Kan man tjene penge på digitalt indhold (part 2)?

Jeg har tidligere skrevet om, hvorvidt man faktisk kan tjene penge på digitalt indhold. Som du sikkert ved kan man naturligvis godt det. Tidligere har jeg mest skrevet om digitalt indhold af en meget høj kvalitet – til nogle meget høje priser, men i dag faldt jeg så over et godt eksempel på, at man skam også kan tjene rigtig godt på meget billigt digitalt indhold…

Dagbladene bliver ved med at fortælle os, at det er nærmest umuligt at tjene penge på digitalt indhold. Pladebranchen brokker sig over det samme. Jeg ved ikke hvor mange gode eksempler på at det modsatte er tilfældet jeg skal bringe her på bloggen før dagblade og pladeselskaber fatter at de tager fejl.

Måske er det for sent. Måske gider kunstnerne, forfatterne og skribenterne ikke at vente længere på dem. Måske vælger de at skære mellemmanden væk og sælge direkte til forbrugerne. Måske er de gammeldags forlag og mediehuse ved at være fortid…

Dagens gode eksempel handler om den 26 årrige kvinde Amanda Hicking, der sælger elektroniske bøger i Kindle-formatet via Amazon. Hun har ingen forlægger og har aldrig haft det og alligevel sælger hun ca. 100.000 bøger om måneden! Det er mange gange flere end det normalt ville tage at få en topplacering på New York Times best seller listen.

Men det store salgstal har naturligvis sin forklaring. Amanda sælger nemlig sine bøger for mellem $0,99 – $3 pr. styk. Det er mange gange billigere end de priser forlagene normalt tager for en bog. Og det gør, at mange køber Amandas bøger som impulskøb. Man har jo ikke spildt så meget, hvis man ikke kan lide bogen – og hvem gider lede efter en piratkopi, når man kan købe bogen for nogle få kroner?

Amazon tager 30% – så Amanda kan beholde de 70%. En typisk forlagskontrakt ville have givet hende 12-15%. Med 100.000 solgte bøger hver måned til $1-3 giver 70% en rigtig god indtjening til den unge kvinde. Langt mere end hun sandsynligvis ville have fået, hvis hun var på et forlag.

Det her er de store forlags mareridt!

Hvad skal vi overhovedet bruge de store forlag og pladeselskaber til? Jeg har selv udgivet min sidste bog – og tjent rigtig godt på den. Martin Thorborg, Thomas Rosenstand og mange andre har gjort det samme. Flere musikere udgiver deres egne værker.

Naturligvis udfører et forlag, dagblad eller pladeselskab nogle opgaver, som kan gavne den der skaber “værket”. Jeg havde f.eks. selv meget stor glæde af den dygtige redaktør jeg havde på IDG forlag da jeg skrev min første SEO-bog i 1998. Han gav en god professionelk sparring og hjalp til med at gøre bogen meget bedre end jeg helt selv kunne have skrevet den. Men den slags kan man købe sig til – man behøver ikke afgive 85% i salgsroyalties for at få det! P.t. arbejder jeg på en engelsk bog om reputation management. Til denne har jeg hyret en dygtig redaktør i USA til at hjælpe mig.

Forlag og mediehuse hjælper naturligvis også til med andre ting – som f.eks. markedsføring af de færdige værker. Men også dette kan man købe sig til og det er som regel mange gange billigere end det som de etablerede forlag skal have.

Jeg forstår godt de etablerede publishers ryster i bukserne. Amanda, Martin Thorborg, undertegnede og mange andre har vist, at vi kan klare os ret godt uden dem. Vi har stadig brug for nogle af de ekspertiser de har, men vi kan købe os til disse ydelser meget billigere end det som forlagene tilbyder.

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen har stemt endnu - vær den første!)
Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 - både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Comments

  1. Amanda Hicking er en rigtig god historie, der blot understreger det skred, der sker i disse år i “distributionen” af bøger og lignende. Og jeg kan kun bekræfte, at det bestemt er muligt at udgive sine ting selv.

    Selvfølgelig er det surt at være forlag i den situation, men sådan er verden jo. Da jeg var lille dreng i Pindstrup på Djursland, havde byen omkring 900 indbyggere og 3 købmænd, en Tatol, en bager, en skobutik, en skomager, 2 slagterbutikker, en tankstation, en cykelhandler og en bladhandler. I dag er der en Brugsen og en bodega.

    Som du også nævner: Der vil være et marked for sparring og redaktionelle opgaver – men havde jeg aktier i et forlag, ville jeg nok overveje at sælge 😉

  2. > men havde jeg aktier i et forlag, ville jeg nok overveje at sælge

    Det er nok ved at være for sent 🙂

  3. Kenni skriver

    Aktier prøvede jeg også en overgang, men kæft hvor er det deprimerende når man ser kursen falde, så jeg solgte mine aktier og droppede den vej til mange penge :b

  4. Det er jo ingen tvivl om at det KAN lade sig gøre at tjene penge på godt (digitalt) indhold. Der har altid været penge i at levere gode varer, hvad enten det er symaskinetilbehør eller PDF-bøger.

    Spørgsmålet er jo bare hvor mange tusinde andre som prøver at gøre detsamme som Amanda, men ikke lykkes, selv om de kan have lige så gode eller bedre produkter. Dem bliver der ikke skrevet meget om. Der skal en stor portion held med i spillet for at få en successhistorie som Amandas.

    Held er ikke nok, man skal selvfølgelig også gøre tingene ”rigtig” i forhold til online markedsføring og sociale medier etc. Det lærer flere og flere, og det betyder jo i sidste ende at best practice-skabelonen omkring publicering og synliggørelse af digitalt indhold bliver mere og mere omfattende. Når flere og flere lurer hvad som skal til, er vi tilbage rude 1: at lave godt digitalt indhold. Nu bare med en stadigt voksende og tidskrævende tjekliste som skal overholdes.

    Min konklusion er således, at godt indhold altid vil vinde. Uanset hvordan brancher udvikler sig. Det er bare ikke nok…

    Tak for dine gode indlæg, Mikkel!

  5. Mikkel – dig, Thorborg og Rosenstand må jo selv vide at digitalt indhold sagtens kan være en god resurse 😉 Har da i hvert fald brugt en del håndøre på bøger efterhånden.

    Nu er eksemplet du nævner i den helt anden boldgade end jeres strategy omkring et lavt antal solgte bøger med ekstremt godt indhold til en rigtig høj pris og synes der er da bestemt noget rigtig interessant i de to forskellige strategier.

    Ærgeligt salget af musik er så centraliseret – hvad tror du her?

  6. Ja det er et vanvittige salgstal 100.000 om måneden. Tror nu selv at jeg ville tænke om det virkelig kan være en god bog hvis den koster 0.99 dollars .)

  7. Spændende læsning.

    Jeg så denne artikel om salget af e-bøger i USA:

    http://www.litteraturnyt.dk/www.litteraturnyt.dk/Artikler/Optegnelser/2011/3/10_E-bøger_overtager_bogsalget_i_USA.html

    Held og lykke med din engelske udgivelse Mikkel!

  8. Ja vi slæber jo heller ikke rundt på runestene mere, så det er bare et spørgsmål om tid hvornår papiret har set sine sidste dage – har selv tidligere været ansvarlig for et avistrykkeri i Berlingske koncernen, og de har det absolut heller ikke for godt…hvem vil købe en avis der er 12 timer gammel når man kan se aktuelle og opdateret nyheder på nettet og det samme gælder jo for alle fagbøger.

Speak Your Mind

*