SMM – Social Media Marketing

En af de mange spændende, og nye, sessions jeg var til på det nyligt overståede SMX i Seattle, var en session om Social Media Marketing med titlen: “SEO, Meet SMM”. Det var en virkelig god session med nogle spændende talere, der alle havde noget klogt at sige. Meget lærerigt.

De fire talere var: Rand Fishkin fra SEOMoz, Cindy Krum fra Blue Moon Works Inc, Todd Malicoat fra Stuntduble og Niel Patel fra Pronet Advertising.

Som du sikkert ved findes der efterhånden et utal af sociale netværk fra de store som MySpace og Digg til de mange mindre og lidt mindre kendte. Fælles for dem alle, i større eller mindre grad, er, at de kan bruges aktivt til at skabe bedre synlighed på nettet generelt, samt i nogen grad påvirke dine resultater i søgemaskinerne. Og specielt det sidste er vi, søgemaskinenørder, naturligvis særligt interesserede i.

De sociale netværk bygger på mange måder videre på de samme sociale principper, som i flere år har drevet debatter, chats og senere blogs. Det betyder bl.a. at man skal opføre sig med en vis respekt, og at man normalt vinder ved at være ærlig. Men det betyder ikke, at man ikke godt kan udnytte de systemer, som disse sociale netværk bygger på – indenfor rammerne af det acceptable.

De fleste af de sociale netværk har en eller flere forskellige former for bruger ratings, “venner” eller stemmer. Det kan normalt ikke betale sig at købe sig til stemmer (den slags services er der faktisk nogle der udbyder), eller bygge robotter der automatiserer tingene for meget – for det bliver som regel opdaget alt for hurtigt. Men derfor kan man godt være lidt aktiv med sin vennehvervning.

Niel Patel havde et meget underholdende eksempel på hvor galt det kan gå. Han havde forsøgt sig med en række falske profiler (fra samme IP) som han stemte løs med (det må man ikke). Og dertil havde han købt en service et eller andet sted ude i Asien, med nogle klikslaver, der også stemte løs på ham (det må man heller ikke). Han strøg til tops! I 2 timer – så blev han mødt af et skilt, der fortalte at hans bruger var luket, og indlæg fjernet. Kort fornøjelse.

Niel Patel havde iøvrigt en anden meget sjov kommentar omkring aldersgrupperne i de sociale netværk. Som han sagde, er der forskellige strategier alt efter om det er de unge (pre-teen og teenagerne), de middelaldrene (altså dem i starten af 20’erne) eller de gamle (det vil sige dem der nærmer sig 30) man vil ramme. Hvad man så kalder sådan nogle som mig på 41 ved jeg ikke 🙂

Det er f.eks. oplagt at invitere venner der har kommenteret i de samme debatter eller profiler som en selv. Det er OK. Eller folk der abonnerer på de samme emner eller folk, som dig selv. Eller folk som generelt virker interesseret i de samme ting.

Det er ikke alle sociale netværk, der viderefører linkværdi til udgående links. De er enten “blokeret” ved redirect scripts eller rel=NOFOLLOW. Men den opmærksomhed, omtale og interesse du kan få gennem de sociale netværk kan i næste led skabe en masse gode og naturlige links. Når folk ser noget de kan lide, linker de ofte til det.

Så, uanset om du er SEO’er eller ej, bør du begynde at komme igang med dine sociale aktiviteter. Social Media Marketing – SMM – bør være et element i de flestes online strategi i dag.

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen har stemt endnu - vær den første!)
Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 - både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Kommentarer

  1. Rigtig godt og inspirerende indlæg, Mikkel. Har du erfaring med hvilke social networks der virker bedre end andre mht. opbygning og udgående links?

  2. Hmm… Ja, som kurt siger et inspirerende indlæg!

    Men hvilke sociale netværk har i DK af værdi for SEOer?
    http://www.arto.dk (redirects)
    http://www.n.dk (alt er lavet i flash/java)

    Det kan godt ske, at man skal have en international side for at der er noget af værdi at hente.

  3. Mikkel sådan nogen som os der er rundet de 40 er jo antikke, så jeg har ikke andet end sige til alle jer andre, pas nu godt på os, det er jo nu vi er blevet noget vær.

  4. Mikkel jeg er ked af at sige det, men den målgruppe som du tilhører er, i det store billede, ikke eksisterende. TV2 Charlie viser kun reklamer, fordi man er tvunget til det, når man køber pakker ved TV2. (dermed ikke sagt, at du ser Charlie 😉 ). Der florerer også historier om, at Charlie kun er lavet for at trække den komplet irrelevante målgruppe væk fra TV2, så moderkanalen blev mere attraktiv. Nå list off-topic.

    Jeg har også læst en del op på SMM, da vi to rykker tættere og tættere på, at blive kollegaer. PR-folk og SEO-folk. Nogen der har lavet SMM med succes, før nogen fandt på endnu et buzz word, er drengene fra StomperNet. Tjek deres video her http://www.stompernet.com/

Skriv kommentar

*