IFPI og musikbranchen har stadig ikke fattet Nettet

I sidste uges udgave af Comon “truer” pladeselskabernes organisation IFPI med at de vil arbejde for, at få indført regler i Danmark i stil med dem vi har set i bl.a. Frankrig, hvor folk kan få lukket for adgangen til Nettet, hvis de beskyldes for at være fildelere.

Heldigvis har den nuværende danske regering meget klart afvist en sådan ide. Men IFPI giver øjensynligt ikke op. De mener tilsyneladende ikke, at der findes straffe som er for hårde, når det handler om at stoppe påståede fildelere.

At IFPI ikke kan forstå, at der naturligvis må være sammenhæng mellem en eventuel forbyrdelse og den straf der gives er underligt. At de de ikke kan acceptere, at folk altså er uskyldige indtil det modsatte er bevist – og ikke bare kan straffes på indicier, er ufatteligt. Og at de kæmper så indædt for, at loven skal fortolkes så stramt som muligt, og at alle overtrædelser skal stræffes benhårdt, vil med garanti ramme hele branchen i nakken som en boomerang.

For hvad sker der når f.eks. Beskæftigelsesministeren kommer næste gang og kræver at musikere til fulde overholde dagpengelovens regler – og altså ikke, som pladeselskaberne ellers har nydt godt af gennem mange år, fortsat kan bruge systemet som en slags skjult “kunststøtte”? IFPI kan ikke forlange, at Dagpengeloven fortolkes “blødt” mens Ophavsretsloven skal fortolkes Stalinistisk hårdt.

Og hvad med den dopingkontrol i musikbranchen, som Kulturministeren har været ude og argumentere for? Pladeselskaberne kan da ikke acceptere, at deres kunstnere frembringer værker under indflydelse af ulovlige stoffer. Alle love skal jo holdes – til punkt og prikke.

IFPI mener, at folk der 3 gange er blevet mistænkt for fildeling skal have lukket deres internetforbindelse. Ville det så ikke også være meget rimeligt, at musikere der tre gange tages i at ryge en joint fratages retten til at gå i studiet eller optræde på en livescene? (Der bliver nok ikke andre end Keld og Hilda tilbage så, men loven skal jo holdes, ik?)

Nu er der så bare lige det med folks internetforbindelser, at vi i samfundet i stignde grad tager for givet, at folk kan komme på Nettet. Derfor nedlægges mange gammeldags og manuelle procedure i forbindelse med borgernes tilgang til det offentlige til fordel for mere effektive online services. Og det er jo godt. Men, hvis man kan fradømme folk retten til at gå på Nettet, så bliver samfundet nødt til at opretholde paralelle manuelle systemer – ellers kan disse borgere jo ikke rette deres selvangivelse, booke tid til syn af deres bil eller hvad der nu ellers flyttes til Nettet i disse tider.

Det svarer lidt til de lande der hugger hænderne af for at stjæle. Det er klart at det bliver ulige meget sværere at være lommetyc efter man har fået kappet hænderne, men de fleste af os vil nok mene, at det er en lige hård nok straf. Udover at det er bastialsk. Hænderne bruges jo til mange andre ting end at stjæle med – og det samme kan siges om en Internetforbindelse.

Nogle vil så sige, at det jo kun er folks egen internetforbindelse der lukkes – de kan jo altid komme på Nettet på en netcafe, på jobbet eller via en hotspot. Men hvis de kan det, giver det jo slet ingen mening at fradømme dem retten til en Internetforbindelse – for så kan de jo bare fortsætte de påståede ulovligheder på en af de andre opkoblinger. Hvis der skal være logik i systemet, skal folk fratages al ret til at gå på Nettet.

IFPI kommer i artiklen også med en underlig udtalelse om, at det der “problem” med, at man ikke nødvendigvis kan identificere en person bagved en IP, nok snart bliver løst. IFPI burde vide, eller have nogle rådgivere der gør, at “problemet” ikke sådan lige lader sig løse rent teknisk. I hvert fald ikke uden, at der vedtages en lov om, at IFPI kan få sådan en slags “back door” adgang til alles computere. Og det håber jeg bestemt aldrig sker! (Det tvivler jeg nu også på …)

Jeg synes IFPI igen er i gang med en meget dårlig og farlig strategi.

Problemet er, at branchen økonomisk set er skrumpet ind fra slut 80’ernes højtid til kun godt og vel 600 millioner årligt – et fald på over 1 milliard. Til sammenligning omsatte SuperBrugsen i 2006 over 15 milliarder! Selv spilleindustrien har overhaldet musikbranchen. Og de konkurerer i høj grad om de samme “underholdnings-budgetter” hos folk. Musikbranchen har desperat brug for vækst.

Men de skaber ikke vækst ved en strategi, der bl.a. består af:

  • En meget agressiv jagt på fildelere – i en sådan grad at der stiles berettiget etisk og juridisk spørgsmål ved fremgangsmåderne
     
  • En meget restriktiv kopibeskyttelse – en beskyttelse der er så restriktiv, at alle de lovlydige kunder der betaler for varen (en musikfil) reelt får en meget ringere vare end dem der “stjæler” den (download swom f.eks. ren MP3).
     
  • En helt forkert og forkvaklet tilgang til markedet – prisen på musik er for høj og der gives ALT for lille provision, til dem på nettet (portaler, affiliates, søgemaskiner etc) der kan generere den nødvendige volumen i salget. Musik er ganske enkelt ikke konkurrencedygtigt på nettet i dag. Der er flere penge i at sælge ringetoner til en krone – end fed musik fra spændende kunstnere.

Den agressive jagt på fildelere er let nok at gøre op med. Det er bare at lade være. Værdien af at få de få straffet er alt for lille i forhold til den kæmpe negative effekt det giver på målgruppen, at se IFPI og musikbranchen som nogle gråde slipsedrenge (uanset, at musikbranchen faktisk ikke tjener en krone – netto når advokaterne er betalt, på disse sager!). Det handler blot om at lytte mere til brandingeksperter frem for jurister.

Den restriktive kopibeskytelse er også så småt, efter mange år, langsomt på vej væk. Det er godt. Dem der vælger at betale for varen skal ikke have et dårligere produkt end dem der stjæler det, eller et produkt der er mere besværligt at bruge, mindre feleksibel osv. – nej, det skal være bedre! Der er stadig et stykke vej igen på dette område …

Den forfejlede tilgang til markedet er nok det der bliver sværest for IFPI at gøre op med Jeg tror at prisen på musik dels skal meget ned, og så skal den differantieres meget mere. Det skal være muligt at gå på internettets svar på TP-musik, og købe f.eks. 10 CD’er med klassisk musik for 50 eller 100 kroner – som det ofte er muligt i lige netop TP musiks fysiske forretninger. Men på CD, naturligvis. Det er helt ulogisk, at prisen holdes kunstigt oppe på nettet på alle værker – uanset hvad de iøvrigt sælges for, i et langt bedre format (CD) off line.

Jeg tror de fleste sange skal ned og koste maksimalt 2-3 kroner. Hvis man kommer ned i en tilstrækkelig lav pris, tror jeg der vil ske et kæmpe skift fra folk der ikke betaler i dag, til folk der vil betale fremover. Dels vil en meget lav pris generelt blive opfattet positivt – det giver noget goodwill, dels vil færre løbe den risiko det er at downloade sangene ulovligt og endelig vil det ikke kunne betale sig at spare de 2-3 kroner når det i praksis vil være forbundet med en bedre service at købe nummeret direkte fra et godt musik-site.

Og for at gøre det hele værre (set med de mest konservative musikbranche-øjne) så skal de også til at dele en meget større del af kagen ud til de partnere på nettet, der skal sælge disse musiknumre. Jeg vil skyde på, at de skal afsætte 30-50% til markedsføringsomkostninger. Men gør de det vil de også opnå en markant større volumen – for så vil det pludseligt blive attraktivt for de mest effektive reklamepartnere i markedet (søgemaskiner, super affiliates og store portaler) at pushe musiksalget mere hårdt. Og det er afgørende nødvendigt, hvis man som branche vil rykke på Nettet!

Det er svært for musikbranchen og IFPI at forstå, at prisen skal så langt ned. De er nu engang meget konservative og gammeldags i deres tankegang. Reelt set snakker vi vel om, at de skal acceptere 1/5-del til 1/10-del pr. solgt nummer af det de får i dag. Til gengæld er jeg overbevist om, at den samlede volumen vil stige med en faktor 10, 20 eller 50, når musik bliver et impulskøb på linie med et tyggegummi eller en ringetone. Jeg tror den dynamiske effekt er enorm.

Og med det større salg skabes der en masse andre værdier – flere vil være villige til at købe merchandise, gå til koncerter og på andre måder bruge penge på de kunstnere de kan lide. Jo mere de køber og hører, jo mere vil de kunne lide. Adgang til mere musik skaber mere lyst til mere musik. Alt dette kan der tjenes på, og IFPI-selskaberne kan få en del af denne kage, hvis de tænker lidt kreativt.

Det afgørende er ikke hvordan musikerne og musikbranchen tjener penge på musikværkerne – det afgørende, for musikbranchen, er at de kommer til at tjene noget mere, end de gør nu. De har alvorligt brug for vækst!

Og vækst er jeg overbevist om, at de sagtens kunne skabe igen, hvis de blot gad at fokusere mere på netop vækst – frem for jagt på fildelere, kryptering og en misforståelse af markedet. Før eller siden skal det nok komme – om ikke fra de “gamle” etablerede selskaber, så fra helt nye, som ser en mulighed i den gamle del af branchens udprægede sløvsind. Who knows, måske jeg en dag ender med at kaste mig ud i noget i den retning … men kun, hvis ambitionerne er monster store! 🙂

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen har stemt endnu - vær den første!)
Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 - både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Kommentarer

  1. Jeg er enig i dine betragtninger omkring formater. Det er ganske enkelt ikke attraktivt at betale for en download, når man får et format, som ikke kan flyttes til andre afspillere, andre PCere i husstanden osv., uden at man skal kopiere licenser og kanel over – hvis det overhovedet kan lade sig gøre.

    Jeg vil meget gerne betale for musikken, hvis bare jeg kan få den som en helt enkel MP3-fil. Jeg købte engang et nummer med det fremragende orkester Powersolo, og her var der ingen kopibeskyttelse – det var så god en oplevelse at dette band siden har haft uendelig goodwill hos mig. Og jeg har da aldrig siden overvejet at downolade et Powersolo-nummer uden at betale for det!

  2. Billigere musik, skaber mindre piratkopiring samt større omsætning.

    Jeg er glad for vi har en fornuftigt regering, fordi hvis de ville gå med til sådan nogle direkte vanvittige forslag så fandt jeg sgu et andet sted at bo.

  3. Lars, du har en god pointe.
    Jeg orker dårligt at købe downloads, når jeg først skal overveje, om de virker i min mp3-afspiller, kan flyttes væk fra min computer, når den engang skal skiftes og er besværlige at flytte over på cd, hvis jeg ønsker det.

    Et er at priserne på downloads stadig er høje, andet er, at produktet er så markant ringere end cd’er.

    Indtil der ændres på det, vil jeg nok primært forblive en dinosaur, der køber min musik i skiveform.

  4. Ja, CD’en er på mange måder et overlegent produkt i forhold til MP3. Udover at kvaliteten er langt bedre, så giver det også retten til at lave en MP3 kopi selv, til din egen MP3 player, computer eller hvor du nu vil afspille den – helt lovligt. Og hvis formaterne en dag skifter, kan du tage en ny kopi til dig selv i det nye format fra din CD.

    Og alligevel mener branchen at vi i mange tilfælde skal betale mere for et klart ringere rent elektronisk produkt? Et produkt der ovenikøbet er langt billigere at levere end CD’er. Nej det hænger altså ikke sammen.

    Branchen bør VIRKELIG tage sig sammen!

  5. Når så man endelig køber de her “mp3” filer eller hvad de nu kalder det bliver man sku også taget i røven.

    Jeg burde måske overveje at droppe Itunes og blive software pirat? Det lyder til det er nemmere i længden?

  6. Ja, der er ingen tvivl om, at du ved at benytte dig af ulovlige downloads eller fildeling dels får meget lettere adgang til musikken (eller film), du får det i et bedre format, og generelt vil du opleve en bedre service. problemet er jo så “bare” at det er ulovligt.

    Jeg tror gerne at mange flere ville betale for musikken, hvis bare vi som kunder oplevede at vi blev behandlet nogenlunde rimeligt. Det sker ikke i dag!

  7. Det var godt nok et langt, og godt skrevet indlæg om en branche, der trænger til at få fingeren ud af røven.

    De er simpelthen så forhippede på at undgå pirateri, at de helt overser potentialet i dem, der ikke piratkopierer.

    Jeg kan da godt sætte mig ind i, at musikbranchen ikke bryder sig om, at man med en “ren MP3”, uden videre, kan sende den til en ven. Som det pointeres i artiklen her, så er der andet end lige musikfilen man kan fokusere på. Hvad med at musikbranchen brugte den information om hvad for noget musik folk hørte, til at udbrede deres kendskab til lignende musik og derved skabe et merslag, en service du kun får når du betaler (Jeg fandt rigtig mange gode numre, også fra mindre kendte kunstnere, på pandora.com, indtil RIAA tvang dem til at lukke den for alt andet end USA).

    Jeg vil skyde på at musikbranchen trænger til at tænke i helheder, i stedet for at fokusere så meget på pirateriet.

    Herfra bliver der i hvert fald krydset fingre for, at en mand indenfor branchen, kommer forbi og får øjnene op for en anden måde at bruge internettet på. En måde, der er mere givtig for alle os, der elsker musik.

  8. Jesper Bay, IFPI Danmark skriver:

    Kære Mikkel,

    Dit lange blogindlæg rummer mange pointer, som jeg tror, de fleste kan være enige i. Også i pladebranchen. Det ved du, for det skrev jeg allerede til dig, inden du publicerede dit indlæg, efter at du havde sendt mig en mail med nogenlunde samme indhold. Og for ikke så længe siden mødtes du og jeg hos IFPI, hvor vi brugte et par timer på at snakke om disse ting i en – synes jeg – ganske positiv tone. Men åbenbart er du ikke interesseret i at flytte diskussionen. Du virker mere interesseret i at fastholde branchen på nogle synspunkter, som den muligvis havde for fem eller – snarere – ti år siden. Men som du udmærket ved ikke er de fremherskende i dag, og som heller ikke fremgik af den artikel, du refererer til fra ComOn.

    Og lad mig så gentage for dig – og de øvrige bloggere på din side – hvad der er pladebranchens faktiske holdning til disse ting:

    Vi synes, de franske og engelske forslag om et samarbejde med ISP’erne om at begrænse den ulovlige fildeling, er interessante at diskutere grundigt igennem. Det synes man også i en lang række andre lande, hvor modellerne debatteres i disse måneder.

    Igennem 10 år har internetudbyderne her og i resten af verden tjent milliarder på at sælge brugerne stadigt hurtigere internetforbindelser, vel vidende at disse forbindelser i vid udstrækning blev brugt til ulovlig deling af musik, film, spil, software osv. Vi synes, det er på høje tid, at ISP’erne påtager sig et medansvar for at få ryddet op i disse ting. Ikke bare for vores og de øvrige rettighedshaveres skyld, som forsøger at leve af det, de laver. Men også af hensyn til alle de brugere, der IKKE deltager i ulovlighederne, men hvis internetforbindelser bliver stadigt ringere pga. den voldsomme belastning, som pirateriet skaber på nettet. Vi har jo også allerede set ISP’ere, der af sig selv er begyndt på at filtrere trafikken for at øge hastigheden på deres net. En filtrering der vel at mærke foregår helt uden debat eller offentlig kontrol.

    Om det lige præcis er “3-strikes-and-you-are-out” modellen, og hvad sanktionen evt. skal være for brugere, der trods flere advarsler alligevel fortsætter med deres ulovligheder, har vi ikke nogen fastlåst mening om. Vi ønsker ikke hårdere sanktioner, end nødvendigt, og vi kender godt nettets centrale betydning i moderne menneskers liv. Tro det eller lad være: Også ansatte i musikbranchen har kontakt med det offentlige.

    I kulturministerielt regi deltager IFPI sammen med andre rettighedshavere, ISP’ere, repræsentanter fra Forbrugerrådet m.fl. i en møderække om disse spørgsmål. Vi går konstruktivt ind i dialogen med alle de berørte parter. Og vi tror på, at et frivilligt samarbejde er bedre end lovgivning på dette område, som er i konstant forandring. Men selvfølgelig IKKE et samarbejde, der baserer sig på, at vi eller udbyderne skal agere dommere. Ligeså lidt som vi gør det i dag. Alle erstatningskrav, som AntiPiratGruppen fremsætter, har været omkring en domstol først, hvor det er blevet sandsynliggjort, at der er foregået noget ulovligt. Sådan skal det selvfølgelig også være fremover. Og vi har aldrig sagt andet.

    Pladeselskaberne har igennem de sidste fem år fulgt en tre-benet strategi i forhold til det digitale område:

    For det første gør vi, hvad vi kan, for at bane vejen for nye forretningsmodeller på nettet. Det er fx TDC’s “Play” et godt eksempel på. Jeg tror, alle er enige om, at “Play” sagtens kan blive endnu bedre. Men det er dog en begyndelse. Og det er første gang i verden, at det er lykkedes pladeselskaber, sangskrivere og en stor ISP at blive enige om et tilbud af denne karakter, som oven i købet ser ud til at blive en succes blandt brugerne.

    For det andet bruger vi mange kræfter på at oplyse brugerne om, hvordan lovgivningen er på området.

    Og for det tredje – og det er så det, man hører mest om i medierne – har vi sammen med kunstnerne og andre beslægtede brancher (fx filmfolkene) prøvet at gøre noget ved pirateriet. Det er det arbejde, der i Danmark varetages af AntiPiratGruppen. Synspunktet har bl.a. været, at hvis det ikke havde nogle konsekvenser at overtræde loven, ville den næppe blive overholdt. Og det ville gøre det meget sværere at etablere et lovligt marked. De tre ben hænger således sammen, for det ene virker ikke uden det andet.

    Man kan naturligvis sagtens mene, at strategien har været forkert. Eller at vi har prioriteret forkert. Vi både lytter og forholder os til kritikken. Og hvis man har fulgt udviklingen, vil man vide, at der løbende er blevet justeret på måden, vi gør tingene på, og at vi i dag ligger langt tættere på en række af de synspunkter, du giver udtryk for, end du gerne vil have dine læsere til at tro.

    Jeg har med interesse læst dine – og andre af bidragydernes – meninger om prissætningen af den digitale musik (et forhold, som pladebranchen kun har begrænset indflydelse på – det er jo ikke os, der bestemmer, hvad iTunes tager for et download, lige så lidt som at vi bestemmer, hvad Fona tager for en CD). Debatten er ekstra interessant på baggrund af den undersøgelse, “In Rainbows, on Torrents”, (se http://www.mcps-prs-alliance.co.uk/monline/research/Documents/Economic Insight 10.pdf), som blev offentliggjort den 29.7.2008, og som også har været diskuteret i danske medier igennem den sidste uges tid.

    Undersøgelsen viser – om end konklusionerne, indrømmet, forekommer en smule vidtløftige på et ikke specielt omfattende grundlag – at prisen tilsyneladende IKKE er den afgørende faktor for, om brugerne vælger at hente musikken lovligt eller ulovligt.

    Som bekendt tilbød Radiohead, at man kunne hente deres album fra bandets eget website gratis. Alligevel foretrak det store flertal at hente albummet gennem ulovlig fildeling. En af undersøgelsens konklusioner er, at vanens magt – også på dette område – er større, end man skulle tro. Og at fildelingstjenesternes rebelske brandværdi heller ikke skal undervurderes.

    På basis heraf peger undersøgelsen på, at der til gengæld er andre områder, hvor de lovlige tjenester kan sætte ind for at tiltrække kunder. Nemlig dér hvor fildelingstjenesterne ikke kan konkurrere: Kvalitet, service, udvalg og sikkerhed. Og det er faktisk dét, vi gennem vores daglige arbejde prøver på at bidrage til.

    Jeg tror, det ville være sjovere for os allesammen, hvis du ville være med til at flytte debatten i dén retning i stedet for. Så den kommer til at handle om, hvordan vi laver de bedste online-musikbutikker og -tjenester. I stedet for at bruge krudt på at tillægge os strategier og holdninger, vi ikke har, og kritisere synspunkter, vi ikke har givet udtryk for.

  9. Hej Jesper,

    Mange tak for din kommentar! Jeg har i mine indlæg her ikke ønsket at drage vores møde direkte ind, eller referere fra det, da jeg opfatter mødet som “privat” … Vi havde i hvert fald ikke aftalt noget andet 🙂

    Og jeg har, som du sikkert også har lagt mærke til, ikke nævnt dit navn i ovenstående indlæg, da jeg godt ved at du personligt kan have holdinger, der ligger lidt ved siden af IFPI eller branchen generelt. Du skal ikke personligt lægges til last for alle de dumme beslutninger der tages i branchen 🙂

    Når det så er sagt, synes jeg stadig der er behov for, at jeg kommenterer lidt på din kommentar, for der er øjensynligt fortsat en række områder, hvor vi ser lidt forskellige tå tingene …

    > Du virker mere interesseret i at fastholde branchen på nogle synspunkter, som den muligvis havde for fem eller – snarere – ti år siden.

    Nej, men Jesper, når jeg ser på det der faktisk foregår, de udmeldinger der kommer fra branchen, og den måde branchen fortsat tilgår og behandler markedet og deres potentielle kunder på, ja så MÅ jeg altså sige at branchen har flyttet sig forbandet lidt i de sidste 5-10 år – MEGET mindre end der skal til for at vende branchen.

    Og resultatet ses jo også tydeligt – det går stadig dårligere (økonomisk) for branchen. Hvis branchen nu havde gjort det så godt, som du giver udtryk for, ville det så ikke være rimeligt, at forvente lidt bedre resultater? 😉

    > Vi synes, de franske og engelske forslag om et samarbejde med ISP’erne om at begrænse den ulovlige fildeling, er interessante at diskutere grundigt igennem.

    Ja, netop, og det er et af de punkter hvor vi er fundamentalt uenige. Jeg opfatter det på samme måde, som hvis Indremission lavede aftaler med aviserne om ikke at skrive skidt om dem eller bande. Den slags skal ikke foregå bag lukkede døre, men gennem lovgivning som vi alle har en demokratisk indflydelse på. Når I går direkte til ISP’erne i stedet for lovgiverne virker det som en reaktion på, at I netop ikke kan få lovgiverne – som er representater for folket, med på ideerne. I hvert fald meldte regeringen som nævnt meget klart fra overfor at lukke folks internetforbindelser. Det gør det i mine øjne til et udemokratisk usympatisk projekt – et magtspil, men alle Danskere som potentielle gidsler.

    > Igennem 10 år har internetudbyderne her og i resten af verden tjent milliarder på at sælge brugerne stadigt hurtigere internetforbindelser, vel vidende at disse forbindelser i vid udstrækning blev brugt til ulovlig deling af musik, film, spil, software osv.

    Det kan der bestemt være noget rigtigt i. Men jeg synes ikke at det er udbyderne af helt lovlige og brugbare tjenester, eller ders lovlydige kunder (dem der nu er det) der skal bøde for misbrug af tjenesterne. Jeg synes heller ikke postvæsnet skal stå til ansvar for den meget narko der sendes med mosten (for slet ikke at snakke brevbomber, miltrbrænd og den slags), og jeg synes heller ikke at bilfabrikanterne skal stilles til ansvar for de mange mennesker deres produkt dræber – eller cigaretproducenterne, for den sags skyld.

    Jeg er stor tilhænger af det personlige ansvar, frihed – og konsekvenserne af dette.

    De største belastninger at nettet mener jeg ikke i dag ligger i fildeling – og i endnu mindre grad fremover. I UK viste det sig meget tydeligt, da BBC frigav alle deres gamle arkiver – trafikken eksploderede! Sjovt nok ville ISP’erne så have BBC til at betale for den ekstra båndbredde det kræver, hvilket BBC naturligvis nægtede – på samme måde, som jeg mener ISP’erne i Danmark skal nægte at agere privat politi for IFPI. Og snart bliver IP-baseret TV mere udbredt – forestil dig hvor meget data 2-3 TV (med forskellige programmer) der kører næsten i døgndrift i huset trækker …

    > Om det lige præcis er “3-strikes-and-you-are-out” modellen, og hvad sanktionen evt. skal være for brugere, der trods flere advarsler alligevel fortsætter med deres ulovligheder, har vi ikke nogen fastlåst mening om.

    Du synes stadig det lyder somom du snakker om fortsat at handle på baggrund af udenomsretslige vurderinger – “advarsler”. Det bryder jeg mig ganske enkelt ikke om. Hvis en “advarsel” skal have opsættende virkning og konsekvenser må og skal den underlægges domstolskontrol og alle de almindelige ankemuligheder vi forventer af retssystemet.

    Og at I ikke helt klart afviser “3 strikes out” modeller synes jeg er virkelig skræmmende. Den slags straffemetoder synes jeg er ekstremt usympatiske. Konsekvensen af dem er nemlig, som vi ser det steder hvor de er gennemført, at folk kan ende med at blive straffet helt ekstremt hårdt, for relativt små forseelser.

    Og så er vi tilbage til den der uvidenskabelige tro på at straf hjælper. Det er der simpelt hen ikke videnskabeligt grundlag for. Det eneste hårdere straffe hjælper på er som sagt “hævnmotivet” – så hvis IFPI gerne vil fremstå som “den store stygge hævner” så er det den rigtige vej frem – men det tror jeg så bare ikke gavner branchen.

    Som du selv nævnte Jesper så tjener I jo faktisk ikke noget på de her retssager. Den eneste “fortjeneste” ved dem er, at I så håber på at færre vil dele filer ulovligt. Men igen Jepser, se på resultaterne. Nu har I kørt hårdt på med de sager igennem en række år. Synes du det går bedre? Tror du virkelig at der er færre i dag, end for 5 år siden, der downloader musik og film ulovligt? Jeg er 100% sikker på at der er flere nu end for 5 år siden. Jeres strategi virker ikke.

    Og dertil kommer så, som en konsekvens af denne agressive straffe-strategi, at mange flere ser IFPI og musikbranchen som nogle grådige monstre. Og det er jeg også 100% sikker på ikke gavner jer.

    Nettoresultatat af den strategi er med andre ord negativ. Så jeg fatter ikke at I fortsætter den vej. Jeg synes virkelig ikke jeg kan se et afgørende brud med denne strategi …

    Med hensyn til dine kommentarer om prissætningen er jeg heller ikke enig her. Sænker du prisen så meget som jeg mener man skal så vil det med garanti have en kæmpe betydning for hvor mange der køber. Og endnu vigtigere – priserne skal differentieres, på samme måde som vi kender det i CD handlen. Dertil kommer så en meget mere konkurrencedygtig fordeling af intægterne, så I kan få de tungeste medier og markedsføringskræfter involveret.

    Og det er jo ikke rigtigt, at I ingen indflydelse har på prisen. I har bare været for slappe til at tage kampen op med iTunes (sorry, men det har I sgu hehe). Det er jer der har varerne – hvis I sælger dem ud (engros) til en pris der gør at detailledet (musik-websites) kan sælge værkerne til 2 kroner frem for iTunes pris der er mange gange højere, så skal markedet nok tvinge iTunes ned i pris. Jeg er i hvert fald ret sikker på, at de får svært ved at køre videre med 8 eller 10 kroner for en sang, man kan få lovligt ale andre steder for en 2 kroner. Det ER altså jer der sidder med den lange ende – men I skal vælge og turde at trække i den …

    Med hensyn til Radiohead-sagen mangler du nogle meget vigtige faktorer. Jeg prøvede også at downloade sangen fra Radioheads website, men faktum var, at teknikken totalt fejlede for Radiohead – det var ganske enkelt hurtigere og lettere at hente sangene andre steder. Så igen stod folk tilbage med den oplevelse, at man ved at gå gennem de officielle kanaler fik en ringere behandling, end ved at gå udenom. Dette må og skal ændres, hvis I vil lokke folk ind i butikken – det er afgørende vigtigt at den service der tilbydes via de lovlige kanaler bliver mærkbar bedre end det man får når man “stjæler” – og det er det altså bare ikke i dag.

    Og så til din sidste bemærkning om min motivation og hvor jeg vil hen, så forstår jeg ikke at du slet ikke anderkender det faktum, at jeg dels understreger mit positive mål for branchen (se nederst i mit indlæg her, og andre steder). Jeg har i både denne, og andre indlæg, kommet med mange konkrete forslag til forbedringer (drop den agressive jagt på filderlere – omfavn dem i stedet, sæt priserne ned, giv bedre komissioner til online forhandlere osv osv).

    Jeg har ingen som helst loyalitet mod dine medlemmer i IFPI Jepser. Sorry men det har jeg altså ikke. Min loyalitet ligger i musikken og hos kunstnerne og hos lytterne. Hvis en del af de etablerede selskaber i dag ikke kan finde ud af at finde holbare modeller for branchen, så er jeg sikker på at andre vil – med tiden. Jeg ser det ikke som min mission at holde nogle tunge gamle pladeselskaber i live – det er muligvis din, jeg ser det mere som min mission, at hjælpe med at finde modeller for, hvordan mere god musik kan nå fra de mange spændende og hårdtarbejdende kunstnere i verden ud til de mange folk der faktisk gerne vil både lytte og betale for det, i et eller andet omfang.

    Folk bruger jo ikke færre penge på hverken underholdning eller kunst nu end de gjorde for få år siden. Tværtimod, mener jeg faktisk. Deres forbrug er bare flyttet fra musik til f.eks. computerspil. Branchen, og herunder IFPI selskaberne, har ganske enkelt ikke været gode nok til at konkurere. Langt fra.

    Og derfor tror jeg heller ikke jeg tjener hverken branchen, musikken eller kunstnernes interesser ved at fokusere på alle de ting I gør godt (for der er da bestemt også eksempler), men på hvad der gøres helt forkert og skader mere end det gavner. Og det sidste er der desværre alt for meget af for tiden.

    Det kan godt være du synes branchen gør det bedre nu, end for nogle år siden. Og det kan godt være man kan finde nogle akademiske argumenter for, at I er på rette vej. Men se på resultaterne, Jesper. Det er muligt man med et tilstrækkeligt kraftigt mikroskop kan se forbedringerne – men se på bundlinien. Jeg synes bestemt ikke det ser ud somom I er på rette vej …

    Så du må meget undskylde, men jeg vil nok fortsætte med at sparke og prikke lidt til branchen og IFPI, der hvor jeg føler det er nødvendigt. Det ved jeg godt kan gøre lidt ondt – men det er godt ment 🙂

    Jeg håber bestemt du har mod på at fortsætte diskussionerne om branchen, musikken, kulturen og kunsten. Jeg ved at du også, dyubest set, vil den det bedste – vi ser nok bare lidt forskelligt på nogle af detaljerne. Og så står vi jo også i to helt forskellige situationer.

    Et sidste godt råd vil jeg da lige gentag: I bør lytte meget mere på kunstkenderne, brand-eksperter, internet-eksperter osv – frem for advokaterne 🙂

  10. Jeg fald lige over dette halvgamle indlæg fra Seth Godin. Sjovt nok minder hans 13 forslag forbløffende meget om mange af mine egne!

    http://sethgodin.typepad.com/seths_blog/2008/01/music-lessons.html

    Som han rigtig nok siger, så mangler der absolut ikke gode ideer til hvordan branchen kan komme videre og ovenpå igen – det er handling der mangler. Handling og forståelse for det faktum at markedet ændrer sig.

  11. Så kom der en mand indenfor branchen forbi, det var første del af min bøn. Den næste del omhandler at han får øjnene op for de forslag, der bliver fremsat i artiklen.

    Den kommentar der, for mig, rammer aller bedst på Jesper Bay’s indlæg er følgende:
    >Og det kan godt være man kan finde nogle akademiske argumenter for, at I er på
    >rette vej. Men se på resultaterne, Jesper.

    Man kan sagtens sige at man har ændret holdning, men det er adfærden, der tæller! Jeg synes ikke man har set noget konkret eksempel på, at musikbranchen arbejder proaktivt for at fremme salget via nettet. PLAY er måske en begyndelse, men den har så mange problemområder, at man undrer sig over at det skulle tage så lang tid at nå dertil.

Skriv kommentar

*