5 gode grunde til IKKE at bruge SEO!

Er det der med søgemaskiner og SEO virkeligt så vigtigt? Og hvis det er, er det så overhovedet noget jeg, som virksomhed, behøver at spekulere på? Det er vel søgemaskinernes opgave at lave de der søgeresultater og MIT website er iøvrigt SÅ uundværligt at det er ris til egen røv, hvis søgemaskinerne ikke medtager det og ranker det højt. Naturligvis vil alverdens søgebrugere MEGET gerne finde lige mig! Eller som et par højtuddannede dataloger fornyligt forklarede en virksomhed: Man KAN slet ikke lave søgemaskineoptimering, for det kræver at man kender Googles algoritme og den kan man slet ikke finde ud af uden at hacke dem. Det må jo være sandt, når SÅ kloge og veluddannede mennesker siger det …

Så, jeg har derfor besluttet mig for at lave en top 5 med gode grunde til, hvorfor du IKKE skal søgemaskineoptimere dit website – hvorfor SEO er spild af tid. Det kan du så smide i hovedet på den næste seo-tele-sælger der ringer 🙂

  1. Der er ikke ret mange der søger i søgemaskinerne!
    Hvis man virkelig vil nå ud til kunderne skal man bruge stærke off-line medier som TV, aviser og billboards. Det virker! “Off-line markedsføring skaber online salg”, som en klog direktør for et større dansk reklameburau engang sagde. Klog mand! 
  2. Man kan ikke optimere til søgemaskinerne!
    Som de to kloge dataloger sagde, det er kun Google der kender deres algoritme, og uden den kan man slet ikke optimere sit website. Det skal man bare overlade til søgemaskinerne at finde ud af.
  3. Søgemaskineoptimering er alt for dyrt!
    Søgemaskineeksperter og SEO-firmaer tager nogle helt urimelige priser for deres assistance. Det kan slet ikke betale sig. Man kommer til at betale mange gange mere end man nogensinde kan tjene hjem igen. Søgemaskineoptimering er spild af penge.
  4. Søgemaskineoptimering er frygteligt farligt!
    Hvis man træder det mindste ved siden af Googles regler (som kan betragtes som lov) kan Google fuldkommen slette dig fra Nettet. Og det er uhyre let at træde ved siden af. Meget, meget farligt!
  5. Hvis kunderne vil finde mig skal de nok!
    Dem der leder efter mig, mit firma og mine produkter skal nok finde mig, hvis bare de leder grundigt nok. Og naturligvis gør de det, og naturligvis finder de mig for min virksomhed er jo den bedste i markedet.

Der er garanteret mange andre gode grunde til at lade være med at fokusere på søgemaskineoptimering. Du er velkommen til at komme med dine gode forslag nedenfor …

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen har stemt endnu - vær den første!)
Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 – både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Kommentarer

  1. Ha ha… “Ja og det der internet noget, det er der sgu ingen der gider og bruge til noget. En døgnflue siger jeg” – var der også en der engang sagde (mon han blev klogere?)

    SEO er kommet for at blive. Internettet bliver mere og mere udbredt, og medmindre du har et godt etableret navn allerede nu som virksomhed, så kan du “sleske” lidt på det, men ikke udelukkende se bort fra det. Hvis ikke, så er SEO noget af det bedste markedsføring(promovation man kan bruge, samt det kan laves for noget mindre end en reklame i fjernsynet koster.

    Der er ikke nogen der finder dig hvis du ikke gør dig synlig. Gælder i den “fysiske” verden ligeledes som i den digitale verden. SEO er en investering ligesom det er at smide en annonce i avisen, reklame i fjernsynet eller at rende rundt på strøget og kyle flyers efter folk. Få så den oldnordiske tankegang ud af hovedet og få effektureret jeres markedsføring!

  2. Nederen… Må nok hellere lukke forretningen ned, når der er så mange gode grunde til at lade være 🙁

    Det er jo trods alt dataloger der siger det…

  3. Ja, og så glemte jeg endda helt at understrege at SEO også er dybt umoralsk. Det er helt urimeligt at de der søgemaskine-nørder snyder sig til en højere placering. Det er simpelt hen ikke retfærdigt. Øv!

  4. En af de rigtig gode grunde til ikke at lave søgemaskineoptimering er “Vi sælger ikke noget på vores hjemmeside”. I dette tilfælde kan det sjældent betale sig, at spørge hvorfor de så har en hjemmeside, da svaret på dette typisk er endnu mere absurd…

    Hvis man ikke kan optimere til søgemaskiner, hvad er det så vi gør? Er det magi..? Jeg har prøvet det der med voodoo osv. man så ikke nogle målbare resultater… Måske jeg bare skal kalde mig tryllekunster fremover. Det er jo sådan noget med illusioner, hvilket så må være betegnelsen for f.eks. de resultater et par gode links kan give.

    De dataloger forvirrer mig en del…

  5. > De dataloger forvirrer mig en del…

    Det kræver en meget lang uddannelse af forvirre folk på et tilstrækkeligt højt niveau. Dataloger er virkelig gode til det. Det er god uddannelse 🙂

  6. Grund nr. 6: (Du har glemt en af Dine tidligere Politiken-bash fra Strike Point)

    Søgemaskineoptimering er hacking …… især hvis man via ‘bevidst’ linkbuilding får en italiensk statsminister til at hitte godt på et knap så pænt italiensk søgeord 😉

  7. Det er sandt – det havde jeg helt glemt. Tak! 🙂

  8. Grund nummer 7! Der er simpelthen for mange penge i lortet. For begge parter vel at mærke, og det KAn da ikke være rimeligt?!

  9. Ja, det er sandt. Jeg får også helt dårlig samvittighed over hvor lidt jeg laver for de mange penge jeg får 🙂

    Dårlig samvittighed kan heldigvis dulmes en en god Dom Perignon

  10. fordi Internettet alligevel bare er en døgnflue der vil være glemt næste år. Spørg Bill Gates han er enig (eller var for nogle år siden)

  11. Så sandt, så sandt! Da jeg forlod placebranchen for alvor i 1997 var det også pladebranchens officielle holding: Det der Internet-noget er bare en dille vi skal overstå – det går over igen. Og de fik ret – det er virkelig ved at forsvinde helt … 🙂

  12. Grosen Friis skriver:

    Jeg kan læse at Internet er ved at blive til Internot 😉

  13. Og så glemte du at sige at det der indernet kræver strøm óg det gøre en telefonbog ikke – og husk også at nævne hvor billigt det er med telefonbogsannoncer.

  14. I 1996 blev jeg fyret fra min arbejdplads hos et større systemhus fordi jeg gik dem på nerverne med at de skulle danne en internetafdeling der lavede hjemmesider og webhosting… fordi det det var der altså ingen penge i og det var snart overstået med det der internet. (De var allerede dengang Microsoft solution provider.. måske lyttede de for meget til Bill)
    Og jeg løber stadigvæk ind i kunder der “kun bruger deres hjemmeside til at understøtte salgspersonalet i marken med billeder og PDFer… “

  15. Jeg kender det – da jeg arbejde for Virgin Records (under EMI) omkring det samme tidspunkt var den officielle politik at det der Internet-noget var en midlertidig dille, som ville gå væk igen. Den holdning havde de i hvert fald frem til 97. Ikke underligt pladebranchen havde det rigtig skidt i slut-90’erne 🙂

  16. Flemming Poulsen skriver:

    Pladebranchen lider vel stadig lidt af den sygdom – selvom det er blevet lidt bedre siden dengang.

    Jeg har selv været i pladebranchen igennem 10 år (CMC, Universal og Sony) og det har altid været min kæphest at kæmpe imod de stive og gammeldags tænkende chefer, der bare lod branchen gå i forfald ved at ignorere internettets muligheder.

    Idag kan man så i det mindste downloade musik, men langt de fleste hjemmesider tilbyder det kun i et format der IKKE kan bruges på iPod (musik fra Phonofiles f.eks., som i lang tid ikke ville lave aftale med iTunes).

    Taget i betragtning at 60 procent af alle mp3-afspillere er iPods, så synes nu stadig det det er en noget ignorent holdning pladeselskaberne sidder med, når de med den ene hånd bekæmper pirateri (hvilket naturligvis er helt i orden) og med den anden hånd holder på musikken, så det ikke er muligt at downloade det lovligt..??????

    De undskylder sig naturligvis med at det skal være kopibeskyttet, men det er jo også sagtens muligt at gøre i et format der kan bruges på iPod… Indtil de finder ud af det, så er mange desværre stadig nødt til at hente musikken illegalt, da mange numre (specielt mange dansksprogede) ikke er tilgængelig via iTunes eller i et format der kan afspilles på den mest populære afspiller.

    Det er endnu et udtryk for hvordan den branche har ageret i mange år: Andre må tilpasse sig deres holdninger – det er ikke pladebranchen der tilpasser sig kundernes ønsker og forbrugsmønstre….

    ærgerligt men sandt….

  17. Ja, ingen tvivl om at pladebranchen har grebet hele Internet-mediet og de nye krav fra forbrugerne meget tåbeligt an. De skulle have gjort, som Microsoft siger de vil gøre: Fokusere mindre på dem der stjæler, men til gengæld forkæle dem der (beviseligt) har betalt noget mere. Gøre det mere attraktivt at betale. Gullerod frem for pisk.

    Problemet med en overdreven fokus på kopisikkerhed er, at man gør produkterne dårligere for forbrugerne. Det samme gælder for software. Jeg er f.eks. rasende på Steinberg, fra hvem jeg i mange, mange år nu har brugt Cubase (og Nuendo) – og betalt for det. Men programmet er efterhånden så indviklet i sikkerhed at det køre ad helvedes til. Det sidste jeg hørte var, at den nyeste version af softwaren kører 80% bedre i den hackede version end i den betalte. Hvad faen er det så lige jeg betaler for? Og gider jeg det?

    På samme måde med musikken. Branchen skulle hellere fokusere på at gøre det attraktivt at købe og betale for den musik man downloader ved at give os, der gør det, noget ekstra. Dem der ikke gider betale for musikken har aldrig gjort det. Før MP3 brændte de CD’ere, og før det lavede de kassettebånd. Skid på det. Fokuser på de, faktisk rigtig mange, som gerne vil betale.

    Og hvem er det så der gerne vil betale?
    Jupiter research havde for ikke så lang tid siden nogle spændende tal omkring dette, der viste at over 3 gange så mange af dem der downloader og fildeler musik i dag er villige til at betale i forhold til alle Internet-brugere i gennemsnit. Så dem pladebranchen jagter allermest aggressivt er faktisk dem der er mest villige til at købe. Det er sgu dumt.

    Når alt det så er sagt tror jeg faktisk at meget er ved at ændre sig. Der er nye kræfter og tanker på vej rundt omkring i musikbranchen. Og det er jo det fede ved netop den branche: De brokker sig, de går ned, og andre dukker op. Det går op, og det går ned, men folks umættelige behov for god, spændende, nyskabende musik stopper aldrig. Det er blot et spørgsmål om, hvem der kan levere varen. Jeg er sikker på der nok skal være en musikbranche om både 10, 20 og 100 år – i en eller anden form 🙂

  18. Mikael Andersen skriver:

    En lidt sen kommentar i forhold til tidspunktet for denne debat, men sjovt er det at læse indlæggende om især pladebranchen. Når jeg tænker på, at de desværre har fået ret i retssagen omkring kopiering af musik og lukning for visse sites og dermed på en eller anden måde, må have en meget mærkelig tankegang, der må gå ud på, at de tror, at de kan få løst deres problemer ved at lukke for adgangen til et website. Hvad så når indholdet blot flyttes – skal der så lukkes for det website, osv. Pladebranchen går jo den helt forkerte vej – den vil aldrig lykkes. Så hvorfor spilde tiden på det. Det er egentlig utroligt, at en branche, der er fyldt af så mange kreative mennesker, har nogle frontfigurer, hos hvem kreativiteten er fuldstændigt væk.

Skriv kommentar

*