Du har ikke brug for flere besøgende!

Think smartDu har ikke brug for flere besøgende til dit website – du har brug for, at der er flere af de besøgende du allerede får, der handler som ønsket.

Du har brug for flere konvertreringer, flere leads, mere salg og større profit – ikke for flere besøgende!

Og hvordan kan jeg så, så hårdnakket fremture med denne påstand? Læs mere her …

Regnestykket er enkelt

Antal besøgende X Konverterinsrate = Værdi

Jo flere besøgende du får, og jo flere af dem der handler som ønste, jo større værdi skaber du. Jeg ved godt, at man sagtens kan lave regnestykket meget mere detaljeret, medregne opsalg, gensalg og livstidsværdi. Men i bund og grund handler regnestykket om det samme – besøgende og konverteringer.’

Hvis du f.eks. får 100 besøgende og 2% af dem handler for 100 kroner, så giver det en omsætning på 100 x 2% x 100 kr. = 200 kr.

Hvis du så ønsker at skabe mere værdi kan du enten øge mængden af besøgende, konverteringsraten eller det som der handles (og genhandles osv.) for.

Hvor får du mest for pengene?

Når du skal vurdere, hvordan du bedst øger din omsætning og profit bør du blandt andet se på, hvor stor effekt forskellige indsatser forventes at have – og hvor mange resurser det koster, at implementere dem.

Og det er her grundlaget for min overskrift har sit udspring …

For faktum er, at langt de fleste websites har en katastrofal lav konverteringsrate. Mange webshops ligger helt nede omkring 1-2% og selv dem der kan bryste sig af 4-6% bør i princippet skamme sig. Det er absurd lave konverteringer!

Og faktum er også, at det kan der gøres noget ved. Ved at arbejde målrettet med konverteringsoptimering kan du ofte øge dine konverteringsrater på 1, 2 og 3 gange – over tid. Det vil sige 100-300% forbedring. Det er slet ikke usædvanligt – særligt hvis dit udgangspunkt er en konverteringsrate under 3%.

Hvad har du gjort for systematisk og fokuseret at optimere konverteringerne på dit website? Hvis ikke du har gjort noget, eller kun meget lidt, kan jeg næsten garantere dig for, at dine konverteringer kan øges rigtig meget.

Meget ofte vil det være langt billigere, at øge din konverteringsrate med f.eks. 100% end det er at øge antallet af besøgende med 100% – og resultatet på bundlinien er det samme. På kort sigt. På lang sigt, er det faktisk langt mere attraktivt, at starte med at investere i konverteringsoptimering for værdien af dette vil slå positivt igennem på alle fremtidige trafikkilder.

Som en del af arbejdet med at øge dine konverteringsrater bør du naturligvis også forsøge, at få folk til at købe for mere hver gang de handler. Begge faktorer vil bidrage til en højere værdi pr. besøg.

Højere værdi pr. besøg styrker din konkurrenceevne!

Hvis du gennem arbejdet med konverteringsoptimering kan opnå en samlet konverteringsrate (andel der handler og beløbet de handler for) der er højere end dine konkurrenters så vil det styrke din konkurrenceevne.

For med en bedre konverteringsrate får du mere ud af hver eneste markedsføringskrone end konkurrenterne gør. Det betyder helt konkret, at du har råd til at byde højere op i Google AdWords og afsætte flere resurser til organisk optimering – for du tjener jo bedre på resultaterne af det end konkurrenterne.

Flere besøgende er også vigtigt

Naturligvis er det også rigtig godt, at få flere relevante besøgende til dit website. Min vigtigste pointe med dette indlæg er blot at huske dig på, at der er flere faktorer end bare trafik, som er afgørende for hvor meget du tjener. Og, at det meget ofte bedre kan betale sig, at starte med at optimere konverteringsraten og herefter trafikken.

I alle fald synes jeg det er rigtig dumt bare at fortsætte med at skrue op for dit markedsføringsbudget i kampen for at øge din vækst og markedsandel. Du bør også prioritere, at få arbejdet de to konverteringsfaktorer.

Taler jeg imod egen interesse?

Det kan godt være, at du undrer dig lidt over dette indlæg. Jeg lever jo primært af, at hjælpe virksomheder med at forbedre deres markedsføring i søgemaskiner og sociale medier. Så vil et indlæg som dette ikke i virkeligheden jage kunderne ud af min butik?

Nej, det mener jeg bestemt ikke.

For det første har jeg altid haft for vane at fortælle sandheden om virkeligheden – og den er i denne sammenhæng, at konverteringsoptimering er forbandet vigtigt og underprioriteret af alt for mange.

For det andet, så hjælper jeg faktisk også kunderne med noget konverteringsoptimering i dag. Der er naturligvis konverteringseksperter som kan meget mere end jeg kan på det her område, men jeg kan dog trods alt efterhånden en del. Min fokus er særligt på de konverteringsfdaktorer, som også har en positiv indflydelse på SEO.

Som du sikkert allerede ved er brugernes brug af dit website – det jeg plejer samlet set at kalde “engagement data”, et sæt af data som Google i stigende grad bruger til vurdering af websites. Det er derfor blevet en naturlig del af min opgave som SEO-rådgiver, også at hjælpe mine kunder med optimeringen af disse faktorer.

Udover de ting jeg selv kan hjælpe mine kunder med har jeg også et samarbejde med et par af verdens dygtigste eksperter i konverteringsoptimering, som kan trækkes ind i arbejdet når og hvis det ønskes.

Mit mål med den rådgivning jeg yder til mine kunder er, i sidste ende, at hjælpe dem med at opfylde deres mål – større reach, flere leads mere salg eller hvad det nu end måtte være. SEO og trafikken herfra er blot et middel på vejen dertil. At se det isoleret – løsrevet fra konverteringsoptimering, ville være helt forkert.

 

Held og lykke med arbejdet – del gerne dine erfaringer nedenfor … 🙂

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (1 votes, average: 5,00 out of 5)
Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 - både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Kommentarer

  1. Olivar skriver

    Fin artikel 🙂 Men er hel enig, ofte fokuserer man for meget på trafikken, fremfor konverteringraten.

  2. Jacob skriver

    Kunne simpelthen ikke være mere enig! Basalt set handler det om at måle på det rigtige. Antal besøgende, linkes, venner etc er blot vejen til målet som må være at engagere eller sælge mere.

  3. Henrik skriver

    Fin artikel og fine pointer.
    Men hvordan griber man det an, og hvad koster det? som købmanden siger!
    Er der noget litteratur on/offline, eller er det nødvendigt at hyre en programmør?
    Personligt kan jeg godt lide at orientere mig inden jeg ringer til nogen der koster penge.
    Så er det også nemmere at stille de rigtige spørgsmål og dermed få det man ønsker.

    Mvh

    Henrik

    PS: Tak for bogen. Så er der godnatlæsning til resten af 2014…

  4. Hvis du starter med at nærlæse bogen, så er du i hvert fald godt på vej til at blive en meget bedre SEO-indkøber. Men det er jo en lidt større opgave.

    Jeg forstår godt dit behov for at være forberedt. Det er også godt, men mange vælger nok bare at gribe fat i SEO-ekspert som de har tillid til. Mange af os er jo faktisk nogenlunde ligetil at snakke med 🙂

Speak Your Mind

*