Rigtige venner kan købes for penge …

I de sidste dage har der været en del omtale af en Australsk virksomhed, der tilbyder, at du kan købe tusindvis af “venner” på Facebook og Twitter. Faktisk tilbyder de helt op til 20 millioner. Og man kan endda få dem fra lige de regioner og segmenter man ønsker. Ja, rigtige venner kan skam købes for penge … eller kan de?

Lad mig starte med, at slå fast, at rigtige venner hverken kan købes på Facebook, Twitter eller “in real life”. Det tror jeg godt de fleste af os ved. Desværre er der åbenbart et marked for folk der ikke ved det.

Venner er noget man gør sig fortjent til ved at opføre sig på en måde, som andre finder tiltrækkende. Det er ikke noget man køber eller bestikker sig til. “Venner” man køber sig til er enten ludere eller leverandører 🙂

Til gengæld er rigtige venner så også rigtig meget værd. Det gælder både i vores liv i almindelighed – og på Facebook og Twitter.

Naturligvis er der forskel på de venner vi har i det virkelige liv – og så de mange “venner” vi omgiver os med i online sociale miljøer. Livslange og fortrolige, off-line venskaber har nok stadig lidt mere vægt. Men begge dele – hvis de er skabt på troværdig og oprigtig grund, er i hver deres verden en masse værd.

Den slags “venner” man kan købe sig til er ikke mere værd end dem man kan pushe reklamebudskaber ud til gennem aviser og TV-stationer. Og måske er det lige netop den tankegang der ligger bag salg af “venner” på Facebook og Twitter…

Det kræver nemlig en stor indsats at få fat i mange rigtige venner – også online. Det kræver en vedholdende indsats at få mange til frivilligt og sponant at følge dig på Facebook og Twitter. Og hvis nu man er sådan en lidt overivrig reklamemand, der er vant til at kunne nå millioner af potentielle kunder på en gang via f.eks. TV, så er det jo lidt trist at se på alle de mange millioner Facebook brugere og kun kunne kommunikere med den lille brøkdel man er venner med.

Jeg kan sådan set godt forstå deres tankegang. Det tager for lang tid at få rigtige venner – lad os da bare købe nogle (sådan er der også nogle der ser på kønslivet …). Jeg tror bare ikke det kommer til, at give de resultater de håber på (og nej, luderen elsker dig ikke selvom hun siger det) …

Jeg tror kvaliteten af de “venner” man kan købe er nogenlunde ligeså ringe, som kvaliteten af de Russiske email spam lister man også kan købe. Ja, der er da sikkert nogle få promille der vil reagere på din “spam” til dem, som det også sker med emails, men samtidig vil en meget større procentdel blive sure på dig. Alt i alt tror jeg ikke på at det vil hænge sammen på sigt.

Nogle vil så mene, at alene antallet af “venner” på Facebook, eller followers på Twitter i sig selv kan være noget værd. Noget man kan prale af i andre sammenhæng. Det er der (desværre) nok noget om. På samme måde, som man (ligeså desværre) stadig kan prale af at der er “XXX hits på demib i Google”. Det sidste ser vi dog meget mere sjældent i dag end for blot få år siden – og jeg tror det hurtigt vil gå samme fej med Faceook “venner” og Twitter followers.

Det er ikke antallet der tæller – men hvor stærke relationer du har fået opbygget med dem der faktisk følger dig. Det er bedre at have 2.000 followers der alle lytter på dig og (i hvert fald til en vis grad) sætter pris på det du siger, stoler på dig osv. – end det er, at have 50.000 followers som er komplet ligeglade med dig.

Det synes jeg i hvert fald – men hvad mener du?

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen har stemt endnu - vær den første!)
Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 - både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Kommentarer

  1. Jeg går ud fra at dem der ønsker at købe venner, er virksomheder og set fra deres synspunkt ville der nok ikke være meget afkast. Nu fortæller du ikke så meget om hvordan disse “venner” skaffes, men de er højst sandsynligt ikke skaffet med målrettede reklamer på Facebook. Hvis det bare er en stor pærevælling af forskellige typer personer, så får virksomheden nok ikke det store ud af. Det svarer lidt til at betale dig (demib) en bunke penge for at ryge i top på Google på søgningen “billig”, hvis man sælger billige hårplejeprodukter, det kan man naturligvis målrette meget bedre og dermed spare en masse penge på unødvendig optimering (selvom linkbuilding altid er godt).

    Personligt ville jeg gerne have tilknyttet en masse “venner” til forskellige facebook grupper jeg driver. Men det skulle ikke være “ludere”, det skulle være folk der var fanget via målrettede annoncer el. lign. og virkelig interessere sig for det jeg har at tilbyde.

  2. Må indrømme jeg ved flere lejligheder nu er stødt ind i sådanne sider som sælger facebook venner. Og kan godt nikke genkendende til tallet på de 20 millioner. Har nu også set det med en side som sælger Twitter followers, og endda også en af disse sider som var til salg på Flippa!

    Jeg spørger bare mig selv hvordan det kan lade sig gøre. Spurgte én på et tidspunkt om det, og han skrev blot han havde en “lovlig” leverandør hvad det så vil sige.

    Men må indrømme jeg heller ikke selv tror på kvaliteten i det så meget.

  3. Jeg tror nu ikke der behøver at ligge ulovligheder bag disse venne-tjenester. Men udover den falske “brag value”, så har det nok ikke megen værdi.

  4. Angående købe Twitter followers, kan i anbefale nogen tjenester?

Skriv kommentar

*