ikke – og jeg behøver heller ikke, for min løsning fungerer alt andet lige bedre.

    Om du kan lide det eller ej rager mig faktisk en papand.

  11. Hej Mikkel,

    Jeg har selv prøvet at komme hjem fra Føtex var det vist, med en bakke “frisk” fisk…

    Fy for f…. hvor de stank, da vi åbnede bakken! Det kan godt være de var friske for 3 uger siden, men var det bestemt ikke længere!

    ingen tvivl om, at de udmærket ved det, og at de kalkulerer med, at de fleste nok ikke gider klage alligevel.

    Mvh
    Claus

  12. Hvor er jeg glad for at vi i vores supermarked (i Helsingborg) har selvscanning af varer og selvbetaling ved kassen 🙂 Vi kan se når vi tager varen hvilken pris vi får den til og når vi har betalt, så kan vi på bonen se hvor meget rabat vi har fået 🙂

    Præsterede at købe ind for 300 kr hvor der var trukket 100 kr i rabat

  13. I løbet af de seneste dage er der afsløret en masse flere sager om svineri med kød. Selv den ellers meget dyre og fine forretning Mad & Vin har solgt lammekød hvor de har blandet svinekød i, og kød med fedtprocenter der er langt større end angivet – og langt større end nogle ville have købt hvis de vidste det.

    Det er satme for klamt! Og jeg tror ikke en skid på, at det blot er tilfældige fejl. Ikke når det er SÅ udbredt som det tilsyneladende er.

  14. Kasseekspedienten skriver:

    Hejsa!

    Jeg ved godt at dette emne snart er et år gammelt, men jeg vil gerne dele en insider-viden med jer, som forhåbentlig vil få jer på lidt andre tanker.

    Jeg har for et år siden været grøn-chef. Idag arbejder jeg dog i kasse-linien, da jeg var ved at gå ned med stress, men det er en anden historie.
    I større dagligvarerbutikker, såsom SuperBest og Føtex, bliver hver ansatte tilknyttet en afdeling. Ham der sidder i kassen, har således intet at gøre med grønt-afdelingen eller slagter-afdelingen og omvendt.
    En almindelig fejl er ofte at kunderne rent faktisk tror at det er kasse-ekspedienten som er ansvarlig for oprettelse af priser, i butikkens IT-system.

    Lad mig derfor beskrive de forskellige job-titlers funktioner:

    Købmanden:
    Ejeren af butikken, og eksisterer kun i butikker der bestyres af selvstændige. Heriblandt SuperBest.

    Butikschef:
    Øverste chef i butikken (Under Købmanden/Kædekontoret)
    Det er ham der står til ansvar for butikken som helhed.

    Afdelingsledere (Grønt-chef, Slagter-chef, Kolonial-chef mm.):
    Dette er personerne der er ansvarlige for at priserne fra deres egen afdeling, går rigtigt ind i kasse-ekspedientens computer, og det er dem som ekspedienten kontakter, hvis der er tvivl om en pris ved kassen.

    Mellemledere (Det er blandt andet dem du finder i kunde-service):
    Denne gruppe ansatte er som regel dem du skal snakke med, hvis der står en forkert pris på bonen. De er de eneste fra kasse-afdelingen, som har rettigheder til at trække penge ud af kasse-apperatet.

    Kasse-ekspedienten:
    Denne type ansatte har stort set intet ansvar. De har ansvaret for at du ikke går igennem kassen uden at betale, og så har de ansvar for at der ikke er nogen der tager deres kassebeholdning, men kassedamen KAN altså ikke gøre noget rent praktisk ved klager. Hvis det er en erfarren ekspedient på fuldtid, kan vi ofte give dig svar på de fleste af dine spørgsmål, da vi kender butikken ret godt, men vi kan ikke trække penge UD af kassen. Det kræver en adgangskode som kun mellemlederene har, og kun DE må bruge. Alt andet er fyrringsgrundlag, så man kan ligeså godt spare kræfterne på at hidse sig op, og i stedet gå op i kundeservice med det samme.

  15. Kasseekspedienten skriver:

    Nu glemte jeg helt at sige det vigtigste, som er erfaret i min tid som grønt-chef.

    Som regel er der ikke problemer med normal-priserne i vores IT-system.
    Hvis en liter is koster 29,95 normalt, er det ikke en pris vi går ind og retter på i systemet til dagligt. Det er først når den liter is kommer på tilbud at vi skal gå ind og fortælle computeren af den i denne uge skal give rabat på isen. Der er mange varer der skal registreres i computeren hver uge, så de går ind til tilbud, så det KAN ske at der sker en svipser. Nogle gange sker det endda at administrations-programmet gør knuder, og ikke sender tilbuds-prisen ud til kasse-apperaterne, selvom prisen BURDE være rettet i systemet. Det er selvfølgelig ikke kundens skyld, men jeg vil bare lige slå fast at forkerte tilbuds-priser altså aldrig er sket i min butik med det formål at snyde kunden.

  16. Jeg har fravalgt flere supermarkeder fordi de har alt for mange fejl. Jeg gider simpelt hen ikke spilde min tid på forretninger, der har alt for lidt styr på deres ting.

    Jeg er sådan set ligeglad med bortforklaringer om, hvem der gør hvad, dårlige computersystemer osv. Nogle forretninger kan godt finde ud af at behandle kunderne godt – andre kan ikke. Nogle forretninger er nogle svin med fødevarerne, andre er ikke.

    Jeg har absolut ingen medlidenhed med de supermarkeder, der får sure kunder og faldende omsætning, når de ikke kan finde ud af at drive deres butik på en anstændig måde.

  17. Morten B skriver:

    Jeg har længe haft en stærk mistanke om at man lader fejlene fortsætte helt bevidst og kalkuleret i visse supermarkeder, men det er selvfølgelig ikke sådan at alle medarbejdere i den enkelte forretning ved hvad der foregår.

    Faktum er at man ikke retter de basale interne procedurefejl, som gør at fejlene fortsat vil finde sted. Til gengæld instruerer man kassemedarbejderne i, at de skal huske at spørge kunderne om de vil have bonen med. Det vil mange kunder efterhånden ikke i de supermarkeder jeg handler i. Jeg synes det er provokerende at man bliver spurgt om man vil have bonen med, når man ved at supermarkedet ofte begår fejl og at disse fejl stort set altid er i supermarkedets favør og kundens disfavør.

    Min fornemmelse er, at det er en helt bevidst snyde-strategi i visse supermarkeder, at man lader fejlene fortsætte (i stort omfang) og samtidig systematisk instruerer personalet på en måde, som gør det umuligt for kunderne at opdage de mange fejl…

    Den person som styrer biksen har med meget stor sandsynlighed gjort sig nogle tanker om hvad fejlene betyder for overskuddet – og hvad det ville betyde for overskuddet hvis man rettede dem effektivt. Selv om det isoleret set måske kun er nogle få kroner, så er det jo trods alt ren fortjeneste hver gang det sker, og når det sker hundredevis af gange om dagen, hvilket jeg tror det gør visse steder, så kan den fortjenste alene betale flere ansattes løn.

    Det må den der står for biksen da have regnet ud for længst og det gør det sansynligt at det foregår bevidst, så der er tale om decideret snyd.

  18. Hej,

    Foruden ‘glemte’ rabatter mv., så benytter supermarkederne sig af tricks til at få dig til at bruge flere penge, end du havde bestemt hjemmefra. Se indlæg om hvordan supermarkederne narrer dig til at bruge mere: http://tipssomgorenforskel.blogspot.com/2011/01/8-mader-supermarkederne-narrer-dig-til.html

    Hilsen,

    Frederik

Skriv kommentar

*