Hvad koster en hjemmeside?

Hvad koster en hjemmeside?Indtil for nyligt har det været uhyre kompliceret, at svare på hvad en hjemmeside – at regne ud hvad hjemmesiden samlet set koster.

Selve hjemmesiden – den tekniske ”motor” er ikke så svær at finde en pris på, men alt for mange glemmer desværre omkostningerne til, at lave noget godt indhold og ikke mindst at markedsføre den. Det kan hurtigt løbe op.

En hjemmeside uden godt og optimeret indhold er intet værd. Og selv hvis din hjemmeside er rigtig flot og velskrevet har den ingen værdi, hvis ingen finder den.

Men nu er det hele blevet meget lettere …

I sidste måned lancerede vi på Waimea Digital en helt ny service på det Danske marked: Waimea Business – en totalløsning for hjemmesider, der ikke bare indeholder selve motoren (publiceringssystemet/CMS), men også professionelt skrevet og optimeret indhold, SEO, linkbuilding og online markedsføring.

Kort sagt – vi klarer det hele for dig, så du bare kan læne dig tilbage og nyde resultatet. Vi har allerede lanceret de første sites: En tømrer på Frederiksberg, en fodterapeut i Allerød, et advokatfirma, deres boligrådgivning og et smede- og konsulentfirma. Mange flere er på vej.

Det lyder dyrt. Det ved jeg godt. Men det er det langt fra. Faktisk koster en Waimea Business hjemmeside – inklusiv det hele, mindre end de fleste bruger på SEO alene!

Priserne starter på bare 1.995 kr. pr. måned for en virkelig stærk, mobilvenlig, lynende hurtigt og super optimeret og top-professionel hjemmeside. Du kan læse mere om Waimea Business her, se priserne på de forskelle løsningsmodeller og læse om alle de mange features der som standard følger med.

Ring til os i dag på 70 22 80 82 og få en snak om Waimea Business …

Vi har lavet en lille explainer video, som på godt et minut fortæller lidt mere om, hvad du får med en Waimea Business løsning. Se den nedenfor …

Alle skal have en hjemmeside

I gamle dage var alle virksomheder så godt som tvunget til at købe en annonce i de gule fagtelefonbøger. Særligt hvis du drev en lokal service- eller håndværksvirksomhed. Det var i telefonfagbogen folk slog op, når de skulle finde en lokal tømrer, frisør, revisor eller elektriker.

Sådan er det ikke mere. Ingen bruger telefonfagbøgerne længere. Vi søger alle i Google.

Så i dag gælder der stort set det samme for Google, som det tidligere gjorde for de gule telefonfagbøger: Hvis ikke man kan finde dig i Google er du så godt som usynlig – du går i hvert fald glip af de mange kunder, der leder efter en leverandør i Google – og ikke lige kender dig i forvejen.

For at blive fundet i Google skal du naturligvis have en hjemmeside – og den skal helst modtage folk på en god måde.

Og det er så her udfordringerne starter…

En hjemmeside er et komplekst produkt

Hvor det i gamle dage var det relativt let, at købe en annonce i telefonfagbogen, så kan man – i hvert fald indtil nu, absolut ikke sige det samme om hjemmesider. Det har været en utrolig kompleks proces, at få det hele til at spille sammen – teknik, indhold og markedsføring.

Jeg har uttalige gange, de sidste knap 20 år, stået med en mindre virksomhed, der lige har brugt en masse penge på, at få lavet en flot ny hjemmeside. De kommer så til mig og spørger om jeg kan hjælpe dem med, at blive mere synlige i Google.

Jeg må så med det samme konstatere, at deres hjemmeside desværre lider af en masse helt basale fejl og mangler. Typisk er den ikke ordentlig mobilvenlig, den er alt for langsom, der er masser af duplicate content og der er ikke implementeret Schema.org eller Social META-tags.

At rette alle disse tekniske fejl – om overhovedet muligt, eller bare det at få afdækket alle fejl i detaljer, kan i sig selv ende med at koste meget mere end du lige har brugt på hele din nye hjemmeside.

Det er naturligvis ikke realistisk for dig, at bruge så mange ekstra penge på at rette en hjemmeside du lige har fået lavet. Det forstår jeg godt.

Så resultatet er tit, at jeg må arbejde så godt jeg kan med optimeringen ovenpå et publiceringssystem, der langt fra er optimalt. Det gør det naturligvis meget sværere, at opnå tilfredsstillende resultater. Man starter, så at sige, bagud på point.

Sådan bør det ikke være!

Start med en teknisk perfekt hjemmeside

Med Waimea Business har vi optimeret og standardiseret en publiceringsplatform, hvor udgangspunktet er teknisk perfekt. Eller i hvert fald så tæt på som man overhovedet kan komme.

Som standard leveres alle Waimea Business løsninger således med:

  • Mobiloptimeret design (RWD) og kodning
  • Søgemaskinevenlige URL’er
  • Super hastighedsoptimeret med bl.a. mod_pagespeed
  • Automatisk super komprimering af alle billeder
  • Helt fri for al duplicate content, redirects og 404 fejl
  • Fuld implementering af Schema.org og Social META-tagging
  • Hosting på Google webservere og CDN hos Amazon

Du kan læse mere om alle features der følger med Waimea Business her.

Jeg må desværre indrømme, at jeg aldrig nogensinde har oplevet at et nyt website – uanset hvem der har udviklet det, som har levet op til alt ovenstående. Det synes jeg faktisk er for dårligt, for alle punkter er super vigtige, de er veldokumenterede og der findes glimrende løsninger på det hele. Det er hverken hemmeligt eller rocket science.

Jeg ved godt, at det i sidste ende er dig som kunde, der skal huske at stille de rigtige krav til dine leverandører – herunder også dit webbureau. Men virkeligheden er jo, at vi ikke alle kan være eksperter, så jeg forstår godt at mange ikke formår, at stille de detaljerede krav, der som regel skal til, for at få alt ovenstående med.

Med Waimea Business behøver du ikke være ekspert og stille detaljerede krav. Du får altid en løsning, der teknisk set er på toppen og lever op til alle de forventninger både brugere, søgemaskiner og sociale medier har til en hjemmeside i dag.

En hjemmeside er ikke nok

En hjemmeside i sig selv har ingen værdi. Det ved du sikkert allerede godt. For det første skal det være en teknisk god hjemmeside – brugervenlig, mobiloptimeret og teknisk perfekt, men det er bare ikke nok.

Der skal også noget godt indhold på, der formår at overbevise de besøgende om, at de skal handle med lige netop dig.

Og selv det er ikke nok. Din hjemmeside skal også markedsføres. Hvis ingen opdager din lækre hjemmeside har den jo ingen reel værdi. Først og fremmest skal du naturligvis kunne findes i Google, men også de store sociale medier og segmenteret annoncering bør overvejes.

Hvis alt det er på plads, så har du en hjemmeside, der faktisk kan skabe reel værdi for dig og din virksomhed. En stærk teknisk hjemmeside, med super fedt indhold, der konverterer de besøgende godt og som er top godt optimeret i søgemaskinerne.

Problemet er bare, at rigtig mange – særligt mindre virksomheder, glemmer at regne det hele med. Mange ender derfor med, at bruge hele budgettet på blot at lave selve hjemmesiden og når de så opdager, at der også skal udvikles indhold og sættes resurser af til markedsføring er kassen tom.

Det har jeg altid synes var lidt trist. Min hjerte brænder jo oprigtigt for de mange mindre og hårdtarbejdende iværksættere. Jeg er selv en af dem.

Faktum er, at den mindste del af omkostningen ved at lave en hjemmeside er selve hjemmesiden – det er indholdet og markedsføringen, der koster langt det meste. Og det er også det, som i sidste ende er helt afgørende for, om din hjemmeside skaber værdi for dig.

Det har været en stor motivationsfaktor for at lave Waimea Business. Med alt det vi ved i dag om, hvordan man laver en god hjemmeside, skaber det rette indhold og markedsfører og optimerer den synes jeg ikke det kan være rigtigt, at så mange stadig spises af med halve løsninger – med påstande om at det er meget mere end det. Det kan og skal gøres bedre!

Gør det du er bedst til

En af de andre store udfordringer jeg oplever for især mindre virksomheder er, at de hverken har lysten, evnerne eller tiden til selv at skulle bidrage med ret meget til en hjemmeside. Og det forstår jeg godt.

Man kan ikke være ekspert i alt og du kan være en glimrende tømrer, revisor eller frisør uden samtidig at være ekspert i hverken design, webudvikling, optimeret tekstskrivning, SEO eller markedsføring. Hvis det var det du brændte for havde du nok valgt et andet fag.

Så den næste udfordring jeg som ofte står med, når en mindre virksomhed kommer til mig og gerne vil blive mere synlig i Google er, at deres indhold på hjemmesiden som regel er for dårligt. Det mangler fokus på den måde målgruppen tænker – og søger på, og hverken side TITLEs eller META-data er ordentligt optimeret.

At skrive gode tekster tager tid og evner. Langt fra alle er gode til at formulere sig på skrift. Jeg synes ikke man kan forlange, at enhver mindre iværksætter skal kunne skrive fantastiske og engagerende salgstekster til en hjemmeside. Det er jo heller ikke alle, der kan ligge et nyt tag. Jeg kan i hvert fald ikke.

Det er ikke nok, at du køber en god hjemmeside – måske endda en teknisk glimrende hjemmeside, hvis du så bare overlades til, at skrive teksterne selv, og sætte siderne pænt op, hvis du reelt set hverken har tiden, lysten eller evnerne til det.

Vær realistisk

Med Waimea Business har vi taget konsekvensen af den virkelighed vi møder og inkluderer derfor skrivning og optimering af dine tekster, som en del af pakken.

Hvis du selv har nogle tekster, eller oplæg til tekster du gerne vil have med er det OK – så optimerer vi dem for dig, men har du intet er det også fint – så ringer vi og interviewer dig inden vi skriver teksterne.

Pointen er, at vi ved hvordan man skriver gode tekster, der både konverterer de besøgende til aktive leads og samtidig ranker godt i Google. Gode solide tekster, der giver din virksomhed troværdighed. Hvorfor kæmpe med det selv? Gør det du er bedst til og lad os ordne resten.

SEO – behøver ikke være så svært

For de fleste virksomheder med begrænsede budgetter kan SEO forekomme som en næsten umulig opgave. Men sådan behøver det bestemt ikke at være. Problemet er, at de fleste, som sagt, starter med at skulle bruge så utrolig mange resurser på at rette fejl.

Hvis du i stedet for starter med noget, der i forhold til både teknik, indhold og user engagement er stærkt, så er du allerede langt foran de fleste konkurrenter på point. Med det udgangspunkt bliver søgemaskineoptimeringen meget, meget lettere.

Med Waimea Business tager vi altid udgangspunkt i en søgeordsanalyse af dit marked for at finde ud af, hvordan der søges på de 5, 10 eller 15 emner og optimerede undersider, som en løsning som standard indeholder.

For hvert emne og side finder vi et primært og op til 3 tæt relaterede sekundære keywords. Det er dem vi optimerer siden til og samtidig de keywords der opsættes overvågning af – det er vores benchmark i søgemaskinerne.

Men selv med en teknisk perfekt hjemmeside og super godt indhold skal der stadig links til. Vi oplever dog, at når fundamentet er så stærkt som dette, så skal der ikke så mange links til, som der måske ellers skulle. Og mange kommer også mere naturligt, når hjemmesiden nu faktisk også er så forbandet fed, som den er.

Men links kommer man ikke uden om. Der skal skabes nogle gode eksterne links til din hjemmeside, hvis den skal komme til at ranke på noget i Google.

Linkbuilding er nok stadig det område indenfor SEO som volder de fleste kvaler. Forståeligt nok, for netop linkbuilding i sig selv er en temmelig kompliceret disciplin. Det er tidskrævende og man ender let med links uden den store værdi. Så her vælger mange, klogt nok, at få hjælp udefra.

Vi har i Waimea mange kunder, som kun får lavet linkbuilding hos os. Det er vi også ret gode til, i al beskedenhed. Men selvom vi synes vi har nogle fair prissat services, så koster vores mindste – men stadig fagligt gode, linkbuilding-løsning trods alt 2.000 kr. pr. måned. Det er lige så meget som en samlet Waimea Business hjemeside koster – med både hjemmeside, indhold, SEO og linkbuilding.

Hvordan kan vi lave det hele så billigt?

Det er faktisk meget enkelt – ved at gøre alting rigtigt fra starten, kombineret med at vi har systematiseret og effektiviseret en masse processer gør, at vi kan lave langt bedre løsninger på meget kortere tid, end hidtil muligt.

Vi forærer ikke vores arbejde væk. Jeg ligger ikke skjul på, at vi tjener penge på det vi laver. Også Waimea Business. Men besparelsen ved, at vi nu kan lave alting hurtigere deler vi med dig.

Internettet er blevet et hyldevarer-produkt

Indtil nu har de fleste opbygget deres hjemmesider mere eller mindre fra grunden af. Det er ikke nødvendigt. For langt de fleste virksomheder vil en mere standardiseret løsning være at foretrække.

Og her tænker jeg ikke blot på et CMS, som f.eks. Drupal, SiteCore, Umbraco eller WordPress. Ingen CMS leveres ”out of the box” i perfekte opsætninger – hverken ud fra en teknisk betragtning, i forhold til brugervenlighed, konverteringer, sociale medier eller SEO. Samtlige platforme kræver en del tilpasning for at levere en perfekt hjemmeside.

Så lad os sige, at du skal lave en ny hjemmeside. Du vælger så f.eks. WordPress som dit CMS og finder en template du kan lide, som et godt udgangspunkt. Her begynder arbejdet så.

For at optimere din løsning, så den er hurtig nok, mobilvenlig nok, ikke lider af duplicate content, er helt renset for render blocking kode, har implementeret Schema.org og Social META.-tags osv. skal der arbejdes en del. Det kommer ikke bare af sig selv.

Med Waimea Business har vi udvalgt en række gode designs og super optimeret alle elementer på dem, så de på alle punkter lever op til selv de mest ekstreme krav. Disse optimerede grund-designs kan vi så bruge til at lave mange, og helt unikke, hjemmesider, som alle lever op til samme høje krav – forudsat, at de ikke går ud over de rammer, som vi har optimeret på et givent design.

Og det er så den begrænsning der naturligvis er, med et standardiseret produkt som Waimea Business…

Med en standardiseret løsning får du lidt færre valgmuligheder. Det er ligesom, hvis du køber et IKEA-køkken eller en ny bil.

Det ville naturligvis være lækkert bare at ringe til en snedker og få ham til at bygge et køkken, men dels er det en hel del dyrere og så kan jeg heller ikke se det, før det står færdigt. Med et IKEA-køkken kan jeg se en færdig model før jeg køber og afprøve, at det virker som ønsket. Jeg kan se at det virker inden jeg køber det.

Jeg har ikke brug for en bil der er specialfremstillet lige til mig, et hus der er arkitektegnet præcis efter mine vådeste drømme, eller et køkken bygget helt fra grunden. Det er nemlig slet ikke rammerne, der gør det til mit og noget særligt – det er det jeg putter i det!

Det samme kan med rette siges om en hjemmeside i dag. At vælge en standardiseret løsning som Waimea Business er ikke nødvendigvis et ringere valg – det kan faktisk vise sig at være meget bedre.

Det er ikke rammerne – selve formen og teknikken på din hjemmeside, der skal være unik og stikke ud og få folk til at handle med dig. Det er indholdet, dine produkter, din særlige ekspertiser, din utrolige charme og super gode service der gør dig unik. Det er indholdet der skal få folk overbevist om, at du er den rette leverandør.

Det er dumt at starte helt forfra, når du skal lave en hjemmeside. Hvorfor skal du opfinde den dybe tallerken? Hvorfor skal du f.eks. bestemme dig til, hvor kontaktformularen eller telefonnummeret skal stå? Vi ved allerede hvor det er bedst og har optimeret alle designs efter det.

Med al respekt, så kommer der nok ikke ret mange besøgende på din hjemmeside der sukker efter en fantastisk og unik multimedie-oplevelse. De leder bare efter det du kan og har brug for at finde ud af, om du er den rette leverandør.

Dine besøgende vil have større glæde af, at din hjemmeside er let at finde rundt på, og at kontaktinformationer er til at finde der hvor de forventer det – frem for, at du har været skide kreativ og designet alting på en måde, der nok er original, men bare også meget u-brugervenlig.

Og måske værst af alt – hvis du vælger at opbygge din hjemmeside fra bunden, så risikerer du, at stå tilbage med en løsning der ikke konverterer så godt som du ønskede, eller som ikke performer så godt i søgemaskinerne, som du havde håbet på.

Hvorfor løbe den risiko?

Med Waimea Business slipper du for al usikkerheden. Du får en løsning der virker. Og ja, der er så en lille smule mindre frihed til hvad du kan, men til gengæld lover jeg dig, at alt det din Waimea Business hjemmeside så kan faktisk også virker. Er det ikke federe?

Jeg mener, personligt vil jeg heller have en løsning der kan 90% af det jeg ønsker, men virker 100% – frem for omvendt.

Waimea Business kan bestilles nu

Du kan læse mere om Waimea Business og bestille et tilbud fra vores website: www.waimea.dk/business

Normalt vil vi kunne få en ny Waimea Business hjemmeside i luften indenfor 2-3 uger – afhængigt af hvor mange tekster der skal skrives. I opstarten er netop tekstskrivningen den mest tidskrævende del. Men lige nu og her kan der godt godt en lille smule længere da vi i al beskedenhed, har fået en endnu bedre start end vi havde turde håbe på.

Du er også velkommen til at ringe på 70 22 80 82, eller smide en email på business@waimea.dk så kan du få en snak med en af vores rådgivere om Waimea Business – og om en sådan løsning kunne passe til det du skal bruge.

 

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (4 votes, average: 4,00 out of 5)
Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 - både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Kommentarer

  1. Stephen Berg skriver:

    Spændende, spændende post… Ser frem til at følge Waimea Business og se hvordan de lykkedes med SEO arbejdet!

  2. Mathias Riis skriver:

    Synes det er både et spændende og skarpt produkt I er kommet frem med her!

    Hvis bare I kan sælge det og markedsføre det ordenligt (hvilket jeg har set I kan), så tror jeg nok det skal blive en stor succes. For jeg må indrømme, at der er mange, der får lavet en pæn ny hjemmeside, og derefter tror at den automatisk tiltrækker besøgende, trafik fra Google osv.

    Dette er selvfølgelig meget sjældent tilfældet, da der både skal godt indhold, links og almindelig markedsføring til før man for alvor bliver fundet af de kunder man gerne vil have. Derfor, thumbs up for denne samlede pakke 🙂

    • Tak 🙂

      Det går faktisk rigtig godt med salget. Vi har lige rundet de første 20 solgte løsninger – og det er lidt hurtigere end forventet. Så vores gæt var rigtigt – markedet efterspørger en sådan Full Service løsning som Waimea Business

  3. Jakob Boman skriver:

    Det er en rigtig fin post og jeg er sikker på at der er et stort markedet for Waimea Business, for der er virkelig mange som kæmper med hjemmesider, seo etc.

  4. Møbel master skriver:

    Jeg synes godt om konceptet, og det er super fedt at man som virksomhed ikke skal tænke på mere end bare sine kunder. Godt gået med de 20 i hus allerede 🙂

  5. Peder Poulsgaard skriver:

    Det er et fedt produkt, specielt hvis man alligevel bruger penge på linkbuilding. – men løsningen er måske god til et firma der sælger enkelte produkter, men hvad dem webshops som os der har 2-3000 produkter, med et hav af underkategorier ?

    • Waimea Business er lavet til de mange virksomheder, der ikke har behov for store komplekse websites og webshops.

      Hvis man har behov for mere unikke funktioner, større websites, eller webshop, så vil en standardiseret full service løsning ikke kunne løse det. I de tilfælde må man fortsat gøre som hidtil – købe den udvikling, rådgivning og assistance man har brug for.

      Vi leverer fortsat meget rådgivning til større virksomheder og webshops, der har behov der falder udenfor Waimea Business. Det er bare en anden services.

Skriv kommentar

*