Ekstrem mangel på Social Media Marketing eksperter

Da jeg var i London i sidste uge havde jeg som tidligere nævnt en rigtig gode session om Reputation Management, hvor min kollega Dave Naylor og Social Media eksperten Dave Snyder deltog. Og Dave Snyder er i sandhed en ekspert. Sådan nogle har vi slet ikke i Danmark – og selv i det store udland er Social Media Marketing eksperter en sand mangelvare.

Du kan følge Dave Snyder via Twitter på twitter.com/davesnyder – undertegnede finder du som altid på twitter.com/demib

Jeg var som sagt meget imponeret over Dave Snyders viden om de sociale medier – og Social Media Marketing. Jeg synes efterhånden at jeg selv ved en del om bruges af de sociale medier, men jeg er en ren amatør i forhold til en fyr som Dave.

Efter vores session kom vi til at snakke lidt om, at det egentligt er underligt, at der er SÅ få rigtige Social Media Eksperter – og stort set ingen større virksomheder der satser helhjertet på Social Media Marketing.

I USA er der en lille håndfuld dygtige folk som Dave Snyder. I UK kunne vi ikke rigtig komme i tanke om nogen, og i Danmark, Tyskland, Frankrig, Sverige OSV kunne ingen af os komme i tanke om så meget som en eneste.

Dette står i skærrende kontrast til den udbredelse og dominans de sociale medier har fået i de sidste par år. Dem der ikke kan se vigtigheden af de sociale medier i dag er ligeså blinde, som dem der for år tilbage ikke rigtig kunne se fidusen i det der med søgemaskiner.

Med hvad er det der skal til for at blive en (i mine øjne) rigtig Social Media Marketing ekspert?
Det er faktisk ikke så svært, men det kræver som det meste andet en helvedes masse arbejde.

Først og fremmest skal man bruge en masse tid på at lære de forskellige socale medier rigtig godt at kende. De er nemlig hver især meget forskellige – ikke bare i den måde de teknisk set virker, men også i forhold til hvad der virker hvor, hvordan brugerne reagerer på forskellige ting osv. Det der dur det ene sted dur ikke nødvendigvis det andet. Det som er en stærk strategi et sted, virker muligvis slet ikke andre steder.

Herefter skal man opbygge sine netværk, så man har et stærkt udgangspunkt at arbejde med. Det kræver en masse benhårdt arbejde og kan godt tage noget tid.

Til slut er det vigtigt, at man får etableret nogle gode standarder for, hvordan man måler effekten af aktiviteterne, så det kan dokumenteres og benchmarkes.

Indtil der en dag (måske) kommer bedre alternativer på det danske marked er du velkommen til at kontakte mig, hvis du skulle få lyst til at din virksomhed kommer videre med de sociale medier og Social Media Marketing – uanset omdet måtte være som en generel aktivitet, eller som en del af et Reputation Management projekt.

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen har stemt endnu - vær den første!)
Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 - både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Kommentarer

  1. Det lyder ikke som om det er helt nemt, det du foreslår man skal gøre for at blive Social Media Marketing ekspert!? 😉

    Men der er helt sikkert et marked indefor det!

  2. Vi har vel på dansk grund Henriette Weber (http://henrietteweber.blogs.erhvervsbladet.dk/) og http://socialsquare.dk/, der ved lidt om Social Media Marketing. Og Mikael Lemberg er ansat som professionel Facebooker…

    Det er lidt uklart for mig, hvilken viden det er du stødte på hos Dave Snyder, som ikke findes i DK. Ikke at det ikke er rigtigt, det er det sikkert — jeg kunne bare godt bruge et par eksempler.

    Mange forsøger sig med social media marketing, men det kræver en person, der har levet og åndet mediet noget tid for at fremstå med den tilstrækkelige integretitet og troværdighed, og det er vel egentlig meget betryggende.

    Talte I om definitioner af begrebet på konferencen? Jeg har på fornemmelsen, at folk forbinder vidt og bredt med det nemlig…

    /Kasper

  3. Din gamle ven Thorborg har for resten et interview med Weber her:

    http://thorborg.tv/sociale-medier-virksomheder-tjene-penge.html

    /Kasper

  4. Jeg kender ikke lige Henriette Weber, tror jeg, men jeg kender jo heller ikke alle 🙂

    Det jeg ikke ser meget af er den samlede tilgang til de sociale medier, som f.eks. Dave Snyder har – som beskrævet nærmere i den sidste halvdel i mit indlæg.

    Og så er det den praktiske erfaring – fra store og små virksomheder, med hvordan de sociale medier kan bruges mest effektivt – med MEGET varieret strategier (ca. halvdelen af vores session på SES i London handlede om mis-reputation management – altså hvordan både søgemaskiner og de sociale medier kan bruges til at skade andre. Ikke at det særlig tit er en anbefalelsesværdig strategi – men nogle gange er det, og nogle gange benytter konkurrenter sig af det).

    Jeg har som sagt ikke stødt ind i mange, der har de kompetencer der skal til, for dels at have det strategiske overblik til at kunne anvise de bedste løsninger, og dels at kunne eksekvere dem effektivt.

    Men som sagt oplever jeg også at det går hurtigt for tiden – hullerne i markedet lukkes hurtigt.

  5. Hej igen, Mikkel!

    Tak for uddybningen. Du har ret tror jeg — hullerne i markedet er ved at lukkes.

    Jeg har oprettet et blogindlæg, inspireret af din titelformulering. Håbet er at ryge nogle af social media-rævene ud af hulerne for at få et bedre overblik over, hvem der er i branchen, men også hvordan social media marketing defineres, opfattes og praktiseres.

    http://kasperbergholt.blogspot.com/2009/02/ingen-social-media-eksperter-i-dk.html

    Tak for inspirationen!

    /Kasper

  6. Det var så lidt 🙂

    Bare lige en præcisering til dit indlæg – specielt dine spørgsmål til sidst. Jeg siger ikke at der er ekstrem mangel på Social Media eksperter – men på Social Media Marketing eksperter. Der er en stor forskel (omend det godt kan være der også er mangel på social media eksperter) 🙂

    Jeg opfatter f.eks. Trine Maria som en Social Media ekspert – hun er bl.a. kendt for at være rigtig god til at hjælpe større virksomheder med at bruge blog-mediet på deres egne sites på den bedst mulige måde, og få det indarbejdet i organisationen. Det er bestemt et vigtigt stykke arbejde, og hun gør det tilsyneladende godt.

    Social Media Marketing eksperter er på den anden side sådan nogle som mig – bare med fokus på de sociale medier frem for søgemaskiner, som er mit primære fokusområde. Det er sådan nogle der forstår at manipulere mediet – på samme måde som en dygtig spindoktor. Denne manipulation kan så have mange grader og mål – det er det som eksperten så skal hjælpe med at vurdere – og bagefter kunne eksekvere.

    Der er meget tætte relationer mellem det, som jeg laver og det som en fyr som Dave Snyder laver – og det er vel også derfor netop sådan nogle som os to ender på det samme panel til en international konference, i en session Reputation Management.

    Jeg bruger som sagt selv en del tid på Social Media Marketing – lidt af samme årsag, som dengang jeg startede med søgemaskiner for mange år siden: Fordi der ikke er (så mange) andre der gør det – og fordi de sociale medier i stigende grad spiller ind på hvor godt man klarer sig i søgemaskinerne. Så jeg bliver nødt til at kunne arbejde effektivt med de sociale medier, for at skabe de bedst mulige resultater i søgemaskinerne for mig selv og mine kunder.

  7. Diskussionen om hvorvidt der er social media eksperter i DK og om de står mål med dem vi læser i US, er bestemt ikke relevant. Bare det at tage debatten viser, at man har misforstået meningen med sociale medier.
    Hvis du spurgte nogle af det mest LÆSTE social medie eksperter, som fx. Owyang, Brogan, Solis, Grey, Jaffe osv, så ville de alle sammen pointere, at det ikke handler om volumen, men relevans. Jeg har min egen social media blog. Jeg blogger på dansk og kommenterer hovedsageligt på danske blogs og historier, som denne. Jeg kunne godt gøre det på engelsk og have en mere internationalt sigte, men det er ikke sådan jeg ser markedet for det jeg laver.
    Jeg ved hvordan social media marketing fungerer i DK, ikke hvordan det skal gøres i Tyrkiet eller Kina. Social media handler ikke om kvantitet, men kvalitet.

    Hvad det heller ikke handler om og hvor det skiller sig fra SEO, er at det ikke er manipulation. Det kan godt være at Dave Snyder kalder det manipulation, men så mener jeg at han tager fejl. Manipulation hører til i den traditionelle reklameverden, hvor spamming og konstant gentagelse af et budskab skal manipulere din hjerne til at tro, at det der bliver chantet er sandt.
    Social media marketing handler om lige det modsatte. Jeg kunne godt skrive spalte op og ned omkring hvilke mekanismer sociale medier benytter for at komme i dialog med brugerne, men vil i stedet bruge det der virker aller bedst, nemlig at linke og give kredit til dygtige ærlige folk.

    Både Henriette Weber og Trine Maria er blevet nævnt, men hvis I vil læse de “store” drenge, så kig her:

    http://kommunikationsforum.dk/steffen-kirkegaard/blog/internet-reklame-tages-ikke-serioest

    http://www.louisgray.com

    http://www.briansolis.com

    http://www.web-strategist.com/

    http://www.jaffejuice.com/

  8. Social Media Marketing er netop MARKETING. Marketing er per defination et håndværk der går ud på at manipulere sine omgivelser – på den ene eller anden måde. Det kan man så være imod – det må man gerne for min skyld, men faktum er, at alle dem der måtte have en interesse i det i større eller mindre omfang vil forsøge at manipulere de medier, der spiller en vigtig rolle, så brugerne af dem opfatter dem på den måde de nu gerne vil have. Det gælder både de gamle medier som TV, aviser og radio – og nyere medier, som søgemaskiner og de nyere sociale medier.

    Jeg ved godt at ordet “manipulation” provokerer nogle – og måske er det også lidt derfor jeg holder fast i det 🙂

    Men uanset hvordan man vender og drejer det, så ER marketing altså et forsøg på manipulation. Nogle vælger så at kalde det “inspiration” eller “interaktion”, men det er bare et forsøg på at få det til at fremstå lidt pænere.

    Det jeg beskæftiger mig med er markedsføring – og jeg er ikke flov over at sige, at det i høj grad handler om manipulation. Så kan man så lave mere eller mindre aggresiv eller provokerende manipulation – og nogle vælger endda at bryde loven (hvilket jeg så ike gør!), men uanset om det er søgemaskiner eller de sociale medier jeg arbejder med, så har det et kommercielt sigte og et mål om at forandre noget til min fordel. Manipulation.

    Der vil altid være nogle naturlige gnidninger mellem dem der arbejder med medierne – og de marketingfolk, der som jeg, arbejder med at manipulere dem. Det gælder både for forholdet mellem PR-folk/Spindoktorer på den ene side – og pressen på den anden, og forholdet mellem pladeselskaber og de store radiostationer, og det det gælder forholdet mellem søgemaskiner og SEO’ere. Og det gælder naturligvis også mellem dem der på den ene side sætter sociale tjenester op (fra simple blogs til en Facebook eller Twitter) eller blot er brugere af dem – og så os, der arbejder med at påvirke dem.

    Men for det meste er disse gnidninger ikke værre end at alle parter kan leve med det. Jeg tror de fleste er både bevidste om, og har acceptere (til en vis grad), at vi lever i en kommerciel verden, hvor informationer i al bred almindelighed, naturligvis forsøges manipuleret. Det er derfor det er så vigtigt at vi bevarer vores kritiske sans hver især.

    Jeg tror du misforstår pointerne i mit indlæg, hvis du tror jeg det handler om volumen over relevans. Overhovedet ikke! det handler om, at der mangler personer, der har de elementer – som jeg remsede op i sidste halvdel af min blogindlæg – som jeg mener der skal til for at udbyde en rigtig god Social Media Marketing service.

    Som andre også har nævnt kan du godt finde folk der ved rigtig meget om de sociale medier – men jeg støder bare ikke ind i mange, i hele verden, som har de “redskaber” jeg snakker om og som kan skabe de resulater virksomheder er ude efter.

    Jeg oplever, at der er mange forskellige behov, som virksomhederne i stigende grad vil søge afdækket i de sociale medier:

    1) Hvordan kommer de overhovedet igang med at bruge disse medier på en for dem god måde?

    2) Hvordan kan de mere pro-aktivt (eller aggresivt) markedsføre nye produkter, services, ideer eller andet via de sociale netværk?

    3) Hvordan kan de modvirke effekten af en mere eller mindre massiv negaiv omtale i de sociale medier (Reputation Management)?

    4) Hvordan kan de skade konkurrenter i de sociale medier – og er det klogt at gøre det?

    De sociale medier kan ikke sætte sig over i et hjørne og mopse over, at virksomheder forsøger at påvirke dem. Og det oplever jeg egentligt heller ikke at de gør. De gør bare det samme som søgemaskiner, journalister osv også gør – forsøger så godt de kan at filtrere skidt fra kanel, så brugerne oplevelser bliver så gode som muligt.

  9. Hej Mikkel – så må jeg lige på banen – og række hånden op og sige “hej”, (og lige på siden så har vi talt i telefon sammen for et par år siden omkring et finansielt community project – men det er godt nok længe siden)…nå, jeg er nemlig social media marketing ekspert og har været det med egen virksomhed i et par (5) år efterhånden – men jeg har decideret beskæftiget mig med social media marketing og community marketing igennem de sidste 3 år.

    min process har været som markedsføringsuddannet over web 2.0 også videre til sociale medier, og brugerinvolvering. Jeg syntes det er en fantastisk kreativ verden at befinde sig i, fordi at man nemlig ikke kan manipulere med brugerne, med mindre at ens produkter er bemærkelsesværdige, authentiske og bemærkelseværdige.

    Social media marketing er ligeså meget brugerinvolvering som det er markedsføring. Det er ikke opmærksomhed du skaber “derude”, det er involvering, og hele det strategiske arbejde omkring hvordan man kommer til at få folk til at involvere sig i sine produkter eller brand.

  10. Velkommen til, Henriette 🙂

    Jeg oplever som sagt, at der er mange – indenfor alle markedsførings-grene, der benægter at det de laver er “manipulation”. Det må de om – jeg fremhæver blot hvad det egentligt handler om.

    For de virksomheder der bruger resurser på kommunikation og optimering af deres kommunikationskanaler – det være sig pressen, søgemaskiner eller sociale medier, så har det naturligvis det generelle sigte at fremstå mere positivt overfor målgruppen – og for de fleste sælge nogle flere produkter. Ingen ansvarlige virksomheder poster bare penge ud på ingenting uden formål.

    Både mennesker og maskiner kan manipuleres. I den traditionelle presse er det mennesker PR-folk forsøger at manipulere. Med søgemaskineoptimering er det mest maskiner vi forsøger at manipulere. Med de sociale medier er det lidt af begge dele – men dog i høj grad mennesker.

    Naturligvis er det langt fra alle former for markedsføring/manipulation folk har held med. Og nogle gange går det hele galt og kan give bagslag. Sådan er det med al markedsføring. Men for det meste handler det dog om, om det virker – eller ikke virker efter hensigten.

    Indenfor Reputation Management er det ofte meget store summer der står på spil. I et af de eksempler Dave Snyder brugte i sin præsentation ved SES i London i sidste uge vardet en sportsstjerne, der stod til at miste op imod $100 millioner i sponsorater, fordi der dukkede billeder af ham op i de sociale medier hvor han røg en joint. En sådan sag kan man meget aktivt gøre noget ved – og med stor sandsynlighed rede det meste af hans $100 mill. Men det kræver satme at det gøres rigtigt. Men hvis man står til at miste $100 mill så er der også råd til det.

    Og når der står $100 på spil så er folk pararte til næsten hvad som helst for at få løst deres “problem” – og ofte bliver de løst.

  11. Jamen jeg er helt enig Mikkel – jeg vil bare godt tilføje at man så skal “manipulere” folk til at involvere sig i et brand, men som indenfor alle andre former for markedsføring så gælder det om at ramme rigtigt.

    Et eksempel på reputation er johnson & johnsons “Motrin kampagne” der må siges at være fuldstændig fejlslået – fordi de ramte forbi målgruppen i de sociale medier og fordi de lavede en viral film med den modsatte effekt end hvad de ønskede.

    Johnson & Johnson har ellers været noget af en social media marketing “darling” fordi de nemlig tidligere har vist at de forstod at bruge sociale medier til markedsføring. – men som alt andet kan man også meget let ( og måske endda lettere end andre steder) træde forkert i sociale medier, især fordi at man alt andet lige er tættere på brugerne og de potentielle kunder

  12. Social Media Marketing står i høj grad med mange af de samme udfordringer vi også (i højere grad) stod med for år tilbage i søgemaskinebranchen: At disse former for markedsføring er trigget af brugerne – det er mere “pull marketing” end “push marketing” – og det er der rigtig mange af den gamle marketing-skole som har rigtigt svært ved at tilpasse sig. De har været vant til at kunne blokere folks udsyn med deres højtråbende reklamer – og sådan virker hverken søgemaskiner, viral markedsføring eller social media marketing. Heldigvis da, for jeg synes at pull markedsføring er meget mere spændende 🙂

    Indenfor både markedsføring i søgemaskiner, viral markedsføring og social media marketing kan man finde mange underholdende eksempler på, hvor dårligt det kan gribes an. Det kan man godt lære meget af at studere …

  13. Jeg tror desværre ikke at vi bliver enige omkring hvorvidt sociale medier er manipulation. Jo, men kan bruge sociale medier til at påvirke folk beslutninger på og det kan man da godt kalde manipulation. Om det er ved at gøre dit brand tilgængeligt på de relevante sociale kanaler eller om det er at kommentere og tage til genmæle, når dit brand er blevet krænket, så kan man godt kalde det manipulation. Jeg vil kalde ikke kalde det manipulation http://da.wikipedia.org/wiki/Manipulation

    Det du glemmer når du taler om sociale medier og som er den aller vigtigste og sværeste er at lytte og handle ud fra det dine brugere fortæller dig.

    Det er let nok at kommentere og bruge sociale medier til at komme ud med et budskab. Det er blandt andet det Henriette klogt gør gør her.

    Hvis virksomhederne ikke forstå at lytte til det deres kunder siger via disse nye kanaler, så går de en hård fremtid i møde. Netop derfor er der brug for SMM folk, der kan uddanne virksomheder i at lytte, lytte de rigtige steder og handle ud fra det. Her er det ikke manipulation eller markedsføring, men forretningsudvikling. Hvis du spørger LEGO, DELL og GM, så vil du høre, at meget af deres viden og innovation kommer fra deres kritiske brugere.

    Det “eneste” de gør er, at give mulighed for interaktion med brandet og så lytte til det der kommer ind og så handler de ud fra det.

    Mht. til dine 4 punkter, så kan du ret i at der ikke er mange i DK der kan tilbyde virksomheder disse konsulentydelser, men de er dog derude.
    Jeg kender Henriette og ved hvad hun kan tilbyde, Relationshuset er andet godt bud. Jeg er også selv til rådighed, hvis det skulle være aktuelt, men det er som ikke manipulerende konsulent.

    Jeg vil virkelig anbefale at du læser Joseph Jaffes “Join The Conversation”. Jeg har et eksemplar, som jeg gerne kommer forbi med, hvis du lover at komme med en anmeldelse på bloggen.

    Deal?

  14. Læs min kommentar ovenfor – jeg mener som sagt at det du beskriver gælder for alle pull markedsførings-kanaler – både social media marketing, markedsføring i søgemaskiner og viral markedsføring.

    Om du vil anderkende det som manipulation eller ej må du selv om – men det er det der sker 🙂

    Med hver eneste markedsføringskanal følger sine særlige udfordringer. Det er derfor der er brug for dedikerede eksperter indenfor de forskellige kanaler. Jeg kan bruge en del af min viden omkring søgemaskiner i de sociale medier – men langt fra alt. Der er masser af forhold som er helt særlige for de sociale medier, på samme måde som det gælder for andre markedsføringskanaler.

    Og som sagt kan jeg da godt have forståelse for, at nogle ser negativt på at sådan nogle som jeg ser de sociale medier som en marketingkanal. Jeg tror heller ikke journaliser bryder sig om at se deres avis som en marketingkanal. De forsøger jo bare at lave en fed avis. Men for en virksomhed, ER en avis også en marketingkanal. Og den kan så udnyttes mere eller mindre aktivt.

    Jeg må også igen understrege at mennesker skam sagtens kan manipuleres – enkeltvis og i grupper, til at tro på mig eller gøre som jeg siger.

    Indenfor mit eget område blev det cementeret for mange år siden, da kampen stod mellem de manuelt redigerede kataloger og de maskinelt opbyggede søgemaskiner. Et af de væsentlige argumenter for katalogerne var den bedre kvalitet som de skulle kunne levere fordi det var mennesker der behandlede registreringerne – ovenikøbet dygtige faguddannede bibliotekarer. Virkeligheden viste bare, at så enkelt er det ikke. Selv en dygtig bibliotekar kan manipuleres 🙂 … Og søgemaskinerne vandt den kamp. Maskiner over mennesker.

  15. @Morten Saxnæs

    Jeg forstår ikke helt dit ræsonnement indledningsvist. Hvorfor er det en misforståelse at debattere, om der findes social media marketing-eksperter i DK?

    Jeg synes, trådene her og diverse steder på Kforum illustrerer meget fint, at der er behov for mere transparens – på begrebs- såvel som person-/ekspertniveau.

    Mikkel taler, sådan som jeg læser ham, ikke om kvantitet vs. el. over kvalitet. Måske nærmest tværtimod. Dave Snyder har en forståelse for nogle sociale dynamikker, som han kan vende positivt såvel som negativt mod betaling. Og den dybe viden, forståelse og ekspertise, kunne Mikkel ikke komme i tanke om nogen, der modsvarede på det danske marked. Kvalitativt.

    Mener du Steffen fra Pas son Media er en af de store drenge, eller hvordan skal referencen forstås?

    Hans seneste projekt — ttp://www.viralmarkedsfoering.dk/themovie/ — må jeg indrømme fremstår ikke som cremen af cremen af, hvad DK pt. har at byde på inden for viral / social media.

    Hvis social media marketing ikke tillades at indeholde et element af pårvirkning, så bliver det sgu en anelse for frelst for mig.

    At SEO og Social Media Marketing skulle være helt adskilte discipliner er jeg også uenig i. De sociale medier er fornemme til opbygning af brand awareness, link building, traffikgenerering og mange andre discpipliner, gode SEO’er beskæftiger sig med.

    Mikkel har tidligere skrevet, at fx Twitter er ved at overtage en del af søgemaskinernes marked for nyheder – så der er helt klart masser af positioneringsogpaver på den slags platforme også.

  16. Alle de brugerfokuserede markedsføringskanaler- og teknikker har mange lighedspunkter – men hvis man skal være virkelig god til tingene, er det sjældent at man finder en person der dækker det hele på højeste niveau.

    Det samme gælder de services der udbydes. Mange af de bedste leverandører specialicerer sig. Det er også det jeg f.eks. har gjort med SEO Supporten – et skide godt produkt for de fleste, uden at det derfor kan siges at dække alles behov fuldt ud.

    Det samme gælder et godt dansk firma som GoViral. De har specialiseret sig i viral markedsføring – ikke i Social Media Marketing eller søgemaskineoptimering. Og såvidt jeg forstår på Balder, der er en af stifterne, er de endda endnu mere specialcerede i dag, hvor deres (som jeg forstår det) primære fokus er seeding og tracking – to virkelig vigtige dele af viral markedsføring, men langt fra det hele. Der skal f.eks. også produceret noget brugbart materiale – hvilket andre specialister, så kan tage sig af.

    Jeg kan sagtens håndtere en del opgaver indenfor Social Media Marketing – det tror jeg også flere af mine kollegaer i branchen kan. Men på samme måde, som at firmaer og SEO-virksomheder i hele verden ringer til mig når der er en VIRKELIG svær sag – så ville jeg også blive nødt til at alliere mig med en fyr som Dave Snyder, hvis den sag jeg sidder med er for svær.

  17. Iøvrigt – tak alle sammen for jeres deltagelse. Jeg synes det er en virkelig spændende diskussion, og det er godt at få de forskellige syn på sagen frem 🙂

  18. @Mikkel

    Det er meget skægt, du nævner GoViral og Balder Olrik og deres stigende grad af specialisering. Jeg var tidligere af den opfattelse, at de sad med produktion af videomateriale osv. også, men fandt fornylig ud af at kerneproduktet er meget skarpt skåret til seeding og tracking, som du nævner. Og det lever de godt af. De samtænker dog også i deres publikationer delelemeterne med en bredere forståelse af de sociale medier (hvilket er meget klart, hvis man læser The Social Metropolis fx).

    Enig ang. debatten. Det har været godt, selv om jeg stadig sidder med en følelse af, at folk lægger vidt forskellige ting i begreberne sociale medier & social media marketing. Fair nok. Men transparensen er på vej. Det er godt.

    Hvordan går det for resten med SEO-supporten? Sælger det som forventet?

    Go’ weekend!

    Kasper

  19. Det går faktisk godt med SEO Supporten. Jeg ville naturligvis gerne have endnu flere salg – men de ruller løbende ind, næsten hver dag. Så jeg kan bestemt ikke være utilfreds.

    Og så er vi netop gået fra BETA til soft-launch af den internationale version – på http://Joblr.net – og det bliver RIGTIG sjovt (der er stadig lige lidt småfejl rundt omkring, vi retter på – men sådan er det jo altid hehe). Vi kører allerede nu test med nogle enormt store internationale kunder, som jeg egentligt aldrig havde forventet ville blive SÅ vilde med det her.

    Jeg har virkelig store forventninger til Joblr – ikke mindst fordi jeg har fået et hammer godt team på ( http://joblr.net/default.asp?id=5 ). Det er satme et stærkt hold!

  20. Åh hvor er det dejligt at få lov til at diskutere dette her =) – mums.

    Jeg syntes det er spændende at høre hvor fragmenteret vi alle er i vores opfattelse af sociale medier og social media marketing. Der er også mange eksempler på “social media marketing” hvor jeg tænker “held og lykke med at få det til at blive viralt”. Og Social media marketing handler om virale effekter, men har ikke så meget at gøre med viral marketing. Nu har jeg selv været ansat i GoViral i 2 uger for omkring 3 år siden ( og det var så min karriere i viral markedsføring=) og jeusg syntes at hele den del jeg syntes var interessant (selve seedingen og meningerne omkring brandingen af de såkaldte virale film) manglede fokus, især fordi at selve effekten af videoer i viral markedsføringen bliver målt på trafikken.

    Det der er paradox’et er at der ikke bliver målt på involveringen (Jeg har en bog der kommer ud i midten af marts der kommer til at hedde “return on involvement” – med en eller anden interessant tagline) – men der bliver målt på trafikken, og det er ikke det der er mest interessant i social media marketing, det er holdningerne og de måder man kan skabe involvering omkring brandet der virkelig rykker for mig.

    Jeg ved også at hvis “man” snakker med nogle af de store virksomheder der har lanceret større tiltag indenfor social media marketing (youtube channel, facebook page app, iphone app etc) så er det ikke fordi at de kan dokumentere effekten særlig godt, men fordi at de er sikre på at der virkelig er fordele at hente “derude” i communitiesne (jeg har også lavet en hel community marketing – forløberen til social media og stadigvæk nok så relevant)

  21. Sålænge noget er nyt og “bare skal prøves af” kan man godt få virksomheder til at bruge begrænsede budgetter. Men hvis man som aktiv i brancher som dette virkelig vil blive stor, så kommer man ikke udenom, at der skal kunne måles på tingene.

    Og sjovt nok er “dårlige” effektmålinger bedre end ingen målinger, når det handler om at få virksomheder og medieplanlæggere til at afsætte meget større budgetter. Hvis de kan få den data de skal bruge for at kunne lave et par flotte Power Point slides til direktøren, som “beviser” at dette er en god aktivitet, så åbnes der for de store budgetter.

    Og udover, at jeg synes det er sjovt at være i denne branche, så er jeg også iværksætter og forretningsmand – og success i den verden måles nu engang på bl.a. vækst, omsætning og økonomisk overskud. Og ja, mange penge kan jeg skam godt lide, det indrømmer jeg gerne 🙂

    De Social Media Marketing eksperter og virksomheder jeg har haft med at gøre i USA har alle haft fokus på måling af netop involvering – med hver deres sæt af metoder naturligvis. Der er stadig ingen cementerede standarder indenfor det område endnu.

    Det er der iøvrigt heller ikke indenfor mit primære område: Markedsføring i søgemaskiner. Der er nogle få standarder – men f.eks. findes der stadig ikke en rigtig udbredt standard for måling af den samlede synlighed i søgemaskinerne. Det er bl.a. det jeg har forsøgt med udviklingen af vores Visibility Score system på SEO Supporten og Joblr. Om det bliver min standard eller andre der vinder mest frem vil kun tiden vise.

    Det samme gælder indenfor Social Media Marketing. De mest aktive spillere i den branche bliver nødt til at investere (de ofte store summer det tager) i udvikling af gode standarder – i konkurrence med hinanden. Med tiden vil der så sikkert stå nogle “vindere” tilbage, som de fleste læner sig op ad.

  22. Hej – spændende debat – og undskyld jeg kommer ind så sent.

    Først vil jeg sige, at det jo altid er dejligt med nogle selvudråbte eksperter, der indrømmer at de er gode til manipulation 🙂

    Jeg vil derudover takke for rosen, men jeg er med ret stor sikkerhed ikke hverken social media marketing ekspert eller social media ekspert. Social media udtrykket har i mine øjne det problem at det svarer til at forsøge at forklare, hvad en tømrer laver, ved at vise kunderne en hammer. Og når det er sagt, så vil der altid være et marked for den tømrer der kan slå en masse søm i – helt lige og i højt tempo – det er bare ikke helt nok, hvis kunden skal have bygget et helt hus!

    Vores fokus i Socialsquare er på at hjælpe organisationer med at få digital deltagelse til at fungere – ikke primært som markedsførings-kanal, men i langt højere grad som infrastruktur for arbejdsprocesser, idégenerering, samarbejdskultur og synliggørelse af mennesker med kompetencer – internt og eksternt. Styrken i de nye sociale redskaber ligger som vi ser det IKKE i bare at se dem som mere af det samme gamle medie/kanalhalløj, men at indse, at de her redskaber muliggør nye måder at organisere sig på, at flytte informationer på – og dermed mere effektivitet og bedre relationer, mere loyalitet, større troværdighed – og i sidste ende forretningsmodeller som sikrer at virksomheden ved, hvad den ved – og ved, hvad markedet ved.

    Det er en lang snak – men det er superfint at tage den op og jeg kan virkelig godt lide Kasper Bergholts pointe med, at vi her på bloggen skaber transparens ved at tale om hvad vores titler er og hvad er det vi kan hver især.

    Og jeg er i øvrigt helt med på at al kommunikation kan tolkes som manipulation og jeg kan i den sammenhæng varmt anbefale Klaus Kjøllers – Manipulation – en håndbog, fra 1996 🙂

  23. Hej alle.

    Jeg kaster mig, omend meget sent, ind i debatten, hvilket irriterer mig. Jeg har ellers for vane at kigge lidt på DeMib’s blog fordi jeg synes altid der er gode pointers også selvom man ikke rigtig altid er på udkig efter SEO tips. Den er nu helt sikkert røget på min feed list (tak Mikkel)

    Jeg synes emnet er vildt interessant fordi jeg er af den opfattelse at det i høj grad bliver et kommunikationsform der vil vinde indpas over de næste år, men det som jeg efterlyser er meget mere faktuel dokumentation, resultater og effektmålings-standarder. Det spotter jo ikke på mere eller mindre seriøse udbud af social media marketing, men der er dog ikke i min verden været nogen af de større danske virksomheder der har flyttet mange reklamekroner ind på det marked endnu.

    Er det modent nok endnu?
    Er vores bureauer modne nok til at tage udfordringen op?

    Jeg må sige min egen erfaring er meget lille på området, men min interesse er fuldtstændig i top. Kunne godt tænke mig at hugge de guldkorn der måtte hoppe af debatten (ud over dem der allerede er udpenslet)

  24. > men det som jeg efterlyser er meget mere faktuel dokumentation, resultater og effektmålings-standarder

    Helt enig. Vi har brug for nogle flere gode cases – også gerne flere danske, på hvordan de sociale medier kan bruges, og hvordan social media marketing kan eksekveres i forhold til forskellige behov (possitive såvel som negative – strategiske og akutte).

    Viral markedsføring led længe af det samme problem – og lider nog stadig lidt af manglende målemetoder. Men med cases som f.eks. “Will It Blend”, der øgede deres faktiske salg med 600% på baggrund af en virkelig simpel (men skide god!) ide tror flere og flere på at man kan skabe mere end kortsigtet opmæksomhed med virale kampagner.

    Indenfor markedsføring i søgemaskiner har vi masser af sådanne cases. Jeg bruger selv ofte en fra et firma jeg arbejdede med gennem flere år -. det danske Antivirus-selskab Bullguard, hvor det lykkedes mig at øge SALGET via søgemaskiner med over 2700% UDEN at der blev investeret så meget som EN ENESTE krone, som ikke blev tjent hjem samme måned. Sådanne cases er guld værd, når kunder skal overbevises i om at satse på en marketingkanal som søgemaskiner.

    Lige p.t. kan jeg ikke få øje på så mange af den slags cases indenfor social media marketing – og dem jeg har set er alle fra USA. Vi mangler nogle danske! Vi mangler nogle cases hvor man helt entydigt kan bevise at: Vi havde dette udgangspunkt, vi gjorde sådan og sådan, og så tjente vi så og så meget mere.

    Marketing handler om at tjene flere penge. Branding og alle de andre smarte ord er bare mellemregninger – i sidste ende handler det om hvor meget mere virksomheden tjener 🙂

  25. Jeg elsker når et felt hvor vi har indtil flere globale pioner-virksomheder i Danmark bliver udnævnt til ikke at eksistere. (disclosure: medstifter af en af dem). Faktisk er indtil flere af dem i top10 over de største i verden upåagtet at de har under 10 medarbejdere.

    Virksomheder der bredt hjælper organisationer med at forstå en social/deltagelses verden og agere og skabe resultater i den. Også indenfor marketing området.

    Cases er der masser af, der er skrevet bøger om feltet på dansk, der er masser af gamle internationale guru’er der har været med til at skabe feltet, mv.

    Men nå, parallele verdener – validering af at der sker noget når de guru som mikkel nævner er totalt ukendte for mig – forskellige trosretninger, super.

    PS. Nu bruge Mikkel begrebet “social media marketing” hvilket var langt mere nuanceret end de followup samtaler hvor det blev om til “social media”. (at sociale media er et ret dårligt paraply begreb er en anden snak – men velkommen til medie drengene der godt kan lide det begreb ;).

  26. Velkommen til, Thomas 🙂

    Jeg synes da netop at diskussionen her har været med til at sætte fokus på de forskellige bergæber og hvordan de opfattes forskelligt. Det kan da kunvære godt.

    Mit oprindelige indlæg handlede om den specifikke type social media marketing eksperter som jeg støder ind i i specielt USA – og det som lige de kan udrette med disse medier.

    For mig at se er der stor forskel på “de sociale medier” som en meget bred betegnelse, over det gode arbejde som Trine laver med virksomheders brug af disse medier, over til mere målrettede marketingindsatser – social media marketing, som en bred beteglese for dette – som dem f.eks. en fyr som Dave Snyder bl.a. laver.

    Begræber kan naturligvis være lige meget for den enkelte der bare gerne vil involvere sig og bruge disse medier. Men de er nu meget smarte at have, når der skal kommunkeres omkring brugen af dem på tværs af virksomheder, leverandører og “eksperter”.

    Vi har i mange år haft samme udfordring i “søgemaskinebranchen” – omend der er ved at falde lidt mere ro over det nu. Alligevel er der nogle (tumpede) bureauer, der bliver ved med at holde fast i at kalde søgeordsannoncer for “SEM” (Search Engine Marketing) – på trods af, at det er bredt anderkendt som en bred betegnelse for “alt hvad man kan gøre for at markedsføre sig i søgemaskiner” – altså både organisk SEO, betalte søgeordsannoncer, inclusion deals osv.

    I USA oplever jeg at “Social Media Marketing” er den betegnelse der er ved at blive mest udbredt indenfor det område. Jeg indrømmer gerne, at det er der jeg har haft mest berøring med det, og det er da meget muligt at nogle folk i Danmark har forelsket sig i en anden måde at betegne det på 🙂

  27. Hvad er en ekspert?
    Hvad er en specialist?

    Hvis man har erfaring siden 95 og har arbejdet udelukkende med sociale medier er man så med i kategorien?

    Hvis man ikke kan få ørenlyd her i landet er det så ikke fordi, det lyder som volapyk når vi taler om sociale medier?

    Jeg har længe talt om det og gør det stadig.

    Se min side, den rummer kun eksempler på dette, næsten, smiler pass on media.dk

    MVH Steffen Kirkegaard

  28. “Spcialist” eller “ekspert” er jo ikke beskyttede titler – de er vel nærmest så subjektive som noget kan blive. Jeg synes personligt at det har den højeste vægt hvordan andre opfatter og omtaler dig og i mindre grad hvad man kalder sig selv.

    > Hvis man har erfaring siden 95 og har arbejdet udelukkende med sociale medier er man så med i kategorien?

    1) Det kommer an på hvordan opfatter en
    2) Det kommer an på hvordan du definerer “kategorien”

    Mange opfatter mig som ekspert i det der med markedsføring i søgemaskiner. I nogle sammenhæng omtales jeg så som “online marketing ekspert”, men det betyder jo ikke, at jeg så er ekspert i f.eks. bannerannoncering. Det er jeg ikke.

    I andre sammenhænge snævres min ekspertstatus ind – og så omtales jeg som ekspert i teknisk SEO.

    Det kommer meget an på sammenhængen, hvilke betegnelser der bruges – og er relevante at bruge.

  29. hmm, bedre sent end aldrig!

    Virker som om der er nogle social media marketing eksperter i Danmark alligevel. Men det er stadig et nyt område kun 5% af online annoncerkronerne går i den retning. Der skal nok dukke nogle op over de næste par år, særligt efter denne debat (:

    Jeg har arbejdet med SEO siden 2002, og har observeret hvordan de Sociale medier fylder mere og mere i søgeresultaterne. Altså bliver vi som SEO folk tvunget over i at optimere kundernes indhold iforhold til de social medier. Dette kaldes Social Media Optimization og er det teknisk aspekt af Social Media Marketing.

    Så spørger jeg om der er nogle Social Media Optimization Eksperter i DK? Altså sådan en der teknisk optimerer en hjemmeside så den er lettest muligt tilgængelig på andre platforme. Jeg vil ihvertfald gerne have kontakt med sådan en?

    God vind!

  30. Bedre sent end aldrig 🙂

    Jeg oplever – i hvert fald i USA, at Social Media Optimization (SMO) er røget mere og mere i baggrunden, som udtryk, til fordel for det lidt bredere Social Media Marketing (SMM).

    Men naturligvis består også Social Media Marketing af en masse underkategorier – på samme måde som f.eks. Markedsføring i Søgemaskiner eller PR gør.

    De brede betegnelser er dog fortsat gode at have, synes jeg, når der skal snakkes lidt bredere omm emnerne og i offentligheden i almindelighed.

Skriv kommentar

*