Linkbuilding der virker – sådan gør vi
LINKBUILDING-ARTIKEL OPDATERET OKTOBER 2016
Linkbuilding er fortsat et meget vigtigt element i SEO. Det vigtigste enkeltstående element. Og mange af de gode råd jeg gennem tiden har givet om linkbuilding gælder stadig.
Faktisk er det endnu vigtigere nu, end nogensinde før, at følge de anbefalinger, jeg i mange år har givet om linkbuilding. For masser af den type links og linkbuilding-strategier, der har virket indtil for få år siden gør det bare ikke mere. Eller også virker de kun så kortvarigt, at det (for de fleste) slet ikke kan betale sig.
Men hvordan griber du så alt det her med linkbuilding an? Hvilke links er de vigtigste, hvordan får man fat i dem? Hvordan planlægger man en strategi der holder? De fleste synes det er lidt uoverskueligt og svært.
I dette indlæg vil jeg derfor fortælle lidt om, hvordan vi i mit SEO-bureau Waimea Digital arbejder med linkbuilding for vores kunder. Vi har udviklet og forfinet vores strategier og metoder over mange år – og de virker!
I Waimea Digital løser vi linkbuilding opgaver for store og små virksomheder. Vi kan også hjælpe dig. Både med analyser, strategier og eksekvering. Skriv til os på info@waimea.dk eller ring på 70 22 80 82 for en uforpligtende snak om dine behov.
Linkbuilding katalog
Udgangspunktet for arbejdet med linkbuilding for vores kunder er altid vores interne “katalog”. Det er en database over linkbuilding-metoder og -strategier, som vi har erfaring med og som vi ved virker.
Vi har gennem tiden testet langt de fleste af de linkbuilding-strategier og metoder der findes, men det er langt fra dem alle vi har valgt at medtage i vores interne linkbuilding katalog. Enten fordi de ikke virker så godt som nogle påstår, fordi de er alt for risikable eller dyre at arbejde med. Vores katalog består i dag af over 30 forskellige og effektive metoder til linkbuilding og kataloget vokser hele tiden.
Vi har samlet det hele i en stor database der i dag indeholder over 1.000 datablade og et interface der gør det muligt for os, at finde hurtigt frem til lige præcis den type links, som er bedst for vores kunder. .
Vi starter med at udvælge de 5, 10 eller flere linkbuilding metoder, som vi vil vurdere egner sig for den enkelte kunde. Det er sjældent, at alle de metoder vi har i vores interne linkbuilding-katalog er egnede for den enkelte kunde. Den færdige linkbuilding “råliste” tager vi så med ud til kunden. Her gennemgår vi listen og snakker om fordele og ulemper, omkostninger og effekt, arbejdsfordeling osv i forhold til de enkelte metoder.
Resultatet af dette indledende møde er en færdig liste over de linkbuilding metoder, som vi og kunden bliver enige om, der skal arbejdes med. Der sigtes mod at vi som minimum finder frem til 5 metoder – meget gerne flere.
Grunden til, at der skal vælges flere metoder er, at det er den absolut bedste måde, at sikre en så naturlig linkprofil som muligt. Og det er i dag, mere end nogensinde før, en helt afgørende faktor.
Mange folk falder i den fælde, at de bliver så glade for en enkelt linkbuilding metode, som har vist sig rigtig effektive for dem, at de satser alt på denne ene metode. Til at begynde med går det måske meget godt, men på sigt vil en ensidig linkbuilding-strategi uundgåeligt skabe en meget unaturlig linkprofil. Og det er meget, meget risikabelt!
Et andet problem mede denne strategi er, at du gør dig selv meget sårbar overfor ændringer hos Google. Måske beslutter Google pludselig en dag, at se bort fra lige præcis den form for links du har satset alt på – eller endnu værre, “straffer” dig for brugen af den. Og så mister du, fra den ene dag til den anden, alle de fede rankings du ellers havde opnået.
Så for at understrege det en gang til: Sats aldrig på en enkelt, eller meget få, metoder til linkbuilding!
Hvor meget skal der linkbuildes?
Som en meget vigtig del af arbejdet med linkbuilding foretager vi en række analyser – både af kundens eksisterende linkprofil, men i høj grad også af de mest prominente konkurrenters.
Målet med linkbuilding er altid, at gøre det en lille smule bedre, end dem der gør det bedst i dit marked. Ikke meget bedre, men lidt bedre.
Hvis du overdriver din linkbuilding for meget ender du med en, for markedet, helt unaturlig linkprofil. Hvis du gør for lidt, ja så opnår du bare ikke de resultater du ønsker. Det handler om at finde den rette balance og det er helt individuelt for hvert eneste marked og kunde.
In-house eller outsourced linkbuilding
Med udgangspunkt i det færdige kunde-specifikke linkbuilding katalog – listen over de linkbuilding strategier og metoder vi sammen er blevet enige om, der skal arbejdes med, kan vi så begynde at planlægge, hvordan arbejdet skal gribes an.
Nogle af de planlagte linkbuilding-aktiviteter vil som regel kunne klares bedst og billigst af virksomheden selv. Nogle aktiviteter er det bedre at vi tager os af – enten fordi de kræver en faglighed som kunden ikke har, eller fordi kunden bare ikke har tid og resurser til det, og nogle aktiviteter vil det være bedst at vi hjælper hinanden med.
Det er sjældent en god ide 100% at outsourse dine linkbuilding opgaver. Dels bliver det ofte for dyrt, for visse opgaver kan du klare ligeså godt selv, og meget billigere. Og dels mister du helt hands-on følelsen med, hvad der sker. Det er usundt og øger risikoen for, at det på et tidspunkt kører helt af sporet – eller bare lidt i den gale retning.
Omvendt er det (stort set) aldrig en god ide, at gøre det hele selv. Det er de færreste der har den, løbende opdaterede, faglige viden, der skal til at gennemføre alle de bedste linkbuilding-aktiviteter eller tiden til det som er bedst at gøre. En kombination er næsten altid det bedste. Spørgsmålet er mest hvordan fordelingen skal være.
I Waimea har vi en løsning vi kalder “Linkbuilding+“. Det er en meget populær linkbuilding-service, hvor vi hver måned udvælger de links der bør laves, men hvor det praktiske arbejde med at lave dem fordeles mellem kunden og os. På den måde får kunden typisk dobbelt så mange links for samme pris, som hvis vi skulle lave det hele.
Acquired Links eller Earned Links
Der er grundlæggende set to måder du kan skaffe links på – enten kan du gøre dig fortjent til dem (Earned Links), eller du kan gå ud og skaffe dem (Acquired Links).
Acquired Links inkluderer linkbuildingmetoder som katalogtilmeldinger, gæsteindlæg på blogs, links fra egne og partner sites, deltagelse i online debatter osv.
Earned Links inkluderer linkbuildingmetoder som konkurrencer, infographics, tools, nyheder, gratis ting osv. Kort sagt, indhold der naturligt skaber links fordi du gør dig fortjent til dem. Indhold folk linker til, fordi det er fedt.
De to metoder har hver især sine fordele og ulemper. Lad os se lidt nærmere på dem.
Fordelen ved Acquired Links er, at du i princippet kan få ligeså mange links som du gider. Der findes Acquired Links metoder, som kan generere 10-tusindvis af links, hver eneste dag. Der er i praksis ingen øvre grænser.
Problemet med Acquired Links er så bare, at det er forbandet svært – ja, næsten umuligt, at skabe en helt naturlig linkprofil med disse metoder. For de ER jo netop ikke naturlige. Og så er der meget større risiko for, at søgemaskinerne vil se nogle af disse links, eller den samlede linkprofil der kommer ud af det, som link-spam. Og så ved vi godt alle sammen hvad det kan betyde.
Ulempen ved Earned Links er, at der er langt sværere, at skalere ligeså meget som med Acquired Links metode. Det kræver en langt større grad af kreativitet og engagement. Til gengæld er der så mange andre fordele ved Earned Links metoder – ikke mindst, at du meget lettere får en naturlig linkprofil ud af det – for det ER jo naturlige links. Det betyder så også, at søgemaskinerne stort set aldrig vil opfatte Earned Links som link-spam, hvilket naturligvis giver en langt mere langsigtet og stabil linkbuilding.
Vores ubetingede anbefaling i dag er, at størstedelen af dine linkbuilding-aktiviteter skal ligge på Earned Links frem for Acquired Links.
Outreach Linkbuilding
Midt imellem Earned- og Acquired links ligger så Outreach Linkbuilding.
Med Outreach Linkbuilding kontakter vi de websites, der kunne have en naturlig interesse i at linke til vores kunder. Det kunne f.eks. være steder, hvor de allerede skriver om vores kunder, men hvor de har glemt at lave et aktivt link. Det kan også være steder, hvor de sammenligner services, som vores kunder tilbyder, men hvor de har glemt at medtage vores kunder.
Der er ofte rigtig mange links at hente med Outreach Linkbuilding. Og det er gode links! For Outreach Links er jo en form for naturlige links. Vi har så, ganske vist, skulle gøre noget lidt aktivt for, at få dem på, men det er naturligt at de er der. Det er derfor jeg betegner denne form for linkbuilding, som en metode, der ligger lidt midt imellem Earned- og Acquired Links.
Typisk har vi en succesrate på 20-25% med Outreach Linkbuilding og opnår ofte links med denne metode fra meget prominente websites.
Sociale links
Som du sikkert allerede ved, så handler linkbuilding i dag ikke bare om traditionelle links, men i høj grad også om sociale links og synlighed. Søgemaskinerne aflæser i stigende grad sociale signaler, som en indikator for, hvad der er “talk of town” – hvad det er som folk synes er mest interessant.
Det er let nok at oprette profiler på de førende, og i SEO-sammenhæng vigtigste, sociale netværk – Facebook, Google+, Twitter, LinkedIn, YouTube osv. Men det hjæper bare ikke spor, det har ingen effekt, blot at have en profil, eller en fancy Facebook page.
Det er aktiviteterne der og brugernes engagement, som tæller. Det er antallet af “venner”, likes, retweets og shares, som har den største betydning. Jo dybere engagementet er, jo stærkere signal sender du til søgemaskinerne.
Og så ville det jo være let nok for os at sige til kunderne, at de “bare” skal ansætte 2-3 mand på fuldtid, der kan sidde og være engagerede med deres målgruppe i de sociale medier. Men det ved vi godt er urealistisk for de fleste. En hvis grad af personligt engagement kan de fleste godt overkomme, og vi – eller andre, kan assistere med det. Men ofte er det, med de manuelle resurser der nu engang kan afsættes, bare ikke nok.
Vi har derfor igennem de seneste år udviklet en række rigtig gode metoder til systematisering og helt, eller delvist, automatisering af aktiviteterne i de sociale medier. Målet er, naturligvis, at disse metoder fører til et ægte engagement og en oprigtig kvalitet.
Man kan ikke fake sig til social accept, synlighed og engagement, men man kan godt gøre arbejdet langt mere effektivt ved at bruge de rette metoder og værktøjer.
Uanset hvordan – links skal der til!
Jeg håber at ovenstående har givet dig en bedre forståelse for, hvordan arbejdet med linkbuilding kan gribes an. Det er i hvert fald en fremgangsmåde, som vi har rigtig god erfaring med. Det virker og giver gode, langvarende resultater.
Men uanset om du lige bruger den samme måde at arbejde med linkbuilding på, som vi gør, så er det afgørende vigtigt at du gør noget struktureret ved det. For uden en tilstrækkelig mængde og kvalitet af links og social synlighed er dine chancer for at komme til at ranke godt på dine keywords meget, meget lille. Og det er de færreste virksomheder, der blot kan læne sig tilbage og leve af de links der kommer helt naturligt. For de fleste er det noget der skal arbejdes med.
Held og lykke med din linkbuilding – som altid er du meget velkommen til at spørge nedenfor, hvis du har konkrete spørgsmål, eller gribe fat i mig på mikkel@waimea.dk.
Læs også denne artikel om Earned Links og Acquired Links.
Emil Sørensen skriver
Hej Mikkel
Rigtigt fint indlæg. Jeg er 100% enig med dig i at man ikke skal satse på “for få” linkbuilding strategier, hvis store G en dag beslutter at nedrive den pågældende metode.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Det er ikke bare “vis” – Google justerer hele tiden på hvilke links de tillægger værdi og hvor meget 🙂
Emil skriver
Men de “nedriver” ikke en metoder hver dag, det kan vi godt blive enige om ikke 😉
Mikkel deMib Svendsen skriver
Nej, men det ændrer ikke på, at de strategier jeg beskriver ovenfor er de bedste 🙂
Emil skriver
Uden triviel 🙂
Kim Raufort skriver
Hejsa Mikkel,
Fint indlæg. Jeg er rigtig glad for, at du har fået gang i din blog igen 🙂
Jeg producerer i øjeblikket omkring 350 links om måneden for mine kunder. I forlængelse af dit indlæg kunne jeg blot have lyst til at tilføje, at det jo også er vigtigt, at man ikke laver linkbuilding én gang om måneden eller “hver mandag”,
Fordel dine links jævnt ud over alle dage, så man ikke får 30 links hver mandag, og 0 links resten af ugen. Det virker på sigt også unaturligt.
Emil Sørensen skriver
350 links? Det var ellers noget… Alle danske links?
Kim Raufort skriver
Hejsa Emil,
Ja, jeg arbejder godt nok fra Filippinerne, men har kun danske domæner, og bruger dansk VPN 🙂
Emil skriver
En hurtig hoved regning, siger mig at i skal have pænt mange domæner så 🙂
Mikkel deMib Svendsen skriver
Emil, husk det jeg skriver ovenfor – god linkbuilding handler ikke kun om hvor mange domæner DU har som du kan lave links fra. Den slags linkbuilding bør kun udgøre en meget lille del af din linkbuilding.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Ja, der var desværre ikke plads til at få alle detaljer omkring linkbuilding med i dette, ellers lange, indlæg 🙂
Men, det er nu faktisk meget naturligt at links kommer lidt i klumper. Faktisk kan det virke mere unaturligt, hvis de kommer alt for fast med 3 links hver dag. Klumper af links opstår jo netop naturligt de dage, hvor du publicerer ting, som rigtig mange synes er spændende at snakke om og linke til.
Det mest unaturlige er, at alle links kommer fra samme type sites – f.eks. fra blogs, at de alle er keyword-links, alle er uden NOFOLLOW osv. Også “dålige” links er en vigtig del af en naturlig linkprofil
Emil skriver
Haha jo tak Mikkel, det var nu fordi han skrev “men har kun danske domæner”.. Lød lidt som om at det var nogen han ejede 🙂
Kim Raufort skriver
Hejsa Mikkel,
Tak for dit svar, jeg sørger selvfølgelig for variation, det klarer min ustruktureret personlighed for mig.
Emil – 350 links om måneden har intet at gøre med hvor mange domæner jeg ejer, desuden kan det have en negativ effekt hvis alle dine “inhouse” domæner har samme ejer 🙂
Emil skriver
Helt rigtigt, det er bare et spørgsmål om at være kreativ nok 🙂
Michael Jensen skriver
Hej Mikkel,
Tak for en god artikel. Jeg kan godt se nuancen mellem earned og acquired – nu du siger det, sådan har jeg aldrig tænkt på det før. Jeg vil i gang med at se hvordan jeg selv kan få mange flere af de earned links. Tak for endnu en super artikel.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Tak – godt at du kan bruge det jeg skriver til noget 🙂
Kim Malmberg skriver
Hej Mikkel.
spændende artikel, som jeg kun kan være enig i. Den grundige analyse sammen med kunden syndes jeg også er så vigtig. Og mine kunder får en aha oplevelse , når de ser hvordan deres konkurenter arbejder.
Laust Kehlet skriver
Hej Mikkel
Super fed artikel… Bare lige en undren, jeg aldrig har kunnet få ud af hovedet, som en af branchens Grand Old Men måske kan forklare mig… Hvad er det egentligt som ligger i begrebet “naturlige” links? Ved godt den kører på Googles egen metafor om det “organiske”, men kan vi bruge disse metaforer til noget…
Mvh
Laust
Mikkel deMib Svendsen skriver
“Naturlige links” bruges som betegnelse for de links der ville opstå, hvis du ikke gjorde noget – altså helt naturligt
Laust Kehlet skriver
Hej Mikkel
Hmm men er pointen ikke netop, at man altid gør noget for at få links… Altså at det aldrig er noget der kommer af sig selv, men altid som et resultat af en række begivenheder, og som for linkbuilderen vel altid er forceret på den ene eller anden måde… Det er som jeg forstår det kernen i processen “building”, at uanset om det er earned eller acquired, så er det vel ikke naturligt?
Det skal på ingen måde skille os 🙂 Det er bare mig, der er ude i min evige kamp mod Googles (mis)brug af sproget, som jeg syntes vi skal være varsomme med at tage til os i SEO verdenen!
Mvh
Laust
Mikkel deMib Svendsen skriver
Nej, for det første behøver man ikke altid at gøre noget for at få links. Nogle af de websites jeg arbejder med – som f.eks. Min-Mave.dk, som får så absolut flest organiske besøg, laver vi slet ikke linkbuilding på. Det hele kommer af sig selv.
Men mange sites, ja, de har brug for at gøre lidt eller meget ved linkbuildingen. Men her er forskellen så bare, at du kan skubbe lidt til naturlige links med nogle metoder og det vil søgemaskinerne ikke have noget problem med. Andre vil skabe det de opfatter som unaturlige links – “uægte signaler” og det er dem de gerne vil se bort fra.
Tobias Grønlund skriver
Mikkel, flere indlæg som dem her tak 🙂
Mikkel deMib Svendsen skriver
Tak – det skal nok komme 🙂
Men husk også at bladre lidt i arkiverne – der ligger over 1.000 gamle indlæg og mange af dem er stadig super aktuelle
René Madsen skriver
Hej Mikkel
God gennemgang af de forskellige linkformer.
Det er ikke antallet af links, der får website til at ranke, men kvaliteten på de sider, der linkes fra i modsætning til tidligere, hvor mængden udgjorde en faktor.
De sociale medier er dog en undtagelse, her kan omfanget indikere stor interesse på tværs af brugerne og være indikator for at det pågældende website har stor relevans blandt brugerne.
Det er væsentligt at sikre en god linkprofil, uanset om man kan lide det eller ej, hvis man ikke ønsker at Google fravælger websitet på grund af de opfatter de indgående links som fabrikerede, eller disse links fremstår som spam i deres øjne.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Antallet af links har nu stadig en stor betydning, men du har ret i at kvaliteten – og ikke mindst diversiteten, af links har fået en større og større betydning (som regel).
Lars skriver
Hej Mikkel,
Tak for et godt indlæg. Hvad er det mest opdaterede litteratur på markedet om linkbuilding, som du kan anbefale?
Mikkel deMib Svendsen skriver
Denne blog 🙂
Casino O skriver
Super indlæg. Endelig en der har forstand på seo / Linbuilding og hvad det indebærer. Jeg vil helt sikkert bruge nogle af dine fifs;)
Mads skriver
Hej Mikkel. Tak for en god artikel. Er selv ret ny i SEO faget. Jeg her en hjemme side hvor jeg har en del sociale medier liggende, men hvor der ikke er noget aktivitet på endnu. Kan det skade siden hvid hvis man har et aktivt socialt på sin hjemme side hvor der ikke er noget aktivitet på??
Mikkel deMib Svendsen skriver
Nej, det kan jeg ikke lige se det skulle
Alexander R. B skriver
Hej Mikkel.
Rigtig fin artikel med mange gode ting.
Jeg har dog et spørgsmål som jeg håber du kan uddybbe.
Vi kender alle til amino.dk
Der har jeg som mange andre et signatur, hver eneste dag skriver jeg derinde. Dvs der kommer flere og flere links fra amino. Betyder det at de links der bliver tilknyttet min hjemmeside mindre værd eller bliver det set som spam jo længere tid der går?
Fortsat god dag.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Nej, det vil ikke blive opfattet som spam
Tim Janson skriver
Hej Mikkel
Faldt lige over dit indlæg på Amino.. Kan du afsløre i et andet indlæg hvordan du foretager en linkbuilding-strategi til nye kunder(altså sådan HELT præcist)? Eller er det forskelligt hver gang?
Mikkel deMib Svendsen skriver
Det er forskelligt fra kunde til kunde, men vi benytter ovenstående fremgangsmåde
Kathrine skriver
Hej Mikkel
Lige et spørgsmål til det at man skal skaffe relevante links…
Når man leverer hjemmesider og webdesigns, så kan man jo med fordel indsætte et link til sit eget site i bunden af denne hjemmeside. Men med hensyn til ens linkbuilding, skal jeg lige høre dig, om dette giver en negativ effekt? For man får vel væsentlig mange indgående links til ens hjemmeside, som hverken er relevante, eller af særlig høj værdi, fordi der ikke er omkringliggende tekst. Eller har mængden af disse links en positiv værdi, der opvejer det?
Hilsen Kathrine
Mikkel deMib Svendsen skriver
For det første synes jeg det er urimeligt at indsætte dit link på andres website uden at du i det mindst har lavet en klar aftale med dem om, at du har denne reklame placeret på deres site.
For det andet så nej, den type links er IKKE gode mere. Site-wide links er generelt ikke at anbefale længere. Det er ikke naturlige, og redaktionelt betingede links. Så i heldigste fald tæller de blot meget, meget lidt.
Kathrine skriver
Jeg er helt enig med dig i at det skal være med tilladelse til det. Men tusinde tak for dit svar (yderst brugbart) og ros til din blog herfra.
– Kathrine
Cher skriver
Hej Mikkel
Tak for god læsning. Jeg skal helt klart gennemlæse denne blog fra a til z, da du jo er specialist omkring SEO og link building etc. Prøver pt. at lave et link katalog og der er meget at arbejde med. Det meste kan jeg jo læse mig til på din blog…super og tak!
– Cher
Patrick skriver
Tak for en fin artikel, det er bare med at komme igang 🙂
Tom Lund skriver
tusind tak for spændende læsning. Det er så let at blive grebet af en type links, så artikler som den her minder lige en om vigtigheden af variation 🙂
Mvh Tom
Thomas Bak skriver
Tak for en masse gode inputs.. klart noget som man kan bruge som ny i denne verden 🙂
Det er vildt hvor meget betydning det har – ik lige noget man havde tænkt over før man begyndte!
Cecilie Madsen skriver
Som tekstforfatter med nyoprettet hjemmeside takker jeg for en god gennemgang.
Alexander skriver
Linkbuilding skal der til skriver du. Nogle gange bliver jeg dog overrasket hvor stor forskel der er på kvalitet af links. Eksempel. Hjemmeside a har over 10.000 indgående links. Hjemmeside b har kun 250 men har alle keywords på 1 plads som de begge konkurrere om.
Kan du fortælle mig og andre, hvad det er man skal kigge efter for at vide om linket er noget værd?
Hans skriver
Tak for nogle gode input til vores alle sammens kamp om at ligge i toppen af søge resultaterne.
Jeg har for længe siden benyttet mig af nogle af de service der automatisk skaffer siden links, og kan stærkt fraråde det. I det hele taget, så vil jeg anbefalde at du altid har 100% styr på hvor dine links havner, når du bruger seo tjenester af den ene eller anden art.
Et lille fif, jeg har haft stor glæde af er siden http://adset.org (artikel katalog) det er ikke så kendt, men det er nemt at få indgående links fra flere ip adresser. Jeg bruger det sammen med nogle af de andre link building metoder med gode resultater.
Mvh Hans
Anders Valour skriver
Hej
Nu ved jeg godt det er et par år efter udgivelsen af denne her artikel, men jeg fandt den interessant nok til lige at komme med en indvending.
Jeg arbejder ved en virksomhed, hvor jeg beskæftiger mig meget med PR i forhold til Linkbuilding. Men hvordan får jeg mest ud af min linkbuilding, hvis jeg gerne vil undgå hjemmesider som fx ikke er aktive længere?
Mvh Anders
Mikkel deMib Svendsen skriver
Det er jo bare at gå ind på siden og se om den stadig er aktiv 🙂
Simon skriver
Jeg blev lige gjort opmærksom på, at det indlæg var blevet opdateret (Så skulle jeg lige forbi igen). Selvom jeg har læst indlægget et par gange, så er det som om jeg bliver klogere for hver gang 🙂
Et super interessant indlæg, der altid opfriske hvilken vej jeg skal gå med mit linkbuilding arbejde. 🙂
Michael Lauritzen skriver
Som man siger its all about the link. Fin artikel tak.
Karsten Madsen skriver
Er der lavet undersøgelser på den konkrete effekt af social media omtale/links i forhold til SEO effekten? Jeg er ikke i tvivl om at det er det rigtige at gøre, men kunne godt savne noget mere konkret om dette, så kunderne også forstår det.