Ugens klumme på Comon: Brug Google mindre!

Så er der en ny klumme ude på Comon – denne gang med titlen: Brug Google mindre. Emnet har vi tidligere haft oppe at vende her på bloggen i mit indlæg: Brug Live.com mere! Men jeg synes at det var passende at få budskabet lidt bredere ud og få folk til at tænke lidt over, at hvis vi gerne vil bryde monopolet, så må vi starte med os selv. For hvis ikke vi selv, vores medarbejdere og gode venner gider at bruge andet end Google, hvordan kan vi så forvente, at andre vil gøre det og i sidste ende reducere monpolets dominans?

Så, hjælp med at sprede det gode budskab – lad os alle tage en “Google-fri uge” i 2008.

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen har stemt endnu - vær den første!)
Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 - både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Kommentarer

  1. Michael skriver

    Hvorfor det?
    Google virker fint for mig. Den finder det, jeg skal bruge. Så vil jeg hellere bryde Arlas ‘1000-forskellige-oste-der-alle-smager-ens’ monopol.

    Er det ikke også nemmere og mere praktisk SEO-mæssigt, at der kun er en søgemaskine at optimere op imod. :o)

  2. > Hvorfor det?

    Argumenterne findes både i Comon klummen og i den tidligere artikel her på bloggen. Læs dem så har du svaret.

  3. Michael skriver

    Næh… Du taler for annoncørerne. Ikke for den almindelige bruger.
    Søgeresultaterne er lige så gode som hos de andre søgemaskiner. Så umiddelbart er der ingen grund til at skifte til et andet mærke for en almindelig bruger. Yahoos udviklernetværk er godt, jeg bruger det ofte – men det er ikke ensbetydende med, at jeg gider at bruge Yahoo. Det samme med Live. Google er fin – også i såkaldte monopol-tider.

    På sigt nævner du at det så kan blive et problem med monopolet hen af vejen, fordi annoncørerne annoncerer hos et monopol-firma. Tjah, den køber jeg ikke. Det kan da godt være, det bliver et problem for annoncøren, der selvfølgelig ikke står godt over for Google i en forhandlingssituation. Men så kan de jo bare lade være med at forhandle eller benytte sig af et andet netværk, hvis de mener prisen er for høj. Prisen er vel heller ikke for høj, hvis Google har danske annoncer på – eller?

    Men for den enkelte bruger har monopolet ikke en disse at sige.

  4. Jeg nævner i begge artikler problemerne for brugerne. Er du nu sikker på du faktisk har læst dem? Det virker ikke helt sådan 🙂

    Monopoler er altid noget skidt, synes jeg, men hvis du gerne vil kæmpe for bevarelsen af disse, så må du jo gøre det.

    Monopoler forhindrer at de frie markedskræfter kan fungerer, og det er da også derfor at der i vid udstrækning er lovgivning mod dette – og at monopoler overvåges særligt tæt. Det er da også derfor at både Microsoft og senest Google har fået påbud fra EU om at ændre på bestemt måder at opføre sig på, hvor de misbruger deres monopol.

    Men det bedste er at undgå monopoliseringen – og i forhold til søgemaskiner, starter det ved at vi alle sammen prøver andre søgemaskiner. Personligt er jeg faktisk blevet meget glad for Live.com og jeg er 100% sikker på, at mange flere danskere villeblive igeså glade – men naturligvis aldrig alle. Det er heller ikke meningen – for så skifter monpolet jo bare sidem og det er ikke bedre.

  5. Det er rigtigt set. Men så giv os nogle alernativer (links). Hvis du henviser til nogle, kan det være vi vil bruge dem. Vi tror jo på dig 🙂

    Godt nytår

  6. http://www.live.com
    http://www.yahoo.com
    http://www.ask.com

    Det er alle tre virkelig solide søgemaskiner – alt efter hvad man kan lide, og om man mest søger på dansk eller engelsk. Den store forskel er ikke så meget kvaliteten – man kan finde masser af såvel gode som drlige resultater i dem alle, men i højere grad den måde resultaterne præsenteres på, og hvilke relaterede informationer der medtages.

  7. Takker.
    Må jeg have lov at anbefale http://www.ask.com. Jeg søgte på mit eget babytøjsmærke og fik 32 perfekte link (eget website og e-handelssite der forhandler) mod 13.500 resultater på Google. Lige min stil. Jeg takker – og laver naturligvis ikke reklame for mit tøjmærke 🙂

  8. ASK er en virkslig god og spændende søgemaskiner. På en del områder er de faktisk Google langt overlegen – bl.a. fordi de beregner linkværdi i run time på baggrund af det subset af sites de finder på en søgning. Googles linkværdi gemmes som en fast keyword-uafhængig værdi i indekset.

  9. Hej Mikkel

    Jeg kan godt lide at bekæmpe monopoler, fx:

    – TDC indenfor fastnet telefoni området
    – Arla på mejeriprodukter
    – Microsoft på deres browser dominans
    – Microsoft på deres office dominans

    På søgemaskineområdet ville jeg hellere end gerne være med til at bruge et godt og mindre alternativ til Google. Så det skal være et alternativ, der ikke er understøttet af en virksomhed, der har et stort monopol i forvejen på andre områder, så derfor vl jeg ikke bruge live.com, jeg vil ikke støtte Microsoft i at få endnu et monopol.

    Ask understøtter ikke danske søgninger godt nok. Jeg er ligegladmed om brugergrænsefladen ikke er oversat, US/UK-til-DK-robo-oversættelser er i forvejen ofte en joke, men jeg kan godt lide at jeg kan vælge rene dansksprogede søgninger eller søgninger fra sites hostet i Danmark, det tilbyder Ask ikke endnu.

    Så er der Yahoo, for mig er Yahoo og Google et fedt, også selvom Google er større end Yahoo og Google er bare så meget bedre end Yahoo.

    Så for mig er der desværre endnu ikke noget alternativ til Google på søgemaskineområdet…

    Jeg har ikke læst din COMON klumme herom (endnu), men jeg har læst dit tidligere indlæg om dette emnu her på din blog, og jeg er helt enig med dig i, at monopoler er usunde og i sidste ende ende skaber dårligere og dyrere produkter/services pga. den manglende konkurrence. Men som nævnt ovenfor, så synes jeg bare ikke, at der endnu er at reelt alternativ til Google på søgemaskineområdet.

    Hmm måske der var et marked for en søgemaskine der ikke primært baserede sig på vurdering af links, men på andre ting, fx:
    – hvor nyt domænet og/eller indholdet er
    – fokuserede på de “små” sprog
    – ignorede sites der ikke publiserede indhold via RSS
    – der gik op i detaljeret at liste nøjagtigt hvad brugerne søger på til hjælp for dem der ønsker at skabe og levere indhold
    – … nå, sidstnævnte var bare strø-tanker….

    /Grosen Friis

  10. > jeg vil ikke støtte Microsoft i at få endnu et monopol.

    Det er der heller ikke den store risiko for sker. Selvom 50% skulle skifte til Live.com, så har vi jo ikke et nyt monopol, men derimod en mere sund konkurrence på markedet. Jeg kunne forstå dig hvis fordelingen allerede var 50/50, men jeg forstår det slet ikke når fordelingen er som den er.

    Jeg kan iøvrigt slet kke følge dig at Yahoo skulle være så dårlig. Hvis man prøver lidt mere systematisk at søge igennem en række ord og se om det der kommer frem er det man forventede, så synes jeg som sagt ikke der er den helt store gennemsnitlige forskel mere på Yahoo, Google og Live.com – de leverer al en blanding af gode, mindre og gode og få virkelig dårlige resultater.

  11. Hej Mikkel

    Jeg håber ikke jeg har signaleret at Yahoo er dårlig. Jeg synes at Google og Yahoo er meget lig hinanden, men Google er bare en tand bedre end Yahoo. Men det er (indrømmet) i ketchup kategorien – hvilken ketchup er bedst Heinz eller Beauvais? 😉

    /Grosen Friis

  12. Der findes kun én ketchup: Heinz!

    Jeg har aldrig været specielt monopolforskrækket, men jeg nærmer mig Mikkels holdning her. Det er problematisk, når en tjeneste som f.eks. Google opnår så entydig dominans.

    Vi så det for et års tid siden, da Google fjernede en række Dandomain webshops fra deres indeks lige op til julehandlen. Det havde voldsomme konsekvenser for shopejerne, fordi alternativerne til Google var og er nærmest ikke eksisterende.

    Jeg er også hardcore Googlebruger med undtagelse af, når jeg arbejder med international SEO. Så er jeg nødt til at forholde mig til Yahoo, Live og Ask. Men det er jo en anden snak.

    Google er blevet så store, som de er, fordi de har formået at tilbyde markedet det, der var behov for. Og mange steder er Google en defacto søgemaskine. Derfor er det ikke sådan lige at ændre deres enorme dominans.

    For brugerne KAN monopolet såmænd også vise sig at være eller blive problematisk. Når langt flertallet af mennesker benytter Google til stort set alle søgninger, vil Googles søgeresultater blive standarden for menigmand. Og uden reelle alternativer vil ingen brugere stille krav om bedre resultater etc.

    Fuldstændigt som med de nævnte ARLA oste: Hr. og Fru Danmark lever i lykkelig uvidenhed om, at der findes vidunderlige oste derude, for de får dem aldrig smagt. De snupper det, der ligger forrest i køledisken…

  13. Hej Rosenstand

    >> Der findes kun én ketchup: Heinz!

    Yep! 😉

    /Grosen Friis

  14. ASK.com er bestemt spændende – men så længe de indekserer så langsomt som de gør (og min oldgamle blog ikke er indekseret endnu – og den, jeg havde før den nuværende – nu 301 redirect, ikke er blevet fjernet endnu) bliver jeg bare gal når jeg søger 🙂

    Derudover synes jeg det ville være genialt med mulighed for at søge på dansk.

  15. En søgning på “demib” på ask.com giver 0 resultater! Det kan man da kalde langsom og dårlig indeksering……. eller måske bare anderledes 🙂

    Men Google er nu helt hen i hampen.. Se feks mit blogindlæg på min blog med titlen Google snyder med antal søgeresultater (klik på mit navn..)

  16. Problemet for brugerne med et monopoliseret søgemarked er også, at søgemaskinerne ikke kan undgå at være “politisk” farvede. De er ikke objektive. Og vi kan vel godt blive enig om, at det ville være skidt hvis f.eks. Politiken havde samme dominans som Google – bare på avismarkedet. Det er ikke fordi Politiken nødvendigvis taler usandt eller er dårlig, men der er nu engang forskellige vinkler på tingene – det er der også i søgemaskinerne. Og det er sundt at alle disse vinkler får plads.

    Se bare på italiens presse. Det er ikke smukt!

  17. Hm.. Kan ikke se den røde linje.

    Du skriver:
    “Monopoler skader innovation og det hæmmer en sund og naturlig udvikling i et marked.

    Brugerne skader det først og fremmest ved, at de afskærer sig selv fra de fordele der er at finde ved de andre søgemaskiner på markedet. Mange bruger bare Google fordi ”det gør man jo …” og ikke fordi de har prøvet de forskellige og valgt den de bedst selv kan lide. Og det er dumt. For der ér faktisk andre søgemaskiner, som den enkelte bruger kan opleve som bedre.”

    Men alligevel har vi debateret emnet tyndt omkring Firefox vs. Internet Explorer hvor du Mikkel, nævner at du kunne finde på at lave IE-only sider nu hvor Firefox skal være så “besværlige”.
    Der støtter du et monopol, ved at gøre dit produkt defekt for andre, da du mener det er “forretningsmæssigt hjernedødt” at skrive sin kode så den også virker til alternativer. Kunne man vende det om og sige det er forretningsmæssigt hjernedødt at lave SEO for alt andet end Google så de små alternativer ville have en chance? Måske ikke.

    Jeg føler lidt en dobbeltmorale, og endnu en provokerende overskrift, for når du ikke ødelægger nørdernes Firefox så sviner du Google til, lige i øjet til målgruppen 😉

  18. Du skriver også:
    “Det paradoksale er, at alle disse annoncerende virksomheder og deres medarbejdere sikkert også selv bruger Google hele tiden i stedet for at prøve noget andet og måske ligefrem opfordre andre til det samme.”

    Da jeg var til foredrag med Microsoft omkring deres nye XNA udviklingsplatform, der sagde gutten fra Microosft for det meste “USE YOUR FAVORITE SEARCH ENGINE” med en snært af ironi, hver gang han skulle til at referere til Google 🙂

  19. > sviner du Google til, lige i øjet til målgruppen

    Du må nok hellere lige læse det jeg har skrevet en gang til, og så fortælle mig hvor det er jeg sviner Google til. Jeg kan altså ikke finde det.

    Tror du ikke bare det er dig, der ikke kan skelne mellem religion og praktik?

  20. >> sviner du Google til, lige i øjet til målgruppen

    > Du må nok hellere lige læse det jeg har skrevet en gang til, og så fortælle mig hvor det er jeg sviner Google til. Jeg kan altså ikke finde det.

    > Tror du ikke bare det er dig, der ikke kan skelne mellem religion og praktik?

    Nu var det sidste nok mere bare en lidt halvsjov til din tidligere lidt provokerende overskrift. Og det var ikke specielt seriøst, derfor smileyen i slutningen af sætningen. Men det var måske formuleret lidt uheldigt.

    Men du har ikke andre kommentarer?

  21. Problemmet er at mange ikke skifter hvis de kun kan få et produkt der er ligeså godt. Det skal være bedre og mærkbart bedre før man gider. Lige med hensyn til ketchup kommentaren så faldt jeg over den her video som jeg synes i skal se http://www.ted.com/index.php/talks/view/id/20

  22. I Firefox 3 beta-versionen er jeg begyndt at bruge Answers.com.. Faktisk en rigtig god søgemaskine!

  23. Jeg kan huske dengang alle benyttede søgemaskinen “altavista”. Men den hører man aldrig så meget til mere.

Skriv kommentar

*