CMS og Webshop leverandører misbruger mit navn!

Jeg har flere gange oplevet, at CMS og Webshop leverandører misbruger mit navn, når de skal sælge deres løsninger. De påstår at jeg har på en eller anden måde har hjulpet dem med at optimere deres system – og derfor skulle det så være ekstra søgemaskinevenligt. Nu har jeg så oplevet det igen.

Jeg vil ikke i denne omgang bringe navnet på den danske leverandør, der har misbrugt mit navn. Jeg mangler stadig lidt bedre skriftlig dokumentation. Grunden til at jeg fandt ud af det var fordi den kunde de forsøgte at sælge til med deres løgnagtige påstande var så klog, at henvende sig direkte til mig – og jeg kunne så fortælle at jeg overhovedet ikke kendte det pågældende system og jeg ikke har haft noget med dem at gøre.

Og det er lige præcis det jeg vil opfordre dig til også at gøre: Hvis en sælger påstår, at jeg på en eller anden måde har hjulpet med at gøre lige deres system særligt søgemaskinevenligt- eller optimeret, så prøv om du kan få dem til at skrive det i en email til dig og send den så til mig. Så vil der ryge en stævning afsted fra min advokat – for den slags er ulovligt.

Jeg har gennem tiden hjulpet flere producenter med, at rette konkrete fejl i deres systemer i forhold til SEO, men jeg har kun en gang – for mange år siden, lavet en aftale med en producent om, at de måtte bruge mit navn i den forbindelse. Og den aftale er for længe siden stoppet. Så der eksisterer p.t. ingen aftaler om, at nogen som helst producenter – udover mit eget firma Redpitt, må bruge mit navn til at sælge deres publiseringssystemer, som særligt søgemaskinevenligt.

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen har stemt endnu - vær den første!)
Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 - både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Kommentarer

  1. Man skal passe på derude.

    Hvad med din aftale med DanDomain? Har altid underforstået troet du var inde over deres løsning, dels også understøttet af de nu sælger SEOsupporten der igennem?

    Du står listet som partner derinder i hvertfald – men der står ikke noget direkte.

  2. DanDomain er en af de virksomheder jeg har hjulpet og vi har et rigtig godt forhold og samarbejde – og netop dette respekterer de også ved ikke at misbruge mit navn til mere end hvad rimeligt er. Det kan jeg kun have respekt for 🙂

  3. Mads Singers skriver:

    Hejsa Mikkel,

    I den anledning faldt jeg for ikke længe siden over Laika It’s side, da jeg var på udkig efter hjemmeside leverandør, men var altså ikke sikker på hvor meget et samarbejde de rent faktisk har med dig.

    http://www.laika-it.dk/kompetencer/

    Mvh
    Mads

  4. Laika IT påstår ikke at jeg har optimeret lige deres systemer, men at de har et samarbejde med os om de services vi leverer. Det er noget helt andet – og iøvrigt helt sandfærdigt 🙂

    Vi har gennem tiden haft samarbejde med mange forskellige bureauer, som har brugt vores ekspertiser til at hjælpe de af deres kunder, der har ønsket det. Når de skriver det på deres websites er det helt legitimt.

    Det jeg bliver sur over er, hvis der påstås noget andet end det som er sandt

  5. Mikael Køster Andersen skriver:

    Det er da utroligt så meget tid en del CMS-udbydere bruger på forsøge at sælge deres løsninger under falske forudsætninger i stedet for at bruge tiden på at få lavet nogle ordentlige systmer. De burde bruge tiden omvendt og fokusere på deres kerneydelse, men det er måske dér kæden hopper af for dem.

  6. Hej Mads og Mikkel.

    Opdagende i analytics at jeg fik besøgende herfra 🙂

    Mads: Jeg er umiddelbart ked af, at du evt. har misforstået teksten på vores site – vi påstår ikke at Mikkel har optimeret vores løsninger, men blot at vi har et samarbejde med deMib ApS hvor vi derigennem kan tilbyde kvalitet SEO til de af vores kunder der måtte ønske det.

    Som du også fik forklaret af Mikkel, så er det samarbejde reelt nok. Må jeg stjæle tråden lidt, og spørge hvorfor du umiddelbart betvivlende udsagnet?

    Med venlig hilsen
    Johnny R. Christensen

  7. Ovenstående er et meget godt eksempel på at åbenhed og ærlighed betaler sig 🙂

    Iøvrigt er den form for misbrug af mit navn jeg gennem tiden har oplevet som regel noget der er foregået mundtligt fra overivrige sælgere – de færreste er trods alt så dumme at lyve på skrift på deres websites.

Skriv kommentar

*