Google betaler IKKE pengene tilbage!

Jeg har lige fundet ud af, at min foregående nyhed om at Google på baggrund af et forlig vil betale op til $90 millioner tilbage til annoncører der har været udsat for click fraud – falske kliks. Det forholder sig imidlertid ikke helt sådan – annoncørerne får ikke EN KRONE tilbage (som andre aviser ellers også har rapporteret). I stedet for har Google valgt at give folk “credits” til AdWords.

Det er jo fuldkommen ude i hampen! Først indrømmer Google at deres system har været så elendigt til at tjekke for click fraud at de bør betale en masse penge tilbage, og herefter siger de at man bare får credits til brug i det samme fejlbehæftede system. Det er sgu da for groft og det stller en hel masse annoncører, og bureauer, i en yderst uheldig situation. For hvad med alle dem som ikke længere kører kampagner (f.eks. fordi det viste sig ikke at kunne betale sig)? Eller hvad med os, bureauer, som har haft korte kampagner kørende for kunder, hvor skal vi indsæte disse kredits? Måske er kunderne ikke engang kunder hos os mere. Skal vi så bare proppe disse credits ned i egen lomme? Vil det så ikke still os uheldigt i forhold til kunderne?

Alt i alt tyder det således på at det indgåede forlig er helt ubrugeligt. heldigvis, kunne man så sige, ser det dog heller ikke ud til at dette forlig for nogen som helst betydning for annoncører udenfor USA – vi får, med andre ord, ikke en krone. Vi må således anlægge vores egne sager her i Danmark, Europa – ja, i hele verden udenfor USA … så, hvad venter vi på?

Jeg vil som tidligere udtrykt, gerne tilbyde min assistance til de danske virksomheder, der mener de har en sag. jeg kan bidrage med den (tekniske) viden der skal til for at knalde Google, fodre advokater med fakta og om nødvendigt vidne i retten.

Ja, jeg er sur! Jeg bliver skide sur, når røvere og bedragere indrømmer deres røveri og herefter blot tilbyder en credit-nota på det stjålne. Den holder satme ikke.

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen har stemt endnu - vær den første!)
Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 - både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Skriv kommentar

*