Endnu en SEO-konference

SEO KonferenceSiden 1999 har jeg været inviteret som taler på et utal af SEO-konferencer i det meste af verden. Det har dog mest været i USA, England, Tyskland og Sverige – og kun i forholdsvis lille grad i Danmark. Men i næste uge deltager jeg på en konference i Danmark med en hel times foredrag om linkbuilding.

Men hvad er en SEO-konference egentligt værd? Er det spild af penge eller kan du virkelig forsvare at bruge det, som det koster, at deltage på sådan en konference?

Det er dyrt at deltage på en SEO-Konference

De fleste SEO-konferencer koster nogle tusinde kroner at deltage på. Dertil kommer rejse og ophold. Det kan godt løbe op i 20.000 kr. eller mere pr. person for et 2-3 dages arrangement. Og så er der værdien af tabt arbejde. Det er mange penge, det indrømmer jeg gerne.

Som taler har jeg naturligvis aldrig selv haft disse udgifter. Det er mit held, men så heldig er de færreste jo. Men spørgsmålet er så, om det virkelig er de mange penge værd, at deltage på sådan en SEO-konference.

Svaret afhænger meget af, hvor vigtig SEO er for din forretning. Hvis det er vigtigt for dig, at kunne konkurrere effektivt i søgemaskinerne og du har en forretning af en vis størrelse så vil jeg bestemt mene det er pengene værd!

Hvad kan du lære på en SEO-konference?

Du kan lære SEO på mange måder – læse bøger, følge med på SEO-blogs (som denne), eksperimentere selv eller deltage på en SEO-uddannelse som SEO Master Class. Og ja, så er der SEO-konferencerne. Men hvad er det som gør en SEO-Konference så speciel – og alle pengene værd?

På en SEO-konference har du samlet nogle af de klogeste hoveder indenfor SEO og det som de præsenterer er den nyeste viden på området. I løbet af de 1-3 dage de fleste konferencer varer kan du opleve op til 10-20 præsentationer om dagen. Det er meget intensivt.

Men det er ikke bare præsentationerne som er noget værd. Ja, faktisk vil jeg påstå, at det er udenfor de formelle sessions at den mest værdigfulde viden deles – i barerne efter dagens program, til de mange after-parties og til receptioner. Det er guld værd og kan slet ikke sammenlignes med det du får ved at læse en bog eller følge med i et par blogs.

Mød mig på MarketingCamp 2013

MarketingCamp LogoDet er som sagt mest i USA, England og Tyskland jeg har holdt foredrag om SEO, men i næste uge skal jeg tale på en af Danmarks bedste konferencer om Internet-markedsføring, optimering og salg: MarketingCamp, der arrangeres af Ib Potter.

Mit foredrag har titlen: “20 tips til effektiv linkbuilding” – det bliver et meget intensivt 1 times foredrag med godt og vel 20 meget konkrete tips til, hvordan du kan få flere links til dit website. Lige til at gå hjem og bruge og baseret på den virkelighed vi står i nu – efter de seneste Google opdateringer.

Jeg tror stadig at der er enkelte pladser på MarketingCamp – skal du med? Jeg håber at vi ses …

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen har stemt endnu - vær den første!)
Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 - både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Kommentarer

  1. Helt enig i dine betragtninger – i et felt hvor der sker så meget som på SEO bliver man nødt til at holde sin viden opdateret. Og det er både hvis man sidder med hænderne nede i det eller hvis man er beslutningstager og skal købe det ude i byen.

    Jeg har i hvert fald booket mig på dit foredrag på tirsdag – det kan man ikke gå glip af. 🙂

  2. Jeg har desværre aldrig deltaget i nogle af de store udenlandske SEO konferencer, men skal selvfølgelig med til MarketingCamp i morgen, og har tilmeldt mig dit oplæg om linkbuilding 🙂

    Men jeg vil egentlig bare give dig ret i at det er de “uofficielle” arrangementer i forbindelse med konferencerne der virkeligt giver “value for money”. Det netværk der er i baren, på gangene, restauranterne etc er guld værd, og det er de steder hvor der bliver delt rigtig gode guldkorn på kryds og tværs.

  3. Hvor er jeg dog bare bitter over ikke at kunne deltage imorgen. Var med sidste år, og det kan virkelig kun anbefales. Det er et åbent ta-selv bord af god viden, som bliver delt på denne messe. Ville rigtig gerne have være på lægterne til dit foredrag. Håber dog i alle får en god dag, med massere af lærerigt viden.

  4. Hej Mikkel,
    Kan man egentlig købe nogle af dine foredrag på video? Ligesom man kan med videoerne fra mozcon.

Skriv kommentar

*