Hvad drømmer du om?

De fleste af os har (heldigvis) en masse mere eller mindre realistiske drømme for fremtiden – på kort, lidt længere og langt sigt. Små drømme og store drømme. Det tror jeg er sundt. Det er godt at have noget at drømme om, kunne læne sig tilbage og forestille sig hvordan det mon vil være. Det er godt at falde i søvn til om aftenen. Og det rart at kunne læne sig op ad i det daglige – specielt de dage, hvor man kommer lidt i tvivl om hvorfor man “gør alt det er her …”

Nogle drømme handler om, hvad man ønsker der skal ske i morgen, i næste uge, eller i juleferien om nogle måneder. Den slags drømme ændrer sig ofte og hurtigt – vi tilpasser dem virkeligheden som den former sig. Meget pragmatisk. Og praktisk.

Men mange af os har også nogle større – mere langsigtede, drømme.

En del af os vil sikkert aldrig nå fuldt ud i mål med disse drømme, men de er nu meget rare at have alligevel. Og for mit eget vedkommende, vil jeg ikke gå sørgmodigt i døden, engang om forhåbentligt mange år, hvis jeg ikke lige skulle nå de store drømme-mål til fulde. Men jeg vil forsøge at nå dem. Og jeg er stadig så naiv, at jeg tror jeg når det. Måske det ændrer sig når jeg engang bliver voksen …

Med lad mig starte med at fortælle om min store drøm – så kan du fortælle om din(e) bagefter, i kommentarfeltet nedenfor …

Som du sikkert ved har jeg en længere professionel baggrund i musikbranchen. Det startede faktisk helt tilbage da jeg var 2-3 år og begyndte at spille guitar. Da jeg blev 5-6 år skiftede jeg til trommer, da det var det der manglede i mit første rigtige band. Herefter blev der spillet så godt som dagligt, og jeg troede i lang tid, at jeg skulle leve af at spille. Men på et tidspunkt så jeg i øjnene, at det var for ensomt med al den øvetid som det kræver at være en af de ganske få rytmiske trommeslagere der kan leve af det i Danmark. Så da jeg var 18 startede jeg i stedet for et pladestudie – Teen Town Studio, sammen med en af mine gode venner Peter Meldgaard. Det holdt i 13 år! Det tror jeg der var mange der var overrakset over. Men på en eller anden sær måde må vi jo have været et godt “par” …

I midt 90’erne blev jeg for alvor træt af musikbranchen. Der var totalt nedtur i branchen og alting handlede pludselig kun om at spare og få folk til at arbejde gratis. Jeg sad de sidste par år på Virgin Records og hurtigsnakkede unge nye kunstnere til at underskrive nogle slavelignende kontrakter som dybest set var helt urimelige. Det var jeg god til – men jeg brød mig mindre og mindre om det. Samtidig var Intenret dukket op – og her var der fart på. Og på mange måder var det lige så sjovt som, at arbejde med musikproduktion – og i hvert fald sjovere end at lokke folk til at skrive under på urimelige aftaler. Og det indeholder mange af de samme elementer: Kommunikation, kunst, distribuerede formater, massemedier osv.

Jeg er glad for skiftet i dag, men jeg savner også musikken. Jeg savner ikke musikbranchen – den sutter næsten mere røv i dag end da jeg forlod den. Magen til taberkultur skal man fandme lede længe efter. Ikke kunstnerne – de er sgu fede nok, men pladeselskaberne er over en bred kam nogle latterlige narhatte. Det kan jeg roligt sige i dag, hvor jeg ikke økonomiske bindinger har til dem.

I de seneste par år har jeg derfor trappet lidt op på musikken. I mit eget ApS, hvor jeg også laver internetinvesteringer og lidt andre småting, driver jeg således igen et mindre studie og produktionshus. Foreløbigt er det kun blevet til få produktioner, og så lidt ting til mine radioprogrammer – men der vil komme mere.

Det er dog begrænset hvor meget tid jeg kan afsætte til musikproduktionerne lige nu, så den del af forretningen er ikke galloperende. Men det bliver det forhåbenligt en dag igen … Det er her min store drøm kommer ind …

Min store drøm …

Min store drøm er, at vende tilbage til musikken og kunstens verden. Men det skal være på en helt anden måde, end sidste gang jeg levede af det. En HELT anden måde …

Jeg vil skabe et kunsterisk fristed  – en oase, hvor de mest kreative mennesker indenfor musik, billedkunst, madkunst, skriveri og elektroniske medier kan samles.

De fysiske rammer jeg ønsker mig er en blanding af en god privat bolig til mig og min famile, nogle gode spændende gæsteboliger, hvor de besøgende kunstere kan bo mens de arbejder, dertil gode studiefaciliteter, atalierer og elektroniske “nørd-rum”. Som samling på det hele skal der naturligvis være en god “restaurant”, hvor madkunsterne kan udfolde sig – og vi andre nyde det.

Lyder det lidt som en gang hippie-kollektiv er du ikke helt galt på den 🙂
– Men der er lidt mere i det end blot en moderne Thylejr. Meget mere!

Stedet vil blive udstyret med de bedste faciliteter og arbejdsmiljø man kan finde. Det bliver et attraktivt sted for skabende kunstnere at mødes med andre ligesindede og skabe spændende kunst. Og man kommer (sandsynligvis) ikke til at kunne købe sig adgang!

Man kan ansøge om adgang og kunstnere vil blive inviteret til at komme. De mest kommercielle projekter – typisk indenfor musik og elektroniske medier, vil blive afkrævet en andel af eventuelle indtægter på de værker der skabes. Men en andel der ligger langt under det, som de multinationale selskaber kræver for at stille blot en brøkdel af disse faciliteter til rådighed. Og så bliver der jo fuld kunsterisk frihed hos mig.

Jeg skal bruge en del penge for at realisere denne drøm. Jeg sigter efter ca. 50 millioner. Muligvis kan lidt mindre gøre det. Først og fremmest skal jeg finde det rigtig sted. Det kan hurtigt koste 10-15 millioner. Så skal der med al sandsynlighed bygges en del om. Det kan hurtigt koste 5-10 millioner mere. Og så skal der indrettes og det ryger der sikkert 5-10 millioner mere på. Og så skal der jo også være lidt tilbage til driften.

Jeg er ret sikker på, at dette miljø i løbet af en kortere årrække vil kunne balancere i sig selv. Specielt tror jeg at musikproduktionerne og de elektroniske produktioner hurtigt vil kunne skabe så meget indtægt, at det kan dække de øvrige aktiviteter og drift. Men det vil tage noget tid, og i den tid skal der naturligvis være kassebeholdning nok til at overleve.

Peter Gabriel har med Real World skabt noget der ligner lidt det jeg har i tankerne – en blanding af kunsterisk oase, velgørenhed, kampen for en bedre verden – krydret med kommercielle produktioner, der betaler gildet. Men det er jo England – vi har intet der ligner her i Danmark, og det savner jeg som sagt. Jeg savner det fordi jeg tror på, at det ville være et godt bidrag til den danske kunstscene – og jeg savner det af helt egoistiske grunde, fordi jeg ville elske at bo og leve i det miljø, og jeg ville elske at kunne tilbyde mine børn at vokse op med det.

Om det nogensinde vil lykkes mig at gennemføre min drøm er naturligvis ikke til at vide. Men jeg tror på det. Jeg tror sgu godt jeg kan få skrabet de penge sammen i løbet af de næste 5-10 år. Og hvis der mangler lidt for at opfylde drømmen er jeg bestemt heller ikke bleg for at trække nogle flere folk med ind i det – folk der måske ligesom jeg har tjent godt i forretningsverden, men som savner noget mere “kød på livet”, mere kunst og mere fritænkende kreativitet.

Nå, men nok med drømmeriet i dag – tilbage til arbejdet. Jeg har lige 50 millioner der skal tjenes 🙂

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen har stemt endnu - vær den første!)
Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 - både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Kommentarer

  1. http://Kim%20Guldberg skriver

    Husk at den der altid når sine mål, altid har succes og aldrig fejler, han sætter sine ambitioner for lavt. Kun ved at ramme grænsen hårdt kan du flytte den og succes kan også måles efter hvor højt du bouncer back når du rammer bunden

  2. Ja bestemt! “Flyv ikke højer’ en vingerne bær’ …” er min absolutte hadesang (ikke bare p.g.a. musikken). Der skal sgu være plads til store drømme!

    > Husk at den der altid når sine mål, altid har succes og aldrig fejler, han sætter sine ambitioner for lavt

    Ja, han kunne f.eks. sidde helt passivt i en lænestol, og opfylde sine ikke-eksisterende mål 🙂

  3. If you can dream it – you can do it! Og mere er der ikke at sige om den sag!

  4. > If you can dream it – you can do it!

    Det siger jeg også altid til min kone! 🙂

    Spøg til side, man kan da i hvert fald prøve …

  5. http://Mathias skriver

    Jeg drømmer sikker som så mange andre af dine læsere om at drive egen virksomhed med indkomst baseret på reklameindtægter.

    Jeg driver en håndfuld blogs og arbejder stadig på at finde opskriften på hvordan det hele præcist skal se ud, men nærmer mig efterhånden.
    Herefter er det min plan at i løbet af 3 år udvide til cirka 1000 blogs, altså cirka en om dagen i gennemsnit de næste tre år.
    Vi er 2 mand om sagen og da jeg er udvikler og er specielt stærk i at automatisere processer så er det ikke en urealistisk plan.

    Herefter håber jeg så ellers det netværk ville kunne generere nok indtægt til at jeg ville kunne koncentrere mig 100% om udvikling af spændende nye projekter 🙂

    Jeg er 24 nu og jeg vil være selvstændig og med indtjening på 50k /måneden inden jeg er 30.

    Så nu skal jeg bare suge noget SEO viden og er en sten sikker køber af din bog 🙂

  6. Jeg håber du har en backup-strategi, for det er ekstremt farligt at basere hele sin forretning på nogle markedsmekanismer, som meget vel kan ændre sig radikalt indenfor få år – det plejer de at gøre. Blogs er glimrende lige nu – for 3-4 år siden var de værdiløse, og hvem ved hvad de er værd om 2-3 år?

  7. http://Mathias skriver

    Mikkel det er en god pointe.

    Det er nu heller ikke blogs som du forstår det normalt.

    Det er et script jeg selv har skrevet som kunne ligne noget blog aktigt. Jeg mener ikke selv jeg gør mig meget afhængig af de tendenser der vil bevæge sig de næste 2-3 år.
    Ud over det så har jeg et arbejde og og arbejder på 4-5 andre projekter som ikke kun er SEO.

    Jeg har virkelig prøvet at tænke mig godt om for at imødekomme problemer i form af forskellige trends på nettet de kommende år, men som sagt min opskrift er ikke færdig endnu og jeg er ikke begyndt at replikere mit eget projekt endnu for det er ikke gennemtestet/tænkt endnu.

    Mange tak for din kritik desuden.

  8. Et af mine store mål er at nå til et punkt hvor mine passive indkomster når en størrelse der gør at jeg selv kan vælge om jeg vil arbejde eller ej. Det skal være af lyst og ikke af nødvendighed. Ikke at jeg nogensiden vil stoppe med at arbejde, men følelsen vil jeg gerne have. Total økonomisk uafhængighed.

    Forventet tidshorisont: 10år

  9. http://Theresa skriver

    Jeg har en kæmpe drøm om at blive performer, sanger-danser.
    Jeg ved bare slet ikke hvordan jeg skal bære mig ad.
    For det første er jeg så genert, og det hindrer mig i at vise folk hvad jeg virkelig kan – og jeg ved at jeg er så god, hverken mine forældre eller familie eller venner har hørt mig synge eller danse.
    Så det er frustrende når man ikke kan leve sin drøm ud.

Skriv kommentar

*