Det er svært at sige nej, men lær det!

For mange af os iværksættere er noget af det sværeste at sige nej. Vi brænder for det vi laver, og bliver helt opsstemte hver gang vi står foran muligheden for en ny spændende opgave – et nyt spændende projekt. Vi kan ikke sige nej. Men det skal vi! Man kan ikke sige ja til alting – ikke engang bare alt det som er sjovt, uden at brænde sammen. Og man tjener ikke nødvendigvis flere penge, ved at sige ja til alting.

Senest gik det ud over Lone fra Amino, der bukkede under for presset over alle de opgaver der hobede sig op. Det er ikke sjovt, når det sker. Jeg har selv været der, røget ud over kanten i min iver, og følt smerten ved at bryde sammen. I dag er jeg heldigvis blevet meget bedre til at forudse mine egne begrænsninger – og ikke mindst at sige nej før det går galt.

Men det er svært at sige nej. Det er ikke sjovt. “Nej” er negativt og begrænsende. Sådan opleves det i hvert fald tit. Men sådan behøver det ikke at være. “Nej” kan også være en lettelse. “Nej” kan kan give ro og overblik. Og det kan bruges til at gøre det du gør bedre. Og ikke alene giver det mere ro, det kan faktisk også ende med at give flere penge. Sig nej og tjen mere!

Det kan godt lyde lidt ulogisk, men det er det faktisk ikke. For mit eget vedkommende har jeg alene indenfor de sidste par månender sagt nej til opgaver for omkring $200.000. Det kan naturligvis godt virke ærgeligt, ved første øjekast, men det er det slet ikke. For havde jeg sagt ja til alle de opgaver, oveni de andre ting jeg også har sagt ja til, så ville ingen af delene kunne udføres særlig godt, mange ville blive utilfredse og jeg ville ende med, at blive godt og grundig nedkørt, stå med en sur familie og alt hvad dertil hører. Det fører i sidste ende til lavere indtjening. Hvis ikke jeg siger nej, ender misrygtede kunder med at gøre det.

Jeg har for eksempel prioriteret at få et par nye større projekter sat igang. Dem brænder jeg virkelig for. Og jeg tror også de kan blive rigtig mange penge værd om ganske kort tid. Men ikke hvis jeg ikke fokuserer på dem og bare siger ja til alt hvad der ellers dumper ind. Jeg bliver nødt til at være selektiv og fokuseret for at være god. Og hvis jeg ikke er god, så er jeg ikke det værd jeg burde være. Det er værdigfuldt at kunne sige nej.

Når man først kommer ind i vanen bliver det faktisk en hel lettelse at kunne sige nej. Det er ikke så svært, som man skulle tror. Prøv selv 🙂

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen har stemt endnu - vær den første!)
Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 - både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Kommentarer

  1. NEJ!

    🙂

    Du har ret – og det er en af de absolut vanskeligste øvelser som selvstændig. Men den er vigtig, og læres den rigtigt, er den faktisk penge værd!

  2. Kan godt lide at du fik “en sur familie og alt hvad dertil hører” med, og ikke kun snakkede om indkomst – for det er jo langt fra kun en selv det går ud over, når man hopper på “arbejds-toget” og måske i sidste ende ender med at falde af!

    Og “nej” gælder vel i øvrigt ikke kun indenfor arbejde og for dem der er selvstændige. Vi bør vel alle tænke over hvad det er vi bruger vores tid på, og huske at der kan være andre omkring os, som måske også vil/bør prioteres.

    Jeps, det kan være svært at få det til at hænge sammen, og ja – et “nej” skal der til engang i mellem :).

Skriv kommentar

*