Indextools nedlægger white label solutions
I endnu et ihærdigt forsøg på at jage de resterende kunder væk fra IndexTools, som Yahoo ikke allerede har fået skubbet fra sig, fortsætter de nu med endnu et tiltag under parolen: “Fis af din idiot!”. Meget original måde at arbejde med sin forretning på, synes jeg 🙂
Denne gang har Yahoo så valgt at gå efter de gamle loyale IndexTools partnere endnu en gang. Man kan jo lige så godt starte der, hvor loyaliteten er størst. Tidligere kunne partnere tilbyde IndexTools i en white label løsning, under eget domæne, og med eget logo. Det stopper nu.
Og ikke alene stopper det nu – for at understrege retningen (går jeg ud fra) har de valgt subdomænet: ondemand.indextools.com … ondemand … Onde Mand – the “Evil Man”. Hmmm, det kan da næsten ikke være et tilfælde.
Flot Yahoo. Virkelig flot! Hvis I fortsætter på den måde er der en reel chance for, at I har fået afviklet jeres selskab meget snart – og så bliver I helt fri for at gå hen på det åndssvage kontor hver dag. Det bliver da helt afslappet, ik …
Tranberg skriver
Måske kan de oprindelige ejere om kort tid købe indextools tilbage, nu hvor indextools snart ikke har nogen markedsværdi tilbage 😛
Man har vel lov at håbe 🙂
Ved du om der er noget nyt ang. evt. gratis-version eller bare det at kunne oprette en konto direkte hos dem?
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jeg aner ikke hvornår folk igen kan signe op til IndexTools. Det er underligt – men det er jo så IndexTools valg – eller rettere sagt, Yahoos valg 🙂
Mathias skriver
fandme godt nok irriterende man ikke kan lave en konto ved dem.. Kunne ikke tro på hvad jeg læste da jeg fik mail fra deres salgsafdeling. der er ikke meget salg over det da hehe
sebastian skriver
Hmm… vi er Indextools partnere, og kan stadig lave whitelable aftaler til vores kunder??
Mikkel deMib Svendsen skriver
Det er den besked de har sendt ud til partnere, Sebastian. Whitelabel aftaler er ikke noget man laver til sine kunder – det er en aftale partnere har kunne have. Det lyder somom du blander noget sammen 🙂
sebastian skriver
Dét er muligt 🙂
Jeg tænker på, at vi stadig har mulighed for at tilbyde vores kunder Indextools tracking på deres website, med os som afsender (vores identitet/logo på klienten).
Mikkel deMib Svendsen skriver
Dette er hvad IndexTools skriver:
“We have noticed that you have utilized the custom domain functionality of IndexTools as a Co-Branded Partner and therefore would like to inform you that going forwards this option will be discontinued …”
Mikkel skriver
Hej Mikkel,
Fortsætter DeMib som partner på Indextools?
Hilsen Mikkel Andersen
Mikkel deMib Svendsen skriver
Det er nok op til IndexTools og hvilke underlige regler de indfører. Men jeg synes ikke der er meget der tyder på, at det vil være særlig attraktivt at være partner med IndexTools fremover, og så gider jeg ikke.
Men snak med Jens Ole, han er mere up-to-date med hvad vi lige gør i deMib.com 🙂
Michael Rasmussen skriver
If you don’t mind me asking…
Hvilket web stats system skal man kigge efter i dag?
Selv om jeg godt kan lide Google Analytics, så er der sider det ikke egner sig til – ud fra at Google ikke behøver vide alt om ens side…
SaaS, gratis, open source eller på licens – hvad er det/de bedste?
Søren Sprogø skriver
Den “Onde Mand” har nu været til stede i lang tid. 🙂
Det var noget af det første jeg lagde mærke til, da jeg for omkring 1 år siden først fik fornøjelsen af at arbejde intensivt med IndexTools.