Er dagblade vigtige for demokratiet – eller det modsatte?

De trykte dagblade har igen og igen påstået, at aviserne er afgørende vigtigt for et godt demokrati. Mange politikere er da også blevet overbevist af dette og synger med på samme sang. Det er en af de afgørende grunde til, at dagbladende fortsat modtager noget der ligner 1,5 milliarder i skattefinancieret erhvervstøtte.

Men spørgsmålet er, om det faktisk er sandt. Ja, måske forholder det sig nogle gange lige omvendt – at dagbladende er direkte skadeligt for demokratiet. I en ny sag om stramning af udlændingelovgivningen er det i hvert fald meget tydelugt, at det nogle gange kan være tilfældet.

Birthe Rønn Hornbech arbejder på nogle nye stramninger af udlændingelovgivningen. I den forbindelse kræver lovgivningen, fornuftigt nok, at bl.a. Institut For Menneskerettigheder (IMR) skal indgive et hørringssvar. Normalt får de minimum 4 uger til sager af den størrelse (276 sider i denne sag). Men i den konkrete sag har Birthe Rønn Hornbech kun givet dem 9 dage.

Det siger sig selv, at det er umuligt på blot 9 dage at give et gennemarbejdet hørringssvar på så omfattende et materiale. Birthe Rønn Hornbech har da også tidligere selv sagt, at mindst 4 uger var passende. Så IMR har valgt ikke at indgive noget svar overhovedet.

Men, og det er her dagbladene kommer ind i billedet, i forhold til den konkrete sag, har Birthe Rønn Hornbech udtalt at det er nødvendigt at få den hurtigere igennem grundet “pres fra medierne” … !

Så med andre ord har medierne – det vil i høj grad sige dagbladende, åbenbart presset politikerne til at haste denne lovgivning igennem så hurtigt, at de normale og fornuftige demokratiske processer ikke kan gennemføres. Det vil sige, at avisrnes pres og måske urimelige forventninger til politikerne giver os dårligere demokrati. Og det er jo det præcis omvendte af, hvad aviserne ellers vil have os til at tro …

Jeg er sikker på, at man kunne finde mange flere eksempler, som ovensteådne, på, at dagbladene kan virke direkte skadeligt på demokratiet. Dermed ikke være sagt, at de ikke også bidrager med masser af godt. Det gør de skam. Det samlede billede er bare langt fra så entydigt, som dagbladene gerne vil have os til at tro.

Og så er det i øvrigt ligegyldigt om journalisternes arbejde udgives på print eller i andre formater. Det er journalisternes virke, der kan være godt for demokratiet – eller skidt nogle gange, ikke det papir og den tryksværte deres ord eventuelt trykkes på. Det afgørende for deres journalistiske arbejdes indflydelse på samfundet er, at det udkommer i formater folk gider at læse og eventuelt betale for.

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen har stemt endnu - vær den første!)
Loading...Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 - både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Kommentarer

  1. Endnu et super indlæg. Der er jo altid god mulighed for at få lidt nye vinkler på en dagbladsbranche der ikke selv tør tage disse emner op, når man besøger din blog.

    Jeg håber at fremtidens format vil give journalisterne mere rum til at finde tilbage til de mere journalistiske og undersøgende værdier, og ikke allesammen leder efter de samme sensationsprægede tendenser man ser lige nu.

  2. Dagbladene er jo en del af en vigtig hjørnesten i et demokrati. Det er de, fordi de – som en del af “den fri presse” – har den fornemmeste opgave, at beskrive og overvåge demokratiet (at være demokratiets vogtere) – for og af hensyn til demokratiet.

    Det har dog længe været min opfattelse, at nogle journalister (især hos de store dagblade og mediekoncerner) tillægger deres hidtil fornemmeste opgave mindre betydning, og i stedet har gjort det til deres “nye fornemmeste opgave” at jage sensationer og finde skandaler, hvor det er muligt og hvor det kan sælge aviser.

    Hvis den opfattelse er korrekt, så har dagbladene ændret deres hovedformål fra at skulle varetage demokratiets interesser til at varetage egne interesser for egen vindings skyld – og hvis dagbladene ikke længere arbejder for demokratiet, men for sig selv, så har de efter min mening mistet deres demokratiske betydning.

  3. > Dagbladene er jo en del af en vigtig hjørnesten i et demokrati.

    Vil du dermed mene, at hvis de samme journalister lavede det samme arbejde et andet sted end dagbladene – i en formd er nåede ud til ligeså mange mennesker, så ville det IKKE være en hjørnesten i demokratiet?

    Mener du virkelig at journalismens funktion i demokratiet er fastlåst til papir, tryksværte og forurenende lastbiler til at bringe det ud?

  4. Thomas Mejer skriver:

    Lisbet Knudsen var i debat med Allers direktør i Mennesker og Medier (P1). Som hun fremlægger det er dagbladene direkte afhængige af de 1,5 (eller hvor stort tallet nu er) de får i mere eller mindre direkte statstøtte.

    I debatten vælger hun behændigt at undgå en diskussion om momsfritagelsen, men vil kun diskutere distributionsstøtten. Men momsfritagelsen er klart den største støtte de får.

    Det vil altså sige at vi i Danmark har en dagspresse som ser sig som uundværlig i forhold til demokratiet, men uden politisk støtte ville de ikke eksistere. Hvis det ikke er en interessekonflikt så ved jeg ikke hvad en interessekonflikt er.

  5. Hej Mikkel,

    har du en kilde på Birthe Rønn Hornbech’s udtalelse (“grundet press fra medierne”)?

    For det virker da vlædig skræmmende…!

    /michael

  6. @Mikkel

    Nej, og nej – det skriver jeg intet om ;-)

    1) Jeg nævnte dagbladende, fordi det er dagbladende, som bliver nævnt i din overskrift. Det handler ikke om mediet (hvadenten det er trykte aviser eller dagblade, onlineaviser og -nyheder, TV-nyheder osv.), men om den samlede presses opgave og funktion i forhold til demokratiet. Dagbladende er jo blot en del af “den fri presse” (den samlede hjørnesten).

    2) Jeg mener ikke, at journalismen skal være fastlåst til et bestemt medie.

    Min pointe er den, at journalismen (pressen) skal beskæftige sig mere med at tjene demokratiet, hvis den skal være vigtig for netop demokratiet. Min opfattelse af pressen er for nuværende, at pressen først og fremmest forsøger at tjene sig selv (egne interesser) – hvilket jeg mener ikke tjener demokratiet.

  7. Michael, jeg mener det var i Radioavisen, at ministeren udtalte sig, så jeg har ikke en reference udover det jeg hørte.

    Men hun har gentaget noget af det samme i Politiken …

    “… en forventning også hos medierne om, at forslagene bliver hurtigt fremsat”
    http://politiken.dk/politik/article933278.ece

  8. Linse Daugaard skriver:

    Hej Mikkel,

    om medierne er afgørende for demokratiet er du og andre naturligvis velkommen til at have en mening om, men bør det ikke ske på et reelt grundlag?

    I dit eksempel nævner du kun en kilde på at medierne har spillet afgørende ind, nemlig Birthe Rønn Hornbech. Normalt har man mere end en kilde, da især når den kilde man har må forventes at være part i en sag. Hun er jo ude og forsvare sig.

    Hvis vi så kigger på det link til Politiken du giver, så giver Hornbech tre grunde til at haste sagen igennem:

    1) Den skal være vedtaget inden sommerferien.
    2) Der er indgået forlig og af hensyn til forligspartierne må der ikke gå for lang tid før en aftale blive til lov.
    3) Medierne forventer hurtig handling.

    Med din ovenstående argumentation kan vi konstatere, at sommerferie og forligspartier heller ikke er godt for demokratiet :-)

    Men tilbage står, at Hornbech er den eneste (indtil nu) kilde på at korte høringsfrister er mediernes skyld, og selv hun kalder det blot en forventning.

    Hvis du gerne vil se, hvorfor medier er så vigtige for demokratiet, så prøv dette link (og så får du så måske også en forklaring på, hvorfor Hornbech ikke er en uvildig kilde på medierne): http://www.information.dk/221011

    For en god ordens skyld skal jeg sige, at jeg arbejder i et medieselskab i Nordjylland.

    vh
    Linse Daugaard

  9. > om medierne er afgørende for demokratiet er du og andre naturligvis velkommen til at have en mening om

    Jeg tror du skal læse det jeg skriver igen, for jeg snakker ikke om medier generelt, men specifikt om dagbladene. Det er nemlig dem der modtager de 1,5 milliarder i årligt skattefinansieret tilskud årligt og det er dem der bruger deres påståede vigtighed for demokratiet, som et argument for, at de skal fortsætte med at have dette konkurrenceforvridende tilskud.

    Og deres argumenter er ensidige. Der bliver aldrig fremført det som jo naturligvis er et faktum – at dagbladene også har en negativ indflydelse på demokratiet. Eksemplet i dette indlæg er blot et som er aktuelt, for at sætte fokus på at billedet slet ikke er så entydigt, som dagbladene prøver at bilde folk ind.

    Om der så var 1 million andre årsager også ændrer ikke på det. Så din kildekritiske kritik har overhovedet ikke noget med sagen at gøre – med mindre du er en af dem, der vil påstå, at dagbladene alene har en positiv indvirkning på demokratiet. Mener du det, så er du snævertsynet i mine øjne. Og hvis du virkelig mener, at det er papiret og tryksværten og de forurenende lastbiler der bringer skidtet ud der er godt for demokratiet, så synes jeg du er forstokket.

    Hvis der er nogle der kan have et positivt bidrag til demokratiet, så er det journalisterne. På samme måde, som at det er kunstnerne der skaber værdi for kulruren.

    Det er logisk nok, at de mediehuse og pladeselskaber, der ikke er dygtige nok til at få deres forretning til at løbe rundt, krampagtigt forsøger at finde argumenter for, hvorfor de skal modtage bistandshjælp af os andre. Men det betyder ikke, at vi blindt skal tro på deres spin. Og det er lige præcis det det er – simpelt spin, for at skaffe penge til en synkende skude.

    Og den hopper jeg altså ikke på!

    Om alle aviser og pladeselskaber så gik konkurs i morgen, så ville det INGEN indflydelse have på hverken demokratiet eller kulturen. Den kraft og lyst der driver de to ting er uafhængigt af en flok fede direktører i et glashus på de fine pladser i midbyerne. Og den er uafhængig af tryksværte, papir og uddøende distributionskanaler.

  10. De to – tre – fire danske bladhuse, der ikke har faldende oplag, og som leverer kvalitetsjournalistik, både på papir og på nettet, er, som alle andre aviser med skrivende journalister, afhængig af statsstøtte. Det samme gælder for radiostationer med et ordentligt niveau. Det er konsekvensen af at være et lille sprogområde med relativt få læsere. Kvalitet koster penge, og det er af umådelig stor betydning for demokratiet at have en fri og kritisk presse. Og at denne presse har de nødvendige resourcer til at gå i dybden med sagerne, som årets Cavling prismodtager har vist.
    Politikere, der kan agere uden at blive kigget i kortene, er farlige for demokratiet …

  11. Svend Erik, problemet er jo, at de 1,5 milliarder der gives i støtte er knyttet til truksværten, papiret og lastbilerne – ikke journalistiken.

    Jeg vil måske gerne støtte journalistikken, men bestemt ikke et bestemt og forældet publiceringsformat og distributionsapperart. Det er en hån måd alle dem, der forsøger at lave noget godt på andre formater.

    Dertil kommer, at dagbladsbranchen har nogle ekstreme omkostninger til bl.a. skyhøje lønninger. De kunne starte med at skrue ned for dem, de flotte dyre midtbys-kontorer osv. Det er uanstændigt at kræve “bistandshjælp” mens man hæver top-lønninger og lever i luksus.

  12. Linse Daugaard skriver:

    Godt: jeg skulle ikke have skrevet medierne, men dagbladene. Fair nok.

    Grunden til at jeg tog fat i din case med Birthe Rønn Hornbech, er, at du bruger den til at bevise at dagbladene modarbejder demokratiet. Det er naturligvis relevant at se på lødigheden af en så radikal påstand.

    Ovenfor har jeg argumenteret for, at casen ikke viser det du påstår, men derimod blot at Hornbech (ikke overraskende) spinner løs for at forsvare sin egen småsjuskede embedsførelse. Du vælger så at hoppe på hendes spin, åbenlyst fordi det passer ind i holdning til dagbladsstøtten at underløbe dagbladene. Det er useriøst.

    Som sagt: man kan være for eller imod statsstøtten til dagbladene, men lad debatten foregå på et reelt grundlag.

  13. Det er nu BESTEMT ikke første gang, at jeg oplever, at politikere helt tydeligt følger sig presset af medierne, til at haste lovforslag igennem. Det er blot første gang jeg har set en politiker sige det så tydeligt.

    Hvis du vælger at bilde dig selv ind at det ikke sker, så må du jo gøre det :)

Skriv kommentar

*