Julen er farlig – er du klar til den?

Seo julFlere og flere køber deres julegaver online og en meget stor del af kunderne starter deres jagt på gaverne i Google. Er du klar til det? Kan dine kunder finde dig, når de søger på de produkter, produkttyper og varemærker du sælger? Og er du sikker på, at dit website overlever julen i Google? Hvis ikke er det nu du skal i gang med optimeringen!

Væksten ligger på Nettet

Sidste år slog online julesalget nye rekorder. Endnu flere mennesker end nogensinde før valgte, at købe deres julegaver online. Dankortet blev brugt over 15% mere i 2011 på Nettet end året før – og det i en tid hvor detailhandlen nærmest er i recession.

Folk køber ikke mere end de plejer – der er bare mange flere, som vælger, at placere deres køb online. Væksten ligger på Nettet.

Et godt eksempel er min gamle far på over 70 år. Forrige år købte han de fleste gaver i off-line butikker. Han var nok stadig lidt nervøs ved at købe på Nettet. Men det gik jo godt, som det som regel gør, så sidste år købte han så godt som alle julegaverne online.

Du kender sikker selv masser af lignende historier. Jeg har også selv været en af dem, der ikke var helt tryg ved at købe mine julegaver på Nettet, selvom det er ved at være længe siden nu. Som mange andre, inklusiv min far, hader jeg julemylderet i de fysiske butikker op til jul. Der er for mange mennesker, for få parkeringspladser og alt for meget stress.

Hjemme foran computeren kan jeg slappe af, vælge mine julegaver i ro og mag og som regel få nogle meget bedre priser. Det er ikke svært at forstå, at flere og flere vælger den løsning.

Hvordan finder du dine julegaver online?

Men hvor er det så jeg vælger at købe mine julegaver? Jeg har selvfølgelig, som så mange andre, fundet mig nogle ynglings-butikker gennem tiden, som jeg køber mange af de ting jeg selv skal bruge i løbet af året. Når jeg skal bruge en ny dims, som jeg ved de har i en af mine favoritshops, går jeg som regel bare ind på deres website direkte og køber det.

Men når det kommer til julegavner, så er sagen en helt anden. Her har jeg ofte brug for at købe noget, som jeg ikke køber normalt. Derfor dur mange af de butikker jeg til dagligt bruger ikke. Og så er det, at jeg må ud i søgemaskinerne og lede efter nogle der kan sælge mig de produkter, de mærkevarer eller de produkttyper jeg leder efter.

Det er derfor, at det er endnu vigtigere for en webshop, at være godt optimeret op til jul end noget som helst andet tidspunkt. Juletiden er din bedste mulighed for at få fat i nye kunder, som ellers ikke er faste aftagere af de produkter du sælger – kunder der ikke i forvejen kender dig. Og den slags kunder starter deres jagt i Google, så det er der du skal være synlig, hvis du vil have fat i dem.

Julen er en farlig tid i Google

Og nu nærmer vi os så overskriften i dette nyhedsbrev. Jeg ved godt det kan lyde lidt som en lidt klam form for skræmmekampagne, at påstå julen skulle være så frygtelig farlig i Google, men det er det på ingen måde. Det er faktisk sandt! Det er der flere gode grunde til  

1) Væksten ligger på Nettet
Som jeg beskrev i første del af dette nyhedsbrev, så ligger væksten i høj grad på Nettet og i julen starter folk deres julegavesøgning i Google. Hvis dit website ikke er så synligt i Google i dag, så går du glip af væksten – og det er om ikke farligt, så i hvert fald noget forbandet skidt for forretningen.

Men selv hvis du faktisk har et godt optimeret website i dag og er rimelig synlig i Google på dine vigtigste keywords, så er der stadig en stærkt øget risiko for, at det kan gå galt i lige netop julen – det skyldes:

2) Nye konkurrenter kommer til
Da det er i julen, at en meget stor del af årets consumer salg ligger er der mange, som lancerer nye webshops netop op til jul. Og som en del af lanceringen giver de den tit en ordentlig skalle med markedsføringen – herunder også deres SEO. De dygtigste af dem vil score nogle gode toppositioner og måske skubbe dig lidt, eller meget, ned i Google.

Resultatet af dette er, naturligvis, at du taber synlighed i Google og dermed salg. Spørgsmålet er, om du er klar til denne konkurrence?

3) Eksisterende konkurrenter optrapper optimeringen
Det er ikke bare nye sites der kan rykke på konkurrenceforholdende i dit marked – også de eksisterende konkurrenter vil ofte optrappe deres markedsføringsaktiviteter op til jul. Måske sætter de ind med mere indhold og øget fokus på links og sociale omtaler. Og hvis du er rigtig uheldig æder de dine gode rankings i Google.

Resultatet kan i værste fald blive det samme som med nye konkurrenter – du mister synlighed i Google og går glip af de vigtige julesalg.

4) Google opdaterer i julen
Men den værste faktor i julen er nok, at Google ofte laver nogle ret omfattende opdateringer netop op til jul. Det har rigtig mange sites igennem tiden måtte erfare på den værst tænkelige måde. Pludselig var alle, eller de fleste, af de gode rankings de havde i Google forsvundet og de brændte inde med et kæmpe lager af juleudsalgsvarer. Det kan virkelig være en katastrofe. Jeg har hørt om flere, som har måtte dreje nøglen om i januar efter sådan en tur!

Spørgsmålet er, om du er klar til en opdatering fra Google? Vil dit website beholde dine gode rankings, hvis Google igen i år laver en større opdatering lige op til jul?

Nu vil du sikkert sige – jamen det kan jeg da ikke vide om mit site kan. Og det kan du måske have ret i. Det er heller ikke så let. Men det er ikke umuligt.

Lad mig sige det sådan: Der er ikke en eneste opdatering i Google i de sidste 10 år som virkelig har overrasket mig. Og der er næsten ingen af de kunder jeg har haft, som har lyttet på de råd jeg, og mit team, har givet dem – og fulgt dem, som er blevet ramt af disse opdateringer.

Er det så fordi vi er spåmænd eller har magiske kræfter? Nej, på ingen måde! Det er fordi vi meget nøje følger udviklingen på Google og har en ret klar ide om, hvor de hele tiden bevæger sig hen. På den måde kan vi i reglen forudse, hvad der vil ske næste gang – hvilken vej vinden blæser, så at sige, og forberede os og vores kunders websites på det.

Sådan sikrer du dig i julen i Google

Hvis du vil sikre dig mod de farer som lurer i julen i Google er det første og vigtigste skridt, at du får lavet en grundig SEO-analyse af dit website. Hvis du selv, eller dine medarbejdere, er i stand til det, så er det godt, men hvis ikke så kan du glæde dig over, at vi på deMib.com har sat et særligt godt tilbud op, her op til jul, som du kan benytte dig af.

Du kan se tilbuddet her.
www.demib.com/seo-analyse-tilbud.asp

En SEO-analyse er en omhyggelig gennemgang af dit website med en SEO-nørds briller på. I SEO-analysen gennemgås alle de aspekter af god optimering, som vi gennem mange års erfaring ved er vigtige.

Er du helt sikker på, at alting er 100% som de skal være på dit website i forhold til SEO i dag? Måske har du allerede optimeret det og synes resultaterne er gode. Men er de gode nok? Kan de modstå konkurrencen og Googles opdateringer i julen? Tør du tage chancen?

Med en SEO-analyse i hånden får du en drejebog til, hvad du skal gøre for at sikre dit website bedst muligt. Herefter skal arbejdet naturligvis laves. Men en stor del af det kan du og dit team sikkert sagtens klare og skulle der være nogle ting, som du gerne vil have lidt hjælp til, så klarer vi naturligvis også det for dig.

Vi tilbyder tre forskellige varianter af SEO-analysen – Sølv, Guld og Platin. Den største forskel er den tid der er afsat til at lave analysen og dokumentere resultaterne.

Vi har optimeret den midterste model – Guld-analysen, til det som vi erfaringsmæssigt ved passer til de fleste websites og webshops og så har vi banket prisen lidt ekstra ned. Så det er den absolut bedste deal du kan få.

Du kan se forskellen på de forskellige SEO-analyser her
– og bestille din SEO-analyse.

Men vent ikke for længe. Dels er tilbuddet tidsbegrænset og dels er det nu du skal handle, hvis du vil være sikker på at klare dig godt i Google over julen. Hvor længe vi lader det løbe afhænger af hvor mange der gør brug af det. Vi har begrænset kapacitet og går aldrig på kompromis med kvaliteten, så når vi ikke kan nå at håndtere flere kunder før jul siger vi stop.

Bestil din SEO-analyse nu!
– så du kan komme sikkert gennem julen …

God jul,
Mikkel deMib Svendsen

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (2 votes, average: 4,50 out of 5)
Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 - både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Comments

  1. Vigtigheden af korrekt optimering bør ikke undervurderes. I en tid hvor detailhandelen lider, og omsætningen mindskes måned for måned, er det naturligt at forbrugerne gør deres indkøb online. Tak for reminderen.

  2. Frederik skriver

    Spændende analyse!

    Har faktisk også noteret mig, at mange af vores konkurrenter er begyndt at ruste kraftigt op SEO-wise i denne måned.

    En SEO analyse er helt klart noget vi vil overveje, da vi ikke har råd til at miste potentielt julesalg!

  3. Christopher skriver

    Det må være et mareridt for en stor webshop at ryge ind i opdatering i julen 🙁 Og lykken for en lille eller mellemstor shop, som kunne få noget positivt ud af det.

    Er enig er flere andre i og med, at Google er som en teenager for tiden, man kan ikke finde du af hvad der kommer til at ske, og opdateringerne er modsat virkende. Håber lidt, at der snart kommer en ny opdatering 🙂

    Held og lykke med julesalget til alle 😉 Og dit julesalg af SEO analyser Demib 😛

  4. Fuldstændig enig. Google har jo været flittig med deres opdateringer i år så det ville ikke overraske mig hvis de lige sneg en ekstra mere ind inden året er omme. 🙂

    Søgeresultaterne har også med at blive spammet med falske webshops i juletiden. Kan huske hvordan de i slutningen af november sidste år fyldte utrolig meget. Endnu en grund til at være på vagt når man bevæger sig ud efter julegaverne. 😉

  5. Ja der er nok ingen tvivl om, at flere og flere mennesker vil undgå juleræset og købe gaverne online. Og hvem kan ikke forstå det? En SEO-analyse op til julemåneden er naturligvis en god ide, men SEO bør være en ongoing proces hele tiden hos enhver webshop.

Speak Your Mind

*