Greyson Chance – imponerende succes på YouTube!

Nu er det langt fra første gang at en ny kunster har etableret deres succes via YouTube – men det er sjældent at så ung en fyr har fået så meget opmærksomhed, som det er tilfældet med den kun 12-årrige Greyson Chance.

D. 28. april uploadede Greyson Chance sin video fra et skolearrangement i 6. klasse, hvor han spiller og synger en kopi af Lady Gaga’s Paparazzi. På under en måned er den vist over 13 millioner gange, Greyson Chance er den YouTube publisher med flest fans denne måned (globally), og forleden dag blev han inviteret ind i det store Amerikanske TV-show Ellen. Her ringede Lady Gaga ind og roste Greyson Chance så den stakkels dreng næsten blev helt flov.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidste gang har set nogle få så mange visninger så hurtigt – og nu er han verdenskendt. På under en måned.

Og Greyson Chance synger faktisk rigtig godt. Han har en usædvanligt veludviklet stemme af en 12-årrig dreng. Den er stærk og udtryksfuld, og han synger forholdsvist rent. Så jeg forstår sådan set godt begejstringen – den er bare så enorm.

Jeg tror ikke der kommer til at gå ret lang tid, før der kommer en CD med den knægt. Jeg er overbevist om, at alverdens pladeselskaber lige nu står i kø for at få en kontrakt i hus med Greyson Chance. Jeg vil håbe han har nogle gode folk omkring sig, der kan beskytte ham mod det store og voldsomme maskineri hele plade- og mediebranchen er. Men har han det, så har han udsigt til nogle rigtig sjove år.

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen har stemt endnu - vær den første!)
Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 - både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Kommentarer

  1. Mathias skriver:

    Det lyder virkeligt fantastisk, men jeg tror det der gør at det er 14M views og ikke 1,4M views, også har noget at gøre med den stemning man kommer i af at kigge på hans klassekammerater eller hvem det er der sidder bag ved, som bare er helt fuldstændig paf over det de hører.

    Det skaber følelsen af at man overværer noget helt helt specielt.

    Tak for linket 🙂

  2. Der vil altid være mange faktorer der spiller ind på, hvor store den her slags videoer bliver. I Greyson Chance tilfælde tror jeg succesen skyldes, at han rammer plet på rigtig mange faktorer …

    Jeg tror ikke der går lang tid før vi ser de første eksempler på at smarte selskaber vil forsøge at “fake” sig til samme opmærksomhed med nye artister. Det virker jo tilsyneladende bedre end at poste millioner i TV-reklamer og oppustede promotion turneer.

  3. så fik han kontakten 🙂

    http://nyhederne.tv2.dk/article/30631390/

  4. Anna skriver:

    Jeg er en meget stor beundre af Greyson, han er virkelig talenfuld.
    Han har gjort paparazi til sin egen, han er helt unik.
    Jeg vil bare gerne opfordre hvem der nu skulle læse det her til at tjekke hans to originale sange ud, broken hearts og stars. Virkelig nogle velskrevne og smukke sange.

  5. De første 30 sekunder af videoen er klart de bedste, når man ser hvordan børnene i baggrunden bare måber over stemmen som flyder ud af drengen. Meget imponerende!

    Gad vide om der er hold i det TV2 skriver ang. at han aldrig har modtaget sangundervisning, i så fald er det jo bare endnu mere imponerende, stort talent må man sige, dog kan man så frygte for hvad der sker om nogle år når hans stemme går i overgang 😛

  6. > dog kan man så frygte for hvad der sker om nogle år når hans stemme går i overgang

    Det sker der sikkert ikke det store ved. Når man er aktiv som sanger i den alder, så er overgangen til voksenstemme som regel meget blød og uden de problemer som mange andre har.

    Jeg var selv meget aktiv som sanger dengang jeg var i den alder, og jeg havde aldrig en periode med overgang i stemmen – den udviklede sig bare langsomt dybere og dybere. Det samme gjorde sig gældende for alle de andre sanger-drenge jeg kendte dengang.

Skriv kommentar

*