HJÆLP – jeg skal sælge mit hus!
Efter 8 gode år i Ugerløse er jeg nu flyttet tilbage til mit gamle hood tættere på København. Mere nøjagtigt i Lyngby (2800) i Gladsaxe kommune. Jeg har indtil videre lejet et dejligt hus, som jeg rykkede ind i, i lørdags.
Dermed siger jeg også farvel til et helt fantastisk hus i Ugerløse, som både har fungeret som bolig og erhverv. Der er her jeg har kørt SEO Master Class, haft kontor, lydstudie og fotostudie. Det er et fantastisk sted på hele 350 kvm og med knap 4.000 kvm have (og en lille skov, der blandt andet er fuld af ramsløg i sæsonen.
Huset er netop sat til salg på RobinHus og da det jo er et lidt specielt hus, som kun få mennesker virkelig har brug for, så er det naturligvis vigtigt, at jeg når så bredt ud som muligt for at finde dem, som kunne have glæde af det.
Og det er der du kommer ind i billedet …
Jeg håber du har lyst til, at hjælpe mig lidt. Hvis du kender nogle som kunne være interesseret i sådan et hus, i det område, så må du meget gerne dele linket til dette indlæg eller linket til annoncen på RobinHus.
Huset er som sagt på 350 kvm hvoraf de 141 kan bruges til erhverv – med egen indgang, separat elmåler, toilet og the-køkken. Der har tidligere været arkitekt tegnestue og opholdssted for weekendbørn. Det er oplagt til liberalt erhverv – f.eks. en revisor, advokat eller webshop, som har brug for en præsentabel adresse.
Huset er oprindeligt fra 1890’erne, men blev totalt om- og tilbygget i 1989 af arkitekten Kullegaard, der voksede op på stedet. Det er en rigtig spændende ombygning gennemført i meget lækre materialer. Vi har løbende vedligeholdt huset og bl.a. fået lavet helt nye skorstene, forbredret køkkenet og renoveret centralvarmen.
Jeg har sat prisen lidt lavere end jeg sikkert kunne få for det, for jeg vil gerne have afsluttet et salg hurtigt.
Huset ligger på Sorøvej lige syd for den lille by Ugerløse. I modsætning til mange andre landsbyer er der faktisk en del liv i Ugerløse – der er en god lokal skole, Brugsen, kirke, tankstation og en udendørs svømmehal. Der er masser af unge familier og børn. Det har været et godt sted for både mig og min familie.
Jeg kommer til at savne huset og området. Der er utrolig smukt – både sommer og vinter og vi har haft nogle af vores bedste år der. Så jeg håber vi finder nogle, som kan elske og nyde stedet lige så meget som vi har gjort.
Hvis du har spørgsmål, eller gerne vil se huset så kontakt mig på: mikkel@demib.com eller ring: 22 27 07 10
Jacob Worsøe skriver
“Udendørs svømmehal”? Er det det man kalder en strand når man ikke lige skriver boligannoncer? 🙂
Held og lykke med salget!
Rasmus Andersen - Ejendomsmægler skriver
Ærgerligt du har sat dit hus til salg.
Jeg vil ellers gerne have givet dig et super tilbud på salg at dit hus.
Eller måske vi kunne har bytte med lidt Seo til hus salg.
Hvis huset ikke bliver solgt, er du meget velkommen til at kontakt mig.
Hel og lykke med salget. 🙂
Martin skriver
Der ligger et friluftsbad i byen. Dvs. en svømmehal uden tag.