Microsoft/Bing, Yahoo deal ligner et maskeret salg!

På andendagen for nyheden om Yahoo og Microsofts aftale er jeg ved at få et noget bedre overblik over de mange detaljer i sagen, samt en masse af de åbne spørgsmål der naturligt rejser sig. Lad os se lidt nærmere på det hele …

Danny Sullivan har skrevet en meget underholdende – og meget lang, gennemgang af hele sagen, som du kan læse her.
Men lad mig her prøve at opridse nogle af de væsentligste ting, som jeg synes er værd at fokusere på …

Hvad går aftalen helt nøjagtigt ud på?
Det mest præcise der p.t. er offenligtgjort på skrift er denne pressemeddelelse, der blev sendt ud i går. Som det fremgår efterlader denne meddelelse mange ubesvarede spørgsmål. Nogle af dem er blevet besvaret – men de fleste ikke så præcist, i efterfølgende interviews og et webcast.

Grundlæggende set, er det en meget tæt og forpligtende samarbejdsaftale låst i 10 år. 10 år det er fandme lang tid … Microsoft får den eksklusive ret til al Yahoo’s søgeteknologi og Yahoo skal så bruge Bing som søgemaskine. Yahoo er ubetinget den søgemaskine, der i dag sidder med flest søgemaskinepatenter og spændende kode-stumper. De købte jo tidligere bl.a. AltaVista, Inktomi og dele af FAST og en del mere.

Det ligner et maskeret salg!
Jeg synes mest af alt at denne aftale ligner et maskeret salg. Maskeret fordi et rigtig salg dels ville stødde for mange følelser hos Yahoo og dels fordi konkurrencemyndighederne er meget på vagt overfor sammenlægninger af de største spillere i et marked.

Men hvis vi nu ser på f.eks. den 10 årrige eksklusive ret til Yahoo’s søgeteknologier, som Microsoft har fået med denne aftale, så kan Yahoo i princippet godt kræve denne teknologi tilbage om 10 år. Men om 10 år er det bare intet værd … lån mig din software i 10 år, du må ikke selv ændre på den i den tid, og så får du den tilbage … 10 år gammel software, som de ikke selv har arbejdet med i al den tid, er hamrende forældet. Det ER i realiteten det samme som et salg! 

Hvad sker der med søgningen på Yahoo?
Der vil fortsat være søgning på Yahoo og det vil fortsat være Yahoo, der bestemmer hvordan det skal vises og hvad det skal blandes med på siderne. Forskellen vil være, at al “algorimisk søgning” (baseret på crawling af Nettet) fremover skal leveres af Bing. 

Yahoo vil fortsat udvikle alle deres egne produkter helt selvstændigt. 

Hvad sker der med Yahoo Site Explorer og Yahoo API?
Det ved vi ikke endnu, men der er allerede mange der forsøger at lægge pres på både Microsoft og Yahoo for at beholde det. I princippet skulle der ikke være noget i aftalen der forhindrer Yahoo i at fortsætte med denne service – selvom søgningen ændres til Bing, og Microsoft kan også vælge at få æignende features, men om de gør det er umuligt at vide lige nu.

Der er dog ingen tvivl om, at det ville være skide ærgeligt, for nu at sige det direkte, hvis Site Explorer og API’et bliver nedlagt. Så lad os håbe på det ikke sker … 

Hvad sker der med PI (Paid Inclusion programmet)?
Det er endnu en af de ting vi ikke rigtig ved endnu. Yahoo har ikke ville udtale sig særlig præcist om dette. Så her må vi vente lidt på et svar … 

Men hvis Yahoo søgning i virkeligheden bare er Bing, hvorfor så ikke søge der?
Godt spørgsmål! Yahoo mener, at deres brugere kommer på Yahoo af helt andre grunde end søgning – og så iøvrigt bare søger der, fordi de nu er der. De mener, det er deres andre services, som tiltrækker deres brugere – søgning er blot en feature. Hvis de har ret i det vil deres brugere fortsætte med at søge på Yahoo. Men man kan aldrig være sikker.

Mange af de andre portaler, der gennem tiden har licenseret søgeresultater fra bl.a. Google har tabt brugere til netop dem. Men det betyder naturligvis ike, at det vil gå på helt samme måde med Yahoo. De er trods alt stærkere på deres kræneområder, end de fleste andre nogensinde har været. Det skal man ikke glemme.

Annonceplatformen bliver Microsoft AdCenter
Både Yahoo og Microsoft vil fremover benytte Microsofts AdCenter som platform for deres søgeordsannoncer, der så vil blive vist begge steder. Og her kommer vi så til en af de mest forvirrende dele af denne aftale – og noget som jeg tror vil blive ændret undervejs i den 10-års aftale: Både Yahoo og Microsoft vil fortsætte med at have deres eget salg – men nu til den samme platform og distribution.

Så man kan altså købe de samme annoncer, i det samme netværk, hos både Yahoo og Microsoft. Priserne afgøres fortsat af auktionssystemet. Det er dog tilsyneladende kun Yahoo der fortsætter med at have salgsrepresentanbter og direkte opsøgende salg til store annoncører.

Sidste år ville Microsoft have betalt $1 milliard – i går fik de Yahoo for ingenting!
Sidste år tilbød Microsoft at købe Yahoo for over 1 milliard dollars. Det er rigtig mange penge – selv i USA! Yahoo takkede som bekendt nej. Kort tid efter kom den financielle krise. Nu har Yahoo så accepteret en aftale med Microsoft, som giver dem Yahoo en vis sikkerhed for indtjeningen, samtidig med at de sparer en masse penge – men uden at de som sådan får noget som helst på bordet.

Jeg er dog bange for, at Yahoo ikke ville have overlevet så længe, hvis ikke de snart havde fundet en eller anden fremadrettet løsning. Deres reklamesalg har været alvorligt faldende, de har måtte fyre en del folk, og de klarer sig i det hele taget ikke så skide godt. Med Microsoft i rtggen, og en 10-årrig aftale, er der håb om at Yahoo, som selvstændigt opererende varemærke, kan bestå. Og det er jo da bestemt også godt for Yahoo. Så de har også vundet, vil jeg mene.

Kan Yahoo overleve uden sin egen søgeteknologi?
Det er meget svært at sige. Tidligere har det vist sig meget svært for “portalerne” rundt omkring i verden, at overleve uden deres egen søgning. I hvert fald er mange af dem skrumpet gevaldigt de senere år.

På den anden side er det et faktum, at Yahoo har særdeles godt fat i dele af det traditionelle portalmarked – f.eks. med email, Flickr og andre services. Faktisk er de ledende på mange af disse områder. Ved helt at droppe at drive deres egen søgning kan de fokusere alle kræfterne der hvor de i forvejen er bedst og stærkest. Det kan godt gå hen og være en meget god strategi. Den er i hvert fald lidt mere fremadrettet og optimistisk end de strategier Yahoo ellers har fumlet rundt med i de seneste år.  

ASK.com takker – nu er de den 2. største søgemaskine i verden! 🙂
Hvis der for alvor er en søgemaskine, som har vundet – i hvert fald i brand-værdi, så er det ASK.com, som med et slag er blevet verdens 3. største søgemaskine. Indtil nu har de ligget på en svag 4. plads – og hvem regner 4. pladsen for meget. Nu er de med sammenlægningen af Yahoo og Bing search pludselig blevet nummer 3 – en bronzevinder. Tillykke med det.

Vil det nye Yahoo/Bing samarbejde blive en “Google Killer”?
Nej, det tror jeg ikke det vil blive. Google har stadig utrolig godt fat i søgemarkedet og nok også et lille forspring i teknologien. At lægge to teknologiselskaber – i dette tilfælde Microsoft og Yahoo, med hver deres arsenal af søgeteknologier, gør ikke automatisk det kombinerede resultat dobbelt så godt.

Udnyttes de kombinerede teknologiske muligheder optimalt kan det naturligvis være med til at gøre den samlede Bing-søgning så meget bedre, at Googles forspring på dette punkt forsvinder. Det er absolut meget muligt. Men ikke sikkert.

Og selvom de to søgninger så skulle ende med at være præcis lige gode (hvilket man så iøvrigt kan skændes om for evigt, hvordan man måler korrekt), så har Google stadig en så stærk forankring hos mange brugere, at de sandsynligvis kan holde fast i en dominerende rolle i lang tid. Men den kan sagtens blive reduceret. Og det mener jeg bestemt er meget sandsynligt.

Jeg tror ikke det er usandsynligt, at vi med det kombinerede Bing/Yahoo vil få en stærkere konkurrent til Google – alt i alt, og det vil betyde, at Google kommer til at afgive nogle af deres brugere til dem. Ikke dem alle. Og jeg tror også godt Google kan ende med i lang tid at have lidt mere end halvdelen, men jeg ville ikke blive overrasket hvis deres andel af søgemarkedet over de komende år kunne falde fra de nuværende ca. 65-70% til 50-60%. Og dette ville for os, annoncører og SEO’ere, bestemt være godt.

Hvad stiller Google op med det her?
Selvom Google officielt set ikke mener det her vil røre dem, så er jeg 100% sikker på, at de vil gøre alt hvad de kan for at spænde ben for aftalen. De er allerede begyndt at snakke lidt om, at de ikke mener dette her gavner konkurrencen på markedet og håber derved at kunne få konkurrencemyndighederne til at se negativt på det. Der er heller ingen tvivl om, at Google i den kommende tid bliver nødt til at skærpe deres profil i forhold til den nye konkurrent.

 

Det var så lidt af det, som jeg synes er værd at fremhæve lige nu. Men der kommer med garanti mange flere detaljer på bordet, vi skal forholde os til, i de kommende dage, uger og måneder. Det vil jeg vil tage op her efterhånden som det kommer ….

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen har stemt endnu - vær den første!)
Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 – både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Kommentarer

  1. Hej Mikkel

    Rigtig god opsummering af de væsentlige elementer fra Yahoo/Bing aftalen.

    /Grosen Friis

  2. Tak 🙂 … Der kommer som sagt nok en del mere kød på hele denne deal som tiden går.

    Mange ting kan man sige om denne branche – men kedelig er den sgu ikke 🙂

  3. Hov Du glemmer noget.
    Mæænnnn du er ikke den eneste.

    Der er ingen penge i søgninger i sig selv. I fremtiden kommer pengene til at ligge i
    1.) reklamer – her er Google rigtig stærk og Microsoft og Yahoo meget små
    2.) product search – Her er Yahoo (med deres ejerskab i Kelkoo) rigtig stærke.

    Alle har vist forstået hvorfor reklamer er mange penge værd! Google tjener ½ mil. $ / md. på reklamer alene)
    Men jeg ser at rigtig mange meningsdannere ikke rigtig har forstået product search.

    Lad mig forklare:
    I dag har vi et kæmpe bankvæsen, vi er alle faste kunder fordi vi har vores løn konto der. Men i fremtiden dør bankerne måske. Forklaring følger:
    Vi vil købe en lang række af vores produkter ved product search. Vi søger og finder det rette produkt til den rette pris. Google checkout, Kelkoo, eBay og Paypal vil garantere at leverandøren er OK og de vil håndtere creditcard transaktione og tage ½ – 2% af købesummen for dette.
    Ja du har gættet rigtigt. Det er gigantisk mange flere penge end reklamemarkedet.

    3.)
    I fremtiden, når vi nu alligevel køber produkterne igennem google checkout og paypal. Så kan vi jo lige så godt have vores lønkonto der. (Så den service kommer helt sikker også en dag) (men der er jo noget med bank loven i USA i øjeblikket er lidt i vejen for dette)

    4.)
    Når vi så køber hovedparten af alting igennem nogle få checkout’s i verden som også kender vores lønkonto og iøvrigt alle andre informationer om os og der hvor vi arbejder, vores venner, etc. Så vil de kunne sælge denne information som et rating index som fortæller hvor kredit værdige hver enkelt person er. Denne kredit rating sælges til banker og kredit selskaber som vil låne os penge. Google og PayPal vil formentlig også kunne tjene ½ – 1% af hovedstolen på at sælge dette rating index.

    Dette scenarie har stor indflydelse på prisen for Yahoo i dag. Og det er der mange som helt glemmer.
    Huske det nu!!

  4. > Hov Du glemmer noget.

    Nej, det gør jeg skam ikke. Det virker mere somom du har fastlåst dig selv på nogle fremtidsscenarier, som jeg ikke ser den store opbakning til. men dig om det.

    > Der er ingen penge i søgninger i sig selv.

    Der er heller ingen penge i ejendomme, biler eller fødevarer i sig selv – afsætningskanalen skal naturligvis også være på plads. Og således bliver ovenstående statement til noget vrøvl.

    Din forestilling om, at bankerne skulle dø til fordel for Google checkout og Pay Pal er godt nok en af de mest langt ude ideer jeg længe har hørt om LOL

    > Dette scenarie har stor indflydelse på prisen for Yahoo i dag.

    Det er vist dig der helt misforstår noget her. Microsoft har ikke givet en krone for Yahoo – de har lavet en samarbejdsaftale.

    Produktsøgemaskiner, som Kelkoo, har haft masser af år til at overtage søgemarkedet, men det er bare ikke sket. Jeg tror heller ikke det sker. Det er den gamle diskusion om vertiale kontra globale søgemaskiner. Jeg tror ikke på den vertikale tanke som en dominerende søgeløsning, og de sidste 10-12 års udvikling har givet mig ret.

    Så nej, jeg synes faktisk jeg er meget godt med her. At du så har nogle lidt spøjse forestillinjger om fremtiden har ikke den store indflydelse på denne handel.

  5. Jeg er meget enig i din analyse – Yahoo må være meget presset, siden de på denne måde “opgiver” deres søgeteknologi.

    Der er som sagt ingen der ved hvilke koncekvener det får fra Yahoo’s øvrige forretningsområder på sigt – men potentielt kan de tabe på dette, og Yahoo spiller derfor højt spil – i mine øjne.

    Nu kender jeg jo ikke baggrunden for aftalen og forløbet op til den, men man kunne da godt forestille sig, at lanceringen af Bing har presset Yahoo og måske været medvirkende til at de indgik denne aftale. Hvis det i forvejen gik skidt for Yahoo, så har tabet af markedsandele til Bing gjort rigtigt ondt.

  6. Aftane forhindrer på ingen at søgebrugerne fortsætter med at forlade Yahoo til fordel for Bing 🙂

  7. @ Thomas

    Dit fremtidsscenarie er heller ikke i mine øjne nærtstående endsige sandsynligt. Uden at være ekspert på det Japanske marked, så fik jeg fra et indslag fra Japan i DRs Horisont nærmere indtryk af at bankerne snart bliver nødt til at koble sig på telefonselskaberne, i takt med at vi (antageligt) kan betale mere og mere pr. mobiltelefon.

    I vid udstrækning kan min arbejdsgiver godt sætte pengene ind på min “konto” hos Sonofon, hvis jeg kan betale mine dagligvarer med mobilen når jeg forlader butikken.. Jeg har også set flere online-koncepter, hvor man betaler med sms i stedet for den (i mine øjne) lidt old skool model med at trække Dankortet op og taste en masse.

    Det var en lille afstikker fra tråden, men i sin essens lidt om at potentialet i “transaktioner” børe være uhyre meget sværere at udnytte for søgemaskine-selskaber end det er for mobilselskaberne – og selvsagt bankerne.

    Globalt set er det min påstand at der skal gå mindst to generationer, før en dansk lønudbetaling sker til en virksomhed uden for landet.. (hvis nogensinde overhovedet) – og det er omsonst at snakke om nutidig teknologi så langt ude i fremtiden.

    Det bliver slaget om annoncekroner/-dolladser i 2010’erne

  8. Thomas From (endnu en Thomas) skriver:

    > På den anden side er det et faktum, at Yahoo har særdeles godt fat i dele af det
    > traditionelle portalmarked – f.eks. med email, Flickr og andre services. Faktisk er de
    > ledende på mange af disse områder.

    Det vil jeg give dig helt ret i – som jeg ser det, er det eneste rigtige for yahoo at trimme virksomheden og forlade søgningerne – det er alligevel ikke der de er stærke. Men med flickr og del.icio.us (og sikkert en masse andet jeg ikke kender til) er deres eksistens stadig berettiget.

    Måske skulle de helt droppe yahoo brandet?

Skriv kommentar

*