10 misforståelser om Search Reputation Management

I den senere tid er der kommet øget fokus på Search Reputation Management. Det er godt. Men med den øgede fokus er der desværre også dukket mange nye misforståelser op – og gamle bliver gentaget. Med dette indlæg vil jeg gerne forsøge at rydde nogle af de værste misforståelser om Search Reputation Management af vejen …

So, here we go …

  1. Mine kunder er ligeglade med hvad der står i søgemaskinerne!
    Nej, det kan jeg næsten garantere dig for at de ikke er. Der er næsten ikke nogle produkter tilbage, som folk ikke lige tjekker i Google inden de køber dem. Og når vigtige forretningsaftaler skal indgås kan du være helt sikker på, at folk lige Googler dig og din virksomhed først. Det er langt fra sikkert at de fortæller dig det, eller at du opdager de mange der fravælger dig fordi de finder noget skidt. Men du kan være så godt som sikker på, at dine kunder og samarbejdspartnere skam tjekker søgemaskinerne.
      
  2. Search Reputation Management handler om at fjerne al negativ omtale!
    Nej, det er naturlivis ofte det ultimative mål, men det er i reglen helt urealistisk, at nå det 100%. Det mere realistiske mål, som de fleste arbejder med er, at reducere den samlede negative påvirkning, som søgeresultaterne på dine vigtigste “brand” keywords har. Man kan ikke fjerne al kritik, men man kan gøre den værste kritik langt mindre synlig på bekostning af mere positive informationer.
     
  3. Man bliver nødt til, at spamme Google for at fjerne negative søgeresultater!
    Nej, det er absolut ikke nødvendigt. Naturligvis kan man vælge, at bruge teknikker, som strider mod søgemaskinernes guidelines – og dermed per defination lave “søgemaskinespam”, men det er langt fra altid et must. Meget ofte kan man nøjes med at bruge helt legitime og “ufarlige” metoder.
      
  4. Search Reputation Management er uetisk!
    Ja, hvis man mener at al markedsføring, PR, lobbyisme osv. er uetisk – så kan jeg godt forstå det. Men hvis man mener at markedsføring og PR i almindelighed er OK, så forstår jeg ikke hvorfor Search Reputation Management skulle være mere (eller mindre) uetisk. Det handler grundlæggende om det samme – at få flere potentielle kunder og samarbejdspartnere til at få et positivt indtryk af dig, din virksomhed og dine varemærker.
     
  5. Search Reputation Management kan skade dit omdømme!
    Ja, på samme måde som al virkelig dårlig og forfejlet markedsføring, PR og andre aktiviteter kan. Det er klart, at hvis du griber en kommunikations- eller markedsføringsopgave helt forkert an, så kan det naturligvis give bagslag. Det er derfor man skal sørge for at alliere sig med nogle der ved hvad de laver. Men hvis man ved hvad man laver og iøvrigt er almindelig omhyggelig i sit arbejde, så er der bestemt ikke større risici forbundet med Search Reputation Management end med alle andre aktiviteter.
      
  6. Search Reputation Management er snyd!
    Snyd, hvordan det? Det er vel aldrig snyd at forsøge at kommunikere dine ideer og holdninger ud til din målgruppe så godt som muligt (indenfor lovens grænser). Naturligvis bliver det så ofte på bekostning af andre, der bliver lidt mindre hørt. Dem der råber højest (eller bedst, mest intelligent, mest troværdigt etc.) får mest opmærksomhed. Jeg ved godt, at der er nogle der mener, at al SEO er snyd og bedrag, og så er Search Reputation Management det naturligvis også. Men helt ærligt, det er altså en lidt barnlig holding, synes jeg. Markedsføring – herunder også Search Reputation Management, er ikke snyd. Det er bare markedsføring.
      
  7. Det er ikke nok med Search Reputation Management – de sociale medier skal også med
    Det ene udelukker altså ikke det andet! Ja, naturligvis skal de sociale medier også med i dine reputation management strategier. Det skal PR også, al anden markedsføring og kommunikation iøvrigt. Vi tager os for øvrigt også af netop de sociale medier på deMib.com. Men det er bare ikke nogen god undskylding for at lade være med at gøre noget ved søgeresultaterne, at der også skal gøres noget andet og mere. Man kommer ikke udenom, at netop søgemaskinerne er der de fleste starter deres research i dag og det er derfor også der en meget stor del af din fokus bør være.�
      
  8. Search Reputation Management virker ikke! Det er blot endnu et forsøg fra grådige SEO’ere på at narre dine penge fra dig …
    Den slags udtalelser kommer typisk fra enten A) Folk der i almindelighed slet ikke tro på markedsføring virker – for jeg lader mig i hvert fald aldrig overbevise af reklamer. Right. Dream on 🙂 … eller B) Folk der selv lever af andre medier og derfor ser SEO, Search Reputation Management osv. som en konkurrent, der skal bekæmpes med alle midler. Altså brødnid. Faktum er, at Search Reputation Management naturligvis virker rigtig godt, hvis man griber det rigtigt an.
      
  9. Search Reputation Management går alene ud på, at forsøge at skubbe nogle søgeresultater længere ned
    Det er bestemt ikke korrekt. Når folk siger sådan er det som regel et udtryk for deres meget begrænsede viden og erfaring på området. At forsøge at skubbe negative søgeresultater længere ned er blot en ud af mange teknikker der kan anvendes for at reducere den samlede negative påvirkning. Meget ofte er det helt andre teknikker der skal i brug – f.eks. når det drejer sig om negative sider der ligger på meget prominente sites, som store dagblade o.lign., som man bestemt ikke bare sådan lige kan skubbe ned.
      
  10. Vi har ytringsfrihed i Danmark – det gælder også dem der har noget negativt at sige!
    Ja, vi har alle ytringsfrihed (i vores del af verden), men det betyder ikke at du har ret til at blive hørt. Du har ytringsfrihed – men ingen publiceringsret eller ret til at få taletid. Naturligvis må du (indenfor lovens rammer) sige det du har lyst til, men hvis jeg kan råbe højere end dig, og trænge bedre igennem så folk hører mig i stedet for dig, så er jeg i min fulde ret til det. Du har ingen grundlovssikret ret til at ligge i toppen af Google med din kritik af mig.
1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen har stemt endnu - vær den første!)
Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 - både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Kommentarer

  1. http://Hr.%20Hansen skriver

    “Ja, vi har alle ytringsfrihed (i vores del af verden), men det betyder ikke at du har ret til at blive hørt.”

    Guldkorn!

  2. Det hører også med til argumentationen, at du kan have 100 tilfredse kunder, og 1 utilfreds kunde.

    De tilfredse kunder er bare tilfredse, mens den utilfredse kunde skriver 100 indlæg om det, ud over at eventuelle konkurrenter også kan finde på at plante historier om dig.

    Til gengæld er det eddermame svært at få gratis god omtale, medmindre man er blevet leder af en eller anden æble-kult 🙂

  3. Fint indlæg der når hele vejen rundt, men problemet er tit for kunder der bestiller reputation management, at de ikke er klar over det er en vedvarende proces og ikke en engangsforestilling.

    Hvis du eller andre som arbejder indenfor SEO branchen ønsker en dårlig omtale skal vedblive at være i det synlige felt på Google, uanset om den er negativ, her kan de ”grimme sider pludseligt opstå igen” det er noget kunderne skal forholde sig til når de ønsker at få ændret på rækkefølgen af placeringerne med positive og negative sider i søgeresultaterne.

    Search Reputation Management virker, det kræver bare det håndteres korrekt fra start.

  4. Ja, jeg kunne sagtens have fortsat listen – for den er naturligvis ikke fuldent 🙂

    Og ja, det næste punkt burde måske være …

    11) Search Reputation Management er noget man klarer en gang for alle – så kører det …
    Nej, Search Reputation Management er ikke så meget anderledes end al anden markedsføring, kommunikation, PR eller god kundeservice – det er en vedvarende process! Kritik vil dukke op igen og igen og bør hver gang imødegåes på den mest gavnlige måde. Og modsat vil der også hele tiden dukke nye muligheder op for positiv omtale, der bør udnyttes og fremhæves på den bedst mulige måde.

  5. Hr. Hansen liege mine ord, men du kom I forkoebet 🙂 rigtig god artikle 🙂

  6. http://Christine%20Hansen skriver

    Der mangler uddybning på flere af punkterne, f.eks. pkt 9 – man kan jo ikke manipulere med indholdet af andres sider, tænker jeg…. Derfor minder det mere en reklame end et egentlig tip. Punkterne er gode nok, men der kommer ikke noget valid indhold, der bakker dem op, og giver/lærer os noget. Øv! Vi mangler bare til sidst, “Køb dette dokument for 999 dollar og du får alle hemmelighederne”…

  7. Christine, det her er ikke en lærebog – det er en blog. Og dette indlæg er alene en gennemgang af 10 meget almindelige myter om Search Reputation Management. Jeg tror du må være gået lidt galt i byen 🙂

Skriv kommentar

*