Google slår alle rekorder i arrogant hykleri!

Med den seneste opdatering af Google Trends, slår de alle hidtidige forsøg på at vinde verdensmesterskaberne arrogant hykleri. De har vundet konkurrencen – og de bliver svære at slå!

Og hvad har de så gjort dette gang?

Google mener jo at det er vigtigt, at alle informationer bliver tilgængelige for andre. Derfor har de udvidet Google Trends med muligheden for, at søge på domæner, så man kan se hvorfra de får trafik og på hvilke keywords. En ting er, at de fleste af os nok mener, at den slags informationer ikke rager andre, men det mest groteske er, at Google øjensynligt ikke mener, at denne åbenhed om informationer bør gælde alle. Nærmere bestemt, har Google udelukket bl.a. Google.com, Blogger.com, YouTube.com og alle andre Google websites.

Det er så groteskt hyklerisk, at det ikke er til at fatte, at de idioter på Google der har taget denne beslutning kan holde sig selv ud!

De mener at det er bedre for verden, at alle og enhver kan se hvilke keywords Google sender mig trafik på. Men de mener så ikke, at det er godt for verden, at verden får samme informationer om domæner Google ejer. MSN.com, Yahoo.com og alle andre Google konkurrenter kan man (naturligvis) slå op på den nye Google Trends – bare ikke Google’s egne sites. Hyklere!

Michael Gray har skrevet et virkelig godt indlæg om hele sagen og problematikken – og ikke mindst den ekstremt arrogante “vi ved bedre” holding der ligger bag. Det er virkelig så forbandet usmageligt som noget kan være. Google burde skamme sig!

For hvad bliver det næste Google mener, at verden har krav på at vide? Hvornår er nok nok?

Næste gang kan det være, at de offentliggør navnene på alle, dem der har lavet søgninger på bøsse-relateret information – bare for at hjælpe dem, for det er jo bedre at de springer ud, ik? Eller hvad med, at offentliggøre navnene på dem, der har søgt efter mentale sygdomme – altså bare for at hjælpe dem? Hvor går grænsen?

I Google’s øjne går grænsen tydeligt vis ikke ved almindelig anstændighed. Den går heller ikke ved deres egen mission statement – den skider de på, når det passer dem. Den går heller ikke ved lovgivning – så havde de jo ikke siddet fast i de mange retssager der “forfølger” dem for tiden. Hvor er Google egentligt på vej hen?

Lyt med på Strikepoint i aften, hvis du vil høre mere om mit og David Naylors syn på Google’s hykleri …

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen har stemt endnu - vær den første!)
Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 - både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Kommentarer

  1. Ingen overraskelse i det. Google har endnu ikke nået toppen af deres hykleri. Men det er lidt at slå i puden at sige noget grimt om Google, for alle æææælsker jo Google. Men de er lige så meget “big corp” som fx Microsoft, som det jo næsten er en folkesport at hade på.

  2. > alle æææælsker jo Google.

    Ikke Viacom 🙂
    Og ikke de EU folk der for tiden jager dem nede i EU
    Og ike de Norske journalister
    Og ikke det stigende antal kritikere, der generelt kritiserer Googles stigende arrogance og “vi-vide-alt-bedst” holding.

    Google vil før eller siden sande – som også Microsoft har gjort det, at de frie markedskræfter har sine grænser. Heldigvis da. Heldigvis kan vi – flertallet og de politikere vi har valgt, sætter de nødvendige grænser, hvis virksomheder som Google ikke selv kan finde ud af det. Men det ville nok være smartere af Google, at de selv begyndte at opføre sig lidt mere anstændigt, frem for at skulle tvinges til det gennem strammere lovgivninger.

  3. Google har altid været dobbelt moralske, og er det bestemt også med lanceringen af deres Google Trends.

    Jeg ser som sådan ikke noget problem i at de offentliggør hvor jeg og andre får trafik fra, men jeg er enig i at de er ved at have nået grænsen for hvilken information de kan tillade sig at vise frem.

    Jeg har lige fulgt debatten på Michaels blog, og Matt’s forsøg på at “glatte” ud, er nok det nærmeste vi kommer en erkendelse fra Google…. Desværre, for det vil klæde Google at stå frem, og lade os tracke deres egne sites.

  4. Jeg kan så glæde mig over at mange af dem der besøger demib.dk også kigger forbi mig 🙂

    Kilde: http://trends.google.com/websites?q=demib.dk&geo=all&date=all&sort=0

  5. Laver du ikke bommelom i din egen rede ved at kritiserer Google så hårdt og gør du ikke dig selv skyldig i den samme mangel for åbenhed omkring din forretning som Google.

    Google sidder på omkring 90% eller mere af søgningerne. Næsten 90% af trafikken på mine hjemmesider kommer fra Google. Er det arrogance eller er det blot det simple fact at Google er uden sammenligning med andre?

  6. > Google sidder på omkring 90% eller mere af søgningerne. Næsten 90% af trafikken på mine hjemmesider kommer fra Google. Er det arrogance eller er det blot det simple fact at Google er uden sammenligning med andre?

    Anders, nej, det er ikke arrogant. Men det er arrogant, når de tror, at de ejer hele verden, bare fordi de har høje markedsandele. Google mangler – desværre – noget seriøs konkurrence. Monopoler og monopollignende tilstande er der sgu aldrig kommet noget godt ud af!

  7. > Laver du ikke bommelom i din egen rede ved at kritiserer Google så hårdt

    Nej, det er ikke min opgave at drive Google. Tværtimod, er det snarere min rolle som uafhængig brancheekspert at forholde mig kritisk til de ting jeg ved noget om – herunder Google. Og det gør jeg så.

    > og gør du ikke dig selv skyldig i den samme mangel for åbenhed omkring din forretning som Google.

    Jeg har IKKE et erklæret mål om at gøre “alle informationer i universet” tilgængelige, og jeg tilbyder ikke services, hvor man kan få data fra alle virksomheder – undtagetn min egen. Det gør Google. Jeg kan overhovedet ikke se sammenligningen.

    Det virker lidt somom du fejlagtigt tror jeg driver søgemaskiner. Det gør jeg ikke. Jeg driver marketingvirksomhed og det er altså noget helt andet!

    > Er det arrogance eller er det blot det simple fact at Google er uden sammenligning med andre?

    Jeg ved ikke hvad det er du har læst eller hvor, men kan du ikke nøjes med at forholde dig til den konkret artikel her på bloggen. Ovenstående kommentar kan jeg ikke se har noget sopm helst at gøre med mit indlæg.

  8. Kasper skriver

    “Power tends to corrupt; absolute power corrupts absolutely. Great men are almost always bad men.”
    – Lord John Dalberg-Acton

    …det er vigtigt at holde sig for øje, også i tilfældet Google. “Do no evil”, yeah right!

  9. Tænk sig, for en gangs skyld er jeg 110% enig med Mikkel. Jeg var ved at falde ned af min stol i bar chok, da jeg så den nye Google Trends for første gang. Mest af alt af følgende årsager:

    – Brugerne, der leverer data til servicen bliver ikke direkte informeret om det. Måske et sted dybt nede i en disclaimer, men hvem pokker checker dem?

    – De enkelte websites har ingen mulighed for at melde fra over for Google og sige at de nægter at deltage i servicen. Eller dvs. det kan man jo, man kan exclude hele sit site fra Google’s spider, så er der sikkert en chance for at ikke alt af Google Trends kan bruges…

    Det er simpelthen usmageligt det de har lanceret der, og det undrer mig dybt at ingen af main stream medierne har fanget problemstillingerne og lavet spots på dem.

  10. Men hvad kan man gøre? Google er elsket af folket og “hadet” af os marketers. De kan tillade sig at gøre det uden, de mærker noget nedfald i brugen af søgemaskinen. Jeg holder Google-frie dage hvor jeg via bl.a. Live, men det laver ikke om på hele markedet og det laver slet ikke om på at Google er dobbeltmoralsk anlagt og skjuler deres egne informationer i deres “åbne univers”…

    Det er til at blive (endnu mere) tyndhåret af :S

  11. Jeg kommmer sådan til at tænke på en af C.V Jørgensens gamle sange, som dog er skrevet i en anden sammenhæng, men det minder mig bare lidt om Googles projekt “For i øjeblikket har vi det herligt […] i vort nynazistiske og associale sammenhold”

  12. C.V Jørgensen :0)

  13. ENIG !!!
    Google har jogget i spinaten her !
    Det bringer lige et spørgsmål på banen jeg har gået og tænkt på ??

    Hvordan kan det være at Ekstrabladet (EB) der er begyndt at vise Adsense på deres sider har “fået lov” til at lade deres Adsense åbne op i et nyt vindue ??
    Når det er strængt forbudt for os andre ??

  14. Med Ekstra Bladets volumen er de sikkert under “Premium” programmet, som giver nogle meget mere fleksible og udvidede muligheder.

  15. Hvor mange visninger skal der egentlig i hus om dagen før man kommer med i premium klubben?

    Engang hørte jeg rygter om 2 millioner om dagen, men det lyder jo helt vildt. EB kommer sikkert derop, men den bliver nok lidt svær for os andre 🙁

  16. 10-20 millioner sidevisninger om måneden

Trackbacks

  1. Google Trends – en anden vinkel…

    Forleden skrev jeg om de nye muligheder med Google Trends, hvor det nu er muligt at få et indblik i trafik, relaterede websites og benyttede søgetermer på andre websites. Eller rettere: På de fleste andre websites. Sagen er nemlig den, at du ikke k…

Skriv kommentar

*