Pinq – No Cure No Pay markedsføring til Kvinder

Du har sikkert allerede hørt om “Daily Deal” konceptet, som bl.a. amerikanske Groupon har haft ekstremt stor succes med. Hvis ikke, kan du læse lidt mere om hvad det går ud på lidt længere nede … Nu er der så kommet endnu et bud på et dansk daily deal site, med tjenesten Pinq, der er særligt målrettet danske kvinder.

Pinq udspringer af websitet Min-Mave.dk. Som du sikkert ved jeg er med i ejerkredsen. Pinq er et nyt selskab, der ejes og drives af undertegnede, Birgit, der startede Min Mave og så vores to fantastiske partnere Martin Thorborg og Nicolai Frisch, der også er direktør for Amino.dk. Så det er et hamrende godt team.

Er du allerede nu blevet lun på, at udbyde et godt tilbud på Pinq? Så skal du tage fat i Henriette, der leder leder vores salgsteam, på: henriette@pinq.dk

Hvad er Daily Deal sites?

Kort fortalt er Daily Deal sites en relativ ny form for No Cure No Pay markedsføring, som både off- og on-line virksomheder med fordel kan benytte sig af. Du betaler ikke noget med mindre de aftalte resultater opnås i form af nye kunder i din butik.

Konceptet er enkelt: Pinq har fat i over 200.000 danske kvinder (i den fødedygtige alder). Hvis du sælger produkter til denne målgruppe kan du via Pinq give vores brugere et rigtig godt tilbud. Noget der er så godt, at de ikke kan sige nej. De fleste tilbud vi udbyder er med minimum 50% rabat. Dertil skal der naturligvis også afregnes til Pinq – men kun for resultaterne.

Du skal intet ligge på bordet. Vi garanterer så dig, at du får f.eks. 500 nye kunder indenfor typisk 24-48 timer. Du har også mulighed for at sætte et maksimum, der kan udnytte tilbudet.

Du vil måske ikke tjene så meget på det tilbud der udbydes, men til gengæld får du en masse nye kunder i butikken på en enkelt dag eller to, som du så kan sælge mere til. Og du betaler kun for resultaterne. Det er No Cure No Pay, når det er bedst. Det er enkelt og gennemskueligt for alle parter.

 

Hvorfor virker Daily Deal konceptet så effektivt?

Nu tænker du måske at det der Daily Deal site koncept da bare er sådan en slags gruppekøb pakket ind i et popsmart markedsføringskoncept. Det kan du måske have ret i, men lortet virker. Det virker ekstremt godt. Og jeg vil gerne forklare hvorfor det gør det, for der er nogle meget vigtige detaljer i konceptet som er helt afgørende for at det virker så godt, som det faktisk gør:

  • Et usædavanligt godt tilbud
    Udgangspunktet er et tilbud der er så godt, at man kan være sikker på, at målgruppen ikke kan finde det lige så godt andre steder. Det skal være “outstanding”. Det er et utroligt effektivt psykologisk trick. Gode tilbud får vi så mange af. Outstanding tilbud er sjældne og derfor virker de effektivt til at fjerne folks sidste forbehold for at hoppe på et godt tilbud.
     
  • Gruppe-købs effekten
    Der skal X kunder til, at en deal bliver til noget. Det betyder, at hvis du nu finder et skide got tilbud på Pinq som du vil have, og du er en af de første, så kan du se, at det ikke bliver til noget med mindre der kommer X flere på. Det stimulerer naturligvis dig til at ringe eller skrive til et par veninder, der måske også godt kunne bruge denne fede deal (det er der jo sikkert, da gode venner og veninder tit deler smag).
     
  • Kort tid
    Sidste trin på den tre-trins psykologiske salgs-raket er tids-faktoren. De tilbud der udbydes løber typisk fra 1-3 dage. Den korte tid gør, at dem der er interesseret i den her outstanding gode deal bliver nødt til at handle nu – eller glemme det. Det lægger et utroligt effektivt pres på alle der måtte være oprigtigt interesseret.

Samlet set fungerer de tre punkter i samspil ekstremt effektivt. Det dur naturligvis kun, hvis man også har tilskrækkeligt mange besøgende i den rette målgruppe. Men det har vi så også med Pinq, via Min-Mave.dk

 

Jamen, er der slet ingen negative ting ved Daily Deal konceptet?

Ingen markedsføringsmetoder er lige gode for alle. Og for nogle virksomheder er visse former for markedsføring helt ubrugelig. Dette gælder også for Daily Deal sites.

Nogle virksomheder har udtrykt bekymring for de store rabatter – og andre om de faktisk kan tjene nok på det efterfølgende mersalg. Det er i mine øjne helt legitime bekymringer, som du naturligvis også skal overveje. Og der kan være mange andre, helt konkrete problemer, for lige din virksomhed i forhold til brugen af Daily Deal sites.

Når det så er sagt, vil jeg ikke mene der er nogle generelle problemer med Daily Deal konceptet. Tværtimod! I modsætning til mange andre markedsføringskoncepter, strategier og metoder synes jeg at Daily Deal konceptet er så dejlig clean. Der er ingen skjulte agendaer, underlige gebyrer eller urimelige forpligtelser. Det er gennemsigtigt for alle parter og uden skjulte tricks. Det kan jeg faktisk rigtig godt lide. Det er fedt når ordentlig forbruger-behandling og super effektivt markedsføring og salg kan gå hånd i hånd. Ja, det er næsten helt smukt 🙂

 

Prøv Pinq!

Hvis du udbyder produkter, som passer til målgruppen for Pinq, så vil jeg absolut anbefale dig, at du tager fat i Henriette fra vores salgsteam og får dig en snak om, hvad vi helt præcist kan tilbyde dig. Du kan fange Henriette på henriette@pinq.dk . Du kan også se resten af vores salgsteam her: http://pinq.dk/salg/

Hvis du er kvinde, har en sød kæreste der fortjenr at blive forkælet, eller bare lidt tøset i din produktsmag, så vil jeg anbefale, at du tilmelder dig vores nyhedsbrev. Hver gang der udbydes en ny deal, får du så en email om det. Du kan hurtigt se om det er noget der overhovedet interesserer dig. Det er sikkert ikke alle deals der lige rammer dig, men så kan du bare slette den email og vente på den næste gode deal.

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen har stemt endnu - vær den første!)
Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 - både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Kommentarer

  1. I mine øjne er denne form for markedsføring virkelig effektiv og meget brugbar for kunderne. Jeg ser dog en meget stor ulempe for de virksomheder som bruger denne markedsføringsform.
    Eksempelvis købte jeg igennem virksomheden downtown (samme koncept som ping) en middag på en restaurant for to personer til 1/2 pris. Det var et super godt tilbud, og maden var rigtig fin. Jeg tror dog næppe at jeg vil tage tilbage til den samme restaurant og betale fuld pris, nu hvor jeg har prøvet deres mad til 1/2 pris. Derfor kan virksomheder som benytter denne markedsføringsform løbe ind i det problem, at deres kunder kun køber deres produkter når de kan få dem på slagtilbud.

  2. Sådan vil det sikkert være med nogle kunder. I al markedsføring er der et vist spild. Det afgørende er det samlede resultat – og det er faktisk rigtig godt for de fleste virksomheder.

    En undersøgelse dokumenterede for nyligt, at det er tilfældet. Du kan se undersøgelsens resultater på nedenstående side – og de er faktisk bedre end med mange andre markedsføringsmetoder.

    http://www.businessinsider.com/chart-of-the-day-groupon-promotions-2010-12

  3. Lad os høre, når der er danske cases. Amerikanske tal kan sandsynligvis ikke direkte overføres til danske forhold, da der er så indgroet en tradition for coupons her – og dermed også en større latens for at købe mere, når kunden nu alligevel er der.

    Men spændende er det – og jeg er personligt meget spændt på at se, hvad webshops og forretninger i Danmark kan melde tilbage om. Jeg håber, du deler de data, når de er der.

  4. På trods af at Groupon med deres navn leger med ordet “Coupon” mener jeg faktisk ikke det har ret meget med coupons at gøre. Daily deal sites er fundamentalt anderledes. Først og fremmest skal folk jo netop IKKE samle kuponner.

    Nej, daily deal sites opfatter jeg mere som “dagens tilbud” – og det er da i sandhed noget danskere dyrker med stor entusiasme. Vi elsker – som de fleste andre folk, rigtig gode tilbud, og det er jo det daily deal sites er.

    I forhold til interessen for gode tilbud er det ikke min oplevelse at danskere er mindre hungrende efter det end amerikanere. Havde tilbudet krævet at man klipper kuponner, gemmer dem, og husker at få dem med ned i shoppen, så ville jeg give dig ret i at der godt kune være en kulturel forskel – men når det “bare” handler om et godt tilbud, som alle kan gå ind og få, så tror jeg ikke forskellene grundlæggende er så store.

    Og så er der jo den vigtige faktor: Ønsket om at dele det gode tilbud med andre. Der skal vi huske på, at Danmark vist stadig er det land i verden med flest FaceBook profiler i forhold til indbyggertal. Vi elsker de sociale medier mere end de fleste andre. Så på det punkt burde dily deal konceptet faktisk fungerer endnu bedre end i USA.

    Hvis du kigger lidt nærmere på talene for de daily deal sites der går bedst i Danmark – hvilket jo ikke er så svært at følge med i, da daily deal sites jo ligger både salgspris og antal solgte enheder ud til fri beskuelse – ja, så går det faktisk rigtig godt også her i Danmark med konceptet 🙂

  5. Bliver spændende at se hvad der sker for de danske kloner herunder Sweet Deal og Downtown.

    Én ting jeg bare ikke kan få til at gå op i mit hoved, er hvordan man kan holde en eftersørgsel hver dag. Altså, hvordan sikrer man sig at dagens vare falder i nok mennesker smag når nu brugerne jo ikke kan vælge mellem f.eks. 5-10 forskellige tilbud om dagen.

  6. Det må næsten være det koncept, som du snakkede løst om i en debat på Amino.
    Det bliver lidt spændende at se, hvad I vil gøre anderledes i forhold til de 20-30 andre “Groupon” sites på det danske marked.
    Men med dine SEO evner, og Thorborgs kreative hjerne, så skal I helt sikkert nok komme på noget…

    Vi vil teste dette koncept på det danske marked i løbet af Marts/April, og jeg vil da straks gemme jeres koncept blandt favoritterne. For som tidligere skrevet, så er der mange konkurrenter og Down Town, Daily Deal mm er store, men ellers kan det være svært at gennemskue de enkelte firmaers succesrate og kundegruppe sammensætning… I har nok en af de mest præcise kundegrupper af dem alle!

  7. Ja, jeg mener også vi med Pinq har den store fordel, at vores brugere som udgangspunkt er segmenteret. Alle de andre starter ud med en stor rodebunke. Det skulle gerne give vores annoncører den fordel, at de lettere kan udvælge de varer, der sælger bedst. Og for brugerne er det jo også bedre, at de tilbud der kommer ofte er noget de kan bruge.

  8. MixMeister skriver:

    Jeg er klar på en prøve, og deler gerne resultatet med jer andre 🙂
    (og ja, MixMeister har andet end sprut til de fødedygtige mødre)

    (har gjort som deMib bad om med en mail til henriette…)

  9. Hej Mikkel

    Det er og bliver rigtig spændende at følge den danske udgave af dette marked.
    Jeg selv er ved at afprøve om det virker for en detailvirksomhed at markedsføre sig på Downtown. Det kunne da være en god idé at afprøve Pinq også

    Jeg har prøvet at sætte regnskabet op i fordele og ulemper – dog uden tal.
    http://nikolajmogensen.dk/virker-markedsfoering-via-downtown/

    På den korte bane mister jeg penge på aftalen, men det ser fornuftigt ud på den længere bane og der er jeg i sær spændte på at se hvor mange nyhedsmails, der kan blive samlet ind samt hvor mange nye medlemmer af facebooksiden det kaster af sig.

    Godt indlæg Mikkel 😉

    / Nikolaj

  10. Konceptet med gode tilbud er fantastisk, men hvis man undersøger sagen lidt er der 12-13 sites der ligger i konkurrence, og de kan basalt set kan det samme. Hvis man vil være opdateret på markedet skal man derfor tilmelde sig 12-13 mails, hvilket blev for meget for mig.

    Jeg fandt derfor http://all2day.dk , som samler alle tilbudende i én mail, og hvor man kan se dem på deres side, uden at man skal tilmelde sig først, hvilket nogle af sites’ne kræver.

  11. Der vil altid være masser der strømmer til, når nye gode forretningskoncepter dukker op. Men det er som regel de færreste der overlever. Om et års tid tror jeg mange vil være væk igen og kun dem, som er i stand til fortsat at levere værdi for både kunder og annoncører vil forblive.

    Jeg regner naturligvis med at Pinq.dk er en af dem der bliver på markedet 🙂

  12. Hej, ja det er virkelig et marked som er fuldstændig overfyldt med sider, der gør nøjagtig det samme – tilbyder wellness, restaurant tilbud osv. Der er næsten ingen forskel på dem. På dagligetilbud har de faktisk anmeldt rigtig mange af tilbudssiderne og at bedømme ud fra deres anmeldelser, så er der kun 5 stykker som skiller sig ud fra mængden af omkring 40 danske tilbudssider!

  13. Der er nu kommet utrolig mange flere sites til, og hvis I snakkede om at markedet var ved at være mættet før så er det helt galt nu 😀

    Som du nævner tidligere Mikkel, så har I den fordel at I er segmenteret på forhånd, og dermed har et fokus. Det er tydeligt at det er vejen frem for dealsites, og derfor vi også ser nye sider der bygger på et specielt område i stedet for at favne bredt. Her tænker jeg Dyretilbud.dk, bizdeals osv.

    Der kommer også et nyt site kupoon.dk snart, som køre en anden forretningsmodel. De vil ikke tage kommission af salget, hvilket betyder “gratis” eksponering for virksomhederne.
    Jeg kan forestille mig at det kan trække nogle kunder i land, når de ikke skal betale de 30% som alle andre dealsites gør.

    Men ja der er ved at være så mange deals på det danske marked, og det er svært at finde frem til alle disse niche sider også.
    På dealsites.dk prøver vi at få styr på alle siderne, og især at finde frem til niche siderne og gjort dem synlig for folk. Det tager tid, men vi håber at få alle med, så alle kan få en del af det store deal marked 😀

Trackbacks

  1. […] Mikkel Demib Svendsen har skrevet et super indlæg om dagens tilbud konceptet […]

Skriv kommentar

*