SEO Podcast: Strikepoint vender tilbage!

StrikepointEfter en lidt længere pause med mit gamle SEO Podcast – eller SEO Radio Show, om du vil, Strikepoint på Webmaster Radio, starter vi op igen!

Hvis du vil følge med så kig indenfor på vores Facebook side og LIKE os.

Strikepoint var det første Europæiske SEO show på Webmaster Radio. Med undertegnede og min kollega fra UK David Naylor ved roret blev programmet hurtigt populært. Fra vi startede i 2005 og frem til vores pause sidste år nåede vi at lave knap 150 1-times udsendelser, der samlet set blev downloaded over 3 millioner gange!

Det er næsten lidt skræmmende at tænke på, at alverdens uskyldige mennesker har lyttet mere end 180 millioner minutter på vores  SEO-nørderi 🙂 … Men, jeg kan forstå på de mange lyttere jeg gennem tiden har snakket med, at vi åbenbart har ramt noget mange kan bruge. Og det er jo godt. Og nu kommer der så mere af det …

En af grundende til, at vi har holdt en pause med Strikepoint er, at min medvært David Naylor fik lidt for travlt med andre ting. Det har han desværre stadig. Jeg håber dog på, at han trods alt kan være med på et enkelt show ind imellem.

Men som den faste vært på programmet sidder jeg nu alene – hver gang har jeg så en af mine roterende medværter med. Jeg har lavet aftaler med en lille håndfuld af verdens mest spændende SEO’ere som vil lave Strikepoint programmerne med mig.

Jeg er sikker på at de nye Strikepoint programmer nok skal blive rigtig gode. Vi vil fortsætte mange af de gamle dyder fra Strikepoints tidlige dage – herunder, at vi altid siger vores uforbeholdne mening, om de emner vi snakker om, og at vi deler alt. Vi holder ikke noget tilbage, men deler alt vi ved med lytterne. Måske er det derfor, programmet blev så populært og så mange føler sig hjulpet af det – eller bare godt underholdt.

I alle fald fortsætter vi i samme stil – like it or not 🙂
– SEO Rock’n Roll …

Så HUSK: Kig indenfor på vores Facebook side og LIKE os.

Du kan lytte til alle de gamle Strikepoint programmer her.

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (2 votes, average: 5,00 out of 5)
Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 - både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Skriv kommentar

*