Drop søgemaskineoptimering – nu kan alle sites få top-rankings i Google

Ifølge Google behøver websites ikke længere fokusere så meget på SEO for at ranke. Nu skal du bare koncentrere dig om, at skrive noget godt indhold og tilfredsstille brugerne og så går det hele af sig selv … siger Google. Men passer det? Er det virkelig slut med SEO?

Der er ingen tvivl om, at Google til stadighed forsøger, at ranke de websites øverst, som de mener vil gøre flest af deres søgebrugere tilfredse. Sådan har det i princippet altid været. Det er jo ligesom essensen af det at drive en søgemaskine.

Når Google nu går ud og siger, at du ikke længere behøver at optimere dit website for at opnå gode rankings, så er det nok mest et udtryk for ønsketænkning end realiteter. Men der er også en lille smule sandhed i det. Lad os se lidt nærmere på de to, lidt modsatrettede, udsagn.

SEO er stadig nødvendigt

At Google med tiden er blevet bedre til at gennemskue de mest fladpandede typer af SEO er ikke det samme, som at al SEO nu er ligegyldigt. Tværtimod. Det betyder bare, at man skal være endnu dygtigere til SEO end før.

Du kan i mindre grad i dag, end tidligere, slippe afsted med dårlige SEO-tekster og crap-links. Det betyder ikke at den slags aldrig virker. Bare kig i søgeresultaterne, så finder du stadig masser af den slags. Men det betyder, at det oftere opdages og så ryger ud.

SEO vil altid være nødvendigt. Hvis du sammenligner det med PR, så kan journalister jo godt blive bedre til at gennemskue de meswt tåbelige og direkte former for spin. Men det betyder jo ikke at de ikke fortsat kan påvirkes. Det kan alle mennesker. Og det kan alle maskiner og algoritmer.

Google består fortsat af algoritmer og systemer, som automatisk forsøger at afgøre hvad der er godt og hvad der er skidt. Hvis man forstår hvad det er de lægger vægt på, ja så kan man naturligvis tilpasse sine websites disse præferencer. Og det er jo det som SEO i høj grad går ud på – og altid har gjort. Faktorerne – de detaljer som vi optimerer efter, ændrer sig bare lidt med tiden, som de altid har gjort.

Tænk mere på brugerne – det er lettere

Man kan hurtigt komme til at bruge en fandens masse tid på at holde sig ajour med alle de ændringer Google hele tiden laver. I fredags offentliggjorde de ikke mindre end 53 opdateringer med betydning for din indeksering og ranking i Google. Du kan læse en kort gennemgang af de vigtigste her.

Men der er en smutvej. Hvis du i højere grad fokuserer på hvad det er brugerne vil have og sørger for at skabe dialog og interaktion med dem, så kan du faktisk opnå ret gode resultater uden at fokusere så meget på SEO. Og det er jo det Google siger du skal gøre.

Du skal dog stadig have din tekniske SEO på plads. Hvis dit website har en masse Duplicate Content, er passwordbeskyttet eller har andre alvorlige forhindringer for crawling eller indeksering, så hjælper den “naturlige” tilgang til SEO ikke rigtig.

Du skal også stadig sørge for, at det du skriver om på dit website har et teknisk og redaktionelt format, der gør det både let og oplagt for folk at dele med andre, linke til og kommentere på. Det kan du gøre via en god integration til de sociale medier, ved at have kommentarmulighed dit website og ikke mindst ved at skrive på en måde, som provokerer eller inspirerer din målgruppe til at deltage.

Man kan skrive om det samme emne på mange måder – nogle stilarter opmuntrer ganske enkelt til langt mere respons. Og det er altså også en slags SEO – “moderne” SEO, om du vil 🙂

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen har stemt endnu - vær den første!)
Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 - både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Comments

  1. Hej Mikkel,

    Tak for et godt indlæg, hvor jeg giver dig ret hele vejen igennem.

    Noget jeg kom til at tænke på… Du skriver selv at det er vigtigt med god integration til de sociale medier via sin hjemmeside, hvordan kan det være at du ikke har det med her på siden? Så man kan dele dit indlæg på G , Twitter og Facebook f.eks? 🙂

  2. For at svare på det sidste, så er det ganske enkelt fordi jeg er kommet alt for meget bagud med den tekniske del af denne blog. Men jeg planlægger en større opdatering af den, så snart jeg kan få tid til det 🙂

  3. Meget fine forklaringer og meget praktisk 🙂 Angående kommentarer så har jeg opsat et Facebook kommentar system på min hjemmeside. Er det en udmærket løsning? Kommentarerne bliver ikke indekseret af Google på min side, men til gengæld bliver der skabt link og forbindelse fra Facebook.

  4. Det er bedre hvis du bruger Facebooks server baserede kommentar-funktion, frem for den gamle JavaScript løsning

  5. Tak for et fint indlæg. Så må vi jo i gang med at indholdsoptimere 🙂

    Mette

  6. Har du et link til denne løsning Mikkel? Den serverbaserede kommentar funktion. Tror nemlig ikke det er den jeg har brugt på min side om Chiang Mai

  7. Nemmerlig! Lær at mestre de tekniske og kreative finesser og sæt dig i brugerens sted, så kan/burde det ikke gå helt galt. Der er faktisk logisk nok 😉

  8. Hej Mikkel

    Du har fuldstændig ret så forhåbentlig betyder det enden for en masse SEO-firmaer som i forvejen ikke rigtig har kunne løfte opgaven.

    P.s.: Godt gået på tv i går ;D !

  9. Jens Mikkelsen skriver

    Når du tænker på integration med sociale medier f.eks. Facebook.
    Hvilke former for integrationer er så bedst? der findes jo et hav af forskellige måder at integrere med de sociale medier på.

  10. Godt indlæg

    Det er vigtigt at se på søgemaskineoptimering som et element i den samlede markedsføringsstrategi for en virksomhed. Søgemaskineoptimering kan ikke stå alene, men være et element, som stadig bør arbejdes på.

    Vi har siden søgemaskinernes start hørt at SEO er død, men i praksis sker der bare en løbende justering af den måde det skal udføres på.

    Der er og vil altid være behov for søgemaskineoptimering, konkurrentanalyser og tilpasninger af websites i forhold til aktuelle konkurrenter. Metoderne ændrer sig over tid, således de metoder, der skriger til himlen ikke fungerer, men igen! Så virker andre metoder, og nye kommer til.

  11. Det lyder som noget af en påstand at man skal glemme seo? Hvis man stadig bekymre sig om seo, så viser det jo også at man bekymre sig om sin hjemmeside helt ned i detaljer at man ikke kun tænker Google, men også andre søgemaskiner?

  12. Frank Berg skriver

    Tak for et informativt og relevant indlæg, nu hvor man hører meget om penguiner og personificerede søgeresultater. Jeg har selv tænkt meget over, om vi skulle spare udgifterne til seo væk, og bruge budgettet på adwords, nu hvor Google er begyndt at blive stort og alle ser resultater anbefalet af deres netværks.

  13. @Frank Berg: Jeg tør godt påstå – uden dog at kende din hjemmeside – at det i de fleste tilfælde ikke kan betale sig at fravælge SEO over AdWords – og slet ikke på længere sigt.

    Vedr. de personificerede søgninger, er dette noget Google har brugt i lang tid og at Google begynder at fremhæve resultater fra folks netværk, ser jeg nu ikke som et problem, idet der endnu kun er få der benytter GooglePlus (det bør under ingen omstændigheder være argumentet for at fravælge SEO!).

    Og så vil jeg i øvrigt mene, at Google har været stort i et stykke tid 🙂

  14. Jeg syndes jeg bliver mere og mere forvirret omkring alt dette seo 🙂 Mikkel jeg er glad for at du sætter plads på noget af det.

    Jeg syndes ikke rigtig jeg kan finde noget om hvordan jeg tjekker om min side er god nok til seo altså om jeg har dublicate content osv.

    Er der nogle som har et godt sted hvor jeg kan læse om hvordan jeg finde rud af om mit site er optimeret godt nok?

    Hvad med link building kan det tages mere roligt eller skal man stadig sidde og finde alle disse dofollow steder?

  15. SEO er som det meste andet markedsføring en kompleks proces. Du finder ikke nogle simple tjeklister, som kan give dig de svar du søger – det er et håndværk der skal læres, eller som du skal bede andre om at hjælpe dig med 🙂

  16. Morten skriver

    Det mest interessante ved denne artikel og blog generelt, er at du selv viser hvordan det skal gøres, sværere er det i min verden ikke og samtidig en god inspiration.

Speak Your Mind

*