SEO er meget mere end SEO…!

Mikkel deMib Svendsen: SEODer er efterhånden gået over 15 år siden jeg begyndte, at beskæftige mig med SEO. Det var før der var nogle som kaldte det SEO og før der overhovedet var noget der lignede en SEO-branche.

I årene efter udviklede der sig en række fornuftige standarder for arbejdet med SEO: Find de rette keywords, få styr på teknikken, skriv de rigtige tekster og skaf så en masse links. Det har været opskriften i en del år nu.

Men holder den? Er det virkelig hvad der skal til i dag og i årene frem, hvis du vil have (eller bevare) succes med SEO? Kan SEO stadig defineres så snævert og enkelt, som det har været gjort i mange år?

Lad mig allerede her svare kort på det: Nej! Nej, så enkelt kan SEO bestemt ikke defineres mere. Og nej, der skal meget mere og andet til, hvis du ønsker at fastholde eller optimere din organiske synlighed i søgemaskinerne.

User engagement optimering

Søgemaskinerne er, med Google i spidsen, i stigende grad begyndt at indrage det jeg kalder “user engagement data” i deres vurdering af hvilke websider, der er mest relevante på en søgning. De får denne data fra bl.a. Chrome browseren og deres toolbar.

Med User Engagement Data kan søgemaskinerne bl.a se, hvilke websites brugerne er mest aktive på, hvilke butikker de handler mest i, putter flest varer i kurven i, og konverter bedst på.

De websites, som brugerne ser ud til at holde mest af vil så have bedre chance for at ranke i Google. Der er naturligvis stadig andre parametre involveret i dem samlede vurdering, men User Engagement Data er et vigtigt signal, som jeg forventer vil få en større og større betydning i årene frem.

Det betyder i praksis, at vi som en del af arbejdet med SEO bliver nødt til at se på alle de parametre som kan forbedre et websites User Engagement.

Sociale signaler

Det er sikkert ikke nyt for dig, at de sociale signaler spiller en større og større rolle for søgemaskinernes forståelse af, hvad der er bedst på Nettet lige nu.

Hvis man maskinelt kan afkode hvad det folk snakker om i de sociale medier betyder, og hvilke relationer folk danner, så er man langt i forhold til at forstå, hvilke emner og websites der er mest hotte lige nu og hvilke resultater der bedst egner sig for den enkelte. Og det er så det søgemaskinerne forsøger på.

Søgemaskinernes fortolkning af de sociale signaler er langt fra perfekt i dag, men i lighed med User Engagement data, så er jeg overbevist om, at søgemaskinerne kommer til at forstå denne data meget bedre i de kommende år – og som en konsekvens deraf bruge det meget mere aktivt.

Vi kommer derfor ikke udenom, at arbejdet med at øge din synlighed og engagement i de sociale medier er et afgørende element i SEO i dag.

Teknisk SEO

Teknisk SEO er naturligvis ikke et nyt område. Der er bare kommet en del nye ting til og nogle af de gamle er strammet mere op. Så hele denne del er faktisk blevet vigtigere end nogensinde før.

Duplicate content er blevet endnu vigtigere end nogensinde før, at få styr på. Hastighed er et andet vigtigt teknisk område. Og så er der hele brugen af Rich Snippets, som er uhyre vigtigt i dag. Og det er bare lidt af det.

Det betyder, at vi kommer til at indgå i nogle meget tættere og mere omfattende samarbejder med udviklerne. Det er vigtigt at de forstår, hvilke standarder vi ønsker overholdt og hvordan deres arbejde påvirker resultaterne – også i forhold til SEO.

Indholdsudvikling – Content Marketing

Du har sikkert hørt om “Content Marketing”. Det er frygteligt moderne lige for tiden. Og det er sådan set også godt nok, for det dækker i bund og grund over en langt større fokus på indhold, der kan engagere og aktivere din målgruppe. Og det er godt, for det er lige præcis det vi også har brug for i forhold til SEO.

Så uanset om du lige er med på moden og kalder din indholds-udvikling for “Content Marketing” eller ej, så kommer du ikke udenom, at  netop de positive effekter der kan være af en mere engagerende indholds-strategi, også har en stærkt positiv afsmittende effekt på SEO. Det bør være en del af dit arbejde med SEO i dag – og i årene frem.

SEO er også design …!

Der har altid være en del forhold omkring design som også påvirker din SEO. F.eks. vil en grafikers ønske om at lave hele sitet i Flash eller ren grafik have nogle ret alvorlige konsekvenser, som du garanteret godt ved 🙂

Men i dag er det, som det meste andet, blevet endnu mere kompliceret.

Der er ofte et stigende ønske om interaktive elementer – f.eks. i form af AJAX applikationer på sitet, Flash funktionaliteter eller personificering eller GEO-targeting. Det er alle sammen områder som der kan være gode grunde til at arbejde med – ud fra en forretningsmæssig- og brugermæssig vinkel, men som kan have nogle alvorlige negative konsekvenser i forhold til SEO, hvis det ikke gribes helt rigtigt an.

Google er også i stigende grad begyndt at analysere det visuelle indtryk. Det betyder at f.eks. en webside, hvor det meste af det øverste på siden er reklamer, frem for indhold, vil få en lavere score. Det skal designerne vide. Vi skal, som SEO-ere, være med i denne del af arbejdet også.

Linkbuilding 2014

Som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen har der været en meget markant udvikling i den måde søgemaskinerne fortolker links på. De er lidt, forenklet sagt, blevet smartere, så de i dag bedre forstår værdien af links og hvordan naturlige linkstrukturer ser ud – i modsætning til nogle af de meget manipulerede link-strukturer som mange har haft – og stadig har.

Det betyder, at vi i dag skal arbejde med linkbuilding på en helt anden måde end for bare få år siden. Jeg kalder det “Earned Links”. Vi skal i højere grad manipulere kilden til de signaler søgemaskinerne forsøger at aflæse, så vores “manipulation” fremstår mere organisk og naturlig.

Lidt mere konkret så handler det om, at skabe indhold, som folk naturligt linker til. Det er sådan set også det Google siger vi skal. Vi, som SEO’ere, har så bare til opgave at optimere denne strategi. Og det er bestemt muligt. Med en forståelse for hvilke effekter der virker på Nettet og hvordan man kan udnytte sociale netværk, kan der opnås en endog meget stor udbredelse – og masser af helt naturlige og organiske links. Well, de vil i hvert fald se sådan ud 🙂

SEO er mere end SEO …!

Nogle SEO-folk i branchen er begyndt at kalde sig selv for “inbound marketers”, som et forsøg på en bredere betegnelse for det de faktisk arbejder med. Jeg ved ikke om jeg er så vild med den betegnelse eller om betegnelsen er så vigtig i sig selv.

Men jeg forstår godt behovet for en anden betegnelse, for mange mener, at “SEO” af mange opfattes, som et langt mere snævert område end det faktisk er tilfældet i dag.

Om løsningen på sigt er en ny betegnelse for vores fagområde, eller om det mere hadler om at lære folk hvad SEO faktisk inkluderer i dag, er jeg ikke sikker på. Det er måske heller ikke så vigtigt. Det som er vigtigt er, at folk forstår, at SEO i dag involverer næsten alle aspekter af dine aktiviteter på Nettet. SEO er mere end nogensinde før noget der skal tænkes ind i alle led for at få succes.

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (3 votes, average: 4,67 out of 5)
Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 – både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Kommentarer

  1. Hej Mikkel
    Det er altid spændende at læse dine indlæg.
    Du kunne jo være manden der opdelte SEO i de retninger og måske betegnelser, som du ser kunne hjælpe kunderne med bedre at forstå hvilken del af SEO det er de skal bruge.
    Jeg er helt enig med dig, at mestre både tekniske fejl på hjemmesiden, skaffe links, medvirke til indholdet og have en hånd med på designdelen, er næsten umuligt for den ofte ene person, der får opgaven tildelt.

Skriv kommentar

*