Endnu en god grund til ikke at bruge CANONICAL tag

Min gode ven Barry Schwartz fra SEO Roundtable omtaler i dag en meget vigtig detalje fra en Google Webmaster hjælp tråd. Med denne udtalelse er der endnu en god grund til at holde sig fra CANONICAL tags …

Google forklarer, at det er langsommere at bruge CANONICAL end 301 redirects. Grunden til dette er helt logisk. Når der bruges CANONICAL skal Google først crawle hele siden, herefter analysere den og først når det er gjort kan de se, at der er et CANONICAL tag (hvis der er det), og så tilføje den nye URL til deres system. Når der bruges 301 redirect får de denne besked allerede når de crawler.

Der er egentligt ikke den store overraskelse i dette, men det understreger blot – med endnu et argument, at brugen af CANONICAL bestemt ikke er den løsning du bør overveje først. Det er en sidste mulighed, hvis intet andet bedre kan gøres for at løse dine konkrete problemer.

Du kan læse Barry’s indlæg her.

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen har stemt endnu - vær den første!)
Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 - både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Comments

  1. Martin Drejer skriver

    Du bør ikke stoppe for rødt lys i et vejkryds. Hvis din bil er gået i stykker og der ingen andre muligheder er, kan du selvfølgelig godt stoppe, men det er bestemt ikke den løsning du bør overveje først. Det er jo trods alt klart hurtigere og langt mere benzin-økonomisk at holde hastigheden…

    Nu er der jo en grund til, at vi har fundet på at man skal stoppe for rødt lys, ganske ligesom en række services er blevet enige om at en canonical URL er en fornuftig og god løsning. Lad os nu ikke bare skyde dette ganske fornuftige tiltag ned med kritik, uden at overveje hvad det er først.

    Et canonical tag er en indikation overfor klienter (crawlere og browsere) om, at indholdet er forventet at befinde sig på en given URL adresse. Denne kan muligvis være forskellig fra den URL vi modtog dokumentet på, men dette er ikke nødvendigvis tilfældet. Som beskrevet tager det længere tid for google at fortolke et canonical meta-tag. Til gengæld er det nemt at vedhæfte et dokument uden større omkostninger for hverken forbindelser, servere eller browsere.

    En 301 redirect er en besked om, at det indhold brugeren skulle præsenteres for ikke længere er til rådighed, men er blevet permanent flyttet til en ny addresse. Dette fortolkes hurtigere af Google og gør også at man kun har sit indhold liggende et enkelt sted, hvilket i mange tilfælde er nemmere at vedligeholde.

    Hvad bør vi så bruge hvornår?

    Hvis der er tale om en eksisterende side, hvis URL-addresser rykkes rund af hensyn til SEO er en 301 det helt korrekte valg. Selv om et canoncical meta-tag ville virke, har deMib helt ret i at en 301 redirect i dette tilfælde vil være det hurtigeste og det mest korrekte at benytte sig af, hvis vi vil se hurtigere resultater hos google.

    Er der derimod tale om dobbelt indhold på en side, er en 301 ikke nødvendigvis den rette løsning. Det er meget muligt at indholdet giver mening at placere under flere addresser, eller at indholdet med tiden alligevel risikerer at blive henvist til med flere ensbetydende addresser. I dette tilfælde er et canonical meta-tag den rette løsning.

    Så er det helt korrekt at bruge en 301 redirect når man SEO-optimerer en eksisterende side og flytter rundt på siderne, men sørg dog for i samme omgang at tilføje canonical meta-tags til siderne. Dette tag bør tilføres siden samtidig, for at undgå faldgruber med dobbelt indhold i fremtiden, og for generelt bare at sikre en bedre opbygning af siderne. Hvis siderne havde været opbygget med canonical tags til at starte med, ville problemer med dobbelt indhold i mange tilfælde kunne have været helt undgået.

    Det er rigtigt at canonical og 301 kan benyttes til næsten det samme, men det er ikke ensbetydende med, at de to værktøjer kan vælges frit eller frit udskiftes med hinanden. Det ene værktøj bør benyttes til visse ting, og det andet til andre ting. En god håndværker ved hvornår han skal benytte en rundsav og hvornår han skal benytte en stiksav. Ligeledes ved en god SEO mand hvornår han skal benytte canonical og hvornår han skal benytte 301.

  2. Jeg er helt uenig med dig.

    CANONICAL tag er ikke et alternativ til at løse ÅRSAGEN til DC – det er et alternativ til 301 redirects. Og af mange årsager – ikke bare den jeg nævner i dag, er den stort set altid en dårligere løsning.

    CANONICAL tag er og bliver den sidste løsning man skal vælge hvis intet andet kan lade sig gøre. Dertil kan der ikke være nogen tvivl.

    At Google og andre søgemaskiner bliver enige om en standard betyder ikke, at den nødvendigvis er god at følge, hvis dit formål er den størst mulige synlighed – altså et marketing formål. Når søgemaskinerne laver disse standarder er det IKKE for at du kan få bedre og billigere markedsføring af dem – det er lavet for at DE kan lave nogle bedre søgninger, et bedre produkt, så deres brugere bliver tilfredse. Det er to helt forskellige formål.

    Jeg må indrømme at jeg nogle gange godt kan blive næsten træt af at få ret i mine forudsigelser for tags og teknik. Det startede helt tilbage med NOARCHIVE, som kun få troede på ville kune få den katastrofale effekt, som det senere fik. Senere var det so NOFOLLOW attributten, som nogle folk i første omgang ikke troede på ville holde op med at du til link sculpting. Så kom CSS image replacement, hvor mange til at starte med heller ikke troede mig. Og nu er det så CANONICAL tags, hvor der er nogle få, som dig, der holder fast i at de er bedre end de faktisk er at bruge.

    Det bedste jeg kan tilbyde er, at dele mine erfaringer og forudsigelser her – så må dem der vil have gavn af dem gøre det, eller lade være 🙂

  3. Martin Drejer skriver

    Et canonical tag er ikke et alternativ til en 301. Sandt nok kan de i visse tilfælde se ud som om de har samme effekt, men det betyder som sagt ikke at de er det samme eller direkte alternativer.

    En 301 er en HTTP status kode, som er defineret ganske fast i standarden for HTTP. Denne beskriver lige præcis, at en 301 status er passende til at indikere at indhold er flyttet til en anden URL, og at det kan forventes at findes her fremover. Det er derfor også passende at benytte denne header til at indikere, hvor brugeren kan finde sit indhold, hvis brugeren forsøger at tilgå en side hvis indhold er et dublikat af indholdet på den henviste side.

    En canonical url er en indikation af at det indhold man ser også efinder sig på en anden side. Dog er dette en henvisning og IKKE en omdirigering. Denne henvisning er defineret som en (kommende) standard indenfor den markup vi viser siden med, og ikke i protokollen som en 301. Henvisningen ør placeres på ens sider, for at hjælpe søgemaskinerne til at forstå strukturen i ens side og til at præsentere indholdet korrekt. Dette gøres ved at indikere en alternativ addresse, som det samme indhold kan findes under.

    EFtersom en 301 er en del af protokollen og en canonical er en del af markuppen befinder disse sig i forskellige lag af OSI modellen og vil derfor også have forskellige virkeområder.

    Ja det er sandt at en 301 er det mest effektive, men når man alligevel retter et site til bør man også tilføje en canonical til de berørte sider. Dette hjælpler med at mindske problemet med DC i fremtiden, hvis en side igen placeres under flere URL.

    Hvorvidt denne tiltænkte standard vil blive til noget eller dø kommer an på hvordan vi benytter den og hvordan søgemaskinerne udvikler sig. Mang ting kan pege på du får ret i at canonical kun vil være interessant i en årrække. Det betyder dog ikke at vi ikke skal se mulighederne i det.
    Lige nu er det et ekstra tilbudt værktøj, som man som SEO mand har til rådighed. At benytte værktøjets muligheder korrekt er vores opgave, men vi bør da kun være glade for et værktøj mere 😉

  4. CANONICAL tag var dødt fra fødslen. Der er blot kommet et argument mere på.

    Jeg har tidligere skrevet om alle de andre gode grunde til at holde sig fra CANONICAL tag – dem er der ingen grund til at gentage her.

    Faktum er, at det er den dårligst mulige løsning – men det finder du sikkert ud af med tiden. Til alle andre må jeg blot gentage, at det er dumt, at vælge den dårligste løsning, med mindre alt andet er umuligt.

    Den tekniske forskel på i hvilke lag CANONICAL tags og server retur koder ligger er fuldkommen irelevant for sagen. Det her handler om den konkrete effekt og problemer i forhold til SEO.

  5. Hej Mikkel

    Jeg vil gerne høre lidt mere om dine teorier på Canonical Sculpting? Er der faktisk hold i det? Eller er det ren opspind?

    • Hvis det bruges aktivt, som en linkbuilding strategi, vil jeg ikke anbefale det. Det er alt for let for søgemaskinerne at identificere og effekten vil i de fleste tilfælde være bedre med andre metoder.

  6. Jeg finder det ret svært at vide hvem man skal tro på, om Pagerank Sculpting har noget på sig, intern på et website. Min egen tro er at ligegyldigt hvordan jeg lukker et link af, så render der Pagerank igennem det. Har jeg ret i det?

    Jeg tænker på, man kan vel godt lukke af for side som handelsbetingelser, Kurv osv osv.

Speak Your Mind

*